den 4. december udkommer en ny episode af TV2’s Operation X med titlen “Brændende bedrag”. Programmet kaster et kritisk blik på biomasseindustrien og stiller spørgsmål ved, om den store import af træ til vedvarende energi i Danmark virkelig er så grøn, som den fremstår. Fokus er på Ørsted og deres biomasseleverandører fra USA og Estland, og Operation X fremsætter alvorlige anklager mod energikoncernen.
Ifølge dokumentaren modtager Ørsted træ, som angiveligt bryder med deres egne principper for bæredygtighed. TV2 hævder, at biomassen, der importeres til Danmark, ikke altid lever op til de standarder, Ørsted selv har opstillet for deres biomasseleverandører. Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt Ørsted virkelig kan sikre, at den biomasse, der anvendes i deres kraftværker, er klimavenlig og forsvarlig i forhold til biodiversitet.
En anden påstand i dokumentaren omhandler de økonomiske forhold i biomasseindustrien. Det påpeges, at den danske biomasseindustri modtager offentlige subsidier på op mod seks milliarder kroner årligt. Dette har affødt bekymringer om, hvorvidt denne form for støtte er bæredygtig, især når man tager højde for de etiske og miljømæssige udfordringer ved importen af træ fra lande som Estland og USA.
Derudover kritiseres certificeringsordningen Forest Stewardship Council (FSC) i dokumentaren. TV2 hævder, at der er alvorlige problemer med FSC-certifikaterne, og det antydes, at træet, der importeres til Danmark, måske ikke altid lever op til de lovede standarder for bæredygtighed.
Ørsted, som er en af de største aktører på biomassemarkedet i Danmark, har endnu ikke kommenteret på disse påstande. Dog har selskabet tidligere understreget deres engagement i den grønne omstilling og bæredygtighed, og det er forventet, at de vil udtale sig i forbindelse med udsendelsen.
Ørsted har været en central spiller i omstillingen til vedvarende energi i Danmark og har gennemført en stor omstilling fra kul til biomasse i deres kraftværker. Denne kritik kommer på et tidspunkt, hvor flere aktører i både politik og miljøbevægelser stiller spørgsmål ved biomasses rolle i den grønne omstilling. Spørgsmålet om, hvorvidt biomasse kan betragtes som en virkelig bæredygtig energikilde, står stadig åbent, og Ørsted vil få brug for at kunne dokumentere, at deres brug af biomasse er både økonomisk og miljømæssigt forsvarlig.
Ørsted står derfor overfor et stort pres for at forklare, hvordan de sikrer bæredygtigheden af den biomasse, de anvender, og hvordan de forholder sig til de påstande, som Operation X fremfører i dokumentaren.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ørsted inden udsendelsen er udkommet. Ørsted afviser at kommentere på det før, oplyser deres presseafdeling til Fredericia AVISEN.
Borgmestre er også tavse
Ørsted er en af de største aktører på biomassemarkedet i Danmark og har været en central spiller i overgangen fra kul til biomasse i deres kraftværker. Samtidig er Ørsted en vigtig samarbejdspartner for TVIS, som leverer energi til flere kommuner i Syddanmark. Dette skaber en tæt politisk og økonomisk forbindelse mellem de to aktører, som gør, at TVIS’ rolle i forhold til Ørsted er relevant i diskussionen om biomasse og dens bæredygtighed.
TVIS’ ejerkommuner er Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding. Borgmestrene oplyser, at de ikke har nogen kommentar før de eventuelt har set udsendelsen.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen indleder nu et tiltag for at ændre adgangen til sundhedstilbud for borgere i almene boligområder. Med en ny bekendtgørelse ændres reglerne for, hvornår almene boligforeninger kan etablere erhvervslokaler – en ændring, der ifølge Social- og Boligministeret skal gøre det lettere at skabe sundhedstilbud tæt på borgernes hjem.
– Vi kan ikke acceptere, at det er dit postnummer, der afgør din sundhedstilstand. Borgere i almene boligområder skal have nemmere adgang til sundhedstilbud, hvor de bor – og vi skal samtidig åbne områderne op for det omkringliggende samfund, udtaler Sophie Hæstorp Andersen i en pressemeddelelse fra Social- og Boligministeriet.
I dag bor omkring en million mennesker i de almene boligområder, hvor sundhedstilstanden generelt er dårligere end i resten af landet. For eksempel er forekomsten af kroniske sygdomme som KOL og diabetes næsten dobbelt så høj i disse områder. Derfor har flere boligforeninger længe efterspurgt mulighed for at etablere erhvervslokaler til sundhedsformål, men lovgivningen har været en barriere, blandt andet ved at stille krav om et “boligsocialt” behov.
Med den nye bekendtgørelse bliver det nu muligt for alle almene boligorganisationer at etablere erhvervslokaler til sundhedsformål – for eksempel lægeklinikker eller tandlæger – hvis kommunen vurderer, at der er behov for det i boligområdet.
– Hvis man tænker indsatserne sammen, vil man opdage, at boligpolitik i høj grad også kan være sundhedspolitik, understreger ministeren.
Bekendtgørelsen, der bliver sendt i høring inden jul, vil give mulighed for at etablere sundhedstilbud i alle almene boligafdelinger – ikke kun i udsatte områder, som tilfældet har været hidtil. Som et led i sundhedsreformen arbejder Social- og Boligministeriet desuden på at identificere eventuelle lovgivningsmæssige barrierer, der i dag kan hindre etableringen af lokaler til sundhedsformål i almene boligområder.
Der er også afsat 47,3 millioner kroner over de kommende tre år til sundhedsfremmende initiativer i almene boligområder gennem aftalen om fordelingen af SSA-reserven, som skal understøtte den nye bekendtgørelse.
Herslev og vores andre landsbyer skal behandles med respekt og borgerne skal inddrages i deres landsbys udvikling, inden der kommer dramatiske planmæssige udmeldinger, som de via en parykproces – også kaldet en høring – skal forholde sig offentligt til.
Jeg sagde igen nej på borgernes vegne, da sagen var til behandling i det kommunale Tekniske Udvalg d. 25. november 24.
Sagen drejer sig om, at Fredericia kommune i forslaget til den nye kommuneplan vil ”planlægge for, at der kan etableres energiparker indenfor mulighedszonen for vedvarende (solceller, vindmøller) energiparker”. Mulighedszonen omkranser Herslev.
Jeg har i hele forløbet talt imod at der etableres energiparker i vores geografisk set lille kommune. Derfor er jeg er stærkt forundret over, at Kommuneplanen vil ”planlægge for energiparker”. Det er ikke hvor som helst vi taler om. Igen er det Herslev der får en ubehagelig påmindelse om at stå i skyggen af planlægningen og fraværet af en rettidig medinddragelse.
Gennem de sidste år har den skønne perle – Herslev – oplevet nedtur i form af to gange at blive varslet om lukning af børnehaven. En børnehave er med til at give et lokalsamfund liv og nerve. Det er der de nye generationer mødes og trygheden skabes. Det er også der, hvor forældrene får en snak og danner netværk. Etablerer sammenhold. Det er også herfra et lokalsamfund kan vokse og nye familier tiltrækkes og bosætningen atter trives.
Men, når det ledende styringsværk bliver et Excel regneark forsvinder menneskeligheden og udviklingen i et lille lokalsamfund. Det blev der heldigvis – med min indsats – sat en stopper for, men det var lige ved!
Det fører ikke til noget som helst fornuftigt at spærre Herslev inde i et panser af vedvarende energianlæg (VE) og der er ikke brug for det.
Sagen er den, at Fredericia er en af de byer i Danmark der leverer mest energi til samfundet. Vi er faktisk storleverandør af energi (el, brændstof, (brint) og varme). Den grønne brint lader vente på sig, men fabrikken står færdig.
Crossbridge Raffinaderiet producerer 35 procent af det danske forbrug af brændstoffer og Raffinaderiet oplyser på sin hjemmeside, at det ligger i top-3 i verden, hvad angår energieffektivitet.
Raffinaderiet er også Danmarks største leverandør af overskudsvarme til fjernvarme. Det leverer, hvad der svarer til mere en 23.000 almindelige husstandes årlige forbrug af fjernvarme og endeligt beskæftiger de cirka 240 medarbejdere.
Samme forhold kan siges om kraftvarmeværket Ørsted i Skærbæk der leverer enorme mængder af El og varme.
Der kan laves et særskilt debatindlæg om den skade som de enorme VE anlæg vil gøre på vores natur for naturen er udfordret. Derfor nej tak til store VE anlæg i Fredericia og ja tak til at virksomheder og private fortsat opstiller egne VE anlæg og sparer CO2 og energi.
Karsten Byrgesen, Politiker. Byrådsmedlem i Fredericia og Regionsrådsmedlem i Region Syddanmark.
EHF har truffet en beslutning i forbindelse med en sag om racistisk og upassende opførsel under Champions League-kampen mellem HC Eurofarm Pelister og Fredericia Håndboldklub. Nordmakedonerne er blevet idømt en bøde på 6.000 euro.
I dommen står der: “det er EHF’s mission at fremme venskab og gensidig forståelse blandt medlemmerne, ikke at diskriminere på baggrund af politik, race eller religion, og at afvise enhver ulovlig praksis i sporten.”
Domstolen understreger deres nul-tolerance politik overfor racistisk og upassende opførsel og pålagde derfor Eurofarm Pelister en bøde på 6.000 euro. Samtidig slår dommen fast, at: “det er en advarsel til klubben og deres tilhængere om, at racisme ikke vil blive tolereret i europæisk håndbold.” EHF Håndbolddomstolen påpegede, at tilhængernes racistiske opførsel ikke kun var en krænkelse af sportsånden, men også en overtrædelse af de værdier, som sporten skal repræsentere.
I løbet af opgøret blev spillet stoppet en del gange. Særligt et spilstop i starten anden halvleg skabte opsigt. Kampen var afbrudt i flere minutter, hvor man kunne se en vagt og EHF-delegeret gå rundt som om, at der var sket en episode med Eurofarm Pelisters fans. Det viser sig nu, at der har været racistiske ytringer mod Reinier Taboada, som har en fortid i netop den nordmakedonske klub.
Det har EHF nu valgt at straffe. Pelister har syv dage til at appellere kendelser.
Vores by har siden begyndelsen af dette årti været underdrejet. Det startede med, at byens perle, Fredericia Teater, gik konkurs, mens kreditorerne blev efterladt med håret i postkassen. Herefter fulgte tumulten med borgmestersagen, som ødelagde mange års hårdt arbejde med at opbygge Fredericia som et brand og en by i fremgang. Nedgørelsen af Bjerregaards indsats var massiv, og den kom fra den inderste kerne af hans partifæller, der dolkede løs til højre og venstre i deres iver efter at sikre egne ambitioner. Det blev en dyr fornøjelse for skatteborgerne.
Amatørpolitik kunne være en passende beskrivelse af forløbet. Jeg stillede som bekendt selv op i politik i 2023-2024, og det blev en kort og grufuld oplevelse med kildesvindlere (TV Syd og Fredericia Dagblad), løgn og had rettet mod Fredericia, fremført af mennesker, der samtidig påstod at ønske byen det bedste. Lettelsen var stor, da jeg endelig kunne slippe fri af det skrækindjagende univers, der havde indhyllet byen i en tåge af nedgørelse og amatørisme – en tåge, som man for alt i verden ikke ønskede skulle komme frem i lyset.
Mange gode mennesker i Socialdemokratiet ønskede en anden kurs, men den kom, som vi ved, aldrig. Karaktermorderne havde fat i den lange ende, og man festede hos konkurrenten, da de billige løgnhistorier havde gjort deres for at bilde folk ind en masse usandheder. Men løgn er fortsat løgn, og før eller senere vil virkeligheden dukke op.
Dårlig ledelse, tomme gader, falliterede projekter, skandaler og manglende initiativ – alt sammen tegn på et system, der ikke længere kunne leve op til befolkningens behov. Kulminationen kom, da den herskende klasse mistede deres politiske flertal, og en ny virkelighed trådte frem. Arrogancen blandt de ledende kommunalmedarbejdere blev revet ned med en kniv, der blev holdt i fællesskab af Enhedslisten, SF, Konservative, Dansk Folkeparti, Byrgesen og Venstre. Der er stadig et ekko på rådhuset af “er der nogen?”, mens katastrofens omfang endnu ikke er gået op for de ansvarlige, der nu må se frem til vælgernes dom i 2025.
Mange af de borgerlige politikere har udviklet sig siden sidste byrådsvalg. Peder Tind og Tommy Rachlitz Nielsen har vist sig villige til at påtage sig ansvaret for Fredericia, og de personlige uoverensstemmelser blev lagt til side, mens de ihærdigt arbejdede på at inddrage SF og Enhedslisten i et nyt samarbejdsklima, der står i kontrast til Socialdemokraternes “del og hersk”-strategi. Det er bemærkelsesværdigt, at en sådan fornyelse skal komme fra så forskellige parter, men det understreger både omfanget og karakteren af de udfordringer, vi står overfor.
En hård klike i Socialdemokratiets byrådsgruppe har sat Fredericia fuldstændig i stå. De har ødelagt partiets brede appel, den gode stemning internt og, frem for alt, gjort det uspiseligt for folk udefra at engagere sig, da de må frygte for de personlige konsekvenser ved at stille op i politik. Som komiske Ali påstår enkelte socialdemokrater, at alt er godt og partiet i balance, men virkeligheden er en helt anden.
Jeg modtager stadig beskeder fra velkvalificerede borgere, der på trods af deres kompetencer ikke ønsker at stille op i politik. Disse henvendelser kommer fra folk med baggrund i mange forskellige partier og peger på en bekymrende tendens: At det politiske klima i Fredericia afholder dygtige kandidater fra at træde ind på den politiske scene. Det er konsekvensen af den vulgære og løgnagtige behandling af sandheden, som blev udført i samarbejde med Fredericia Dagblad (ejet af milliardkoncernen JFM, der har opkøbt den ene konkurstruede avis efter den anden, finansieret af danske skatteborgere via kommunekasserne og Christiansborg). Hvis nogen havde snydt, måtte det nødvendigvis være dem med beslutningskraft og magt, der alene bar ansvaret.
Sært nok var dette ikke noget, man ønskede at behandle som et enkelt spørgsmål. Det afslørede tydeligt, at man udmærket var klar over, hvor udsøgt og latterlig kildeforfalskningen var. Uanset om man manipulerede 100 eksperter, kunne virkeligheden ikke ændres—kun måden, man forsøgte at fremstille den på.
Tilbage står Fredericia med en ny kurs foran sig. Det nye flertal er gået i tænkeboks og forbereder sig på 2025, der tegner til at blive et afgørende valgår. De ved, at den tidligere herskende klasse er i krise og har mistet forbindelsen til borgerne i Fredericia, som stadig ikke ved, hvem de skal stemme på. De mange tvivlende stemmer skal vindes—men spørgsmålet er hvordan?
Det nye flertal skal samtidig holde styr på sine egne interne udfordringer, hvor løbende soloudmeldninger presser det nye flertal. Men det, de skabte i Sundhedshuset, var en ny vej for Fredericia, hvor et bredt flertal gjorde det, som politikere skal: De tog styringen og talte sammen.
Derfor bliver valget i 2025 interessant på flere parametre – vil der endelig ske en ændring? Denne tilgang truer ikke blot borgernes tillid, men også udviklingen af byens identitet.
Det positive ved, at det nye flertal har fået Enhedslisten ombord, er, at de nu sidder med nøglen til en ny kurs for Fredericia. Det indebærer både et krav om at løfte de svageste grupper og en accept af de borgerlige politikeres flertal samt erhvervslivets interesser. Kombinationen af disse perspektiver kan skabe troen på et bredere og mere inkluderende Fredericia, hvor man gør op med hundrede års socialdemokratisk beton-teknokrati.
Et teknokrati, der har gjort det vanskeligt for mange ledere i kommunen at skelne mellem deres partiloyalitet og professionelle ansvar. Det har samtidig skabt en kultur, hvor man frygtede “folk udefra,” som potentielt kunne afsløre uønskede sandheder og bringe skjulte forhold frem i lyset – forhold, man ikke ønskede, at offentligheden skulle beskæftige sig med.
En flot ny skaterhal til kun godt kr. 22.000.000 til de unge mennesker, som har været uden i næsten 10 år. Men man tror ikke sine egne øjne og tror man hører forkert, når man hører det fra chef for unge, uddannelse og borgerservice (det var noget af en titel).
Rasmus Balder: Hallen skal være åben i 16 timer om ugen + 9 timer hveranden lørdag? Tirsdag kun for piger, hvorfor kan piger og drenge ikke kan bruge den sammen, ellers er det jo svømmehallen om igen? Og søndag og mandag er der helt lukket? Det er muligt, der ikke kan være en pædagog dernede hele tiden. Men så har kommunen nogle servicearbejdere eller der er nogen i Ungdommenshus, som lige kunne kigge forbi? I Middelfart har de en skaterhal, der er åben for alle. I alle ugens syv dage fra 0600 til 2300, her er der brugerbetaling. Her har man også fået EU-midler. Har vi mon søgt?
Her i Fredericia, må det være nok med 16 timer? og 25 hveranden uge, når man har åbent om lørdagen? Bruger man over 22 millioner på at bygge en hal til unge mennesker som så er til disposition i snit 20 timer ugentligt? Helt ærlig lad os da få den hal brugt, for de unge menneskers skyld?
Ellers ender de med, at det går ligesom med Bowlingcentret, som gav underskud fordi det ikke var åbnet på de tidspunkter hvor folk havde fri. Og fordi man intet gjorde for at sælge ideen bag bowling til aktuel kundekreds.
Og så kan vi igen bede dem der vil skate tag til Middelfart, og i øvrigt også dem, der vil spille udendørs basketball på Marinaen, hvor der også er indrettet nye baner.
Det var det man gjorde med bowlerne, bad bowlerne tage til Middelfart, det skaber ikke meget aktivitet og good will i Fredericia? Og oplevelser 365 dage om året, var det visionen?
I halvandet år har Vita Nova Skincare været en fast del af bybilledet i Middelfart. Klinikken, der kombinerer medicinsk ekspertise med kosmetiske behandlinger, er blevet et tillidssted for kunder, der søger både faglighed og naturlige resultater. Bag klinikken står speciallæge i almen medicin Maja Bjerre Christiansen og kosmetisk sygeplejerske Mette Jakobsen, der sammen har skabt en hybrid mellem lægepraksis og æstetik.
Den kosmetiske speciallægeklinik befinder sig i den travle Østergade. Foto: Vita Nova Skincare.
Det er en tilgang, der ikke kun tiltrækker lokale kunder. Folk kommer også langvejs fra – Fredericia, Kolding og endda Sønderjylland – for at få behandling. Vita Nova Skincare har på kort tid fundet sin plads som en klinik, der skiller sig ud.
Medicin møder kosmetik
Da dørene til Vita Nova Skincare blev åbnet for halvandet år siden, var visionen klar. Det skulle ikke være endnu en kosmetisk klinik i rækken, men et sted, hvor medicinsk faglighed og kosmetiske behandlinger kunne skabe langvarige løsninger for kunderne. For Maja, der også arbejder som praktiserende læge i Fredericia, var det en naturlig forlængelse af arbejdet med patienter i almen praksis.
– Vi møder mange patienter, der får receptpligtig medicin mod hudlidelser. Men ofte føles det som om, vi kun symptombehandler, og problemerne vender tilbage. Idéen til klinikken opstod ud fra et ønske om at kunne kombinere medicinsk behandling med kosmetiske løsninger for at opnå bedre og mere langvarige resultater, forklarer hun.
Mette udfører personlig hudplejebehandling hos Vita Nova Skincare. Foto: Vita Nova Skincare.
Og klinikken har ramt noget rigtigt. Med behandlinger som kemiske peelinger, microneedling, IPL og medicinsk hudpleje har Vita Nova Skincare etableret en tilgang, der bygger på skræddersyede løsninger og en tæt, personlig kontakt til hver enkelt kunde – en tilgang, der er blevet fundamentet for klinikkens succes.
– Huden er dynamisk og ændrer sig over tid. Derfor tilpasser vi behandlingsforløbet løbende for at sikre, at det passer til kundens behov, tilføjer Mette.
“Vi vil have, at folk føler sig som sig selv”
Mens mange kosmetiske klinikker tilbyder store forandringer og synlige ændringer, er filosofien hos Vita Nova Skincare en anden.
– Vi vil have, at folk ser ud som dem selv – bare en sundere og friskere version. Det handler ikke om at skabe store forandringer, men om små justeringer, der giver kunden mere selvtillid og som føles lækkert, siger Mette.
Klinikkens kunder spænder bredt i både alder og behov. Nogle søger løsninger på aldersrelaterede forandringer, mens andre, som kvinder i overgangsalderen, ønsker at genoprette hudens balance. Da vi spørger dem om, hvad der er særligt populært lige nu, forklarer de, at der altid har været et fælles ønske for alle kunder om naturlighed.
– Det er altid moderne at sige, at det skal se naturligt ud, men det er også det, vi hører fra vores kunder. Det er naturligheden, de søger. Jeg ved ikke, om man kan sige, det ligefrem er trends, men jeg synes, det er svært at pege på én behandling, der bare dominerer. Det er meget blandet, indleder Mette.
De bevæger sig videre ind på emnet omkring et ønske om naturlige resultater – et udtryk for, at mange kunder foretrækker et look, der fremstår autentisk og ikke for behandlet.
– Naturlighed er stadig det, de fleste efterspørger. Vi arbejder f.eks. med biostimulerende fillers, som stimulerer kroppens egne hudceller, så resultatet bliver både naturligt og holdbart. Det er en tilgang, der passer til vores filosofi, forklarer Maja og uddyber ved at fortælle om deres filosofi.
– Ja, og så handler det også om, at det indre og det ydre selvbillede skal passe sammen. Det er noget, Mette og jeg er meget enige om – vores filosofi er, at man ikke skal ændre en masse på det ydre for at prøve at opnå noget andet indeni. Det skal hænge sammen.
Tillid som fundament
Noget, der går igen i både kundernes og klinikkens egne beskrivelser, er tillid. Mange kunder fortæller, at de længe har overvejet kosmetiske behandlinger, men har ventet, fordi de ville finde et sted, hvor de følte sig trygge.
– Når nogen vælger os, er det ikke bare et produkt, de vælger. Hos os følger vi med hele vejen, så der er en rød tråd i behandlingen, siger Mette.
Imens mener de ikke, at tilliden alene skabes gennem faglighed, men også ved at være ærlige om, hvad behandlingerne kan og ikke kan.
Da mange af deres kunder kommer gennem personlige anbefalinger, har de introduceret en ordning kaldet “personlig invitation”. Her kan man give et kort til en ven eller bekendt, og som tak modtager både den, der anbefaler klinikken, og den nye kunde 400 kroner hver til behandling.
– Vi går meget op i at forventningsafstemme med kunderne. Man kan jo sagtens sige: “Køb en skinpen-behandling, og så ser du fantastisk ud bagefter.” Men hvis kunden så får behandlingen og opdager, at det ikke giver den store forandring, så føler de sig skuffede – og så ser vi dem aldrig igen, forklarer Mette og fortsætter:
– I stedet vil vi hellere være ærlige og sige, hvad de her behandlinger reelt kan. For eksempel at det ikke er et ansigtsløft, man skal forvente. Det handler om små strukturelle ændringer i huden, og der skal ofte mere til for at opnå større resultater. Vi vil hellere underspille effekten lidt og sikre, at kunden bliver tilfreds, end at oversælge noget, der skaber urealistiske forventninger.
Hudproblemer som hjertesag
Et særligt fokusområde for Vita Nova Skincare er behandling af akne. Klinikken har oprettet en aknefond, der tilbyder gratis behandlingsforløb til unge mellem 20 og 35 år. For Maja og Mette er det en hjertesag, fordi akne ofte påvirker meget mere end huden.
– Akne handler ikke kun om det fysiske. Det påvirker også folks selvværd og sociale liv. Med fonden kan vi hjælpe unge med både medicinske og kosmetiske løsninger, så de kan få det bedre på flere planer, forklarer Maja.
Hun fortæller om en ung kvinde, der kom til Mette i klinikken med så slemt akne, at hun ikke kunne sove på kinden. Efter behandling kom der hurtigt en forandring.
– Kort tid efter fortalte hun os, at hun havde haft sin første gode nats søvn i lang tid. Det er historier som den, der gør vores arbejde så meningsfuldt, siger hun.
Halvandet år – og fremtiden
Efter halvandet år i Middelfart er Vita Nova Skincare godt etableret, men ambitionerne stopper ikke her. Klinikken arbejder på at udvide åbningstiderne for at kunne imødekomme flere kunder, og samtidig ønsker de at holde flere events.
– Jeg tror, vi kunne godt tænke os at holde flere events, fordi folk synes bare, det er hyggeligt, spændende og inspirerende, forklarer Mette.
For Maja og Mette handler fremtiden dog først og fremmest om at fastholde den tilgang, der har gjort klinikken til noget særligt.
– Vi vil fortsætte med at tilbyde behandlinger, der er skræddersyet til den enkelte, og som giver naturlige og tilfredsstillende resultater. Når vores kunder går herfra med mere selvtillid og en følelse af, at deres hud er sundere, ved vi, at vi har gjort vores arbejde rigtigt, afslutter Maja.
En 28-årig mand må have fået sig et ubehageligt chok, da han mandag omkring middagstid blev slået i ansigtet med en knyttet næve.
Episoden, der fandt sted på Vesterbrogade i Fredericia, fremgår af døgnrapporten fra Patruljecenter Syd, oplyser politikommissær Michael Schuh.
Ifølge døgnrapporten begyndte episoden, da den 28-årige forurettede mand hilste på en anden mand. Kort efter udviklede situationen sig, og den forurettede blev ramt af et slag i ansigtet med en knyttet næve. Politiet oplyser, at der endnu ikke er klarhed over de nærmere omstændigheder, og det fremgår ikke af døgnrapporten, hvilken relation der måtte være mellem de to mænd.
Episoden bliver efterforsket som en voldssag, og politiet arbejder på at samle yderligere oplysninger.
