KV25. Efter mange år som aktiv i kulissen har Jette Kingod besluttet sig for at stille op til byrådet for Venstre i Fredericia. For hende handler politik ikke om tomme løfter eller smukke formuleringer, men om at skabe rammer, hvor både børn, unge og ældre bliver set som mennesker frem for systembrikker.
»Jeg har nok siddet og brokket mig i kulisserne i rigtig mange år. Venstre er det parti, der ligger tættest på mine værdier i forhold til at se individet. Jeg synes, der er kommet alt for meget formynderi. Selvfølgelig skal vi have rammer i vores samfund, men der er sat alt for mange begrænsninger på, hvad man kan, og hvordan ens bevægelighed er. Det gælder unge, ældre – det er en rød tråd igennem hele vores tilværelse i dag. Jeg brænder for at gøre en forskel for de udsatte, dem der ikke har en stemme, og for alle de unge i mistrivsel. Det er især skolevægring og forældre, der er fortvivlede, jeg har et stort ønske om at hjælpe,« siger Jette Kingod.
Hun mener, at Fredericia bør være meget stærkere på forebyggelse. »Jeg kunne godt tænke mig, at vi kiggede meget mere på forebyggende arbejde. Ventetiderne til psykiater er alt for lange. Det er kritisabelt. Lærere og pædagoger kan ofte allerede i klassen pege de børn ud, der er i mistrivsel, men der sker ikke noget. Vi sætter først ind, når diagnosen er på plads, og så er det for sent. Vi kan godt starte tidligere, inden de unge bliver skubbet ud over kanten,« siger hun.
Som tilflytter for 26 år siden ser hun Fredericia som en by fuld af muligheder. »Fredericia er en perle. Vi har skove, strand, historie og kultur. Vi har et ungdomshus, som mange andre kommuner misunder os. Men jeg synes ikke, det bliver udnyttet godt nok. Hvorfor ikke bruge det aktivt, når unge viser mistrivsel. Lad dem lave mad i ungdomshuset, lad dem arbejde med gartneri eller hjælpe med projekter ved stranden. Ressourcerne er der, men vi bruger dem ikke,« siger hun.
Hun lægger ikke skjul på sin kritik af inklusionspolitikken. »Jeg gider ikke mere inklusion. Det er blevet en spareøvelse. At sætte et barn med autisme ind i en klasse, hvor det bliver skærmet og sidder med høretelefoner på, det er ikke inklusion, det er eksklusion. Vi skal have klasser tilbage med en størrelse på 24 elever, og de børn, der virkelig har behov for støtte, skal et andet sted hen, hvor de kan blive mødt med den hjælp, de har brug for. Ellers taber vi både dem og resten af klassen,« siger Jette Kingod.
Hun minder om, at Venstre tidligere har stået fast på dette spørgsmål. »For fire år siden gik vi ikke med i et budgetforlig, fordi der stod, at man ville mere inklusion. Det kunne vi ikke se os selv i. Vi har brug for flere mellemformer, som vi også har lavet i ungdomsskolen. Vi har 7.-9. E og 10. E for unge med udfordringer. Nogle mellemformer er midlertidige, andre mere permanente. Pointen er, at vi skal se den enkelte unge og finde det rette tilbud,« siger hun.
Samtidig peger hun på behovet for at styrke de boglige fag. »Vi har et meget lavt karaktergennemsnit i Fredericia. Hvis man ikke kan dansk og matematik, kan man ikke komme videre. Det er altafgørende. Vi skal være en folkeskole, der kan konkurrere med privatskolerne, og vi skal løfte midtergruppen af elever, der gerne vil lære og som bare har brug for ordentlige rammer,« siger hun.
For Jette Kingod er relationsarbejde nøglen. »Al forskning peger på, at relationen er det vigtigste. Hvis ikke barnet føler, at læreren kan lide det, så er barnet allerede på vej ud. Men hvordan skal læreren nå det, hvis der sidder fem-seks børn med massive udfordringer i klassen, og der samtidig er 20 andre elever, der også skal ses. Det er umenneskeligt. Vi skal have læreren tilbage i klassen, så de kan undervise i dansk og matematik, og så må andre fagfolk tage sig af kost og alt muligt andet,« siger hun.
Hun fremhæver, at Fredericia har dygtige lærere, men at rammerne ikke gør det muligt at lykkes. »Alle lærere går på arbejde med en intention om at undervise og skabe fællesskaber. Vi skal bare som politikere sørge for, at de har rammerne til det. Det ansvar skal vi tage meget mere alvorligt,« siger Jette Kingod.
Hendes budskab er klart. »Som det er i dag, trives hverken lærere, pædagoger eller elever. Der er alt for meget pres. Vi er nødt til at skabe en folkeskole, hvor det igen er rart at være. Både for dem, der underviser, og for dem, der skal lære,« siger hun.
