Syd Avisen

Nyheder og indsigt fra Syddanmark.

← sydavisen.dk

Jens Holms Vej lukker natten til onsdag

Jens Holms Vej lukker natten til onsdag

TRAFIK. Natten mellem tirsdag den 31. marts og onsdag den 1. april lukker Jens Holms Vej i Kolding for gennemkørsel mellem klokken 21 og 05. Årsagen er vejarbejde i forbindelse med den nye højvandssikring langs sydhavnen.

Kolding Kommune og BlueKolding lægger det endelige slidlag omkring fundamentet til tre stolper, der sidste sommer blev monteret på tværs af vejen. Stolperne er en del af et større system, der skal beskytte midtbyen ved kraftig vandstigning. Når varslet udløses, rykker kommunens medarbejdere ud, sætter stolperne op og monterer aluplanker imellem dem, så der på få timer opstår en midlertidig mur.

»Nu har fundamentet og belægningen haft tid til at sætte sig. Nu følger vi op med det endelige slidlag, som vil skabe en stærk og helt jævn belægning,« oplyser projektleder Lars Guldager fra Kolding Kommune.

Når Jens Holms Vej lukkes for gennemkørsel på strækningen markeret med rødt, henvises bilisterne til omkørsel via ruten markeret med blåt. Kort: Kolding Kommune

Spærringen gælder strækningen mellem Toldbodgade og indkørslen til Godsets parkeringsplads. Der er fri adgang til både Toldbodgade og Godsets parkeringsplads, og cyklister og fodgængere kan passere via havnens og Godsets areal. Bilister henvises til omkørsel ad Sdr. Havnegade, Buen, Fredericiagade og Fynsvej.

I dagtimerne er Jens Holms Vej åben som normalt.

Del artiklen

Læs også

Yasmin kom som tilflytter og blev en del af fællesskabet - nu har hun én besked til andre: Kom, kom, komEt års fængsel for narkosalg og tyveri af fem cyklerOp til 1,4 meter højere vand ventes i Kolding natten til søndagFredericias administration og ledelse ligger beregningsteknisk 168,6 millioner kroner over de ti billigste kommuner