Maskinmesterskole udbyder ny uddannelse

0

Fra august 2025 udbyder MARTEC, i tæt samarbejde med Fredericia Maskinmesterskole Esbjerg (FMS), den grundlæggende maritime uddannelse som ubefaren skibsassistent i Esbjerg. Initiativet er iværksat på basis af Danske Rederiers anbefaling og med støtte fra Lauritzen Fonden.

Uddannelsen giver lokale unge en unik mulighed for at træde ind i en spændende karriere til søs efter kun et halvt års uddannelse. Initiativet skal styrke den maritime sektor i Syddanmark og imødekommer det stigende behov for kvalificeret arbejdskraft ombord på skibe i blandt andet offshore-vindsektoren.

Et stærkt samarbejde for at sikre flere uddannelsesmuligheder

MARTEC og Fredericia Maskinmesterskole er indgået i et tæt samarbejde om at tilbyde unge i regionen adgang til en karrierevej inden for den maritime verden. Ved at kombinere ekspertisen fra begge institutioner sikres et godt læringsmiljø i allerede eksisterende bygninger, en høj kvalitet i undervisningen samt mange muligheder for praktik og videreuddannelse.

– Vi ser frem til at samarbejde med Fredericia Maskinmesterskole, som deler vores ambition om at tilbyde ubefaren skibsassistentuddannelsen i Esbjerg. Sammen kan vi tilbyde et stærkt studiemiljø og en interessant uddannelse med mange perspektiver til de unge, som overvejer en fremtid i søfarten, siger Pia Ankerstjerne, direktør for MARTEC.

– Fredericia maskinmesterskole fik i sin tid maskinmesteruddannelsen tilbage til Esbjerg. Det er glædeligt, at vi endnu en gang kan bidrage til at få en eftertragtet uddannelse til Esbjerg, siger Jens Færgemand, rektor for Fredericia Maskinmesterskole Esbjerg og fortsætter: 

– Vi ser derfor frem til at kunne bidrage til uddannelse af de ubefarne skibsassistenter, der er så stor mangel på til rederierne i Esbjerg.

Esbjerg som knudepunkt for offshore og vind-industrien

Esbjerg er et knudepunkt for offshore og vind-industrien og har derfor mange virksomheder der har behov for skibsassistenter, blandt andre ESVAGT, som også har bidraget i det forberedende arbejde for at kunne udbyde uddannelsen.  Esbjerg huser nøgleaktører i udviklingen af havvindenergi, og derfor er det naturligt at styrke det lokale uddannelsesudbud for at imødekomme den stigende efterspørgsel på arbejdskraft i området. Uddannelsen til ubefaren skibsassistent giver unge mulighed for hurtigt at komme i gang med en karriere inden for offshore sektoren, som i stigende grad efterspørger kvalificerede folk til skibsassistent-roller.

– Det er glædeligt, at det i et godt og konstruktivt samarbejde mellem bl.a. uddannelsesinstitutionerne, Esbjerg Kommune, Business Esbjerg, lokale virksomheder, Danske Rederier og Lauritzen Fonden er lykkedes at få ubefaren skibsassistentuddannelsen til Esbjerg. Der er et stort behov hos de lokale rederier for netop den type arbejdskraft, og vi ser frem til, at uddannelsen i årene frem får et stærkt fundament i Esbjerg. Med den nye uddannelse får vi endnu et tilbud i viften af uddannelser, som kan tiltrække unge til Esbjerg og medvirke til at sikre de kompetencer og den viden, som er nødvendig for fremtidens arbejdsmarked, siger Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen.

Støttet af Lauritzen Fonden og lokale virksomheder

Uddannelsen i Esbjerg er realiseret med støtte fra Lauritzen Fonden, der yder økonomisk støtte til opstartsfasen. Derudover er støtte fra lokale virksomheder og rederier, som sikrer praktikpladser og jobmuligheder for de studerende.

– Som en Fond med rødder i det maritime og en særlig tilknytning til Esbjerg, er vi glade for at kunne medvirke til at styrke det maritime uddannelsesudbud i byen. Med den nye maritime uddannelse håber vi at flere lokale unge kan komme hurtigere i gang med en uddannelse i det Blå Danmark og dermed imødekomme den stigende efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft, som især ses i offshore sektoren, siger Inge Grønvold, direktør i Lauritzen Fonden.

Uddannelsen til ubefaren skibsassistent starter officielt i Esbjerg i 2025 og udbydes i en to-årig forsøgsperiode med mulighed for forlængelse. Der vil være plads til 18 studerende per semester, og MARTEC og Fredericia Maskinmesterskole ser frem til at byde de første studerende velkommen i august 2025.

Indbrud i bolig på Christiansøvænget

0
Foto: AVISEN

Natten til søndag blev der begået indbrud i en bolig på Christiansøvænget i Middelfart, oplyser Fyns Politi.

Indbruddet på Christiansøvænget fandt sted omkring klokken 00.15, hvor gerningspersonen skaffede sig adgang til huset ved at bryde et vindue op.

Det er endnu uklart, hvilke værdigenstande eller genstande der kan være blevet stjålet, da politiet stadig undersøger sagen. 

Udover indbruddet på Christiansøvænget var der ikke andre hændelser at rapportere fra Fyns Politi i Middelfart denne weekend ifølge deres seneste døgnrapport.

Dødsfald Middelfart den 11. november 2024

0

Bjarne Flarup Andersen, 1947-2024

Dødsfald Vejle den 11. november 2024

0

Helga Ingemann Ladegaard, 1925-2024

Politiet modtager tusindvis af våben under frit lejde aktion

0

Politiet har denne november åbnet for en frit lejde-aktion, der giver danskerne mulighed for anonymt at aflevere ulovlige våben uden risiko for sigtelse. Efter de første fem dage var 2.681 våben og andre farlige genstande allerede blevet indleveret, oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Politikommissær Sune Fletcher Hjortel, som står bag koordineringen af indsatsen, udtaler:

– Vi sætter stor pris på, hver eneste gang en borger indleverer våben til os, og vi er godt tilfredse med den mængde, der er blevet indleveret. Vi håber, at de positive tendenser fortsætter.

Politikommisæren opfordrer samtidig borgere til at “få kigget deres besiddelser igennem og gjort brug af den særlige mulighed.”

Håndgranater skal afhentes

Under frit lejde-aktionen kan man anonymt aflevere alle former for våben, men politiet understreger, at eksplosive genstande som håndgranater ikke må transporteres af borgerne selv. I stedet skal man kontakte politiet på telefon 114, så Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) kan håndtere afhentningen sikkert. Opfordringen kommer i kølvandet på episoder, hvor borgere er mødt op på politistationer med farlige, sprængfarlige våben.

– Vi har desværre oplevet, at nogle få borgere er mødt op på vores politistationer med håndgranater og andre eksplosive stoffer, hvilket som oftest medfører en hel eller delvis evakuering af politistationen, hvilket vi selvfølgelig gerne vil undgå, forklarer Fletcher Hjortel.

– Det er vigtigt for os at understrege, at hvis man ligger inde med sprængstoffer, så skal man altid ringe 114 og aftale afhentning af genstandene. Det skal man både af hensyn til ens egen sikkerhed, men også af hensyn til alle andres sikkerhed.

Frit lejde-aktionen er en del af regeringens bandepakke, iværksat af justitsminister Peter Hummelgaard (S), der skal sikre færre våben i hænderne på kriminelle og styrke sikkerheden i samfundet. 

Teknisk Udvalg godkender kajplads til historisk fiskekutter

0

Middelfart Kommune har godkendt en ansøgning om kajplads til fiskekutteren “Havet” i Gl. Havn efter ejerskifte tidligere i år.

Beslutningen blev truffet af Teknisk Udvalg på deres seneste udvalgsmøde, hvor udvalget godkendte, at “Havet” kan blive liggende på sin nuværende kajplads. Det historiske fartøj, som er bygget i 1919 i Nyborg, er blevet vurderet som bevaringsværdigt af Skibsbevaringsfonden og udgør en del af kulturmiljøet i Middelfarts gamle træskibshavn​.

Havet har tidligere været ejet af Verner og Arne Rasmussen, men efter Verners død i 2024 blev skibet solgt til Hans-Henrik Vestergård, som nu ønsker at bevare kutteren i sin oprindelige stand. Vestergård har erfaring med vedligeholdelse og restaurering af træskibe og ser Havet som en vigtig kulturhistorisk ressource. I sin ansøgning til kommunen understreger han, at skibets placering i Gl. Havn ikke blot muliggør nødvendig vedligeholdelse tæt på Middelfart Skibs- og Bådebyggeri, men også giver de mange besøgende i området mulighed for at opleve et stykke dansk fiskerihistorie​.

– Som det fremgår, håber jeg virkeligt, at det er muligt, at ”Havet af Middelfart” fortsat kan blive liggende i den gamle træskibshavn – både af hensyn til den fortsatte renovering af skibet, men også under hensyn til den lette tilgængelighed for interesserede gæster – og skibet passer bare godt ind i havnen, skriver han i ansøgningen.

Skibsbevaringsfonden har udstedt en ny erklæring om skibets bevaringsværdi i august 2024, hvor de anbefaler, at Havet fortsat ligger i Gl. Havn. Som følge af skibets bevaringsstatus er Havet fritaget for betaling for kajplads.

Middelfart Kommune har i de senere år arbejdet for at udvikle Gl. Havn som en kulturhavn, hvor bevaringsværdige fartøjer og historiske elementer skal indgå. Teknisk Udvalg bemærkede, at Havet spiller en vigtig rolle i at fortælle byens maritime historie og fastholde Gl. Havn som en attraktiv destination for både lokale og turister​.

Kommunen falder fra top 10 til plads 49 i beskæftigelsesmåling

0

Middelfart Kommune har på to år oplevet en dramatisk tilbagegang på Beskæftigelsesministeriets benchmarkmåling. Kommunen, som i oktober 2022 lå i landets top 10 med en 6. plads, er i den seneste måling fra oktober 2024 rykket ned til en placering som nummer 49 blandt landets 98 kommuner. 

Kommunens tilbagegang skyldes blandt andet lavere tilkendelser af førtidspension samt en svagere udvikling på områder som A-dagpenge, kontanthjælp, ressourceforløb, ledighedsydelse og sygedagpenge​.

Lavere tilgang til førtidspension udfordrer målingerne

Ifølge analysen, der ligger til grund for beskæftigelsesmålingen, er en af hovedårsagerne til Middelfarts fald i placering, at andelen af borgere på førtidspension i kommunen ikke er steget på linje med landsgennemsnittet. På landsplan er andelen af personer på førtidspension steget fra 7,7 procent til 8,2 procent i perioden 2021-2024. I Middelfart er andelen forblevet stort set uændret. Hvis kommunen havde fulgt den nationale udvikling, ville der ifølge Middelfart Kommune i dag være 117 flere personer på førtidspension​.

Kommunen vurderer, at den stabile tilgang til førtidspensioner kan betyde, at flere borgere bliver fastholdt i længerevarende forløb som sygedagpenge og ressourceforløb i stedet for at overgå til den permanente ydelse. Denne fastholdelse på midlertidige ydelser kan påvirke kommunens udgifter negativt og give flere borgere en usikker situation med gentagne afklaringsforløb​.

Udfordringer for tidligere topplaceringer

Middelfart har historisk haft en lavere andel borgere på A-dagpenge og kontanthjælp sammenlignet med andre kommuner. I oktober 2022 lå Middelfart på en 32. plads i kategorien for A-dagpenge og en 9. plads for kontanthjælp. Siden da er kommunen imidlertid faldet til en 49. plads for begge ydelseskategorier, og forspringet, som tidligere adskilte Middelfart fra landsgennemsnittet, er blevet væsentligt reduceret. Tallene viser, at mens kommunen tidligere havde færre borgere på disse ydelser end forventet, har denne forskel udlignet sig over tid​.

Ifølge forvaltningen skyldes dette en mindre positiv udvikling for flere af de midlertidige ydelser. På kontanthjælpsområdet har Middelfart for eksempel i hele perioden 2021-2024 haft en lavere andel af fuldtidspersoner sammenlignet med landsgennemsnittet, men forskellen mellem kommunens andel og landsniveauet er blevet mindre, hvilket har påvirket benchmarkmålingen negativt.

Derudover har udviklingen i sygedagpenge og jobafklaring også haft en negativ effekt på Middelfarts placering. I benchmarkmålingen fra oktober 2022 lå kommunen på en 27. plads på dette område, men i den nyeste måling er placeringen faldet til nummer 52. Tidligere havde Middelfart en lidt lavere andel af borgere på sygedagpenge og jobafklaring sammenlignet med landsgennemsnittet. Nu ligger kommunens andel 0,6 procentpoint over gennemsnittet, og flere borgere fastholdes i længerevarende sygeforløb, hvilket bidrager til et øget pres på kommunens ressourcer​.

Særligt fokus på ressourcestærke og fleksjobvisiterede

Analysen viser, at Middelfart i perioden har oplevet en mindre positiv udvikling på ledighedsydelse og ressourceforløb sammenlignet med andre kommuner. Ledighedsydelse gives til borgere, der er visiteret til fleksjob, men endnu ikke har fundet en ansættelse. Her har Middelfart set en mindre positiv udvikling end landsgennemsnittet, hvilket også bidrager til kommunens samlede tilbagegang i beskæftigelsesmålingen.

Ifølge forvaltningen kan den mindre positive udvikling også skyldes, at kommunen arbejder på at fastholde et beskæftigelsesperspektiv for borgerne i stedet for at tilkende førtidspension. I praksis betyder det, at flere borgere gennemgår ressourceforløb med mål om at komme tættere på arbejdsmarkedet, men da beskæftigelseseffekten har været begrænset, fastholdes en del borgere på midlertidige ydelser.

Middelfart Kommune anerkender, at tilbagegangen i beskæftigelsesmålingerne er en udfordring. Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget har derfor taget analysen til efterretning og arbejder nu på at finde løsninger, der kan styrke beskæftigelsen og mindske antallet af borgere på langvarige ydelser. Med øget fokus på hurtigere afklaringsforløb, styrket aktivering og nye strategier for håndtering af sygedagpengemodtagere og fleksjobvisiterede, håber kommunen at kunne genopbygge sin placering i beskæftigelsesmålingerne.

Middelfart oplever stigning i ledige på fleksjobydelse

0

Middelfart Kommune oplever i 2024 en stigning i antallet af borgere, der modtager ledighedsydelse, en ydelse rettet mod personer visiteret til fleksjob men endnu uden beskæftigelse. Kommunens Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalg har gennemgået en ny analyse, der ser på udviklingen fra 2019 til 2024, og som også belyser situationen sammenlignet med resten af landet​.

Ifølge analysen er antallet af fleksjobvisiterede steget støt i både Middelfart og på landsplan, og dermed også andelen af ledighedsydelsesmodtagere. Hvor Middelfart tidligere lå lavere end landsgennemsnittet i andelen af borgere på ledighedsydelse, er denne forskel udlignet i 2024. En væsentlig del af stigningen i antallet af ledighedsydelsesmodtagere i Middelfart skyldes længerevarende sager – både nyoprettede og mere komplekse forløb.

Virksomhedspraktik som aktivering

Analysen viser, at Middelfart Kommune har en høj andel af borgere i virksomhedsrettede forløb som praktik, sammenlignet med resten af landet. Hele 34 procent af ledighedsydelsesmodtagerne i Middelfart deltager i virksomhedspraktik, mens aktivering gennem vejledning og opkvalificering som kurser ligger væsentligt lavere end landsgennemsnittet, hvor dette udgør 44 procent af aktiveringstilbuddene. Der anvendes derimod ingen løntilskud i Middelfart for denne gruppe, hvilket er på linje med den beskedne anvendelse i resten af landet.

Trods indsatsen viser tallene, at kun 42 procent af dem, der afslutter et virksomhedspraktikforløb i Middelfart, opnår efterfølgende beskæftigelse, hvilket er lavere end landsgennemsnittet på 45 procent. Dog oplevede Middelfart en højere beskæftigelsesgrad i både 2022 og 2023, hvor 53 procent og 50 procent af borgerne kom i job efter et virksomhedsrettet forløb, sammenlignet med 49 og 47 procent på landsplan​.

Særlige brancher og beskæftigelseseffekt

Middelfart Kommunes analyse viser, at beskæftigelseseffekten varierer på tværs af brancher. Forløb i sundhedssektoren samt offentlig administration og undervisning har en højere beskæftigelseseffekt, hvor hele 41 procent af borgerne får job. Derimod er effekten markant lavere for brancher som hoteller og restauranter, hvor kun 14 procent opnår beskæftigelse efter praktik. For sammenligning har branchen “rejsebureau, rengøring og operationel service” i Middelfart en høj beskæftigelsesgrad på 40 procent.

For at håndtere stigningen i antallet af ledighedsydelsessager fremlagde forvaltningen en handleplan med forslag til yderligere indsatsområder, der fokuserer på at øge beskæftigelsen blandt de ledige fleksjobvisiterede. Målet er at optimere aktiveringsindsatsen og sikre, at flere borgere kan overgå til fleksjob hurtigere og opnå længerevarende beskæftigelse.

Inflation steg i oktober husleje og el trækker op

0

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at inflationen i Danmark steg til 1,6 procent i oktober 2024, en lille stigning fra 1,3 procent i september. Stigningen skyldes især højere priser på elektricitet og husleje, der har haft en indvirkning på forbrugerprisindekset det seneste år.

Husleje og elektricitet har tilsammen bidraget med 0,95 procentpoint til inflationen over det seneste år. Ifølge Danmarks Statistik har tjenesteydelser, herunder husleje, oplevet en gennemsnitlig prisstigning på 2,1 procent, hvilket er den største faktor i den samlede inflation. Varer som fødevarer og elektricitet er steget med 1,0 procent, og særligt prisniveauet på elektricitet har drevet omkostningerne op for husholdningerne.

På månedsbasis steg forbrugerprisindekset fra september til oktober med 0,6 procent. Her har elektricitet igen været en væsentlig faktor og har isoleret set løftet prisindekset med 0,3 procentpoint. Også leje af sommerhuse og brændstof har bidraget til månedens stigning. Modsat har prisfald på møbler, pakkerejser samt restaurant- og cafebesøg trukket indekset en smule ned med samlet 0,22 procentpoint, men det har ikke været nok til at modvirke de øvrige prisstigninger.

Husleje som drivkraft bag kerneinflationen

En særlig faktor i inflationen er kerneinflationen, som måles uden energi og ikke-forarbejdede fødevarer for at give et billede af prisudviklingen på de varer og tjenester, der typisk har mere stabile priser. Kerneinflationen lå i oktober på 1,5 procent, hvilket ifølge Danmarks Statistik hovedsageligt skyldes prisstigninger på husleje. Den lille nedgang fra september, hvor kerneinflationen lå på 1,6 procent, afspejler dog en vis stabilisering i flere af de øvrige priskategorier.

Danmarks inflation i et europæisk perspektiv

Set i forhold til resten af EU ligger Danmark på linje med flere af de øvrige medlemslande, hvor inflationsniveauet generelt er faldende. Danmarks EU-harmoniserede inflation var i oktober 1,6 procent, men er stadig lavere end de højeste inflationsrater i Europa. I september toppede Rumænien med en inflation på 4,8 procent, efterfulgt af Belgien og Polen, der lå på henholdsvis 4,3 og 4,2 procent. Til sammenligning havde Irland den laveste inflation i EU med 0,0 procent.

Kolding Kommune modtager millionstøtte til udvikling af naturfagsundervisning

0

Kolding Kommune har netop modtaget en betydelig bevilling fra Villum Fonden på 3,4 mio. kr. til projektet ”UndersøgelsesZone N/T”, der skal løfte naturfagsundervisningen i kommunen.

Bevillingen er tildelt på baggrund af en ansøgning fra Pædagogisk Center i samarbejde med 14 skoler og midlerne skal understøtte Kolding Kommunes naturfagsstrategi, “Fremtidens naturfag” inden for fire hovedområder: Opgradering af undervisningslokaler, indkøb af moderne udstyr til natur/teknologi-undervisning, kompetenceudvikling af lærerne samt styrkelse af netværket for natur- og teknologilærere.

Formålet med ”UndersøgelsesZone N/T” er at fremme børns motivation, nysgerrighed og interesse for naturfagene i tæt samarbejde med kommunens dedikerede lærere. Ved at skabe en stærkere overgang mellem natur/teknologi-faget og naturfagene i udskolingen, skal projektet bidrage til, at flere børn bevarer og styrker deres faglige engagement gennem hele skoleforløbet. ”UndersøgelsesZone N/T” er et langsigtet initiativ, som vil strække sig over de næste fem år.

Kolding Kommune har også modtaget 400.000 kr. fra LB Fonden til et andet centralt projekt, ”Den Syngende Læsning”. Projektet fokuserer på at styrke de yngste elevers sprogforståelse og læseglæde gennem leg og musik.

Med ”Den Syngende Læsning” vil Kolding Kommune udvide sprogundervisningen til at inkludere en kropslig og sanselig dimension, hvor fællessang og leg med sprog og ord aktiverer sanserne og giver børnene en ny tilgang til læsning og sprog. Initiativet skal styrke læringslysten og skabe sproglig fortrolighed og nysgerrighed, med målet om at skabe varige forandringer i indskolingen. Derudover skal projektet fremme samarbejdet mellem skolernes pædagogiske læringscentre, folkebiblioteket og sangkraftcenteret med ”Den Syngende Læsning” som metode.

– Vi er utrolig stolte og glade over at modtage støtte fra både Villum Fonden og LB Fonden til to projekter, der på hver sin måde vil løfte undervisningen i Kolding Kommune. Med UndersøgelsesZone N/T” kan vi styrke naturfagsundervisningen og motivere vores elever, mens ”Den Syngende Læsning” giver os nye værktøjer til at fremme læseglæden hos de yngste gennem musik og leg, udtaler formand for Børn og Uddannelse i Kolding Kommune, Hans Holmer.