Orla Frandsen, 1945 – 2024
Villa brændt ned til grunden i Taulov
Klokken 02.04 natten til fredag modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om en brand i en villa på Vesterled i Taulov. Huset var tomt på tidspunktet, og branden nåede at få så godt fat, at det ifølge beredskabets vurdering er nedbrændt.
Politikommissær Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi udtaler:
– Branden opstod her i nat kl. 02.04 i en villa. Huset vurderes at være totalt nedbrændt. Brandvæsenet er stadig i gang med efterslukningen, og vi regner med at kunne påbegynde en nærmere undersøgelse af brandårsagen i løbet af de næste dage.
Politiet forsøger at fastslå brandårsagen og har blandt andet spurgt, om der kunne have været stearinlys tændt i forbindelse med juletiden, hvor lys ofte er en fast del af hyggen i mange danske hjem. Ejerne af huset fortalte, at de har anvendt stearinlys i juletiden, men de kan ikke med sikkerhed sige, om lysene var slukket.
– Vi har talt med husets beboere, der bekræfter, at de bruger stearinlys. Men de ved ikke, om alle lys var slukket. Derfor er brandårsagen endnu ukendt, siger Hans Hoffensetz.
Ifølge politiet blev branden opdaget af forbipasserende, da familien ikke var hjemme på tidspunktet. Yderligere undersøgelser skal nu forsøge at fastslå, hvad der har forårsaget branden. Her til morgen er brandvæsenet stadig i gang med efterslukningsarbejdet på villaen.
Lastbil skaber kø på Lillebæltsbroen
Der er i øjeblikket kø på E20 fra Middelfart mod Fredericia mellem Ny Lillebæltsbro og Fredericia S. Rejsetiden er forlænget med op til 10 minutter.
Køen skyldes en tidligere havareret lastbil på broen, hvilket skaber trafikale problemer. Det anbefales at tage højde for forsinkelser, hvis du skal køre den strækning.
Dansk EM-nederlag til Norge
Danmark tabte første kamp i mellemrunden til Norge.
Danmark mødte Norge i en intens EM-kamp, men et teknisk lavt niveau og problemer med straffekast satte en dæmper på indsatsen. Begge hold startede nervøst, og Danmark havde svært ved at omsætte chancerne, især på straffekast. Selvom Helena Elvers hurtigt fik flere muligheder, var træfsikkerheden et tilbagevendende problem.
I forsvaret lykkedes det Danmark at holde Norges stjerneskytt Henny Reistad nede, men alligevel kunne Norge gå til pause foran 13-12 efter et par danske fejlafbrændere. I anden halvleg begyndte Norge at hæve deres træfsikkerhed, mens Danmark fortsatte med at brænde chancer. Selvom Anna Kristensen i målet og Andrea Aagot Hansen fik reduceret, var afstanden blevet for stor. Norge holdt fast og sejrede til sidst 25-22, hvilket efterlod Danmark med et stort arbejde at gøre for at rette op på fejltagelserne.
Danmark står uden bud på havvindmølleparker i Nordsøen
Danmark oplevede torsdag et overraskende og skuffende resultat, da fristen for at byde på tre store havvindmølleparker i Nordsøen udløb uden at modtage ét eneste bud
Det første deludbud af det ambitiøse 6 GW havvindprojekt, som var en central del af den nationale havvindaftale, fik ingen interesserede aktører. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard betegner udfaldet som en “mavepuster.”
– Det her var bestemt ikke den besked, jeg håbede at skulle give. Men virkeligheden er, at der ikke er nogen bud. Det er et slemt skuffende resultat – og slet ikke forventningen, da vi indgik havvindaftalen, siger Lars Aagaard.
Ændrede markedsvilkår bag det skuffende resultat
Ifølge ministeren har markedet for havvind gennemgået markante forandringer på kort tid. Høje priser og stigende renter presser aktørerne i hele Europa og har skabt usikkerhed blandt investorerne.
– De tomme kuverter giver et tydeligt billede af et marked, der har ændret sig markant. Mange peger nu på specifikke årsager til, hvorfor det gik, som det gik, men vi må have viden fra markedet, før vi kan drage konklusioner, siger ministeren.
Ministeriet vil nu igangsætte en dialog med energiselskaberne for at forstå årsagerne til de manglende bud. Energistyrelsen har fået til opgave at udføre et opklaringsarbejde, så politikerne kan tage de nødvendige beslutninger fremadrettet.
Udsigt til nye bud i 2025
Trods den nedslående udvikling i Nordsøen fastholder regeringen sit mål om at udvide havvindkapaciteten i Danmark. De tre parker i Nordsøen er blot første del af et større projekt, der også inkluderer tre havvindmølleparker i de indre danske farvande – Hesselø, Kattegat og Kriegers Flak II. Fristen for disse parker udløber 1. april 2025.
– Til april er der budfrist for parkerne i de indre danske farvande. Dagens resultat giver ikke grobund for optimisme, men vi ved endnu ikke, om situationen er den samme dér. Der kan være andre aktører og modeller i spil, siger Lars Aagaard.
Fakta om havvindudbuddet
Danmark har udbudt en samlet kapacitet på 6 GW havvind, svarende til mere end det dobbelte af landets nuværende havvindkapacitet på 2,7 GW. Det ambitiøse projekt er designet uden statslig støtte, men med en fast koncessionsbetaling til staten over 30 år og et statsligt medejerskab på 20 procent. Formålet er at balancere grøn omstilling med økonomisk ansvarlighed.
De tre parker i Nordsøen skulle have været blandt de første skridt i at nå denne milepæl, men torsdagens resultat sår tvivl om investorernes appetit på den nuværende model.
En skuffelse, men ikke et stop
Selvom resultatet er et slag mod Danmarks ambitioner om grøn omstilling, understreger Lars Aagaard, at regeringen fortsat arbejder på at sikre investeringer i havvind og andre grønne energiløsninger.
– Vi skal have mere havvind i Danmark. Det var vores mål i går, og det er det også i dag. Vi arbejder videre, selvom det her er en mavepuster, slår ministeren fast.
Med udfaldet af udbuddet i Nordsøen retter Energistyrelsen nu blikket mod foråret og de næste budrunder. Ministeren og regeringen håber, at de kommende måneder vil bringe en bedre forståelse af, hvordan Danmark kan tiltrække investeringer til den grønne omstilling i et presset marked.
Da arbejderne ville have ordentlige boliger
Når man går rundt i Fredericias gader og ser på bygninger og huse, så er der flere bygninger, der ser meget ens ud. De har to etager, en kvist, døren placeret ude i siden af det brede byhus med tre vinduesfag. Disse bygninger kaldes for ”byggeforeningshuse”, og de er ofte ca. 100 år gamle.
Byggeforeningerne var anderledes fra boligforeningerne. I stedet for at udleje husene til medlemmerne, solgte byggeforeningerne husene for at sikre medlemmerne rimelige levevilkår. Disse foreninger opstod i slutningen af 1800-tallet, hvor den danske demografi havde ændret sig markant fra tidligere. Over hele landet var folk flyttet til byerne for at få arbejde. I Fredericia steg befolkningstallet fra 3.474 indbyggere i 1801, til 5.579 i 1855, og til 12.714 indbyggere i 1901. Behovet for boliger i Fredericia steg så meget, at det var svært at skaffe boliger til alle. Arbejderne havde ikke råd til eget hus, og de måtte derfor stuve sig sammen og til tider bo under kummerlige og trange forhold. Der var over hele landet et stort behov større, sundere og billigere boliger til befolkningen, og i særdeleshed til arbejderne. Her kom blandt andet byggeforeningerne ind i billedet.
Arbejdernes Byggeforening var Fredericias første byggeforening. Initiativet blev taget den 3. april 1877. Hotelejer A.P. Albertsen, malermester J.V. Trabolt, smedemester H. Møller, snedkermester Clausen, tømrermester Dufresne og tømrermester H. Petersen holdt et møde, hvor de blev enige om at stifte en forening med det formål at gøre det muligt for enhver, at ”frugtbargøre deres spareskillinger” og ”erhverve en Ejendom paa en billig maade”.
Grundideen bag byggeforeningen var, at alle, der blev medlem af foreningen, skulle betale et ugentligt kontingent. Når så foreningen havde skaffet midler til at bygge et hus, blev der trukket lod om, hvem af medlemmerne, der måtte købe huset. Det krævede selvfølgelig en vis form for økonomi, men pengene kunne lånes i den faste ejendom, og store dele af ens nye hus kunne lejes ud. I foreningens start kostede det 35 øre om ugen at være medlem. Med forskellige indbetalinger fra medlemmerne, og et lån på 4.000 kr. hos kommunen, fik foreningen sparet op til opførelsen af de første to ejendomme i 1879, som blev bygget i Sjællandsgade. Væver J. Christiansen og arbejdsmand J. Madsen blev de første arbejdere, der fik gavn af Arbejdernes Byggeforening, efter deres navne blev udtrukket i en bortlodning af de to ejendomme i Sjællandsgade i april 1880. Opførelsen af disse to huse blev starten på en lang række byggerier, primært i Nørre Voldgade og Bjergegade. Fra 1880 til 1910 opførte byggeforeningen 49 ejendomme, og foreningen voksede til 563 medlemmer. De 49 ejendomme blev alle opført inden for voldene: Fire i Sjællandsgade, seksten i Bjergegade, tyve i Nørre Voldgade, seks i Dronningensgade og tre i Kongensgade. Hver gang et hus var bygget færdigt, blev der trukket lod mellem foreningens medlemmer om, hvem der måtte købe huset. Herefter blev det almindeligt, at ejeren bosatte sig i en etage, mens de øvrige etager blev lejet ud til andre.
Arbejdernes Byggeforening havde dog et problem med dens økonomi. Kapitalen blev primært skaffet gennem kontingenter og lån, men det var ikke nok til at følge med efterspørgslen efter huse. Ud over private lån til byggeforeningen påtog privatpersoner sig også at opføre huse. En af disse var Hans Henrik Alexander Jacobsen, der var kasserer i Arbejdernes Byggeforening i en lang årrække frem til sin død i 1915. Han besad en del offentlige stillinger i Fredericia, både på byfogedkontoret, senere i byrådet og fra 1891 i politikorpset som politichef. Med gode stillinger var Alexander Jacobsen en velhavende mand. Han valgte at bruge en del af sin formue på at opføre ejendommene Prinsensgade 73, 75, 77, 79, 81 og 83, der er meget lig dem byggeforeningen havde opført. Alexander Jacobsens lejere fik med tiden lov til at købe ejendommene. Ejendommenes beboere var typisk arbejdere og militære personer med lave stillinger, der kun havde råd til at købe husene, fordi Alexander Jacobsen solgte ejendommene billigt.
Efter 1910 stilnedes foreningsbyggeriet en del i Fredericia. Det skyldtes foreningens økonomiske model. Ud over lån og medlemskontingenter havde foreningen de såkaldte kontrabøger. Disse fungerede på den måde, at et medlem var forpligtet til at indbetale et fast beløb årligt på kontrabogen. Efter ti år kunne medlemmet hæve beløbet, hvis han eller hun ønskede det. Beløbet var forrentet godt, så der var helt naturligt tale om nogle ret store beløb. Foreningen havde stigende besvær med at udbetale pengene, når en kontrabog forfaldt til udbetaling, hvad der skete oftere og oftere. Byggeriet standsede derefter i ca. 5 år. Der var ellers hårdt brug for boliger i Fredericia. Befolkningstallet var steget hurtigere end boligbyggeriet kunne følge med til. Derfor blev foreningen kontaktet af Fredericia Byråd i 1915 for at få opført flere nye bygninger. Et rentefrit lån på 485.000 kr. over 30 år blev vedtaget ved kommunen. Dette store lån fik til gengæld også byggeforeningen i gang. 41 ejendomme med cirka 200 lejligheder blev opført inden for voldene og 14 ejendomme uden for voldene på blandt andet Luthersvej og Huslodsvej.
I 1915 blev Arbejdernes Boligforening stiftet, og efterhånden overtog boligforeningerne arbejdet med opførelsen af almennyttige boliger i Fredericia.
Kommune vurderer chikanesag imod byrådsmedlem
Løsgænger Karsten Byrgesen fra Fredericia Byråd har modtaget en chikanerende besked fra samme person både på e-mail og i en Facebook-kommentar. Fredericia Kommunes juridiske afdeling er nu i gang med at vurdere sagen og undersøge, hvordan kommunen kan bistå Byrgesen i denne situation.
Sagen begyndte den 2. december, da Karsten Byrgesen delte et nostalgisk opslag på sin Facebook-profil. Han delte et billede fra sin tid som kaptajn på Ryes Kaserne, da der var kongeligt besøg. På billedet, der blev delt, fremstår Byrgesen som sorthåret og med skæg, en markant kontrast til hans nuværende udseende. Billedet skulle blot være et minde om fortiden, men det fik hurtigt en uventet og ubehagelig udvikling.
En person reagerede kraftigt på opslaget og sendte en grov besked, som Fredericia AVISEN har fået kendskab til. I beskeden blev Karsten Byrgesen både chikaneret og kritiseret med både grove ord og nedladende udtalelser.
– Du er falsk Karsten, det ægte danske kongehus uddøde i 1387 med Oluf d. 2. Siden er det udløbere af polske nazister og engelske magtsyge, intet DANSK skam dig Karsten du er en rar bedrager. Men du tjente jo selv pædofilringen, das wissen wir, du kikkede på mig mere end 1 gang på apoteket mandag over middag, ich war mal Mitglied Neue Bürgerliche, jetzt weiß ich welcher verräter du auch bist, står der i Facebook-kommentaren.
Karsten Byrgesen har oplyst, at den samme person også har sendt ham en e-mail, hvor personen foreslog, at de skulle mødes. Byrgesen har ikke reageret på denne opfordring.
Chikane mod byrådsmedlemmer
Chikane mod byrådsmedlemmer er et tema, der har været oppe at vende i Fredericia Byråd i denne byrådsperiode. Flere byrådsmedlemmer har tidligere været udsat for ubehagelige oplevelser, og spørgsmålet om, hvor grænsen går, når det kommer til chikane, er blevet drøftet flere gange. Det er et emne, der sætter fokus på, hvordan politikerne i Fredericia kan beskyttes mod overgreb og chikanerende adfærd, samtidig med at det er vigtigt at opretholde et åbent og konstruktivt politisk landskab.
For at få indsigt i, hvordan Fredericia Kommune håndterer chikanesager, har Fredericia AVISEN været i kontakt med chefjurist Henrik Melchior Olsen.
– Når et byrådsmedlem henvender sig til kommunen med spørgsmål om chikane m.v., så vurderer kommunen sagen og vender tilbage overfor byrådsmedlemmet i forhold til, hvordan kommunen kan bistå det pågældende byrådsmedlem i sagen. Det bliver også gjort i nærværende sag, hvor Karsten Byrgesen bliver kontaktet og vejledt, når kommunen er færdig med at vurdere henvendelsen og dens indhold, lyder svaret fra Melchior.
Kommunen tager altså alvorligt, når et byrådsmedlem udsættes for chikane, og det er et område, der kræver omhyggelig håndtering, både politisk og juridisk.
Chikane kan have en ødelæggende effekt på samarbejdet i byrådet, og det er en bekymring, som flere byrådsmedlemmer i Fredericia deler. Denne form for chikanerende adfærd underminerer det tillidsfulde og konstruktive samarbejde, der er nødvendigt for at sikre en effektiv politisk proces. Det er netop dette, der er blevet diskuteret i Fredericia Byråd, og flere af Byrgesens kollegaer har udtrykt bekymring over, hvordan chikane kan påvirke både det personlige arbejdsmiljø og samarbejdet i byrådet.
Hvad Fredericia Kommune ender ud med i sagen med Karsten Byrgesen vil tiden vise.
Eksternt konsulentfirma ville nedlægge pårørenderådet
Fremtiden for det specialiserede socialområde i Fredericia var til debat, da Senior- og Socialudvalget tirsdag modtog en rapport fra den eksterne konsulent Komponent. Rapporten, der bygger på interviews, workshops og evalueringer gennemført i første halvår af 2024, har identificeret en række væsentlige udfordringer og fremsat anbefalinger, der kan få stor betydning for området fremover. En af de mest markante anbefalinger er forslaget om at nedlægge pårørenderådet i dets nuværende form.
Den eksterne rapport peger på behovet for styrket ledelse, mere systematiske arbejdsgange og øget kompetenceudvikling blandt medarbejdere. Samtidig belyses udfordringer i samarbejdet med pårørende, hvor følelsesmæssige belastninger hos medarbejdere og ledere er blevet forstærket af presseomtale og komplekse relationer. En af anbefalingerne fra Komponent er at udvikle et fælles forløb, der kan forbedre dialogen mellem kommunen og pårørende.
Koncernchef for Social og Handicap, Henriette Graversen, understreger, at mange af rapportens anbefalinger allerede er under implementering, men spørgsmålet om pårørenderådet kræver en mere grundig drøftelse.
– Vi er i gang med flere af Komponents anbefalinger, men hvis der skal ske noget andet med pårørenderådet, kræver det en politisk drøftelse. Der er derfor ikke taget stilling til rådet endnu, siger hun.
Næstformand i Senior- og Socialudvalget, Kirsten Hassing Nielsen (C), påpeger, at udvalget ikke har godkendt alle rapportens anbefalinger og især ikke forslaget om pårørenderådet. Hun fremhæver, at rådet slet ikke har været hørt i processen.
– Som det fremgår af referatet, har vi kvitteret for rapporten, men ikke godkendt den. Der er områder, hvor vi har en anden opfattelse, og pårørenderådet er et af dem. De har ikke været inddraget i processen, siger Kirsten Hassing Nielsen.
Rapporten er udarbejdet i en periode præget af store udfordringer for området. Komplekse borgergrupper og hyppige medarbejderudskiftninger har lagt pres på både arbejdsmiljøet og kvaliteten i arbejdet. Ifølge rapporten har medarbejderne en fælles faglig retning, men de strukturelle og ledelsesmæssige problemer påvirker i høj grad deres daglige arbejde.
Rapportens konklusioner tegner et tydeligt billede af de udfordringer, som området står overfor, men der er fortsat uenighed om, hvordan anbefalingerne skal føres ud i livet, men for nu består pårørenderådet.
Ombudsmanden kritiserer lange sagsbehandlingstider for offererstatning
Ofre for forbrydelser må vente alt for længe på at få behandlet deres erstatningskrav. Det konkluderer Folketingets Ombudsmand i en ny undersøgelse af Erstatningsnævnets sagsbehandlingstider.
Ifølge undersøgelsen, der blev igangsat efter Civilstyrelsens melding i april 2024 om ventetider på op til 24 måneder, er der udfordringer med at håndtere sagerne hurtigt nok. Det oplyser ombudsmanden i en pressemeddelse.
Stigning i ventetid
Ombudsmandens undersøgelse viser at antallet af verserende sager fra 2022 til første halvår af 2024 er steget med 32 procent, mens andelen af sager med over et års liggetid er vokset fra 24 procent til 41 procent.
Det markante fald i afgørelser – fra 6.567 sager i 2022 til kun 2.249 i første halvår 2024 – har medvirket til, at mange ofre må vente længe på afgørelser i deres erstatningskrav.
Folketingets midlertidige ombudsmand, Henrik Bloch Andersen, understreger i pressemeddelelsen:
– Erstatningsnævnet behandler sager af stor betydning for de involverede. Det er derfor også vigtigt, at de bliver behandlet inden for rimelig tid. Og jeg kan kun være enig i, at der er grund til at se med stor alvor på de aktuelle sagsbehandlingstider.
Justitsministeriet: Vi arbejder på en løsning
Justitsministeriet har erkendt problemet og meddeler, at de arbejder på at finde en langsigtet løsning i samarbejde med Civilstyrelsen. Ministeriet har blandt andet afsat midler og igangsat analysearbejde, der skal identificere strukturelle og lovgivningsmæssige tiltag, som kan lette sagsbehandlingen.
Trods enkelte forbedringer, herunder et fald i den gennemsnitlige behandlingstid for nogle sager i første halvår 2024, vurderer Ombudsmanden, at der fortsat er betydelige udfordringer.
Henrik Bloch Andersen har nu bedt Justitsministeriet om en redegørelse inden den 1. maj 2025, hvor han forventer en vurdering af udviklingen og status på de tiltag, der er iværksat.
Sydøstjyllands Politi efterlyser hjælp i drabssag
Sydøstjyllands Politi beder nu borgere og erhvervsdrivende i både Sydøstjyllands og Midt- og Vestjyllands politikredse om at gennemgå deres videoovervågning i en sag, der omfatter både drab og drabsforsøg.
En 31-årig sigtet for drab
Sagen begyndte den 25. november, hvor en 31-årig mand blev anholdt og senere sigtet for drabsforsøg på en adresse på Svinholtvej i Vejle. To dage senere, den 27. november, modtog politiet en anmeldelse om en 58-årig mand, der var blevet dræbt på Mindevej i Vejle. Den sigtede blev efterfølgende også sigtet for dette drab.
Politiet forsøger nu at kortlægge den sigtedes færden op til anholdelsen, og som en del af efterforskningen efterlyser de overvågningsmateriale, der kan hjælpe med at spore en sort Citroën C1 med registreringsnummer, der starter med ”AK 40”.
Borgere og virksomheder kan hjælpe
Vicepolitiinspektør Torben Simonsen fra Sydøstjyllands Politi forklarer:
– Vi har behov for at få belyst den sigtedes færden natten til mandag, og derfor beder vi nu borgere og erhvervsdrivende i de to politikredse om at tjekke deres overvågning og kontakte os, hvis de har overvågningsmateriale af bilen.
Politiet henvender sig især til borgere i kommunerne Thisted, Morsø, Struer, Skive, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Herning, Viborg, Ikast-Brande, Silkeborg, Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Vejle.
Overvågningsmaterialet, som politiet efterspørger, skal dække perioden fra 11. november til 25. november kl. 05.32, hvor den sigtede blev anholdt.
Torben Simonsen understreger, at denne type efterforskning er en velkendt metode:
– Det er en normal del af efterforskningsarbejdet at kortlægge en formodet gerningsmands færden frem til anholdelsestidspunktet. Vi håber på borgernes hjælp i denne proces.
Han tilføjer, at efterforskningen fortsat pågår, og at politiet på nuværende tidspunkt ikke kan udtale sig yderligere om sagen.
