ANMELDELSE. Sjældent har jeg lyttet så koncentreret og intenst til en musical, for her er der noget vedkommende at få med hjem. Små rørende, tankevækkende og morsomme øjeblikke fra hverdagen, som alle kan nikke genkendende til. En kalejdoskopisk buket af tanker, drømme, glæde, håb og tvivl fra menneskelivet, som ikke kun unge menneskers hoveder er fyldt op med.
Mange musicals har momenter af banalitet og ligegyldigheder, men Mille Lambert og Kristoffer Nybyes Efterlysning er tydeligvis gennemarbejdet – og finjusteret via samskabende workshops. Kollektivet har atter sejret. Resultatet er en nærværende sangcyklus, hvor selv små ting fra dagligdagslivet får en mening. Der gives ikke altid svar, men der er noget at tage med og tænke over.
Den veludviklede Efterlysning er kyndigt instrueret af Mikal Korsgaard Larsen, og naturligvis skulle der tre supersangstjerner til for at formidle den fine poesi og velkomponerede musik. Søren Torpegaard Lund, Johanne Miland Pedersen og Diluckshan Jeyaratnam (Dolly) er alle uddannede fra DDSKS Musicalakademiet i Fredericia og kendte fra talrige opførelser. De er et tindrende bevis på akademiets kvalitetsuddannelse. Mange er gennem 25 år udklækket her og fylder i dag talrige danske scener.
Søren, Johanne og ”Dolly” synger – og spiller så enestående at uanset, hvornår en luftstrøm passerer deres stemmelæber, ender det frydefuldt.
Musikledsagelsen udføres af den helt rette orkestersammensætning og instrumentering: Piano/keys (kapelmester Kristoffer Nybye), cello (Mathilde Helding) og violin (Ditte Fromseier). De fine indholdsrige sange kommer netop dermed til deres ret og efterlader tilhøreren i et relaterbart eftertænksomt tankeunivers.
Tilmed er teaterets lille sal den rette ramme for denne intim-musical.
Efterlysning er ikke kun emotionel og alvorlig. Der er også godt med humor. I Småsnak kom jeg straks til at tænke på Kjeld og Dirchs Skolekammerater. Med et kneb fra standupkomikken vender Dolly og Søren overraskende tilbage igen til denne ”tåbelige” situation fyldt med sniksnak og nonsens. Johannes Når jeg bliver 30 har samme yderst morsomme effekt.
Vel repræsenterer karaktererne unge mennesker med usikkerhed, angst for fremtiden, tvivl, utilstrækkelighed osv., men mon dog ikke alle kender det uanset alder?!
Min eneste bekymring er, hvis publikum kommer med en forventning om den storladne tjubang-musical med masseoptrin osv., så er det ikke her. Efterlysning er derimod en spændende anderledes nyudvikling af genren, der taler noget mere til intellektet end normalt.
Fem velmenende stjerner, der giver håb om endnu flere facetter og ideer i en udvikling af musicalgenren.
