Vil du være med til at sætte Fredericia på landkortet?

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericia har i de seneste år arbejdet målrettet på at cementere sin position som en attraktiv by for både virksomheder og borgere. Nu tager Business Fredericia et skridt i retning af at gøre visionen om “en konge by” til virkelighed. Organisationen søger en erhvervsrettet bosætningskonsulent, der skal være med til at tiltrække flere af de mennesker, der allerede arbejder i byen, til at bosætte sig i Fredericia.

Med et tæt samarbejde mellem Business Fredericia, Fredericia Kommune og det lokale erhvervsliv er målet klart: Byens kvaliteter skal udbredes, og flere skal opdage fordelene ved at bo tæt på arbejdspladsen, naturen og Fredericias stærke fællesskaber. Erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer ser stillingen som en vigtig del af indsatsen for at løfte byens vækstambitioner.

– Vi står midt i en spændende udvikling, hvor både erhvervslivet og bosætningsstrategien spiller en afgørende rolle. Vi har en unik mulighed for at få flere til at opdage, hvad Fredericia kan tilbyde som både arbejdsplads og hjem. Det kræver en målrettet indsats, og her vil den nye bosætningskonsulent være helt central, siger Kristian Bendix Drejer.

Læs mere om stillingen her

Læs også

55.000 skal bo i Fredericia inden 2033

Gratis buskørsel i Fredericia møder modstand i Sydtrafiks bestyrelse

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericias beslutning om at gøre buskørsel gratis fra 1. juli 2025 har skabt debat i Sydtrafiks bestyrelse, hvor forslaget skulle godkendes. Mens flertallet i bestyrelsen, herunder Fredericias repræsentant John Nyborg (A), stemte for, valgte Aabenraas borgmester, Jan Riber Jakobsen (C), at stemme imod. Jakobsen begrunder sin modstand med processen, der førte til beslutningen, og mener, at det kunne have været håndteret mere hensigtsmæssigt.

Aabenraas borgmester, Jan Riber Jakobsen (C), stillede sig kritisk over for processen bag Fredericias beslutning om gratis buskørsel. Ifølge Jakobsen burde forslaget have været drøftet mere grundigt i Sydtrafiks bestyrelse, inden Fredericia Byråd traf deres beslutning. For ham handler det ikke kun om selve initiativet, men også om måden, det blev håndteret på, hvilket han uddyber:

– Jeg havde gerne set, at man havde haft drøftelsen tidligere i forløbet. Nu kommer man på bagkant af, at man i et byråd beslutter, at man gør sådan her. Det føles lidt skævt at bage det på, siger Jan Riber Jakobsen til Syd AVISEN. Han fremhæver særligt, at Fredericias beslutning påvirker busruter, der krydser bygrænsen, og peger på, at dette skabte behov for en præcisering i Sydtrafiks bestyrelse.

Fredericia Byråd vedtog den gratis buskørsel som en prøvehandling i forbindelse med budgettet for 2025-2028. Målet er at styrke den kollektive trafik og gøre det lettere for byens borgere at vælge bus frem for bil. Tiltaget omfatter bybusser og skoleruter, som primært opererer inden for kommunegrænsen, og Fredericia Kommune har forpligtet sig til at dække de økonomiske konsekvenser, herunder tabte billetindtægter og eventuelle teknologiinvesteringer.

Den samlede omkostning vurderes at beløbe sig til cirka 8,5 millioner kroner årligt. Jan Riber Jakobsen anerkender, at Sydtrafiks øvrige kommuner og Region Syddanmark ikke skal bære udgifterne, men fastholder sin kritik af forløbet.

– Jeg synes godt, at man kunne have sendt signalet ind i bestyrelsen, før man tog det op i budgettet i Fredericia, siger han og understreger, at hans stemme imod skal ses som en protest mod processen snarere end selve ideen.

Fredericias repræsentant i Sydtrafik, John Nyborg, stemte for forslaget, men som Jakobsen påpeger, var han ikke en del af byrådets budgetforhandlinger. Til trods for uenigheden blev beslutningen om gratis buskørsel enstemmigt godkendt med undtagelse af Jaksobsens protest.

I juli 2025 kan fredericianere køre gratis i bus.

Nuværende busruter bevares ved indførslen af gratis busser

En vigtig dagsorden i en urolig tid

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd (A), giver statsminister Mette Frederiksen ros for hendes nytårstale og fremhæver, at den ramte en vigtig dagsorden i en tid med globale udfordringer. For Lundsfryd var det afgørende, at statsministeren både adresserede verdenssituationen og pegede fremad på en måde, der gav plads til håb og handlekraft.

– Jeg synes, det var en rigtig god tale, for statsministeren formåede at sætte en vigtig dagsorden og ramme nogle afgørende pointer ind. Men vi skal også finde en balance i en verden, der er urolig og usikker. Vi hører jo om data, der kan tappes fra kabler, og ser strøm, der blinker nytårsaften, hvilket kan skabe utryghed. Men samtidig må vi ikke falde ned i et sort hul. Vi mennesker har brug for at leve videre og huske, at der faktisk er meget, der går godt, når vi ser på vores eget samfund. Den balance bliver afgørende i de kommende år, siger Johannes Lundsfryd.

Han finder det fornuftigt, at statsministeren opfordrer til, at Danmark skal tage en mere aktiv rolle internationalt. For Lundsfryd er det afgørende at tænke globalt for at skabe sikkerhed lokalt.

– Jeg synes det er godt, at hun siger, at Danmark skal tage en mere aktiv rolle internationalt i en tid med konflikter og globale udfordringer. Det synes jeg er fornuftigt. Vi skal se os selv som en del af verden, og for at skabe sikkerhed for os selv herhjemme, har vi brug for et stærkt EU og et stærkt NATO – og for at bidrage solidt ude i verden, understreger han.

Med hensyn til de økonomiske udfordringer og inflationen bemærker Lundsfryd, at arbejdspladserne skal sikres, og at regeringens fokus på lønløft til ufaglærte er et vigtigt skridt, men han peger også på et område, der kræver opmærksomhed.

– Jeg synes, det vigtigste er at sikre arbejdspladser nok. Jeg mener, man har gjort det rigtige ved at give lønløft til mange af dem på ufaglærte vilkår, for eksempel på SOSU-området. Det er helt afgørende. Jeg savner dog, at man også kigger på overførselsindkomsterne, så de følger med. Det kan jo være, det kommer, siger Lundsfryd.

Statsministerens fokus på velfærden, særligt psykiatrien og børneområdet, bliver også fremhævet som et positivt aspekt. For kommunerne, der har været økonomisk presset i årevis, er flere ressourcer til velfærdsområderne et nødvendigt tiltag, påpeger Lundsfryd.

– Det er positivt, at regeringen vil gøre mere dér. Vi skal løbende trimme vores velfærd og gøre den endnu bedre end i dag. Kommunerne har været presset økonomisk i årevis, faktisk siden finanskrisen, så hvis der kommer flere ressourcer til områderne, vil det blive taget rigtig godt imod, siger han.

For Lundsfryd er nytårstalen en påmindelse om både udfordringer og muligheder i en verden, der konstant forandrer sig. Han mener, at statsministerens budskab balancerede mellem at være realistisk og håbefuldt.

– Vi står i en tid, hvor der kræves handling og samarbejde både lokalt og internationalt. Jeg synes, statsministeren ramte den rette balance mellem at fremhæve de udfordringer, vi står overfor, og at minde os om, at vi har et stærkt fundament at bygge videre på, afslutter Middelfarts borgmester.

Sundhed hitter på højskolerne

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Interessen for sundhed og velvære er i vækst blandt danskerne, og det mærkes tydeligt på landets højskoler. På blot to år er antallet af korte kurser med fokus på sundhed, motion og friluftsliv steget betydeligt.

Ifølge en pressemeddelelse fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark kan deltagerne i 2025 blandt andet se frem til aktiviteter som saunagus, landevejscykling og workshops i at lave sunde måltider.

Sundhedsfag er i fremmarch

Tal fra Folkehøjskolernes Forening viser, at der i 2024 blev udbudt 224 korte højskolekurser med fokus på sundhed, mod 146 i 2022. Det er en stigning på over 50 procent. Generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening, Betina Egede Jensen, peger på en klar tendens:

– Mange danskere har et ønske om at blive mere sunde, både fysisk og mentalt, men det er lettere sagt end gjort. Nogle gange har man brug for hjælp eller motivation til at bryde dårlige vaner eller komme i gang med det nye, siger hun.

Interessen rækker også ud i naturen. Kurser med friluftsliv og outdoor-aktiviteter er blevet mere populære, ligesom vandring og klimavenlig madlavning også tiltrækker flere deltagere.

Kurser med fokus på krop og natur

På tværs af landet tilbyder højskolerne et væld af de sundhedsorienterede kurser, forklarer Folkehøjskolernes Forening. På Struer Højskole kan deltagerne lære at lave sunde salater, mens Nordfyns Højskole inviterer til landevejscykling. Nørgaards Højskole i Bjerringbro fokuserer på wellness og saunagus, og på Gerlev Idrætshøjskole ved Slagelse er yoga og mindfulness en del af programmet.

For dem, der ønsker en kombination af natur og kultur, tilbyder Ryslinge Højskole en tre dages vandretur i Carl Nielsens fodspor. Også familiekurser med sport og bevægelse er populære, blandt andet på Oure Højskole.

Korte kurser hitter

Hvert år tager cirka 11.000 danskere på lange højskoleophold, mens omkring 37.000 vælger et kortere kursus. Ifølge Folkehøjskolernes Forening blev der i 2024 udbudt 1.134 korte kurser, og antallet forventes at stige yderligere i 2025.

– Det er vigtigt, at højskolerne kan være et sted, hvor man kan få ny livsenergi og føle sig som en del af et fællesskab, siger Betina Egede Jensen.

Selvom sundhed fylder mere i kursuskatalogerne, er traditionelle emner som sang, historie og kunst stadig blandt de mest populære. Samtidig har kreative fag som strikning, keramik og maleri fundet vej til mange kursister.

Flyvende start for foredragsrække i Strib Forsamlingshus

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Strib Forsamlingshus har fået en imponerende start på deres foredragsrække, som allerede trækker fulde huse. Med 125 deltagere til det første foredrag, “Downsizing for seniorer”, er interessen fortsat stor for det næste arrangement den 8. januar 2025, hvor over 100 billetter allerede er solgt.

Fokus på knoglesundhed – for alle

Næste foredrag, “Kvinde, kend din knoglesundhed”, sætter fokus på, hvordan man kan passe bedst muligt på sine knogler hele livet. Selvom titlen retter sig mod kvinder, er mænd også meget velkomne, fortæller Strib Forsamlingshus. Foredraget tager udgangspunkt i forskning og praktiske råd om, hvordan motion, kost og kosttilskud spiller en central rolle for knoglesundheden – især fra 40-års-alderen og frem.

Bag foredraget står Pernille Ravn Jakobsen, en erfaren forsker og CEO i OSAIA Osteoporoseklinik. Siden 2015 har hun arbejdet intensivt med knoglesundhed og står blandt andet bag den gratis app “Mine Knogler”, som er udviklet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Videncenter for Knogler.

Foredraget varer to timer og vil give deltagerne indsigt og praktiske råd om, hvordan de kan passe på deres knogler. Undervejs serveres der et glas vin fra Piemonte på Flaske i Strib og kage fra SuperBrugsen i Strib, tilføjer forsamlingshuset.

38-årig sigtet for kørsel uden kørekort og besiddelse af narkotika

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Onsdag aften klokken 21.45 blev en 38-årig mand fra Esbjerg Kommune sigtet af Sydøstjyllands Politi i Søndergade i Vamdrup, Kolding Kommune. Ifølge politikommissær Arno Rindahl Petersen blev manden standset for at føre en personbil uden at have kørekort.

I forbindelse med episoden blev den 38-årige desuden sigtet for at være i besiddelse af 1,75 gram amfetamin, som politiet mistænker var til eget brug.

Politikommissæren oplyser, at det var en af de få hændelser på døgnrapporten fra Sydøstjyllands Politi, som også dækker Fredericia og Kolding.

– Det har været et meget fredeligt døgn, udtalte Arno Rindahl Petersen og understregede, at episoden i Vamdrup var en af de eneste sager i området det seneste døgn.

Den 38-årig mand kan nu se frem til en sigtelse for både kørsel uden førerret og besiddelse af ulovlige stoffer. Politiet har ikke yderligere oplysninger om sagen på nuværende tidspunkt.

Våd og blæsende start på 2025 – men vintervejret er på vej

Af
Andreas Andreassen
-
0

Årets første dage har været præget af massivt regn- og blæsevejr, men nu tyder alt på, at vinteren for alvor gør sit indtog. Efter flere døgn med kraftige vejrfænomener er der blevet gjort status over både regnmængder og vindstyrker, og det står klart, at både Sydjylland og visse kystområder har været særligt udsatte.

Sydøstjylland i centrum for regnen

Den sydøstlige del af Jylland blev hårdest ramt af regn. De seneste to døgn har Vejen, Billund og Aabenraa kommuner modtaget de største regnmængder, og top tre over nedbør ser således ud:

• Vejen Kommune: 43,9 mm regn

• Billund Kommune: 43,5 mm regn

• Aabenraa Kommune: 40,6 mm regn

Disse store mængder vand har øget risikoen for lokale oversvømmelser, især i lavtliggende områder i Østjylland og på Fyn samt langs vandløb og søer. Borgere i disse områder opfordres til at være ekstra opmærksomme på stigende vandstande.

Vinden satte også sine spor

Årets første dag var ikke kun præget af regn, men også af en kraftig vind, der nåede stormstyrke flere steder. To lokaliteter registrerede middelvind af stormstyrke, og der blev også målt vindstød med orkanstyrke. De mest bemærkelsesværdige målinger var:

• Kegnæs Fyr: Kl. 14:00 blev der målt en middelvind på 26,2 m/s (storm) og vindstød på hele 33,1 m/s (orkan).

• Røsnæs: Kl. 14:50 blev der målt en middelvind på 25,2 m/s (storm) og vindstød på 29,7 m/s (stærk storm).

Disse vindstyrker har påvirket både trafikken og kystnære områder. De endelige målinger af regn og vind vil dog blive kvalitetsgodkendt i løbet af de kommende dage.

Vinterligt vejr på vej

Efter de voldsomme vejrfænomener ser vejret nu ud til at slå en anden tone an. I de kommende dage vil kold luft strømme ned over Danmark fra nordvest og bringe vinterlige byger med sig. Dagtemperaturerne forventes at ligge omkring eller lidt over frysepunktet, mens nattefrosten bliver udbredt.

Solen vil også kigge frem, men selvom den bryder gennem skydækket, vil dens varme være minimal. Det betyder, at vintervejret for alvor sætter ind, og de næste dage vil byde på et mere typisk dansk januarvejr – koldt, klart og med sporadiske byger.

Vær opmærksom på de fortsat kolde og glatte forhold i hele landet, og følg med i de opdaterede vejrmeldinger for at være bedst forberedt.

Kilde: DMI

Kongevåbenet fornyes med blik på rigsfællesskabet

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Hans Majestæt Kongen har med virkning fra 1. januar 2025 introduceret et nyt kongevåben.

Ifølge en pressemeddelelse fra Kongehuset er ændringen en del af en kongelig resolution, der skal forny det kongelige våben og afspejle rigsfællesskabets betydning. Det opdaterede våben træder i stedet for den tidligere version, som blev fastlagt i 1972.

Det nye kongevåben rummer både traditionelle og moderne elementer. Færøerne og Grønland har nu hver sit felt i våbenskjoldet, hvilket, ifølge Kongehuset, styrker deres synlighed som en del af rigsfællesskabet. Færøernes vædder er placeret i andet felt, mens Grønlands isbjørn pryder det tredje. Sønderjyllands våbenmærke med to blå løver er placeret i fjerde felt som en påmindelse om landsdelens særlige historie.

Samtidig er Dannebrogskorset ændret til en udadbøjet version, som tidligere har været normen. Hjerteskjoldet i midten bærer Oldenborg-slægtens to røde bjælker, der symboliserer kongeslægtens oprindelse.

Historisk og heraldisk betydning

Et kongevåben fungerer både som Kongens personlige symbol og som et statskendetegn. Det har en lang historie, der går tilbage til Knud 4.s majestætssegl fra slutningen af 1100-tallet. Gennem tiden har våbenet udviklet sig og fået tilføjet nye elementer. Ifølge Kongehuset er det seneste design skabt med respekt for den heraldiske tradition og historien.

Våbenet er tegnet af den kongelige våbenmaler Ronny Skov Andersen, der også har bidraget til nye grafiske versioner af kongevåbenet. Tegningerne findes i både farvelagte og monokrome udgaver og er digitaliseret af Stefan Lægaard.

Stefan Lægaard, der står bag designstudiet Lige Linjer, har base i Middelfart, hvor han også driver et atelier i butikken Umage på Algade. 

Ændringer i kongelige flag

I forbindelse med det nye kongevåben er der også blevet designet nye flag for Kongehuset. Kongeflaget, som nu bærer det opdaterede kongevåben, vajede for første gang over Amalienborg den 1. januar 2025 i anledning af nytårstaflet. Samtidig er der blevet indført særskilte flag for Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Kronprinsen.

Morten Weiss-Pedersen: Store udfordringer venter Middelfart i 2025

Af
Morten Weiss-Pedersen
-
0

2025 venter med store udfordringer for Middelfart Kommune og dets borgere. I flæng kan nævnes en endnu bedre Folkeskole og målrettet rekruttering af nye medarbejdere til Hjemmeplejen og plejehjemme, hvor mange ansatte forventes at gå pension de næste par år.

Hertil kommer en målrettet indsats i forhold til at sikre gode tilbud til de socialt udsatte på linje med at nedbringe sygefraværet, der er for højt og koster mange penge. Endelig skal der tænkes nye tanker omkring at få nedbragt sagsbehandlingstiden i den kommunale forvaltning.

Alt sammen noget, der koster penge – derfor skal vi fortsat fokusere på at sikre gode vilkår for erhvervslivet og kommende iværksættere. I den forbindelse er der grund til at glæde sig over, at Middelfart sammen med Vejle og Herning kommuner ligger i toppen af de 98 kommuner vurderet målt på serviceniveau og produktivitet jvf. Rockwool Fondens seneste analyse.

Godt Nytår.

Statsminister Mette Frederiksen: Vi står i en skæbnestund

Af
Andreas Andreassen
-
0

Statsminister Mette Frederiksen holdt sin nytårstale den 1. januar 2025 med fokus på en turbulent verden og Danmarks plads i den. Fra den største sundheds- og velfærdsindsats i 15 år til nødvendigheden af oprustning for at sikre fred og frihed – talen balancerede mellem udfordringer og håb.

“Når verden står i brand, rykker vi sammen i Danmark”

Statsministeren lagde ud med at reflektere over, hvordan man starter en nytårstale i en urolig tid.

– Bliver det store for stort og det små for småt? Eller er det netop i det små, at vi skal finde det store? spurgte hun. Med henvisning til 80-året for befrielsen understregede Frederiksen, hvordan Europa og Danmark er presset på en måde, som vi ikke har set siden Anden Verdenskrig.

– Når verden står i brand, så rykker vi sammen i Danmark og finder vores vej. Denne gang i front. Fordi vi ved, at meget er på spil. At vi ikke kan tage freden og friheden for givet.

Fremskridt og udfordringer

Statsministeren fremhævede de positive resultater i det forgangne år.

– Arbejdsløsheden er lav. Beskæftigelsen høj. Og i foråret gav vi det største løft til kommuner og regioner i 15 år, så der igen er flere penge til hverdagens velfærd, sagde hun og nævnte også sundhedsreformen, der bringer flere læger til områder med størst behov, og den grønne trepartsaftale som eksempler på fremskridt.

Men der var også en anerkendelse af de udfordringer, mange danskere står over for.

– En pakke smør kan koste mere end 30 kroner, når den ikke er på tilbud, sagde Frederiksen og påpegede, hvordan inflationens efterdønninger stadig mærkes. Hun fremhævede stigningen i folkepensionen som en del af løsningen:

– Den enlige folkepensionist kan få op til 7.000 kroner mere i år, og med ældrechecken kan stigningen nå næsten 13.000 kroner.

Europa og verden i opbrud

Frederiksen advarede om, at Europas position er udfordret, og at kontinentet risikerer at sakke bagud, hvis vi ikke handler.

– Vi skal beholde arbejdspladserne i Europa, og det kræver markant flere investeringer i energi, teknologi, forsvar, grøn omstilling og klima, sagde hun. Hun understregede, at det også gælder for Danmark:

– Vi vil altid føre en ansvarlig økonomisk politik. Men ansvarlighed handler ikke kun om bundlinjen.

Med skarpe ord om internationale trusler nævnte Frederiksen tre hovedstæder: Moskva, Pyongyang og Teheran, som hun sagde “arbejder tættere og tættere sammen – mod os.” Krigen i Ukraine blev fremhævet som en kamp, der ikke kun handler om Ukraine, men om hele Europas fremtid. “Putin ønsker ikke fred. Han ønsker et Europa på russiske præmisser, advarede statsministeren.

Sikkerhed og oprustning

Frederiksen understregede nødvendigheden af oprustning:

– Vi udvider værnepligten. Afsætter milliarder til at købe luftforsvar, kampkøretøjer og droner. Styrker vores beredskab. Det er dyrt. Og det bliver endnu dyrere. Hun lagde vægt på, at oprustningen ikke kun skal handle om forsvar, men også om at sikre Danmark socialt retfærdigt. – Oprustning for at undgå krig er i mine øjne uomgængeligt. Men lad os gøre det på den danske måde.

Danske værdier som fundament

Frederiksen afsluttede sin tale med en hyldest til de danske værdier.

– Tillid. Forpligtende fællesskaber. Humor og samarbejde. Og et par mere: Handlekraft og selvfølgelig vores velfærdssamfund. Hun nævnte, hvordan foreningslivet, handlekraft og humor er centrale elementer i det danske DNA.

– Vi handler. Smeden i produktionshallen, der opdager en fejl i maskineriet. Borgerne i den lille by, der går sammen om at redde den lokale købmandsbutik. Handlekraft gør os stærke, sagde hun og understregede, at Danmark ikke venter på forandringer, men skaber dem selv.

En optimistisk afslutning

Frederiksen opfordrede til optimisme og handlekraft trods de mange udfordringer.

– Vi har før stået over for store udfordringer. Og overvundet dem. Det kan vi gøre igen, sagde hun og afsluttede talen med en forsikring om, at Danmark står stærkt:

– Vi er i en ny tid, men med vores værdier i behold, så kommer det hele ikke til at gå ad helvede til.

Med et varmt ønske om godt nytår til alle danskere sluttede statsministeren sin nytårstale for 2025.

1...848849850...989Side 849 af 989