POLITIK. Om lidt over en måned skal vælgerne til stemmeurnerne, og i den forbindelse har Middelfart AVISEN talt med spidskandidaterne for at høre, hvordan de oplever valgkampens sidste måned, hvad der fylder hos dem – og hvilke budskaber de vil kæmpe for helt frem til valgdagen. Den næste, vi har talt med, er Danmarksdemokraternes spidskandidat i Middelfart, Jonas René Jensen.
Han tager telefonen med ro i stemmen. Der er ikke meget kampgejst på overfladen, men til gengæld en klar fornemmelse af, at han har tænkt sig at føre en valgkamp på sine egne præmisser. »Der er nogle få, som virkelig, virkelig fører valgkamp allerede,« siger han og griner kort. »Og så er der heldigvis også en del, der tager det lidt mere stille og roligt – sådan som jeg selv gør.«
Han fortæller, at han ikke har ændret meget i sin måde at arbejde på, bare fordi der står et valg for døren. »Jeg agerer ikke anderledes, end jeg har gjort de sidste fire år. Folk har ringet til mig i hele perioden, og det gør de stadig. Jeg skriver ikke flere læserbreve end jeg plejer, og jeg er ikke mindre i avisen end jeg plejer. Så for mig er det egentlig bare status quo,« siger han.
Han holder en kort pause, inden han tilføjer med et lille grin: »Men jeg tror også, jeg har været en af dem, der har været gode til at gøre mig bemærket i hele perioden.«
Når snakken falder på stemningen blandt vælgerne, bliver han alvorlig. »Det afhænger selvfølgelig af, hvem man taler med,« siger han. »Men der bliver talt meget om, at man gerne vil have noget nyt. Folk siger, at nu må der altså godt blive rusket lidt mere i posen. De vil se, at der sker noget.«
Han læner sig lidt frem i samtalen, som om han vil understrege sin pointe. »Det er ikke fordi folk nødvendigvis vil have alt forandret, men de savner handling. De savner en kommune, hvor der bliver lyttet mere.«
Et navn går igen i mange samtaler, fortæller han. »Borgmesteren fylder meget, når jeg taler med folk,« siger han og holder en lille pause. »Og det er jo ikke fordi, det er Johannes selv, der fylder, men den måde han udfylder borgmesterrollen på. Mange oplever det som meget egenrådigt, og det er der faktisk mange, der reagerer på.«
Han nævner eksempler fra sin hverdag. »I går blev jeg stoppet i Føtex af en mand, der gerne ville tale om ældreområdet. I sidste uge var jeg sammen med en fra menighedsrådet, som ville tale om børn. Det viser jo, at det er de samme emner, der rører sig – børn, unge, ældre. Men det afhænger af, hvem du taler med,« siger han. »Snakker jeg med erhvervsfolk, så handler det om byggesager, der trækker ud. Snakker jeg med børnefamilier, handler det om normeringer. Der er ikke én ting, der fylder mest, men mange små ting, som tilsammen betyder meget for borgerne.«
Han håber, at årets valgkamp bliver anderledes end de tidligere. »Jeg synes, der mangler en tydelig opposition i Middelfart. Det hele har virket meget sammensmeltet, nærmest lidt søvndyssende,« siger han med et grin. »Bare fordi man diskuterer og debatterer, betyder det jo ikke, at man er uvenner. Tværtimod. Jeg håber, vi får nogle gode diskussioner, hvor der ikke bare sidder ti partier og er enige.«
Han understreger, at han ikke har tænkt sig at stille sig på nogen bestemt fløj. »Jeg har ikke tænkt mig at være en del af noget midterflimmer. Jeg vil have klare linjer, og jeg tror, det bliver en hård valgkamp. Men den skal stadig være saglig og ordentlig. Det er vigtigt. Jeg synes bare, stregerne er trukket lidt tidligere i år, end de plejer at være.«
Da han bliver spurgt, hvad hans vigtigste budskab er frem mod valget, svarer han hurtigt: »At Middelfart skal tilbage til borgerne.«
Han holder en kort pause, som om han gerne vil have sætningen til at stå alene. »Det skal forstås sådan, at borgerne skal have mere indflydelse på, hvad der foregår. Jeg synes, at de i alt for høj grad bare er blevet en brik i et stort spil, hvor beslutningerne tages hen over hovedet på dem. Det skal tilbage til dem, det handler om – uanset om de er ældre, børnefamilier eller erhvervsdrivende. De skal have lov at være med.«
Samarbejde er ikke noget, han afviser – tværtimod. »Uanset hvordan resultatet bliver, vil jeg altid gerne have et reelt samarbejde,« siger han. »Jeg samarbejder gerne med både venner og fjender – hvis man kan kalde det det. Fjender forstået på den gode måde. Jeg går op i, at det skal være ægte samarbejde, ikke bare noget, der ser pænt ud på papiret.«
Til sidst bliver han bedt om at beskrive valgkampen med tre ord. Han tænker sig om et øjeblik, og der bliver stille i røret. »Hård og spændende,« siger han til sidst og griner lidt. »Og forhåbentlig uforudsigelig. Jeg håber, det bliver en valgkamp, hvor det ikke hele er planlagt på forhånd. For nogle gange, når vi mødes til debat, så er der fire emner aftalt på forhånd, og vi må ikke snakke om andet. Så opstår der ikke rigtig en debat. Jeg vil hellere have, at det er vælgerne, der styrer debatten, ikke politikerne.«
Han holder en lille pause, før han afslutter. »Det er jo dem, det hele handler om.«