Helene Lykke er ærgerlig over valgkampen: »Psykiatrien har ikke fyldt nok«

0

POLITIK. Hun er 29 år, bor i Nordbyen med sin kone og parrets hund, og er på papiret forholdsvis ny i politik. Men Helene Lykke har en mærkesag, hun ikke kan lægge fra sig — og som hun mener fortjener langt mere plads i den igangværende valgkamp end den har fået.

»Jeg er faktisk ked af, at psykiatrien ikke har fyldt mere indtil videre,« siger hun.

Ifølge Helene Lykke handler løsningen ikke blot om at tilføre flere penge til et system, der allerede er under pres. Det handler om kultur, sprog og struktur — og om at ændre den måde, vi taler om psykisk sygdom på.

Seks ud af ti diskrimineres

Hun tager udgangspunkt i en undersøgelse fra sidste år, der viste, at seks ud af ti mennesker med psykisk sygdom oplever diskrimination fra sagsbehandlere, fra arbejdsmarkedet, fra familie og venner. »Når du bliver mødt af fordomme, går der et eller andet tabt, og du mister tilliden. På lang sigt bruger vi langt flere penge, end vi behøver, fordi vi ikke formår at tage det i opløbet,« siger Helene Lykke.

Hun mener, at afstigmatisering ikke er en blød ambition, men en forudsætning for, at systemet overhovedet kan virke. »Vi skal tale psykiatrien op i stedet for ned. Hvis vi skærer ned på de fordomme, der findes om psykisk sygdom, også om at det er farligt og svært at arbejde i, så kunne det godt være, at der er flere, der ville arbejde der,« siger hun.

Peer-medarbejdere som tredje ben

En af Helene Lykkes konkrete løsninger er mere brug af såkaldte peer-medarbejdere, mennesker, der selv har erfaring med psykisk sygdom, og som kan ansættes i recovery-forløb. »Det skal selvfølgelig ikke stå i stedet for fagpersonale. Men det kan være et vigtigt tredje ben. Hvis du selv har været dårlig og ved, hvordan det føles indefra, kan du være en bro, både for fagpersonerne og for patienterne,« siger hun.

Hun peger på, at interessen er stor. Fra Psykiatrienshuset i Aarhus melder man om mange ansøgninger til de stillinger, der oprettes. Problemet er ifølge Helene Lykke, at den faglige side af systemet endnu ikke har prioriteret at udbrede ordningen.

72 ugers ventetid

Og behovet er der. I børne- og ungepsykiatrien er ventetiderne ifølge Helene Lykke vokset til et punkt, hvor unge mennesker risikerer at miste et helt skoleår, mens de venter på hjælp. I Vejle er ventetiden på kontrolcentret aktuelt 72 uger. »Et ungt menneske i 7. klasse, der får angst i sommerferien, kan miste hele 8. klasse, inden vedkommende overhovedet kommer til. Og hvis man ikke har forældre, der kan betale privat, eller en sundhedsforsikring, er man overladt til sig selv,« siger hun.

Helene Lykke anerkender, at regeringens tiårsplan på psykiatriområdet indeholder vigtige elementer og væsentligt flere penge end nogensinde før. Men hun advarer mod at tro, at pengene alene er svaret. »Vi skal passe på, at vi ikke tror, at milliarderne i sig selv er løsningen. Det er ikke udelukkende et spørgsmål om økonomi, det handler om, hvordan vi har indrettet systemet,« siger hun.

Papir eller mennesker

Helene Lykke vender gentagne gange tilbage til spørgsmålet om, hvad pengene egentlig bruges på. En betydelig del af ressourcerne forsvinder ifølge hende i administration frem for behandling. »Vi går meget op i, at pengene skal gå til mennesker og ikke til papir. I Fredericia Kommune mener jeg, vi kunne spare op mod 70 millioner kroner udelukkende på administrationen, penge der i stedet kunne gå til dem, der møder borgerne ansigt til ansigt,« slutter Helene Lykke.

Helene Lykke er opstillet for Liberal Alliance i Sydjyllands Storkreds, hvor hun er nummer syv på listen.

Middelfart Erhverv holdt generalforsamling: 43 procent medlemsvækst og overskud for tredje år i træk

0

BUSINESS. Tirsdag den 10. marts samledes medlemmer af Middelfart Erhverv på HUSET til foreningens ordinære generalforsamling. Stemningen var god fra starten, kaffen var fremme, og mødet var præget af humor og glade stemmer, da erhvervsdirektør Mikkel Johansen bød velkommen klokken 17.

Lene Dinesen fra Trolle Advokatfirma blev valgt som dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig.

Vækst og solid økonomi

Formand Tue Christiansen fremlagde beretningen for det forløbne år. Budskabet var klart: Middelfart Erhverv har godt styr på tingene.

Foreningen leverer overskud for tredje år i træk. Regnskabet for 2025, præsenteret af Henrik Hedelund fra BDO, viser et overskud på 434.520 kroner og en egenkapital på 1.247.133 kroner. Omsætningen steg til 3.903.521 kroner mod 3.794.828 kroner året før. Regnskabet blev godkendt uden bemærkninger.

Membersvæksten er markant. Siden 2023 er foreningen vokset med 43 procent, og medlemstilfredsheden ligger nu på næsten 88 procent, hvilket placerer Middelfart Erhverv blandt de højest rangerede erhvervsråd i hele landet.

»Det er et tydeligt bevis på, at vores arbejde giver værdi, og at flere virksomheder ønsker at være en del af et stærkt, lokalt fællesskab,« sagde Tue Christiansen i sin beretning.

Samarbejde og nye kræfter

Formanden fremhævede det styrkede samarbejde med Middelfart Handel, VisitMiddelfart og Brobygning Middelfart som et af årets vigtige skridt. Middelfart Erhverv er i dag et naturligt omdrejningspunkt for erhvervslivet i hele kommunen, og foreningens stemme er blevet tydeligere i den offentlige debat.

Om det politiske magtskifte i kommunen med en ny borgmester på rådhuset var tonen konstruktiv.

»For os handler det ikke om partifarve, men om viljen til samarbejde. Det afgørende er, at de forskellige partier formår at arbejde sammen om at skabe de bedst mulige betingelser for vores erhvervsliv,« sagde Tue Christiansen.

Ny bestyrelse og nye suppleanter

Ved valget til bestyrelsen blev Nina Østergaard, Bo Olsen og Thomas Thinggaard alle genvalgt. Herudover blev Sandra Jørgensen valgt ind i bestyrelsen for en periode på to år. Som nye suppleanter blev Erik Pandrup og Mads Lindskov valgt. Vagn Knudsen og Martin Vesterlund takkede begge af som henholdsvis bestyrelsesmedlem og suppleant. BDO Revision blev genvalgt som foreningens revisor, og medlemskontingentet forbliver uændret i 2026.

Imran Rashid, tapas og vin

Efter generalforsamlingens formelle del fortsatte aftenen med foredrag ved Imran Rashid, efterfulgt af tapas og vin i samarbejde med Middelfart Lederforum. Der blev grinet højt og tænkt dybt, og stemningen var i top, da HUSET langsomt tømtes.

Stjålne vinduer for 63.000 kroner fundet i kælder – og et stort hashfund oven i købet

0

KRIMI. Politiet har opklaret tyveriet af 13 vinduer fra en byggeplads på Snerlevej i Kolding, som fandt sted natten til mandag den 2. marts.

Via godt politiarbejde fandt man frem til en adresse i Skovparken i Kolding, hvor politiet torsdag morgen klokken cirka 8.40 foretog ransagning. I et kælderrum fandt man de 13 vinduer til en samlet værdi af 63.000 kroner.

Ransagningen gav dog yderligere resultat. I lejligheden fandt politiet 625 gram hash og 60,83 gram skunk.

En 29-årig mand med bopæl i Kolding Kommune er sigtet for tyveriet fra byggepladsen samt besiddelse af narkotika.

Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi fredag morgen.

To piger taget for butikstyveri i Normal i Kolding på samme dag

0

KRIMI. Der blev torsdag begået to butikstyverier i Normal på Rendebanen i Kolding.

Klokken 14.53 blev en 13-årig pige fra Bjert tilbageholdt af en butiksdetektiv, efter at hun havde stjålet slik og shampoo og passeret kasselinjen uden at betale. Da pigen er under 15 år, kan hun ikke straffes. Der er taget kontakt til hende og hendes værger.

Knap tre timer senere klokken 17.40 blev en 17-årig pige fra Kolding Kommune stoppet af en butiksdetektiv uden for kasselinjen i samme butik. Hun havde stjålet diverse varer til en værdi af 81,50 kroner og er sigtet for butikstyveri.

Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi fredag morgen.

Indbrud i lejlighed på Fredericiagade

0

KRIMI. Der blev torsdag konstateret indbrud i en lejlighed på Fredericiagade i Kolding.

Indbruddet blev opdaget klokken 12.00, men gerningstidspunktet ligger formentlig længere tilbage.

En hoveddør var opbrudt med et ukendt redskab. Gerningsmanden havde rodet i skuffer i et værelse og stjålet en mindre mængde kontanter.

Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi fredag morgen.

Tyv knuste bagrude og tømte varebil for værktøj på Vendersgade

0

KRIMI. En varebil på Vendersgade i Fredericia blev onsdag eftermiddag udsat for tyveri, da en gerningsmand knuste bagruden og stjal værktøj for en anslået værdi af omkring 30.000 kroner.

Varebilen holdt parkeret i en parkeringsbås på Vendersgade, og tyveriet fandt sted mellem klokken 15.00 og 17.00. Gerningsmanden skaffede sig adgang ved at knuse bagruden og tog herefter en løvblæser, en boremaskine, en slagboremaskine, en vinkelsliber, en oplader til batterier og seks batterier.

Politiet efterforsker sagen.

Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi fredag morgen.

Flere indbrud, voldeligt overfald og butikstyv sigtet for røveri: Travl dag for Fyns Politi

0

KRIMI. Fyns Politi har haft en række sager på tværs af Fyn det seneste døgn. Døgnrapporten rummer både flere indbrud, et voldeligt overfald i Odense og en butikstyv, der endte med at blive sigtet for røveri.

I Odense C blev en kvinde onsdag eftermiddag udsat for et voldsomt overfald på en parkeringsplads ved Kochsgade. Kvinden var ved at parkere sin cykel, da en mand pludselig gik til angreb. Han slog hende flere gange med knyttet hånd, skubbede hende ned i asfalten og fortsatte med at slå og sparke, mens hun lå på jorden. Overfaldet stoppede først, da flere vidner kom til stedet for at hjælpe kvinden. Gerningsmanden forlod derefter området i retning mod krydset ved Kochsgade og Fabersgade. Kort før overfaldet havde samme mand ifølge politiet forsøgt at brugsstjæle en bil fra en anden kvinde på den samme parkeringsplads.

Senere på dagen blev en 32-årig mand fra Assens Kommune sigtet for røveri i en butik på Rugårdsvej i Odense NV. Manden havde taget varer fra butikken, og da personalet henvendte sig til ham, skubbede han sig fri i et forsøg på at slippe væk. En anden medarbejder fik dog stoppet ham og holdt ham tilbage, indtil politiet nåede frem.

Politiet har også haft flere sager om indbrud rundt omkring på Fyn. I Faaborg blev der onsdag middag begået indbrud i et hus på Sollerupvej, hvor gerningspersonen skaffede sig adgang ved at knuse en rude. Her blev der stjålet smykker og kontanter.

I Nyborg blev der samme dag anmeldt to indbrud. På Havnegade var en dør brudt op, men der er endnu ikke overblik over, hvad der eventuelt er stjålet. På Svanedamsgade var hoveddøren ulåst, og her slap gerningspersonen af sted med kontanter.

Flere indbrud blev også registreret i Odense SV. På Mågebakken og Morelvej var vinduer brudt op, mens en rude var blevet aflistet i et hus på Ellekærshaven. I sidstnævnte tilfælde blev der stjålet smykker og kontanter, mens der i de to andre sager umiddelbart ikke er meldt om noget stjålet.

I Haarby i Assens Kommune blev der anmeldt indbrud i et hus på Egevej. Her var et vindue brudt op, men der er ifølge anmeldelsen umiddelbart ikke stjålet noget.

Et noget anderledes tyveri fandt sted i Langeskov. Her havde en person sat sin mobiltelefon til salg på nettet og havde derfor aftalt at vise den frem på sin privatadresse. Da den potentielle køber fik telefonen i hånden, stak han af til fods med den. Ifølge politiet beskrives manden som lys i huden, spinkel af bygning, omkring 180 centimeter høj med lyst og usoigneret hår. Han bar en lysgrøn Nike-joggingsæk.

I Svendborg har der også været aktivitet. Her blev det anmeldt, at ukendte personer havde været inde i en kirke på Elvira Madigans Vej og forsøgt at rive en kirkebøsse ned fra væggen. Det er uklart, om der er blevet stjålet penge.

En ældre indbrudssag er samtidig blevet anmeldt i Bogense. Her er der brudt ind i en ejendom på Jernbanegade via en opbrudt dør. Der er blandt andet stjålet oplader, batteri og nøgler til en el-scooter, en støvsuger, tre kasser Odense Pilsner i flasker samt nøgler til et køretøj og selve køretøjet.

Derudover har politiet sigtet flere personer i mindre sager i Odense. En 47-årig mand fra Odense blev sigtet for at køre bil under påvirkning af euforiserende stoffer på Heden, mens en 26-årig mand blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer på Nyborgvej. På Faaborgvej blev en 32-årig mand sigtet efter ordensbekendtgørelsen, efter at have været verbalt opfarende og råbt ad personalet i en butik.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport.

Salling Group accepterer millionbøde for vildledende markedsføring

0

BUSINESS. Salling Group skal betale en bøde på 10 millioner kroner efter vildledende markedsføring af Nettos økologiske produktserie ØGO. Det oplyser Forbrugerombudsmanden.

Sagen begyndte i september 2025, hvor Forbrugerombudsmanden politianmeldte selskabet. Myndigheden vurderede, at markedsføringen kunne give forbrugerne et forkert indtryk af produkternes klima- og miljøpåvirkning.

Markedsføringen handlede blandt andet om udsagnet om, at ØGO var det fjerde mest bæredygtige brand i Danmark. Udsagnet blev blandt andet brugt i opslag på sociale medier og i en tilbudsmail fra Netto+.

Men vurderingen byggede på en spørgeundersøgelse blandt 10.000 danske forbrugere, gennemført af virksomheden SB Insight, som står bag Sustainable Brand Index. Undersøgelsen viste dermed kun forbrugernes opfattelse af brandet og ikke dokumentation for produkternes faktiske bæredygtighed.

Ifølge Forbrugerombudsmanden kunne markedsføringen derfor give et misvisende billede af produkterne.

Forbrugerombudsmand Torben Jensen siger, at virksomheder skal være varsomme med den type udsagn.

»Virksomheder skal generelt være meget varsomme med de udsagn, de benytter i deres markedsføring. Når Salling Group markedsfører sig med, at ØGO-brandet har en fjerdeplads i bæredygtighed, så skal det naturligvis være korrekt og kunne dokumenteres. Der er i markedsføringsretlig sammenhæng en meget væsentlig forskel på, om en virksomheds produkter er bæredygtige eller af forbrugerne bliver opfattet som bæredygtige.«

Salling Group fjernede de pågældende opslag efter henvendelsen fra Forbrugerombudsmanden.

Bøden er fastsat efter den bødemodel, der blev indført i 2022 for at skærpe niveauet for overtrædelser af markedsføringsloven. Her indgår blandt andet overtrædelsens grovhed og virksomhedens omsætning i vurderingen.

Huspriser falder i det meste af landet

0
Foto: Boligsiden
Foto: Boligsiden

BOLIG. Huspriserne er faldet i fire ud af landets fem regioner i februar. Kun i Region Hovedstaden er priserne gået op. Det viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks.

På landsplan er den gennemsnitlige salgspris for villaer og rækkehuse nu 19.010 kroner pr. kvadratmeter. Det er et mindre fald på 0,2 procent i forhold til måneden før.

I Region Hovedstaden er udviklingen gået i den modsatte retning. Her er huspriserne steget med 0,6 procent i februar.

»Vi ser huspriserne trække i hver sin retning i årets sidste vintermåned. Imens huskøberne i Region Hovedstaden må forberede sig på lidt højere priser, er der omvendt lettet lidt på speederen i landets øvrige regioner. Det resulterer samtidig i stort set stillestående huspriser på landsplan«, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.

I Region Syddanmark er huspriserne faldet med 1,0 procent den seneste måned. Den gennemsnitlige salgspris ligger her på 12.607 kroner pr. kvadratmeter.

Der er samtidig fortsat store forskelle på boligpriserne rundt i landet. I Region Hovedstaden betaler købere i gennemsnit 38.678 kroner pr. kvadratmeter, hvilket er mere end dobbelt så meget som i de øvrige regioner.

»Det er halvdelen af salgsprisen i Region Hovedstaden, hvor huskøberne i gennemsnit betaler 38.678 kr. pr. kvm. Samtidig er huspriserne i Region Hovedstaden også mere end dobbelt så høje som i alle landets fire øvrige regioner. Det viser meget tydeligt, at huskøberne skal forberede sig på vidt forskellige boligbudgetter alt afhængig af, hvor i landet de vil købe hus«, siger Birgit Daetz.

Hvis man omregner kvadratmeterpriserne til et standardhus på 140 kvadratmeter, koster et gennemsnitligt hus i Region Hovedstaden omkring 5,41 millioner kroner. På landsplan ligger prisen omkring 2,66 millioner kroner.

Mens huspriserne er faldet eller stagneret, er priserne på både ejerlejligheder og sommerhuse steget i den seneste måned.

Ejerlejligheder er på landsplan steget med 2,0 procent i februar, og priserne ligger nu i gennemsnit på 43.988 kroner pr. kvadratmeter.

»Lejlighedspriserne fortsætter med at stige, og det hænger sammen med den fortsat høje efterspørgsel, som vi særligt ser i København og landets øvrige storbyer. Men samtidig ser vi også flere handler i kommunerne omkring København, hvilket også er med til at drive priserne op«, siger Birgit Daetz.

Sommerhusmarkedet er også gået frem. Her er priserne steget med 0,7 procent i februar og ligger nu 8,7 procent højere end på samme tidspunkt sidste år.

»Vi har ikke set de sædvanlige vinterdyk i sommerhuspriserne i januar og februar i år. Tværtimod har sommerhuskøberne været tidligere på banen, og priserne er gået moderat op. Nu går vi ind i en periode, hvor der bliver skruet op for aktiviteten på sommerhusmarkedet, og mon ikke også det viser sig i priserne i den kommende tid«, siger Birgit Daetz.

Erhvervsorganisationer advarer mod formueskat

0

POLITIK. To store erhvervsorganisationer advarer nu politikerne mod at indføre en formueskat. Ifølge organisationerne kan en sådan skat få konsekvenser for både virksomheder, arbejdspladser og vækst i Danmark.

Erhvervsorganisationen TEKNIQ og brancheorganisationen HORESTA mener, at en formueskat især vil ramme familieejede virksomheder, hvor værdierne ofte er bundet i bygninger, inventar og udstyr frem for kontanter.

Ifølge organisationerne kan skatten blandt andet ramme installationsvirksomheder, hoteller og restauranter, hvor ejere gennem mange år har investeret overskuddet i virksomheden.

»Der er verden til forskel på at have 25 millioner kroner i likvide midler og at have dem bundet i en virksomhed, man har brugt et helt liv på at bygge op. Formueskatten skelner ikke, og det er et alvorligt problem. Når virksomhedsejere skal betale skat af deres formue hvert eneste år, er det penge, der går direkte fra nye investeringer, efteruddannelse af medarbejdere og udvikling af forretningen«, siger Troels Blicher Danielsen, administrerende direktør i TEKNIQ.

Ifølge organisationerne kan konsekvensen blive, at virksomheder må trække penge ud af driften for at betale skatten.

»Vores branche er fuld af iværksættere og familieejede virksomheder, hvor hver eneste krone bliver geninvesteret i bedre oplevelser, nye koncepter og lokale arbejdspladser. En formueskat tvinger ejerne til at trække penge ud af driften for at betale en skat på værdier, der aldrig har været i deres lomme«, siger Jeppe Møller-Herskind, administrerende direktør i HORESTA.

Organisationerne peger samtidig på, at konsekvenserne kan række længere end til den enkelte virksomhed.

Ifølge dem kan lokale arbejdspladser i mindre byer og lokalsamfund blive påvirket, hvis virksomheder må skære ned eller sælge.

»Når en lokal restauratør eller hotelejer bliver tvunget til at sælge eller skære ned, fordi formueskatten kræver penge, der ikke er i kassen, kommer det til at koste job. Vi frygter desuden, at flere danske virksomheder ender på udenlandske hænder hos ejere, der hverken har den samme lokale forankring eller det samme langsigtede perspektiv«, siger Jeppe Møller-Herskind.

Ifølge TEKNIQ og HORESTA risikerer en formueskat også at påvirke investeringer i blandt andet grøn omstilling og udvikling.

»Vi har brug for, at der bliver investeret mere i Danmark. ikke mindre. Formueskatten straffer præcis den adfærd, vi har allermest brug for. Resultatet er ikke et mere retfærdigt samfund. Resultatet er færre arbejdspladser, mindre udvikling og et fattigere erhvervsliv – og dermed mindre velfærd«, siger Troels Blicher Danielsen.