For Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester i Middelfart og formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, er den grønne trepartsaftale meget mere end en politisk beslutning. Den er et skelsættende øjeblik for Danmarks klima og natur, og da aftalen blev præsenteret, var der heller ingen tvivl i hans stemme. 

– Jeg plejer ikke at bruge store ord, men jeg tør godt kalde den her aftale for et stykke Danmarkshistorie. Den adresserer nogle af de rigtig vigtige problemstillinger, vi står overfor – både når det handler om klima, natur og miljø.

Og det er netop det, aftalen skal. Fra skovrejsning og lavbundsjorde til reduktion af kvælstofudledning – ambitionerne er tårnhøje. Men hvad betyder det i praksis for kommunerne og de lokale landskaber?

Lavbundsjorde og en ny fremtid for naturen

I sit arbejde som formand for ekspertudvalget for udtagning af lavbundsjorde har Johannes Lundsfryd længe haft fokus på de lavtliggende jorder, der gemmer på skjulte klimasyndere. For ham handler aftalen om mere end at plante træer og reducere kvælstof. Den handler om at genskabe noget, vi har mistet:

– Lavbundsjorde er typisk gamle moser, enge eller ådale, der er blevet opdyrket. Problemet er, at når der kommer ilt til, frigives kulstoffet som CO₂ og ryger op i atmosfæren. Men hvis vi overrisler områderne med vand, stopper forrådnelsesprocessen, og CO₂’en bliver i jorden i stedet for at slippe ud. Det handler derfor om at genskabe vandspejlet mange steder, forklarer han.

Der er en eftertænksomhed i hans stemme, når han taler om den tid, det vil tage. For selvom planerne er klare, kræver det samarbejde med lodsejere, dialog og tålmodighed.

– I Middelfart Kommune er vi så småt begyndt dialogen med nogle af de jordejere, der ejer store arealer, som kommer til at indgå i det her arbejde. Derudover skal vi igennem en proces, hvor vi ikke kun involverer jordejere, men også lokalsamfundene, fortæller han og fortsætter:

– Det her er jo en omfattende omlægning af Danmarks arealer – hele 10 procent af landets samlede arealer skal omlægges fra landbrug til natur og skov. Det er store arealer, og det er store ændringer, vi taler om. De ændringer skal vi gennemføre i tæt dialog med borgerne – både dem, der bor her, og især dem, der ejer jorden. Uden deres involvering og opbakning kan det ikke lade sig gøre, siger han og uddyber yderligere den omfattende proces, der venter med at omlægge de mange arealer:

– Det er noget, vi allerede har arbejdet med i nogle år, men nu skal vi tage det op i både tempo og omfang.

Lillebælt kan få nyt liv

Tættere på Middelfart, hvor Lillebælt snor sig gennem landskabet, ser Johannes Lundsfryd et konkret håb for havmiljøet. 

Som en del af aftalen er der afsat 80 millioner kroner specifikt til genopretning af havmiljøet i de marine naturnationalparker i Lillebælt og Øresund. Miljøminister Magnus Heunicke har kaldt indsatsen en vigtig prioritet: 

– Til havs afsætter vi 80 mio. kr. til de to kommende marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt, siger han blandt andet i en pressemeddelse i forbindelse med præsentationen.

Selvom borgmesteren understreger, at han ikke med sikkerhed kan forudsige, hvordan investeringerne vil blive udmøntet, så er genopretningen af stenrev og reduktionen af kvælstofudledning centrale punkter i aftalen. Noget, han med en tydelig ildhu uddyber betydningen af:

– Stenrevene er Danmarks svar på koralrev. De skaber liv ved at give tang noget at sætte sig fast på, hvilket igen tiltrækker mikroorganismer og fisk. Det er fundamentet for vores økosystem i de indre danske farvande, fortæller han.

Men han ved også, at det ikke er nok alene at genetablere stenrevene. 

Kvælstofudledningen, som han beskriver som en af hovedårsagerne til iltsvindet i danske farvande, skal også reduceres i vid udstrækning. Det er en opgave, der kræver samarbejde mellem landmænd, myndigheder og forskere. 

Lundsfryd understreger, hvor vigtigt det er at se tingene i sammenhæng. Stenrevene alene kan ikke vende udviklingen uden også at tage fat i kvælstofudledningen.

– Tingene hænger sammen, og med denne aftale håber og tror jeg, at vi kan nå rigtig langt, siger han med overbevisning.

Store ambitioner kræver stærkt samarbejde

Aftalen er politisk robust, understreger han, og fremhæver den brede opbakning fra både partier og organisationer som Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening. Samtidig er finansieringen historisk: 43 milliarder kroner fra staten og yderligere 10 milliarder fra Novo Nordisk Fonden.

– Der er en stærk økonomisk ramme for at komme rigtig langt med de her tiltag. Om man kommer helt i mål, kan jeg ikke sige, men vi har i hvert fald nogle gode forudsætninger for at komme godt i gang med arbejdet, forklarer han.

For kommunerne er opgaven klar. De skal udarbejde en omlægningsplan allerede næste år – en opgave, der kræver både effektivitet og støtte fra staten:

– Vi kan kun lykkes med den her opgave, hvis vi får de rigtige betingelser at arbejde under. Staten skal give os de nødvendige redskaber og rammer, så vi kan gennemføre arbejdet, understreger han.

En aftale for generationerne

Johannes Lundsfryd er ikke blind for udfordringerne. Men der er også stolthed at spore i hans ord, når han beskriver, hvad aftalen kan betyde for Danmark. Fra et bedre vandmiljø i fjordene til et landskab med mere skov og vilde naturområder. Fra færre klimabelastende lavbundsjorde til genoprettede stenrev i Lillebælt.

– Denne aftale er et historisk skridt, men nu begynder arbejdet med at gøre visionerne til virkelighed. Intet af det her kan lade sig gøre, hvis vi ikke løfter i flok, siger han afsluttende.