Ørsted og den grønne illusion

Af
Andreas Andreassen
-
0

Engang var Ørsted symbolet på fremskridt og bæredygtighed i Fredericia. Siden 1951 har Skærbækværket produceret strøm, og hvad der startede som en sort forretning, skulle senere blive grøn – eller skulle det? Fra Elsam til DONG til Ørsted. Det stod som et fyrtårn for grøn energi og innovation. Vi troede på, at Danmark var på rette kurs, med Ørsted i spidsen som pioner i den grønne omstilling. Men nu er det klart: Ørsted har solgt sin sjæl for profitten, og den grønne facade er i fare for at falde sammen under vægten af egen selvretfærdighed og skandaler.

Det, der engang var et forgangsprojekt for bæredygtighed, er nu en case study i greenwashing og økonomisk kortsigtethed. Ørsted har ikke bare udnyttet naturressourcer på en måde, der sætter spørgsmålstegn ved virksomhedens miljømæssige integritet – de har også stået i spidsen for en forretningspraksis, der underminerer selve ideen om, hvad det betyder at være grønt. Det afsløres i den nyeste dokumentar fra TV2’s Morten Spiegelhauer, der afslører, hvordan Ørsted importerer træpiller, der ikke er lavet af “resttræ”, som selskabet påstår, men af friske, sunde træstammer, der burde have været anvendt til tømmer eller papir.

Og Ørsted er ikke bare villige til at sende deres klimafortælling op i flammer – de nægter at stå ved kritikken. Når Spiegelhauer forsøger at få et interview, bliver de mødt med undskyldninger og afvisninger. Ørsted ønsker ikke at konfrontere de virkelige spørgsmål om deres leverandører og de afbrændte træstammer, der burde være brugt til noget mere værdifuldt. I stedet vælger de at sende et skriftligt svar og forsøger at bagatellisere problemet. Når Ørsteds klimachef spørger, om det bliver optaget på bånd, og derefter henviser til en pressevagt, der virker usikker på, hvad han egentlig svarer, er det tydeligt, at noget er galt.

Men Ørsted er kun én brik i et større puslespil. Hele vores såkaldte grønne omstilling lider under samme problematiske tænkning. Danmark, som hævder at være et grønt foregangsland, har valgt at ignorere de ubehagelige sandheder, der skjuler sig bag vores energipolitik. Biomasse er blevet betragtet som CO2-neutralt – en lovgivning, der ligner en stor skrivebordsøvelse, og som i praksis giver virksomheder som Ørsted mulighed for at brænde store træstammer af i stedet for at bruge dem til noget mere holdbart. Det kan være, at det er sådan, det er; men så fortæl det direkte i stedet for at pakke det ind.

Og der er endnu en skandale, der hænger over Ørsted: Skattesagen i Fredericia. Ørsted betaler ikke den skat, som de burde i Danmark, men vælger i stedet at lægge skatten i lande med mere gunstige forhold for store multinationale selskaber. Det er et spørgsmål om ansvar, og Ørsted løber fra det ansvar, de har i det samfund, de er en del af. Profitterne er større, når skatten betales et andet sted, og det er en praksis, der sender et klart signal om, at det ikke er fællesskabet, men profitten, der kommer først. Fredericianere og danskere står tilbage med en følelse af svigt. De politiske beslutningstagere i Danmark lukker øjnene for skatteunddragelsen og overlader det til virksomheder som Ørsted at vælge, hvor de ønsker at betale deres skat. Ørsted, der har givet sig ud for at være en grøn og ansvarlig virksomhed, har ikke levet op til de forventninger, som vi i Fredericia og resten af landet har haft.

Det er ikke kun Ørsted, der har et problem. Det er hele systemet omkring det. Vore politikere, især i TVIS, hvor Ørsted er en central spiller, må nu stå ansigt til ansigt med de konsekvenser, der følger af deres passivitet. Hvis borgmesteren i Middelfart, Johannes Lundsfryd Jensen, vil leve op til sine egne grønne idealer, kan han ikke længere lukke øjnene for Ørsteds metoder. Det er et problem, der ikke kan ignoreres og skjules bag fine ord om bæredygtighed og grøn energi.

Det er på høje tid, at Ørsted tager ansvar for sin rolle i den globale træpilleindustri og ser på virkeligheden. Den grønne omstilling kræver reel handling, ikke skjult information og undskyldninger. Ørsted skal gøre op med sine metoder og ikke fortsætte med at bruge markedsføring som et skjold mod den virkelighed, som de åbenlyst ignorerer.

Ørsted, tag jer sammen og vær jeres ansvar bevidst. Det er ikke kun et spørgsmål om virksomhedens omdømme – det handler om at holde fast i den bæredygtighed, som vi alle troede på, når vi satte vores lid til jer som en grøn pioner. Det er tid til at vise, at I virkelig mener det, når I taler om at redde planeten.

Plejecenter får stor kritik i tilsynsrapport

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Hybyhus Plejecenter, en af Fredericias største plejeinstitutioner, har i en ny tilsynsrapport fra oktober 2024 modtaget alvorlig kritik for manglende kvalitet i pleje, omsorg og dokumentation. Rapporten, som blev præsenteret for Senior- og Socialudvalget i Fredericia Byråd tirsdag, afslører flere kritikpunkter, der kan få konsekvenser for plejecentrets fremtidige drift og kvaliteten af plejen til de ældre og sårbare beboere.

Tilsynet, som blev gennemført af BDO på vegne af Fredericia Kommune, konkluderer, at Hybyhus Plejecenter i flere tilfælde ikke lever op til de nødvendige standarder for pleje og omsorg. Rapporten dækker en lang række områder, fra dokumentation og pleje til medarbejdernes arbejdsforhold og ledelsens engagement. De lave karakterer, der er blevet givet på flere af rapportens temaer, understreger den alvorlige situation på plejecentret.

Kritiske fund på dokumentation og pleje

En af de mest markante kritikpunkter i rapporten omhandler dokumentationen for beboernes pleje og omsorg. Tilsynet har givet plejecentret en score på 2, hvilket betyder, at indikatorerne kun er opfyldt i lav grad. Dette er især kritisk, da dokumentation er en grundlæggende del af plejen, da den sikrer, at beboernes behov bliver mødt på en systematisk og fagligt forsvarlig måde. Tilsynet beskriver, at dokumentationen på flere områder er mangelfuld, hvilket gør det svært at få et overblik over beboernes sundhedsfaglige indsats og opfølgning.

Eksempelvis mangler der beskrivelser af beboernes helbredstilstande, og der er ikke konsekvent opfølgning på faglige indsatser, som burde være en naturlig del af plejehjemmets hverdag. Der er også blevet påpeget manglende opdatering af funktionsevnetilstande og helbredsoplysninger for flere beboere, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for den pleje og omsorg, de modtager.

Pleje og omsorg på et lavt niveau

Tilsynet har også vurderet, at pleje og omsorg på Hybyhus Plejecenter leveres med svingende kvalitet, og at medarbejderne ofte er udfordret af et højt sygefravær og mangel på kvalificerede vikarer. Plejecentret får igen en lav score på 2 for pleje, omsorg og praktisk støtte. Flere beboere udtrykker bekymring over den manglende kontinuitet i hjælpen, og flere beboere fortæller, at de ikke får hjælp til morgenpleje til tiden.

En beboer på Hybyhus oplyser, ifølge rapporten, at hjælpen til morgenpleje først kommer kl. 10, hvilket er for sent, da beboeren skal have sin morgenmedicin kl. 8. En anden beboer nævner, at kvaliteten af hjælpen svinger afhængig af, om det er faste medarbejdere eller vikarer, der leverer plejen. Vikarer og afløsere har ikke altid den nødvendige oplæring i de specifikke opgaver, og dette skaber usikkerhed blandt beboerne.

Medarbejderne på plejecentret beskriver en presset arbejdssituation, hvor de ofte ikke har tid til at tilbyde den nødvendige pleje og støtte. Mange oplever, at sygefravær ikke dækkes tilstrækkeligt, og at de ikke altid kan opfylde beboernes grundlæggende behov som for eksempel hjælp til bad eller personlig pleje. En stor del af medarbejderne udtrykker frustration over, at de ikke kan levere den kvalitet, de ønsker, og flere beskriver en følelse af omsorgstræthed og utilstrækkelighed.

Manglende ledelsesmæssigt fokus

En anden væsentlig del af kritikken retter sig mod ledelsen på Hybyhus Plejecenter. Tilsynet fremhæver, at der er et betydeligt behov for øget ledelsesmæssig opbakning og synlighed. Medarbejderne på plejecentret efterspørger mere støtte fra ledelsen, især når det kommer til opgaveprioritering og koordinering på dage med fravær. Derudover beskriver medarbejderne, at møder ofte bliver aflyst, og at de ikke oplever ledelsen som tilstrækkeligt opsøgende i dagligdagen. Ledelsen påplejer, at de arbejder med en transparent tilgang og har forsøgt at støtte medarbejderne under de økonomiske besparelser, men det er tydeligt, at den manglende synlighed og engagement i den daglige drift påvirker medarbejdernes trivsel og effektivitet.

Tilsynet bemærker desuden, at medarbejderne efterspørger kompetenceudvikling, især i relation til håndtering af komplekse beboere med demens, psykiatriske lidelser og udadreagerende adfærd. Der er også et klart behov for ekstern supervision for at hjælpe medarbejderne med at håndtere de høje følelsesmæssige krav, der følger med arbejdet i plejehjemmets specialafdelinger.

Kritik af hverdagslivet for beboerne

Hverdagen på Hybyhus Plejecenter er også genstand for kritik. Tilsynet vurderer, at beboernes oplevelse af hverdagen kun er delvist tilfredsstillende. Flere beboere udtrykker, at de ikke har mulighed for at deltage i aktiviteter, da medarbejderne ofte er for travle til at organisere eller gennemføre aktiviteter. Det har betydning for beboernes trivsel, at der er så få aktiviteter, og flere beboere efterspørger flere muligheder for aktiviteter, især uden for filmvisningen. På specialenhederne er det endnu sværere at tilbyde aktiviteter, da beboerne har komplekse behov, der gør det svært at engagere dem i fælles aktiviteter.

På trods af det pres, der hviler på medarbejderne, forsøger de stadig at tilbyde en så aktiv og meningsfuld hverdag som muligt. En aktivitetsmedarbejder forsøger at tilbyde aktiviteter som fællesspisning og busture, men ressourcerne til aktiviteter er begrænsede. Medarbejderne i specialenhederne beskriver desuden, at de ikke har den nødvendige tid til at spise sammen med beboerne, hvilket skaber et tabu omkring måltiderne og i sidste ende påvirker beboernes sociale liv.

Alvorlig kritik kræver handling

Samlet set står Hybyhus Plejecenter over for en række udfordringer, som det bliver nødvendigt at adressere hurtigt. Rapportens lave scorer på flere områder, herunder dokumentation, pleje, omsorg, og kommunikation, peger på alvorlige mangler i den daglige drift.

Tilsynet anbefaler, at ledelsen straks iværksætter en målrettet indsats for at rette op på de kritiske fund og sikre, at plejecentret lever op til Fredericia Kommunes kvalitetsstandarder. Medarbejderne har et stort behov for støtte og kompetenceudvikling, og der er et akut behov for at løse de organisatoriske problemer, som præger både plejen og arbejdsmiljøet.

Læs hele rapporten ved at klikke her.

Anja Andersen og Mikkel Hansen optaget i EHF’s Hall of Fame

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

To af dansk håndbolds største profiler gennem tiderne hyldes af Det Europæiske Håndboldforbund med en plads i Hall of Fame.

Når Det Europæiske Håndboldforbund afholder deres årlige EHF Excellence Awards 2024 den 14. december, bliver Anja Andersen og Mikkel Hansen indlemmet i forbundets prestigefyldte Hall of Fame. Det har EHF netop offentliggjort.

EHF oprettede et Hall of Fame sidste år i forbindelse med deres 30-års jubilæum. I den forbindelse blev de første 60 spillere udpeget. To for hver sæson i forbundets historie. Nu udbygges Hall of Fame med yderligere 21 af historiens største stjerner.

Anja Andersen satte på mange måder helt nye standarder for kvindehåndbolden med tårnhøjt teknisk niveau, en legende stil og sin farverige karakter. Hun vandt både OL-guld i Atlanta i 1996, VM-guld i 1997 og EM-guld i 1994 og 1996. Efter sin aktive karriere havde Anja Andersen også en fornem trænerkarriere med blandt andet tre Champions League-triumfer i spidsen for Slagelse.

Mikkel Hansen har på samme måde været en definerende profil for dansk herrehåndbold gennem sine 14 år i rødt og hvidt og med pandebåndet på. Som den eneste spiller sammen med Nikola Karabatic, er Mikkel Hansen tre gange kåret som verdens bedste mandlige håndboldspiller. Også han har vundet guld ved alle de store internationale mesterskaber. EM i 2012, VM i både 19, 21 og 23 og OL i 2016 og igen i sommer i karrierens sidste kamp.

Anja Andersen og Mikkel Hansen slutter sig til de fem danskere, der i første omgang blev optaget i EHF’s Hall of Fame sidste år – Christina Roslyng, Camilla Andersen, Mette Vestergaard, Nikolaj Jacobsen og Lasse Svan.

EHF Excellence Awards 2024 finder sted i Wien i forbindelse finaleweekenden for kvindernes EM.

Ungarsk stormagt var et niveau over FHK

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Der var klasseforskel på Veszprem og FHK, der onsdag aften krydsede klinger i Champions League. Ungarerne endte med at besejre det fredericianske mandskab med 40-31.

De store drenge var kommet til byen. Veszprem gæstede onsdag aften Fredericia Håndboldklub på deres Champions League-hjemmebane i Odense. I den store arena, hvor der var lige knap halvdelen af de 4.000 pladser fyldt, ventede en særlig oplevelse. Ikke mindre end verdens bedste klubhold skulle stå overfor FHK, og når man ser på den fredericianske klubs historik, er det surrealistisk.

Fra Jyllandsserien i 2012 til at stå overfor Veszprem, der i efteråret vandt VM for klubhold i 2024, er det en vild rejse, og at de vandt, er ikke nogen overraskelse. Alene deres trænerstab er frygtindgydende med Xavier Pascual, der har vundet et utal af titler med Barcelona, og han er flankeret af de to tidligere topspillere Antonio Garcia og Arpad Sterbik, hvor særligt sidstnævnte giver genlyd. På banen finder man verdensklassespillere som Rodrigo Corallos, Luka Cindric, Nedim Remili og ikke mindst Ludovic Fabregas.

Men det stoppede ikke FHK, tværtimod. FHK dikterede kampens indledning imod det ungarske storhold. 8-4 viste stillingen efter en vild indledning på kampen, hvor Reinier Taboada kunne gå på vandet, og i målet diskede Sebastian Frandsen op med store redninger.

Det var dog en stakkels frist. Klasseforskellen mellem de to hold viste sig senere hen, og det blev tydeligt, hvorfor Veszprem er suveræn nummer et i Champions League-puljen, mens FHK efter overvejende sandsynlighed ikke går videre efter nederlag på udebane til både Eurofarm Pelister og Wisla Plock. Virkeligheden ramte FHK, da Veszprem udlignede til 10-10 og efterfølgende bragte sig i front med 12-11. FHK hang på til 13-13, men så gik den ikke længere.

I mellemtiden gik der et gisp igennem publikum, da Sebastian Frandsen pludselig gik i jorden. Den langlemmede keeper tog sig til ribbene og måtte lade sig udskifte med Rasmus Storm, men dog kun for en stund viste det sig. Med Thorsten Fries skadet og ude i flere uger endnu, ville det have været katastrofalt for FHK, hvis Frandsen også gik i stykker.

I stedet kunne fokus igen rettes på kampen, hvor Veszprem gjorde, hvad der passede dem i den sidste del af første halvleg. De ungarske verdensstjerner endte med at gå til pause foran 20-15 efter, at FHK dummede sig i første halvlegs sidste minut. Chancen for at reducere til 16-19 var til stede, men i stedet skød Reinier Taboada på mål alt for tidligt i stedet for at spille bolden rundt. I stedet kunne Veszprems højre fløj fra Belarus, Mikita Vailupau, score første halvlegs sidste mål.

Anden halvlegs begyndelse gav ikke forhåbninger om et stort comeback. Sebastian Frandsen lod sig udskifte efter ti minutter af anden halvleg, og ind kom igen unge Rasmus Storm. Frandsen fik dog ikke behandling på bænken, og derfor lignede det ikke, at der var nogen ko på isen i forhold til en eventuel skade.

Angrebsmæssigt var FHK gået over til at spille syv mod seks. Det var med blandet succes. Engang imellem lykkedes det, men andre gange gik det galt, og det er sådan, som det er mod et hold af Veszpréms kaliber. I stedet kunne FHK hæfte sig ved, at de ikke stod til at få bøllebank, som man på forhånd kunne frygte. Midtvejs i anden halvleg var stillingen 28-22, og selvom FHK ikke stod til at få point, havde de leveret en hæderlig indsats, som de godt kunne være bekendt.

Præcis midtvejs i anden halvleg blev det også signalet til flere af FHK’s etablerede profiler om, at nu var det tid til en slapper, og der er en vigtig kamp på lørdag, som har større prioritet. Ud gik William Moberg og Evgeni Pevnov, hvilket sendte et klart statement, men det ændrede ikke på, at FHK stadig viste sig frem på den helt store internationale scene.

Som kampen skred frem, lavede FHK flere og flere fejl. Det blev derfor grimmere og grimmere på måltavlen. Ti målsføringen kom ved 38-28, og føringen nåede op på 40-29, inden FHK scorede kampens sidste to mål og tabte med 40-31 til den ungarske stormagt fra Veszprem.

Næste gang FHK skal i kamp er på lørdag, hvor der er vigtige point på spil i ligaen, når TTH Holstebro gæster Fredericia.

Kendt erhvervsmand er gået bort

Af
Andreas Andreassen
-
0

Den fredericianske erhvervsmand Bernt Dahl er gået bort. Han efterlader sig et markant eftermæle som en visionær erhvervsleder og en dedikeret sportsentusiast, der elskede livet og alt ved det.

Bernt Dahl grundlagde i 1990 Kentaur A/S, som han gennem 35 år udviklede til at blive en førende aktør inden for arbejdsbeklædning på europæisk plan. Hans stærke lederskab og visioner skabte ikke blot vækst og innovation i virksomheden, men også en kultur, hvor medarbejdernes potentiale blev værdsat og udviklet.

Bernt Dahl var ikke alene en erhvervsmand, men også en skikkelse, der satte sit præg på lokalområdet. Han blev hædret med Business Fredericias Erhvervspris for sin evne til at kombinere forretningssucces med lokalt engagement. Derudover modtog han den prestigefyldte Årets Ejerleder-pris som anerkendelse for sit innovative arbejde med Kentaur.

– Bernt var mere end en leder; han var en inspirationskilde for alle omkring sig. Hans evne til at se potentiale i både mennesker og projekter var unik, siger Christian Beirholm, kommerciel direktør i Kentaur.

Kentaur er i dag en veldrevet og succesfuld organisation, der fortsætter med at bygge videre på Bernt Dahls visioner.

Bernt Dahls passion for travsport var stor. Som medejer af elitehesten Takethem skabte han overskrifter i sportens verden, hvor hesten opnåede bemærkelsesværdige resultater og stor anerkendelse. Hans engagement gik dog langt ud over de enkelte løb – han arbejdede utrætteligt for at styrke sporten og skabe bedre rammer for dens udøvere. De, som kendte ham godt, skulle også lære om travsporten, og det dens vigtighed for dansk sport og kultur.

En fast støtte i Fredericia Håndboldklub

Bernt Dahl var også en dedikeret fan og storsponsor for Fredericia Håndboldklub. Hans støtte til klubben strakte sig over flere årtier, hvor han spillede en vigtig rolle i at sikre klubbens udvikling og succes. Hans tilstedeværelse på tribunerne og hans engagement bag kulisserne vil helt sikkert blive savnet i det fredericianske.

Bernt Dahl var mere end blot en succesfuld erhvervsmand og en engageret sportsentusiast – han var en mand, der med sin dedikation, passion og varme personlighed gjorde en forskel for de mennesker og organisationer, han berørte.

– Det er med den dybeste sorg, at vi i Kentaur har fået beskeden om, at vores direktør Bernt Dahl er gået bort. Han blev 59 år gammel, skriver virksomheden i en pressemeddelese og fortsætter:

– Bernt var mere end en leder. Han var Kentaurs hjerte og sjæl. I løbet af de sidste 35 år har han skabt og udviklet Kentaur fra en enmandsvirksomhed til en førende aktør inden for let arbejdsbeklædning på europæisk plan. Hans lederskab og passion for innovation og funktionalitet har skabt varige forandringer – ikke kun i vores virksomhed, men især for vores kunder.

– Vi er chokerede og i dyb sorg over tabet af Bernt. Vi har arbejdet sammen og været partnere i virk- somheden gennem mere end 30 år. Han var en helt særlig leder. Hans dedikation og evne til at se potentiale i mennesker var en drivkraft for både Kentaur og alle os, der var så heldige at arbejde sammen med ham. Hans evne til at inspirere og lytte vil blive dybt savnet, siger Christian Beirholm, kommerciel direktør i Kentaur.

Bernt Dahl efterlader sig en velsmurt og succesfuld organisation.

– Planerne for 2025 er på plads, og vi ved, hvad fremtiden kræver. Vi er et stærkt og sammen- tømret team, der vil sikre Kentaur en fortsat positiv udvikling. Den daglige drift varetages af en kompetent direktion og ledelse i tæt sam- arbejde med en dedikeret bestyrelse, siger Mie Krog, bestyrelsesformand i Kentaur.

– Ud over vores løbende driftsplaner har vi en beredskabsplan, som bl.a. dækker situationer som denne. Den er vi nu i gang med at eksekvere, siger Lars Bundgaard, advokat og familiens repræsentant i bestyrelsen. Han vil spille en central rolle i at føre planen ud i livet og sikre, at arbejdet fortsætter i både Bernt og familiens ånd. Vores dybeste tanker går til Bernts efterladte.

Æret være Bernts minde.

Borgerforslag om forbud mod nikotinposer skal nu behandles i Folketinget

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Et borgerforslag om at forbyde salg, køb og distribution af nikotinposer og snus har opnået over 50.000 støttere og skal nu behandles i Folketinget. Det oplyser Folketinget på sin hjemmeside.

Forslaget blev fremsat den 23. september 2024 og nåede tirsdag den 3. december milepælen, der kræves for at bringe et borgerforslag videre til politisk behandling. Dermed står Folketinget over for at tage stilling til, om nikotinposer fremover skal forbydes ved lov.

Baggrund i stigende forbrug og miljøpåvirkning

Borgerforslaget peger på en markant stigning i unges forbrug af nikotinprodukter som en af hovedårsagerne til ønsket om et forbud. Ifølge Sundhedsstyrelsen bruger 18,2 procent af de 15-17-årige enten e-cigaretter eller nikotinposer.

Samtidig henviser stillerne til at nikotinposerne skaber betydelige problemer for miljøet. En rapport fra DTU Sustain, udarbejdet for Miljøstyrelsen, anslår, at omkring 5,3 millioner brugte nikotinposer hvert år havner i naturen. Dette kan ifølge styrelsen skade både dyrelivet og miljøet. Rapporten fremhæver desuden, at hunde i stigende grad har lidt forgiftninger – i visse tilfælde med døden til følge – efter at have indtaget nikotinposer, der ofte er tilsat aromaer, som dyr forveksler med mad.

Fra borgerforslag til politisk behandling

Borgerforslaget er nu på vej ind i Folketingets beslutningsproces. Det indebærer først en drøftelse ved en 1. behandling i Folketingssalen, hvorefter forslaget sendes til behandling i et af Folketingets udvalg. Her kan blandt andre hovedstillerne og borgere få foretræde for at præsentere deres synspunkter.

Efter udvalgsbehandlingen skal forslaget til 2. behandling, hvor medlemmerne af Folketinget stemmer om det. Hvis forslaget vedtages, bliver det til en folketingsbeslutning. Alternativt kan Folketinget vælge at afslutte behandlingen med en politisk rapport, uden at forslaget kommer til afstemning.

Forslaget har i skrivende stund samlet 52.121 støtter og indebærer et forslag om omfattende regulering. Ifølge teksten skal det gøres ulovligt at købe, sælge, besidde eller på anden måde distribuere nikotinposer. Initiativtagerne håber, at et forbud både vil reducere forbruget blandt unge samt beskytte natur og dyr.

Om Folketinget vil gå videre med forbuddet, vil den kommende behandling afgøre.

Pilotprojekt med strømpistoler i gang

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Fra den 1. december 2024 har dansk politi for første gang kunne tage strømpistoler i brug som et nyt magtmiddel i en testperiode. Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Pilotprojektet gennemføres i tre politikredse: Københavns Vestegns Politi, Nordjyllands Politi samt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Politibetjentene i disse kredse vil bære strømpistolen Axon Taser 10 i bæltet som en del af deres standardudrustning frem til juli 2026. Formålet med pilotperioden er at evaluere både effekten af strømpistolerne og betjentenes erfaringer med at bruge dem i praksis.

Strømpistolen kan øge sikkerheden i kritiske situationer

Valget af Axon Taser 10 blev truffet efter en grundig markedsundersøgelse. Ifølge Rigspolitiet er modellen blandt de mest teknologisk avancerede på markedet og tilbyder funktioner, der kan øge sikkerheden for både betjente og borgere. Strømpistolen har en rækkevidde på op til 13,7 meter og kan affyre op til 10 pile med modhager, hvilket giver betjentene mulighed for at tilpasse sig forskellige situationer.

– Strømpistolens teknologi gør det muligt at håndtere farlige situationer på en måde, der minimerer risikoen for alvorlige skader, lyder det fra Rigspolitiets pressemeddelelse.

Strømpistolen virker ved at afgive et elektrisk stød, som midlertidigt lammer musklerne hos den ramte person. Stødet varer maksimalt fem sekunder og markeres af en høj hyletone. Desuden kan betjentene bruge en advarselstoner og et kraftigt stroboskoplys til at forsøge at afværge en situation uden fysisk magtanvendelse.

Evaluering afgør landsdækkende udrulning

Under pilotprojektet vil der løbende blive indsamlet data om, hvordan strømpistolen anvendes, og hvilke resultater det giver. Efter testperioden vil Rigspolitiet vurdere, om strømpistolerne skal implementeres i hele landet.

– Vi er nødt til at være meget omhyggelige med denne type magtmiddel. Derfor har vi valgt en grundig testperiode, hvor vi systematisk indsamler erfaringer og evaluerer effekten, understreger Rigspolitiet.

Strømpistolerne vil dog ikke være begrænset til de tre politikredse, der deltager i projektet. Rigspolitiet oplyser, at strømpistolerne også kan tages i brug i andre kredse, hvis en opgave kræver det.

Kommuner får mulighed for at forbyde fossile biler i nye nulemissionszoner

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en ny lov, der giver landets kommuner muligheden for at oprette såkaldte nulemissionszoner. I disse zoner må kun elbiler og andre fossilfrie køretøjer færdes, og formålet er ifølge politikerne at reducere luftforurening og fremme brugen af fossilfri køretøjer som elbiler.

Loven betyder, at kommuner kan afgrænse områder, hvor fossile biler ikke må køre. Der kan vælges mellem zoner, der enten omfatter persontrafik eller al trafik, inklusive varetransport. Samtidig er der krav om, at zonerne ikke må skabe væsentlig omvejskørsel eller omfatte strategiske vejstrækninger.

Efterspurgt af flere kommuner

Muligheden for at indføre nulemissionszoner har været efterspurgt af flere kommuner, herunder København og Aarhus, hvor lokale politikere arbejder på planer for at reducere luftforurening. Loven åbner imidlertid op for, at alle landets kommuner kan etablere én zone.

Miljøminister Magnus Heunicke udtaler i en pressemeddelelse:

– Med denne lov giver vi nu alle landets kommuner mulighed for at indføre zoner, hvor der ikke må køre fossile køretøjer. Det kan bidrage til at reducere den lokale luftforurening og give renere luft til borgerne i området.

Zonerne er tiltænkt som mindre områder, der gør det muligt for bilister at parkere udenfor og gå eller tage kollektiv transport det sidste stykke vej.

Forskellige synspunkter blandt ordførerne

Flere politiske partier bakker op om loven, men understreger forskellige perspektiver. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti siger:

– Vigtigt at vi endelig giver kommunerne ret til at etablere områder fri for fossilbiler. I København, hvor jeg bor, udvikler vores børn astma, og vores ældre dør for tidligt pga. sygdomme forårsaget af luftforurening.

Imens fremhæver Venstres Erling Bonnesen i sin udtalelse det lokale selvstyre:

– Det er en fornuftig model, at man lokalt i landets kommuner får mulighed for at beslutte, om man vil etablere én nulemissionszone i et afgrænset byområde. Det er dermed op til kommunalbestyrelserne at vurdere, om det er noget, man vil benytte sig af.

Hos Alternativet ser man loven som et skridt mod grønnere byer. Sasha Faxe udtaler:

– Denne aftale bringer os tættere på renere luft og sundere byer. Nu får kommunerne et stærkt værktøj til at skabe lokale løsninger, der både hjælper klimaet og forbedrer borgernes sundhed.

Loven, der også støttes af blandt andre Radikale Venstre og Enhedslisten, bliver set som en begyndelse. Flere partier ønsker på sigt at åbne op for, at kommunerne kan oprette flere og større zoner.

Det brede flertal er bestående af regeringen, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.

Rektor baner vejen for fremtidens tekniske løsninger

Af
Janus Bang
-
0

Fredericia Maskinmesterskole har gennem årene opbygget et stærkt renommé som en af landets førende tekniske uddannelsesinstitutioner. Med fokus på innovation, trivsel og kvalitet i uddannelsen af fremtidens tekniske eksperter, står skolens rektor Jens Færgemandii spidsen for en institution, der balancerer tradition og fremtid. Hans egen karrierevej afspejler denne balance: Fra en begyndelse til søs som ung navigatør til rollen som strategisk leder på en moderne uddannelsesinstitution.

Allerede som ung fandt Jens Færgemand sin vej mod det tekniske og maritime. Søfartens tiltrækning og muligheden for at tjene penge og opbygge en solid karriere trak ham mod havet, hvor han hurtigt fik skabt sig en stærk platform for fremtiden. For Jens var det ikke blot en ungdomsbeslutning – det var starten på en rejse, der skulle definere hans professionelle liv.

– Jeg startede min karriere til søs, da jeg var 17 år. Jeg tog på søfartsskole og begyndte som dæksmand. Senere læste jeg til styrmand og sejlede som navigatør, siger Jens Færgemand.

Livet til søs gav ham en solid start på en teknisk karriere, men det blev også begyndelsen på en rejse, der skulle bringe ham til land og videre i nye retninger. Som for mange andre, der vælger søfarten som karrierevej, førte kærligheden ham væk fra havet.

– Jeg mødte en pige i Middelfart, mens jeg var tilknyttet civilforsvaret. Jeg tænkte, at jeg kunne blive hængende lidt længere og begyndte at læse til maskinmester, fortæller han.

Denne beslutning blev starten på et livslangt forhold til Fredericia Maskinmesterskole, hvor han selv tog sin uddannelse. Det har givet ham en særlig tilknytning til stedet, som han holder meget af.

Fra tekniker til leder

Efter endt uddannelse vendte Jens Færgemand kortvarigt tilbage til havet, men livet som familiefar førte ham mod en fast stilling på land.

– Jeg kom ind i farvandsvæsenet, som dengang var en offentlig institution, og senere blev en del af Søfartsstyrelsen. Jeg begyndte som sagsbehandler inden for fyrvæsenet og senere blev jeg driftschef. Det gav mig virkelig indsigt i, hvordan man driver en offentlig organisation, siger Færgemand.

Men den lange daglige pendling mellem København og Korsør begyndte gradvist at slide på både tid og kræfter. At skulle balancere et krævende arbejdsliv med familieforpligtelser hjemme i Fredericia gjorde situationen uholdbar i længden. Selvom arbejdet i farvandsvæsenet bød på mange faglige udfordringer og erfaringer, voksede behovet for at finde en løsning, der kunne skabe mere stabilitet i hverdagen

– Jeg pendlede flere år, men ønsket om at være tættere på familien trak mig tilbage til Fredericia, siger han.

Denne beslutning markerede begyndelsen på et helt nyt kapitel i Jens Færgemands karriere, da han trådte ind i rollen som underviser på Fredericia Maskinmesterskole. Her kunne han kombinere sin mangeårige maritime erfaring med den administrative indsigt, han havde opnået gennem sine år i det offentlige. Overgangen til uddannelsessektoren gav ham mulighed for at dele sin viden og erfaring med kommende generationer af maskinmestre, og det blev hurtigt tydeligt, at undervisningen ikke blot var et arbejde – det var en passion.

– Min maritime erfaring og administrative baggrund gjorde mig til en oplagt kandidat til at undervise. Kort tid efter blev jeg en del af ledelsen, hvor jeg arbejdede med økonomi, markedsføring og støttefunktioner.

For 3,5 år siden overtog Jens Færgemand rollen som rektor på Fredericia Maskinmesterskole, en position, der både rummede store udfordringer og betydelige muligheder. Efter årtier med erfaring fra både det maritime miljø, den offentlige sektor og ledelse på uddannelsesområdet, var det en naturlig udvikling for ham at tage ansvaret for hele institutionens drift og fremtidige udvikling.

– Jeg har altid været i en eller anden form for ledelse, og det her føltes som den rigtige udfordring. Det er en rolle, der giver mulighed for at hjælpe og flytte mennesker, og det er noget, jeg brænder for, siger Jens Færgemand.

Trivsel som strategisk fokus

På Fredericia Maskinmesterskole er trivsel ikke blot et ledelsesfokus, men en kerneværdi. For Jens Færgemand handler trivsel om mere end blot at skabe en god arbejdsplads – det handler om at bygge en kultur, hvor både medarbejdere og studerende kan udvikle sig.

– Vi måler på den sociale kapital og arbejder målrettet på at skabe verdens bedste arbejdsplads. Når vi er en lille institution med 80 medarbejdere, er der ingen undskyldning for ikke at gøre det fantastisk, siger Færgemand.

Trivslen gælder dog også for skolens studerende. Med en målgruppe, der spænder bredt, har skolen gjort det til en prioritet at støtte alle studerende – uanset udfordringer.

– Vi tror på, at et godt studiemiljø og arbejdsmiljø for de studerende er med til at få dem godt igennem og videre, siger Færgemand.

Han forklarer, at over 20 procent af skolens studerende modtager særligt pædagogisk støtte (SPS), en ordning, der hjælper studerende med forskellige udfordringer til at gennemføre deres uddannelse. Dette spænder fra dysleksi og koncentrationsbesvær til fysiske eller mentale udfordringer, der kan gøre det vanskeligt at følge med i en krævende uddannelse.

– Det kan være alt fra ordblindhed til bogstavskombinationer. Vi er meget optaget af at vise, at man godt kan blive maskinmester eller automationsteknolog, selvom man har en udfordring. Det kan være udfordrende, men vi ser det som en kerneopgave at hjælpe dem med at lykkes, siger Jens Færgemand.

En særlig succesoplevelse står klart i Jens Færgemands erindring som et eksempel på, hvad der kan lade sig gøre, når den rette støtte og vilje forenes. Det er en historie, der både rummer udfordringer og triumf, og som har været med til at understrege vigtigheden af skolens arbejde med at inkludere og løfte studerende, der møder modgang.

– For nylig læste jeg om en tidligere elev, der begyndte som ordblind og nu leder et anlæg inden for den grønne omstilling. Det er fantastisk at være med i sådan en proces og støtte op om det,” siger han med stolthed. Men han understreger også, at det kræver en fælles indsats: Det kræver, at hele organisationen bakker op. Vi har været gode til at få de rigtige mennesker med på holdet, siger forklarer han.

Innovation som en nødvendighed

Selvom Fredericia Maskinmesterskole står på et stærkt fundament, har skolen ligesom mange andre tekniske uddannelser oplevet udfordringer med faldende optag.

– Vi har oplevet en markant nedgang i antallet af studerende de sidste par år. Det skyldes blandt andet fuld beskæftigelse for håndværkere og færre unge mennesker i regionen. Når der er god løn og fuld beskæftigelse, er det sværere at lokke folk til at læse videre, siger Jens Færgemand.

For at imødegå disse udfordringer har skolen valgt at tage et modigt skridt ind i fremtiden ved at tænke nyt og gribe strategiske chancer, der åbner for både vækst og innovation. Det er en tilgang, der kræver vilje til at udfordre status quo og samtidig forankre nye initiativer i skolens stærke fundament af faglighed og kvalitet.

– Vi har grebet muligheden for at udvide vores kursusvirksomhed og introduceret diplomuddannelser som Power2X. Samtidig har vi skaleret op på forskning og udvikling, hvilket giver os en stærkere position, fortæller Jens Færgemand.

I dag er Fredericia Maskinmesterskole en aktiv spiller i forskningsprojekter med en samlet værdi på over 100 millioner kroner, hvor hovedfokus ligger på den grønne omstilling og udviklingen af ny teknologi. Disse projekter repræsenterer ikke kun skolens ambition om at bidrage til samfundets store teknologiske og bæredygtige udfordringer, men også dens evne til at tiltrække betydelige samarbejdspartnere og finansiering.

– Når vi har overkapacitet, skal vi ikke bare tilpasse os – vi skal udnytte den og finde nye muligheder, siger han og tilføjer, at denne strategi har gjort skolen til en central aktør inden for teknologisk udvikling.

Et samarbejde med globale aktører

Etableringen af et tæt samarbejde med Google markerede en betydningsfuld milepæl i Fredericia Maskinmesterskoles udvikling og understregede skolens ambitioner om at samarbejde med nogle af verdens mest indflydelsesrige teknologivirksomheder. Partnerskabet har ikke kun styrket skolens faglige profil, men også banet vejen for avancerede projekter og enestående muligheder for både studerende og undervisere.

– Da en højtstående chef fra Google besøgte os, sagde han: ‘Do your students know how lucky they are?’. Det gør mig stolt, fordi det viser, at vi er på rette vej, fortæller Jens Færgemand.

Samarbejdet med Google er et eksempel på, hvordan skolen arbejder strategisk for at skabe værdi for både studerende og det danske erhvervsliv.

– Vi har et setup, der er i verdensklasse, og vi vil fortsætte med at bygge videre på det, siger han.

Fredericia som udgangspunkt

På trods af skolens voksende aktiviteter i både Esbjerg og Sønderborg, er navnet Fredericia Maskinmesterskole fortsat et centralt element i dens brand.

– Fredericia Maskinmesterskole er kendt i hele Danmark for sin høje faglighed, især inden for vedligehold, siger Jens Færgemand.

Selvom navneskift til eksempelvis Syddansk Maskinmesterskole har været overvejet, er det vigtigste, at skolen forbliver kendt for sin kvalitet.

– Det vigtigste er, at folk ved, hvem vi er. Vi er en institution med en stærk tradition, og det værner vi om, forklarer han.

Ambitioner for 2025

Med blikket rettet mod fremtiden har Jens Færgemand formuleret en række klare og ambitiøse mål for Fredericia Maskinmesterskole. Hans vision omfatter ikke blot at fastholde skolens position som en af landets førende tekniske uddannelsesinstitutioner, men også at udvide dens indflydelse og relevans i både den industrielle og maritime sektor.

– Vi skal fortsætte med at integrere forskning og udvikling som en central del af vores arbejde. Vi vil sætte en høj standard inden for drift og vedligehold, både i industrien og det maritime område, siger han.

Han har også et klart mål om at styrke skolens tiltrækningskraft og sikre en stabil tilgang af nye studerende, hvilket er afgørende i en tid med demografiske udfordringer og øget konkurrence fra andre uddannelsesinstitutioner. Samtidig er der et stort fokus på at udvide skolens efter- og videreuddannelsestilbud, så de i endnu højere grad kan imødekomme erhvervslivets behov for specialiseret viden og kompetenceudvikling.

– Vi skal være bæredygtige – både økonomisk og fagligt – men kvaliteten går vi ikke på kompromis med. Vi vil uddanne de bedste inden for vores felt og sikre, at Fredericia Maskinmesterskole fortsat er kendt som en institution med høj faglighed og stærke resultater, understreger Jens Færgemand.

Afslutningsvis fremhæver Jens Færgemand de kerneværdier, der driver hans tilgang til ledelse og præger hans beslutninger som rektor. For ham handler ledelse om at skabe balance mellem ambitioner og omsorg, både for medarbejdere, studerende og skolens fremtid. Han lægger vægt på at fastholde en høj standard i alt, hvad skolen foretager sig, samtidig med at der skabes et miljø, hvor mennesker trives og udvikler sig.

– Det gør ondt i hjertet, hvis vi skulle gå på kompromis med kvaliteten på grund af økonomi. Men så længe vi kan fastholde vores rammer, vil vi altid levere høj kvalitet. Vi har en sindssygt høj kvalitet i det, vi laver, og det er vi kendt for. Det skal vi fortsat være, slutter Jens Færgemand.

Selv når bølgerne går højt, og udfordringerne er mange, står Fredericia Maskinmesterskole solidt i strømmen af forandring. Under Jens Færgemands ledelse sejler institutionen med sikker kurs mod en fremtid, hvor tradition og innovation går hånd i hånd. Skolens arbejde er ikke blot en investering i de studerende, men også i den større fortælling om Danmarks teknologiske og grønne omstilling. I det ligger en dybere ambition: At uddanne ikke bare kompetente maskinmestre, men også fremtidens problemløsere, dem der bygger bro mellem teknik og samfundets behov.

Fredericia Maskinmesterskole er mere end en uddannelsesinstitution – den er et fyrtårn for faglighed, lederskab og menneskelig udvikling. I dette lys bliver skolens mission tydelig: At løfte hver enkelt studerende op til deres fulde potentiale, så de ikke blot mestrer deres fag, men også bidrager til at forme en verden, der tør tænke nyt.

Storbyliv og nye rødder i Middelfart

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Middelfart Kommune taler ofte om tilflytningen. Tallene er klare, og væksten har været stabil gennem de seneste år. Men bag de statistikker gemmer der sig ansigter og historier – mennesker, der vælger at pakke livet sammen og begynde forfra. Men hvem er det, der vælger at flytte hertil? Hvem gemmer sig bag tallene? Vi har mødt én af dem: Tegneren og heraldikeren Stefan Lægaard Andersen, der med sin familie har taget springet fra Nørrebro i København til Middelfart. 

At rive rødderne op

Det kan være svært at forklare den følelse, der opstår, når man står midt i sin stue, omgivet af flyttekasser, og kigger på det liv, man er ved at lægge bag sig. 

– Jeg hedder Stefan Lægaard Andersen. Jeg er 38 år og tegner – jeg er selvstændig tegner, begynder Stefan med et smil. 

Hans historie kunne i bund og grund være hvem som helst. Og så alligevel ikke. For han har valgt noget, mange drømmer om, men få tør – at sige farvel til storbyens puls og i stedet søge et sted med luft, ro og plads til at lade livet folde sig ud på nye måder.

– Vi flyttede her 1. august – min kæreste Sidsel, vores datter Marie og jeg. Vi har købt et gammelt hus fra 1911, som stadig har det originale tag fra dengang. Det er ret vildt – der kunne man virkelig bygge dengang, siger han med fascination over familiens nye base. 

Efter 17 år i København var det på tide at prøve noget andet. Noget nyt. 

– Jeg kommer fra Odense, og Sidsel er oprindeligt fra Sønderborg, men vi boede i en andelslejlighed på tredje sal i København. Så det er en lidt anden verden her i Middelfart, tilføjer han.

Himlen er højere her

Når man spørger Stefan, hvorfor valget faldt på Middelfart, kommer svaret uden tøven: 

– Vi ville gerne tættere på naturen, og vi ville gerne tættere på familien. Jeg har virkelig savnet naturen, og vi havde lidt en drøm om at komme et sted hen, hvor der var lidt mere ro på.

Han stopper op, trækker vejret og smiler. 

– Ikke at vi ville flytte helt på landet, men Middelfart er en provinsby, hvor der stadig sker noget. Jeg savnede at have lidt mere himmel, en lille smule have og muligheden for at bruge naturen mere.

Og det er ikke bare noget, han siger. For Stefan har oplevet, hvad det betyder, når naturen bliver en integreret del af hverdagen. 

– Folk spurgte, da vi flyttede: ‘Hvorfor tog du ikke bare op i Dyrehaven nord for København?’ Men altså, jeg boede i København i 17 år og var i Dyrehaven to gange. Når det tager 45 minutter hver vej, så er halvanden time allerede gået, inden du overhovedet er kommet ud i skoven.

Her er tingene anderledes. Her er naturen tættere på. 

– Her kan jeg gå ned i skoven på seks minutter. Jeg har også været nede og fiske lidt ved kajen, uden at jeg fangede noget, selvfølgelig. Men nu har jeg en kælder, hvor fiskestangen står klar, så jeg kan gå ned til havnen på fem minutter og have den i vandet. Det er den her følelse af, at det hele er tæt på og tilgængeligt. Det er virkelig noget, der betyder meget.

Fra yderkanten til midten

Men det handler ikke kun om skov og hav. Noget af det, der virkelig har overrasket Stefan, er, hvor centralt Middelfart føles. 

– Fra jeg går ud af min hoveddør her, til jeg står på Hovedbanegården i København, går der en time og tre kvarter. Fra stationen med toget er det kun halvanden time.

Han holder en pause, lader ordene hænge i luften, som om han stadig ikke helt kan fatte det selv. 

– Når man har boet i København, som er helt ude i den østlige yderkant af Danmark, så føles det ret vildt at bo midt i det hele. Vejle, Kolding, Odense, Svendborg, Herning – det hele er tæt på. Aarhus er også tæt på. Det er virkelig en omvæltning fra at bo i den yderste kant af landet til nu at bo lige midt i det hele.

Og det gælder også i det små. 

For eksempel blev familien hurtigt hjulpet af deres nabo, der viste sig at have en stor viden om hårde hvidevarer. Da de skulle købe en opvaskemaskine, foreslog han en tur til Power i Kolding. 

– Jeg tænkte: ‘Åh nej, det er langt væk,’ men det tog kun 20 minutter at køre derhen, bemærker Stefan helt paf. 

Det samme gjaldt en tur til Vejle, hvor Stefan skulle finde en rammeleverandør til sine plakater – en opgave, der hurtigt kunne klares på en halv time. Han fortæller videre om sin nye og lidt uvanlige oplevelse, hvor afstandene føltes mindre, og alt lå inden for rækkevidde.

Et varmt velkommen til Middelfart

Men hvad er det egentlig, der gør en by til et hjem? Er det naturen? Nærheden? Eller er det menneskerne? For Stefan og hans familie har det været en kombination af det hele – men især mødet med naboerne har gjort indtryk.

– Jeg må bare sige, at vi er blevet virkelig godt taget imod, fortæller han med en varme, der vidner om ægte taknemmelighed. 

– Vores nabo Kim har allerede repareret min cykel to gange og sat et båthorn på vores datters cykel. Vores anden nabo Kaj har lavet trylletricks for vores datter, så hun nu tror, hun kan tage mønter ud af øret.

Han griner og tilføjer: 

– Og så var der en anden, der kom med nogle børnebøger til hende. Der er også en her i nærheden, der brygger sit eget øl. Det er bare vildt – folk har været så imødekommende.

For en familie, der kommer fra storbyen, kan tanken om at flytte til en mindre by være forbundet med en vis usikkerhed. Vil man passe ind? Vil man føle sig hjemme? 

– Vi frygtede lidt, om vi ville miste den følelse af fællesskab, vi havde på Nørrebro. Men det har slet ikke været tilfældet – tværtimod. Det har virkelig været fedt at mærke, hvordan folk bare gerne vil hjælpe og byde os velkommen.

Stefan vil tegne sig ind i byen

Som tegner og erhvervsdrivende har Stefan allerede sat sit præg på kommunen med et nyt kulturprojekt, og processen har været præget af en bemærkelsesværdig åbenhed og hjælpsomhed.

– Jeg glæder mig rigtig meget til at lære området at kende. Vi er jo stadig meget nye her, så det er sjovt at gå på opdagelse. Men det bliver også fedt at få nogle steder, man kender, og få den der følelse af at falde til, siger han.

En vigtig del af Stefans oplevelse har været mødet med kommunen og handelsstandsforeningen, der hurtigt gjorde ham til en del af byens erhvervsliv. Da han første gang tog kontakt til kommunen for at få hjælp til sin forretning, blev han mødt med en villighed til at finde løsninger og skabe forbindelser. 

– Jeg ringede for at høre, om der var et sted, jeg kunne sidde og arbejde som tegner. Bosætningskonsulenten hjalp mig straks videre til flere muligheder, og selvom det ikke var dem, jeg endte med at finde noget hos, blev jeg ledt videre af dem, jeg talte med, fortæller han.

Det samme gjaldt handelsstandsforeningen, der hurtigt tog imod Stefan og hans virksomhed. Her mærkede han også fællesskabet og en åbenhed.  

– Der er en følelse af, at folk vil hinanden her, og det betyder meget, når man er ny i en by.

Og det er netop denne ånd, Stefan nu selv ønsker at bidrage til. Han ser en driftighed i Middelfart, en energi, hvor der bliver bygget børnehaver, støttet projekter og skabt liv i gågaden. Det inspirerer ham til selv at være en del af byens udvikling og bidrage til det fællesskab, der allerede har taget så godt imod ham og familien.

Han tøver ikke med at opfordre andre til at tage springet. 

– Jeg tror, jeg ville sige, at noget af det, vi hørte fra mange i København, var: ‘Gud, hvor flytter I langt væk!’ Men Middelfart er jo faktisk ikke meget længere væk end for eksempel Nordsjælland er fra København, hvis man kigger på transporttid.

Han holder en pause og kigger ud i haven, som for at understrege sin pointe. 

– For mig er det store, at alting er blevet nemt. Det er nemt at komme i skoven, det er nemt at snakke med kommunen, det er nemt at tage ud og fiske, det er nemt at få et hus.

For nogle kan det måske ligne lidt af den sprudlende nyforelskelse, man oplever, når alt stadig er nyt og spændende, men for Stefan at se venter et liv, hvor himlen er højere, naturen tættere på, og hvor et “nej” i telefonen sjældent er svaret. Det er historien om at finde hjem – et hjem, der på mange måder føles som det sted, hvor drømmen kan få plads til at vokse.

Billeder til brug:

1...869870871...963Side 870 af 963