Dansk Industri har præsenteret et nyt ungeudspil med ti konkrete anbefalinger til landets kommunalpolitikere, og i Middelfart bliver det taget godt imod af borgmester Johannes Lundsfryd (S). Han mener dog, at løsningen ikke findes i detaljeret styring fra oven, men i at give folkeskolerne frihed til at styrke deres egen praksis.

»Jeg tror, det handler om generelt at styrke vores almene skole. Vi har i Middelfart taget initiativer som Sankt Hansforløbet, der skal løfte basisdelen i skolen. Vi tror ikke på, at man kan mase én model ned over alle skoler og tro, den virker. Det handler om at give lærere og skoleledelser rum til at tage beslutninger, der giver mening på den enkelte skole,« siger Johannes Lundsfryd.

DI foreslår, at halvdelen af landets matematiklærere efteruddannes inden 2029. Det er en idé, Lundsfryd allerede ser som en del af kommunens arbejde, men han mener, at fokus skal ligge det rigtige sted.
»Når det handler om efteruddannelse, er nøglen, hvilken type uddannelse vi taler om. En matematiklærer i 2. klasse ved godt, at 2 og 2 er 4. Det handler i højere grad om kompetencer i at møde børnene, der hvor de er. At være skolelærer i dag er langt mere komplekst end for 10 eller 20 år siden. Mange elever har særlige behov, og det kræver pædagogiske redskaber,« forklarer han.

DI foreslår også, at alle elever i 8. og 9. klasse skal i erhvervspraktik. Den idé bakker Johannes Lundsfryd fuldt ud op om.
»Det kan give nogle oplevelser, der skaber variation og motivation. Forskning viser, at variation i undervisningen betyder meget, især for de elever, der har det sværest. Når praktikken bliver en del af undervisningen, kan den være med til at give eleverne energi og lyst til læring,« siger han.

Erhvervsplaymaker og lokale samarbejder

I Middelfart er der allerede etableret en erhvervsplaymaker, som fungerer som bindeled mellem skoler og virksomheder.
»Det fungerer rigtig fint. Hun taler med de erhvervsdrivende om, hvordan man bedst kan tilrettelægge forløb, så de ikke bare bliver til sodavandsbesøg, men giver et pædagogisk udbytte for eleverne – og samtidig præsenterer virksomhederne på en måde, der gør, at nogle elever får lyst til at arbejde der,« siger Lundsfryd.

En af de største udfordringer ifølge DI er de mange unge uden job eller uddannelse. I Middelfart har man haft succes med at finde flere fritidsjobs til de unge.
»Vi arbejder mere systematisk med det nu. Når vores virksomhedskonsulenter alligevel er i kontakt med virksomhederne, spørger de, om de vil oprette fritidsjobs. De muligheder sender vi videre til skolerne, så lærerne kan prikke de elever, der vil få mest gavn af det,« fortæller borgmesteren.

Han peger på, at fritidsjobs ikke bare handler om økonomi, men om fællesskab og trivsel.
»Det at have et fritidsjob gør en forskel. Det handler om at føle, man hører til i et fællesskab. Skolen er ét fællesskab, men et fritidsjob er et andet. Jo flere fællesskaber, de unge er en del af, desto bedre trives de,« siger han.

Transport og mobilitet er en anden central del af DI’s udspil. Her peger Johannes Lundsfryd på, at Middelfart allerede investerer stort.
»Vi har vedtaget en plan med 25 nye cykelstier til en samlet pris på 80 millioner kroner. Det lægger sig oven i vores tidligere investeringer, og det er godt for både unge og voksne. Det skaber mobilitet, sundhed og sammenhæng i hverdagen,« siger han.

Han understreger, at Middelfart Kommune har en særlig styrkeposition på kollektiv transport.
»Vi har fem stationer – i Gelsted, Ejby, Årup, Kauslunde og Middelfart – og det er en kæmpe fordel. Vi arbejder hårdt for flere afgange og drømmer om et fynsk S-togsnet, hvor der er hyppigere betjening hele vejen fra Svendborg til Vejle. Det vil hjælpe både unge, ældre og alle midt imellem.«

Trivsel er nøglen

Når alt kommer til alt, ser Johannes Lundsfryd én investering som den vigtigste af alle: børns trivsel.
»Vi skal investere alt, hvad vi kan, i børn og unges trivsel. Det er nøglen til alt andet – til uddannelse, til arbejdsmarkedet og til vores samfunds udvikling. Vi er dybt afhængige af, at vores børn og unge har det godt. Det er både for deres egen skyld, for deres familier og for samfundet som helhed,« siger han.