Tidligere styrelsesansat tiltalt for datatyveri

0

En 35-årig mand står nu tiltalt for datatyveri fra offentlige myndigheder og it-virksomheden Netcompany, efter han ifølge anklagemyndigheden anvendte sin stilling som ansat i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen til at skaffe sig adgang til forretningskritisk data. Tiltalen omfatter blandt andet tyveri af kildekode og adgangskoder til systemer i Skatteministeriet, som blev delt på internettet.

I november 2023 skal den tiltalte ifølge anklageskriftet have anvendt sine personlige loginoplysninger til at logge ind på en server i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, hvor han downloadede følsomme data og adgangsoplysninger. En måned senere, i december, loggede han igen på styrelsens server og tilegnede sig adgang til en server hos Netcompany, en virksomhed der leverer kritiske it-løsninger til danske myndigheder. Herfra skal han ifølge tiltalen have downloadet yderligere data.

Spredte data via internettet

I anklageskriftet står det også beskrevet, at den 35-årige mand i januar og februar 2024 uploadede de stjålne oplysninger til flere fildelingstjenester på internettet, hvilket gjorde dataene offentligt tilgængelige. Politiet arresterede manden den 26. februar 2024, og han har siden været varetægtsfængslet frem til den 4. september samme år.

“Samfundskritiske oplysninger” udgør alvorlig sikkerhedsrisiko

Specialanklager Anders Larsson fra anklagemyndigheden understreger, at dataene er særdeles følsomme og udgør en risiko for samfundets it-sikkerhed.

– De oplysninger, som den 35-årige mand er tiltalt for at have taget og videregivet, er samfundskritiske. Det er de, fordi de indeholder oplysninger om statens programmer til eksempelvis beregning og inddrivelse af skat. Det er altså ikke oplysninger om enkelte borgere, der er blevet taget og videregivet, men om systemer der vedrører os alle, forklarer Larsson i en pressemeddelelse.

Anklagemyndigheden anbefaler behandlingsdom

På trods af alvoren i sagen indstiller anklagemyndigheden til, at den 35-årige idømmes en behandlingsdom frem for en almindelig fængselsstraf. Baggrunden for denne anbefaling er ikke yderligere uddybet.

Sagen skal behandles ved Retten på Frederiksberg over tre retsdage i januar 2025 – den 7., 9. og 10. januar. Her vil retten tage stilling til, om manden skal kendes skyldig i anklagerne om datatyveri og ulovlig offentliggørelse af samfundskritisk information.

Plejechef stopper i Fredericia Kommmune

0

Efter næsten fire år som plejechef i Fredericia Kommune har Anne Juul Sørensen valgt at tage sin karriere i en ny retning.

Hun har netop meddelt, at hun forlader sin stilling for at tiltræde som Diakonhjemschef i Danske Diakonhjem – en rolle, hun ser frem til med store forventninger. Skiftet markerer et spændende nyt kapitel, som hun på sociale medier beskriver med stor entusiasme.

På LinkedIn reflekterer Anne Juul Sørensen over beslutningen og skriver humoristisk:

– Kan en 63-årig kvinde skifte job? Selvfølgelig kan hun det!

Hun ser frem til at tage del i et værdigrundlag, der matcher hendes eget ønske om at skabe meningsfulde hverdage for både beboere og medarbejdere. Med rollen som Diakonhjemschef får hun mulighed for at fordybe sig i et arbejde, der harmonerer med hendes faglige og personlige mål.

Som plejechef i Fredericia Kommune har Anne Juul Sørensen været en nøgleperson i udviklingen af ældreplejen, og hendes aftryk på området er tydeligt. Hendes tid i kommunen har budt på både udfordringer og resultater – fra at styre gennem corona-pandemien og sygeplejerskekonflikten til at håndtere sundhedsfaglige påbud, organisationsændringer og ledelsesskift. Hun har også arbejdet for implementeringen af EDEN-filosofien, hjemliggørelse af plejehjem, anvendelse af velfærdsteknologi og nedbringelse af sygefravær og vikarforbrug.

I et taknemmeligt farvel udtrykker Anne Juul Sørensen sin glæde over samarbejdet med kollegerne i kommunen.

– Alene kan vi meget, men sammen kan vi alt – tak for det!, skriver hun og fremhæver de positive resultater, de har skabt sammen.

Inden sin afgang vil Anne Juul Sørensen afslutte flere projekter, hun har stået i spidsen for. Hun ser frem til at få ansat en ny leder til plejehjemmet Othello og afslutte arbejdet med at professionalisere oplæringsvejledere i kommunen. Derudover vil hun overdrage projektet med fleksibel vagtplanlægning til sin kollega Hanne og sikre en grundig overdragelse af sine opgaver, før hun træder videre i sin karriere.

Fredericia Kommune står nu over for at finde en ny plejechef, der kan videreføre Anne Juul Sørensens arbejde og udviklingen af ældreplejen i kommunen.

https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:7260618436584607745

Maskinmesterskole udbyder ny uddannelse

0

Fra august 2025 udbyder MARTEC, i tæt samarbejde med Fredericia Maskinmesterskole Esbjerg (FMS), den grundlæggende maritime uddannelse som ubefaren skibsassistent i Esbjerg. Initiativet er iværksat på basis af Danske Rederiers anbefaling og med støtte fra Lauritzen Fonden.

Uddannelsen giver lokale unge en unik mulighed for at træde ind i en spændende karriere til søs efter kun et halvt års uddannelse. Initiativet skal styrke den maritime sektor i Syddanmark og imødekommer det stigende behov for kvalificeret arbejdskraft ombord på skibe i blandt andet offshore-vindsektoren.

Et stærkt samarbejde for at sikre flere uddannelsesmuligheder

MARTEC og Fredericia Maskinmesterskole er indgået i et tæt samarbejde om at tilbyde unge i regionen adgang til en karrierevej inden for den maritime verden. Ved at kombinere ekspertisen fra begge institutioner sikres et godt læringsmiljø i allerede eksisterende bygninger, en høj kvalitet i undervisningen samt mange muligheder for praktik og videreuddannelse.

– Vi ser frem til at samarbejde med Fredericia Maskinmesterskole, som deler vores ambition om at tilbyde ubefaren skibsassistentuddannelsen i Esbjerg. Sammen kan vi tilbyde et stærkt studiemiljø og en interessant uddannelse med mange perspektiver til de unge, som overvejer en fremtid i søfarten, siger Pia Ankerstjerne, direktør for MARTEC.

– Fredericia maskinmesterskole fik i sin tid maskinmesteruddannelsen tilbage til Esbjerg. Det er glædeligt, at vi endnu en gang kan bidrage til at få en eftertragtet uddannelse til Esbjerg, siger Jens Færgemand, rektor for Fredericia Maskinmesterskole Esbjerg og fortsætter: 

– Vi ser derfor frem til at kunne bidrage til uddannelse af de ubefarne skibsassistenter, der er så stor mangel på til rederierne i Esbjerg.

Esbjerg som knudepunkt for offshore og vind-industrien

Esbjerg er et knudepunkt for offshore og vind-industrien og har derfor mange virksomheder der har behov for skibsassistenter, blandt andre ESVAGT, som også har bidraget i det forberedende arbejde for at kunne udbyde uddannelsen.  Esbjerg huser nøgleaktører i udviklingen af havvindenergi, og derfor er det naturligt at styrke det lokale uddannelsesudbud for at imødekomme den stigende efterspørgsel på arbejdskraft i området. Uddannelsen til ubefaren skibsassistent giver unge mulighed for hurtigt at komme i gang med en karriere inden for offshore sektoren, som i stigende grad efterspørger kvalificerede folk til skibsassistent-roller.

– Det er glædeligt, at det i et godt og konstruktivt samarbejde mellem bl.a. uddannelsesinstitutionerne, Esbjerg Kommune, Business Esbjerg, lokale virksomheder, Danske Rederier og Lauritzen Fonden er lykkedes at få ubefaren skibsassistentuddannelsen til Esbjerg. Der er et stort behov hos de lokale rederier for netop den type arbejdskraft, og vi ser frem til, at uddannelsen i årene frem får et stærkt fundament i Esbjerg. Med den nye uddannelse får vi endnu et tilbud i viften af uddannelser, som kan tiltrække unge til Esbjerg og medvirke til at sikre de kompetencer og den viden, som er nødvendig for fremtidens arbejdsmarked, siger Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen.

Støttet af Lauritzen Fonden og lokale virksomheder

Uddannelsen i Esbjerg er realiseret med støtte fra Lauritzen Fonden, der yder økonomisk støtte til opstartsfasen. Derudover er støtte fra lokale virksomheder og rederier, som sikrer praktikpladser og jobmuligheder for de studerende.

– Som en Fond med rødder i det maritime og en særlig tilknytning til Esbjerg, er vi glade for at kunne medvirke til at styrke det maritime uddannelsesudbud i byen. Med den nye maritime uddannelse håber vi at flere lokale unge kan komme hurtigere i gang med en uddannelse i det Blå Danmark og dermed imødekomme den stigende efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft, som især ses i offshore sektoren, siger Inge Grønvold, direktør i Lauritzen Fonden.

Uddannelsen til ubefaren skibsassistent starter officielt i Esbjerg i 2025 og udbydes i en to-årig forsøgsperiode med mulighed for forlængelse. Der vil være plads til 18 studerende per semester, og MARTEC og Fredericia Maskinmesterskole ser frem til at byde de første studerende velkommen i august 2025.

Indbrud i bolig på Christiansøvænget

0
Foto: AVISEN

Natten til søndag blev der begået indbrud i en bolig på Christiansøvænget i Middelfart, oplyser Fyns Politi.

Indbruddet på Christiansøvænget fandt sted omkring klokken 00.15, hvor gerningspersonen skaffede sig adgang til huset ved at bryde et vindue op.

Det er endnu uklart, hvilke værdigenstande eller genstande der kan være blevet stjålet, da politiet stadig undersøger sagen. 

Udover indbruddet på Christiansøvænget var der ikke andre hændelser at rapportere fra Fyns Politi i Middelfart denne weekend ifølge deres seneste døgnrapport.

Dødsfald Middelfart den 11. november 2024

0

Bjarne Flarup Andersen, 1947-2024

Dødsfald Vejle den 11. november 2024

0

Helga Ingemann Ladegaard, 1925-2024

Politiet modtager tusindvis af våben under frit lejde aktion

0

Politiet har denne november åbnet for en frit lejde-aktion, der giver danskerne mulighed for anonymt at aflevere ulovlige våben uden risiko for sigtelse. Efter de første fem dage var 2.681 våben og andre farlige genstande allerede blevet indleveret, oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Politikommissær Sune Fletcher Hjortel, som står bag koordineringen af indsatsen, udtaler:

– Vi sætter stor pris på, hver eneste gang en borger indleverer våben til os, og vi er godt tilfredse med den mængde, der er blevet indleveret. Vi håber, at de positive tendenser fortsætter.

Politikommisæren opfordrer samtidig borgere til at “få kigget deres besiddelser igennem og gjort brug af den særlige mulighed.”

Håndgranater skal afhentes

Under frit lejde-aktionen kan man anonymt aflevere alle former for våben, men politiet understreger, at eksplosive genstande som håndgranater ikke må transporteres af borgerne selv. I stedet skal man kontakte politiet på telefon 114, så Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) kan håndtere afhentningen sikkert. Opfordringen kommer i kølvandet på episoder, hvor borgere er mødt op på politistationer med farlige, sprængfarlige våben.

– Vi har desværre oplevet, at nogle få borgere er mødt op på vores politistationer med håndgranater og andre eksplosive stoffer, hvilket som oftest medfører en hel eller delvis evakuering af politistationen, hvilket vi selvfølgelig gerne vil undgå, forklarer Fletcher Hjortel.

– Det er vigtigt for os at understrege, at hvis man ligger inde med sprængstoffer, så skal man altid ringe 114 og aftale afhentning af genstandene. Det skal man både af hensyn til ens egen sikkerhed, men også af hensyn til alle andres sikkerhed.

Frit lejde-aktionen er en del af regeringens bandepakke, iværksat af justitsminister Peter Hummelgaard (S), der skal sikre færre våben i hænderne på kriminelle og styrke sikkerheden i samfundet. 

Teknisk Udvalg godkender kajplads til historisk fiskekutter

0

Middelfart Kommune har godkendt en ansøgning om kajplads til fiskekutteren “Havet” i Gl. Havn efter ejerskifte tidligere i år.

Beslutningen blev truffet af Teknisk Udvalg på deres seneste udvalgsmøde, hvor udvalget godkendte, at “Havet” kan blive liggende på sin nuværende kajplads. Det historiske fartøj, som er bygget i 1919 i Nyborg, er blevet vurderet som bevaringsværdigt af Skibsbevaringsfonden og udgør en del af kulturmiljøet i Middelfarts gamle træskibshavn​.

Havet har tidligere været ejet af Verner og Arne Rasmussen, men efter Verners død i 2024 blev skibet solgt til Hans-Henrik Vestergård, som nu ønsker at bevare kutteren i sin oprindelige stand. Vestergård har erfaring med vedligeholdelse og restaurering af træskibe og ser Havet som en vigtig kulturhistorisk ressource. I sin ansøgning til kommunen understreger han, at skibets placering i Gl. Havn ikke blot muliggør nødvendig vedligeholdelse tæt på Middelfart Skibs- og Bådebyggeri, men også giver de mange besøgende i området mulighed for at opleve et stykke dansk fiskerihistorie​.

– Som det fremgår, håber jeg virkeligt, at det er muligt, at ”Havet af Middelfart” fortsat kan blive liggende i den gamle træskibshavn – både af hensyn til den fortsatte renovering af skibet, men også under hensyn til den lette tilgængelighed for interesserede gæster – og skibet passer bare godt ind i havnen, skriver han i ansøgningen.

Skibsbevaringsfonden har udstedt en ny erklæring om skibets bevaringsværdi i august 2024, hvor de anbefaler, at Havet fortsat ligger i Gl. Havn. Som følge af skibets bevaringsstatus er Havet fritaget for betaling for kajplads.

Middelfart Kommune har i de senere år arbejdet for at udvikle Gl. Havn som en kulturhavn, hvor bevaringsværdige fartøjer og historiske elementer skal indgå. Teknisk Udvalg bemærkede, at Havet spiller en vigtig rolle i at fortælle byens maritime historie og fastholde Gl. Havn som en attraktiv destination for både lokale og turister​.

Kommunen falder fra top 10 til plads 49 i beskæftigelsesmåling

0

Middelfart Kommune har på to år oplevet en dramatisk tilbagegang på Beskæftigelsesministeriets benchmarkmåling. Kommunen, som i oktober 2022 lå i landets top 10 med en 6. plads, er i den seneste måling fra oktober 2024 rykket ned til en placering som nummer 49 blandt landets 98 kommuner. 

Kommunens tilbagegang skyldes blandt andet lavere tilkendelser af førtidspension samt en svagere udvikling på områder som A-dagpenge, kontanthjælp, ressourceforløb, ledighedsydelse og sygedagpenge​.

Lavere tilgang til førtidspension udfordrer målingerne

Ifølge analysen, der ligger til grund for beskæftigelsesmålingen, er en af hovedårsagerne til Middelfarts fald i placering, at andelen af borgere på førtidspension i kommunen ikke er steget på linje med landsgennemsnittet. På landsplan er andelen af personer på førtidspension steget fra 7,7 procent til 8,2 procent i perioden 2021-2024. I Middelfart er andelen forblevet stort set uændret. Hvis kommunen havde fulgt den nationale udvikling, ville der ifølge Middelfart Kommune i dag være 117 flere personer på førtidspension​.

Kommunen vurderer, at den stabile tilgang til førtidspensioner kan betyde, at flere borgere bliver fastholdt i længerevarende forløb som sygedagpenge og ressourceforløb i stedet for at overgå til den permanente ydelse. Denne fastholdelse på midlertidige ydelser kan påvirke kommunens udgifter negativt og give flere borgere en usikker situation med gentagne afklaringsforløb​.

Udfordringer for tidligere topplaceringer

Middelfart har historisk haft en lavere andel borgere på A-dagpenge og kontanthjælp sammenlignet med andre kommuner. I oktober 2022 lå Middelfart på en 32. plads i kategorien for A-dagpenge og en 9. plads for kontanthjælp. Siden da er kommunen imidlertid faldet til en 49. plads for begge ydelseskategorier, og forspringet, som tidligere adskilte Middelfart fra landsgennemsnittet, er blevet væsentligt reduceret. Tallene viser, at mens kommunen tidligere havde færre borgere på disse ydelser end forventet, har denne forskel udlignet sig over tid​.

Ifølge forvaltningen skyldes dette en mindre positiv udvikling for flere af de midlertidige ydelser. På kontanthjælpsområdet har Middelfart for eksempel i hele perioden 2021-2024 haft en lavere andel af fuldtidspersoner sammenlignet med landsgennemsnittet, men forskellen mellem kommunens andel og landsniveauet er blevet mindre, hvilket har påvirket benchmarkmålingen negativt.

Derudover har udviklingen i sygedagpenge og jobafklaring også haft en negativ effekt på Middelfarts placering. I benchmarkmålingen fra oktober 2022 lå kommunen på en 27. plads på dette område, men i den nyeste måling er placeringen faldet til nummer 52. Tidligere havde Middelfart en lidt lavere andel af borgere på sygedagpenge og jobafklaring sammenlignet med landsgennemsnittet. Nu ligger kommunens andel 0,6 procentpoint over gennemsnittet, og flere borgere fastholdes i længerevarende sygeforløb, hvilket bidrager til et øget pres på kommunens ressourcer​.

Særligt fokus på ressourcestærke og fleksjobvisiterede

Analysen viser, at Middelfart i perioden har oplevet en mindre positiv udvikling på ledighedsydelse og ressourceforløb sammenlignet med andre kommuner. Ledighedsydelse gives til borgere, der er visiteret til fleksjob, men endnu ikke har fundet en ansættelse. Her har Middelfart set en mindre positiv udvikling end landsgennemsnittet, hvilket også bidrager til kommunens samlede tilbagegang i beskæftigelsesmålingen.

Ifølge forvaltningen kan den mindre positive udvikling også skyldes, at kommunen arbejder på at fastholde et beskæftigelsesperspektiv for borgerne i stedet for at tilkende førtidspension. I praksis betyder det, at flere borgere gennemgår ressourceforløb med mål om at komme tættere på arbejdsmarkedet, men da beskæftigelseseffekten har været begrænset, fastholdes en del borgere på midlertidige ydelser.

Middelfart Kommune anerkender, at tilbagegangen i beskæftigelsesmålingerne er en udfordring. Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget har derfor taget analysen til efterretning og arbejder nu på at finde løsninger, der kan styrke beskæftigelsen og mindske antallet af borgere på langvarige ydelser. Med øget fokus på hurtigere afklaringsforløb, styrket aktivering og nye strategier for håndtering af sygedagpengemodtagere og fleksjobvisiterede, håber kommunen at kunne genopbygge sin placering i beskæftigelsesmålingerne.

Middelfart oplever stigning i ledige på fleksjobydelse

0

Middelfart Kommune oplever i 2024 en stigning i antallet af borgere, der modtager ledighedsydelse, en ydelse rettet mod personer visiteret til fleksjob men endnu uden beskæftigelse. Kommunens Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalg har gennemgået en ny analyse, der ser på udviklingen fra 2019 til 2024, og som også belyser situationen sammenlignet med resten af landet​.

Ifølge analysen er antallet af fleksjobvisiterede steget støt i både Middelfart og på landsplan, og dermed også andelen af ledighedsydelsesmodtagere. Hvor Middelfart tidligere lå lavere end landsgennemsnittet i andelen af borgere på ledighedsydelse, er denne forskel udlignet i 2024. En væsentlig del af stigningen i antallet af ledighedsydelsesmodtagere i Middelfart skyldes længerevarende sager – både nyoprettede og mere komplekse forløb.

Virksomhedspraktik som aktivering

Analysen viser, at Middelfart Kommune har en høj andel af borgere i virksomhedsrettede forløb som praktik, sammenlignet med resten af landet. Hele 34 procent af ledighedsydelsesmodtagerne i Middelfart deltager i virksomhedspraktik, mens aktivering gennem vejledning og opkvalificering som kurser ligger væsentligt lavere end landsgennemsnittet, hvor dette udgør 44 procent af aktiveringstilbuddene. Der anvendes derimod ingen løntilskud i Middelfart for denne gruppe, hvilket er på linje med den beskedne anvendelse i resten af landet.

Trods indsatsen viser tallene, at kun 42 procent af dem, der afslutter et virksomhedspraktikforløb i Middelfart, opnår efterfølgende beskæftigelse, hvilket er lavere end landsgennemsnittet på 45 procent. Dog oplevede Middelfart en højere beskæftigelsesgrad i både 2022 og 2023, hvor 53 procent og 50 procent af borgerne kom i job efter et virksomhedsrettet forløb, sammenlignet med 49 og 47 procent på landsplan​.

Særlige brancher og beskæftigelseseffekt

Middelfart Kommunes analyse viser, at beskæftigelseseffekten varierer på tværs af brancher. Forløb i sundhedssektoren samt offentlig administration og undervisning har en højere beskæftigelseseffekt, hvor hele 41 procent af borgerne får job. Derimod er effekten markant lavere for brancher som hoteller og restauranter, hvor kun 14 procent opnår beskæftigelse efter praktik. For sammenligning har branchen “rejsebureau, rengøring og operationel service” i Middelfart en høj beskæftigelsesgrad på 40 procent.

For at håndtere stigningen i antallet af ledighedsydelsessager fremlagde forvaltningen en handleplan med forslag til yderligere indsatsområder, der fokuserer på at øge beskæftigelsen blandt de ledige fleksjobvisiterede. Målet er at optimere aktiveringsindsatsen og sikre, at flere borgere kan overgå til fleksjob hurtigere og opnå længerevarende beskæftigelse.