Middelfart Boldklub har ansat 45-årige Kim Engstrøm som ny cheftræner for klubbens hold i 2. division. Med ansættelsen får Middelfart en træner med omfattende erfaring og stærke resultater i bagagen.
Kim Engstrøm kommer fra en stilling som cheftræner i NordicBet Liga-klubben B93, hvor han førte holdet til oprykning i sommeren 2023 og efterfølgende etablerede klubben i landets næstbedste række. Tidligere har han arbejdet som U19-træner i både Vejle og OB, ligesom han har erfaring fra et ophold som træner for HB Tórshavn på Færøerne. Engstrøm har også den højeste træneruddannelse, UEFA’s Pro-licens, som han afsluttede i 2017.
Sportschef Søren Godskesen ser frem til samarbejdet med den nye cheftræner.
– Efter en grundig rekrutteringsproces er vi meget tilfredse med at kunne præsentere en kapacitet som Kim Engstrøm. Han har leveret fremragende resultater i B93 og ved, hvad der skal til for at tage os til næste niveau som hold og klub. Kim blev først en mulighed midtvejs i processen, men siden vores første samtale har der ikke været nogen tvivl om vores prioritering. Med Kim ved roret er jeg sikker på, at vi kan bygge videre på det fundament, vi har opbygget de seneste tre år, udtaler Søren Godskesen.
Kim Engstrøm glæder sig til at starte sit nye kapitel i Middelfart og har stor respekt for klubbens udvikling de seneste år.
– Da min tid i B93 sluttede, brugte jeg nogle dage på at fordøje det, men jeg kunne hurtigt mærke, at jeg gerne ville tilbage på banen. Som fynbo bosiddende i Odense har jeg fulgt Middelfart på afstand og set klubbens flotte udvikling. Jeg tror på, at jeg sammen med staben kan bidrage til at fortsætte den positive udvikling og flytte klubben yderligere. Jeg glæder mig til at komme i gang og hilse på både spillere og stab den 6. januar, siger Kim Engstrøm.
Kim Engstrøm har sin første arbejdsdag mandag den 6. januar, når træningen starter på klubbens anlæg på Færøvej.
2024 har været et år fyldt med begivenheder og udfordringer for Fredericia Kommune. 2. viceborgmester og gruppeformand for Dansk Folkeparti, Susanne Eilersen, ser tilbage på året og frem mod det kommende år med både stolthed og refleksioner. I et tv-interview med Fredericia AVISEN deler hun sine tanker om, hvad der har præget byen og byrådet, og hvordan 2025 skal forme fremtiden for kommunen.
Susanne Eilersen indleder med at sætte et historisk perspektiv på året. Et af de store øjeblikke for Danmark har været abdikationen af dronning Margrethe og overgangen til et nyt kongepar. For hende har det været en både personlig og politisk milepæl at opleve.
– Jeg var meget lille, da Margrethe blev dronning, så det er ikke noget, man oplever hver dag. At se hendes majestæt træde tilbage og det nye kongepar tage over, har været en stor begivenhed. Jeg har haft den ære at møde dronningen flere gange, og hendes personlighed og engagement gør stort indtryk. Nu glæder jeg mig til at følge det nye kongepars arbejde og se, hvordan de fører traditionerne videre, fortæller Eilersen.
Det kongelige har også haft en direkte forbindelse til Fredericia, hvor kongen deltog i Royal Run. – Det var fantastisk at se, hvordan det satte Fredericia på landkortet. Sådanne begivenheder viser, hvad byen kan, og det giver mig stolthed over at være fredericianer, siger hun.
Samtalen bevæger sig videre til de politiske dagsordener, der har fyldt i 2024. En af de mest betydningsfulde sager for Eilersen har været arbejdet med Fredericia Museum og fæstningscentret. Det er en drøm, der længe har ventet på at blive realiseret.
– Vi har i mange år ønsket et nyt fæstningscenter, og i år tog vi et vigtigt skridt ved at etablere Fredericia Museum som en selvejende institution. Det har været et år med mange formaliteter og baggrundsarbejde, som måske kan føles langsommeligt, men det er nødvendigt for at sikre en stærk og bæredygtig fremtid for projektet, siger hun.
2024 har dog ikke kun været præget af fremskridt. Fredericia har også stået over for udfordringer, ikke mindst i forhold til Kobbelgården. Sagen om tidligere medarbejderes kritik og beboernes trivsel har været en vanskelig proces, men en, som Eilersen ser fremgang i.
– Vi har arbejdet intensivt på at få en ny ledelse på plads, og jeg er glad for, at vi er kommet et stykke vej. Der er stadig meget at gøre, men det er vigtigt, at vi tager hånd om vores allersvageste borgere. Det er en prioritet for mig personligt og for kommunen som helhed, understreger hun.
Et af årets mest bemærkelsesværdige øjeblikke i byrådet var dog budgetforliget for 2025, som blev indgået uden om Socialdemokratiet. For Eilersen var processen både en udfordring og en mulighed for at skabe noget nyt.
– Vi følte ikke, vi blev hørt, og derfor besluttede vi at prøve noget nyt. Vi satte os sammen i et par timer og gik de store linjer igennem. Det viste sig hurtigt, at vi faktisk var enige om det meste. Det var en proces, der foregik i en fantastisk god ånd med respekt for hinanden. For mig var det vigtigt, at vi stod som et fællesskab og sagde ‘vi har fået’, i stedet for at fokusere på, hvad det enkelte parti havde fået, fortæller hun.
Hun mener, at den tilgang kan være en vej frem for byrådets arbejde i fremtiden. – Det her budget udspringer af en fælles indsats, og det er sådan, vi bør arbejde fremadrettet. Hvis vi kan tage den ånd med ind i 2025 og de kommende år, kan vi skabe rigtig gode resultater for Fredericia, siger hun.
Bosætning er et andet emne, der fylder meget i Dansk Folkepartis vision for fremtiden. Eilersen peger på, at Fredericia har brug for at tiltrække flere tilflyttere for at sikre en sund økonomi og en bæredygtig udvikling.
– Vi er en stor indpendlerkommune, og hvis vi kan få nogle af dem til at bosætte sig her, vil det styrke vores økonomi og give os bedre muligheder for at levere god velfærd. Det kræver samarbejde, ikke kun internt i kommunen, men også med erhvervslivet, boligforeninger og ejendomsmæglere. To og to kan blive fem, hvis vi løfter i flok, siger hun og tilføjer, at bosætningsstrategien allerede er i gang med nye initiativer som en bosætningskonsulent og en ny hjemmeside.
Eilersen understreger også vigtigheden af at styrke Fredericias midtby. – Vi har en midtbystrategi, der skal på skinner. Vores detailhandel er udfordret, men vi skal sørge for, at Fredericia forbliver en handelsby, også i 2035. Det kræver, at vi åbner os op og tør samarbejde med alle, der vil byen det godt, siger hun.
Når blikket rettes mod 2025, lægger Eilersen vægt på behovet for stabilitet og samarbejde i byrådet. “Det politiske landskab har været udfordret, og det skal vi have rettet op på. Borgmesteren har en stor opgave i at samle os, men vi har alle et ansvar for at få det til at fungere. Vi skylder borgerne, at vi leverer,” siger hun.
Afslutningsvis peger Eilersen på, at Dansk Folkeparti vil sætte fokus på børns og unges trivsel i det kommende år. – Vi har mange børn og unge, der ikke trives, og det er en udfordring, vi skal tage alvorligt. Vi vil arbejde for at finde løsninger, der kan give dem en bedre fremtid, siger hun.
Susanne Eilersen afslutter interviewet med at ønske alle en glædelig jul og et godt nytår. Hun lover, at Dansk Folkeparti vil fortsætte med at arbejde for Fredericias bedste i 2025.
Se med og lyt til Tv-interviewet med Susanne Eilersen nedenfor.
2024.12.18 Tv-Interview med Susanne Eilersen om året 2024
Arbejdet med udviklingen af Kulturkasernen i Fredericia har været en lang proces, men ifølge næstformand for paragraf 17.4-udvalget om Demokrati og Kulturkasernen, Niels Martin Vind (V), begynder visionen nu at tage form. Udvalget har gennem flere arbejdsgrupper arbejdet med at skabe en dynamisk og kreativ platform, der skal samle aktiviteter og aktører på tværs af kommunen.
Demokratiet er i fokus, når der arbejdes med Kulturkasernen i Fredericia.
– Der gik et halvt år, inden vi kom i gang, og vi brugte yderligere et halvt år på at arbejde med provisionen og lave anbefalinger til det nye kulturkasernevalg. For et år siden skete der en omrokering, hvor John kom ind i stedet for Turan, og det resulterede i, at vi fik sat et demokrati-ben på os. De borgerdialoger, vi skulle stå for, havde ikke fået tilstrækkelig opmærksomhed de første to år af valgperioden, så det blev vores ansvar. Et konkret eksempel på det er, at vi stod ude på SOSU-skolen for at fortælle mere, fortæller Niels Martin Vind.
Tre arbejdsgrupper skaber fundamentet
Udvalgets arbejde har været opdelt i tre arbejdsgrupper, som hver især har haft forskellige fokusområder: demokratiet, rumfordelingen på kasernen og kunstakademierne.
– Demokratidelen har vi arbejdet med i én arbejdsgruppe, mens de to øvrige har haft fokus på kasernens rumfordeling og de muligheder, der er. I denne proces har vi været i tæt dialog, blandt andet med Depotgården. Derudover har en retningsgruppe og en kommunikationsgruppe arbejdet med de kunstneriske akademier, som skal indgå i helhedsplanen, forklarer næstformanden.
Der arbejdes samtidig på at flytte kommunale institutioner som den kreative skole til området. Flytningen af aktiviteter fra Det Bruunske Pakhus til andre lokationer skal frigøre ressourcer og gøre det muligt at sælge Pakhuset. Det er en del af en større strategi, der både styrker økonomien og samler aktiviteter centralt på Kulturkasernen.
Kulturkasernen skal ikke blot huse kunst og kultur, men også være en dynamisk platform, der samler forskellige kunstformer og kreative miljøer.
– I den forbindelse er der også planer om at arbejde med kreativitet, for eksempel kunstakademierne og Makerspace. Det skal ikke bare være finkultur, men en kombination af flere kunstformer. Hele visionen er at skabe en blanding af det, man kan kalde breddekunst og elitekunst, siger Vind og understreger, at målet er at skabe synergi mellem aktørerne.
– Målet er, at de forskellige aktører, såsom Makerspace, Depotgården og kunstakademierne, kan inspirere hinanden og skabe synergi, så det hele bliver en dynamisk og kreativ helhed, tilføjer han.
Fondsmidler som næste skridt
Ifølge Niels Martin Vind skal forprojektet bane vejen for at søge eksterne midler til de nødvendige investeringer på Kulturkasernen.
– Det kræver dog en del fra fondsbænken, og det er præcis det, som dette forprojekt skal gøre: give os mulighed for at gå direkte ud og søge om midler til det, vi skal have lavet dernede, afslutter Vind.
De milde temperaturer fortsætter et par dage endnu, hvor et højtryk sydøst for Danmark holder vejret stabilt og fugtigt. Fra sydvest strømmer stabil og lun luft op over landet, hvilket giver os grå, disede dage med kun små afbrydelser i form af let regn eller finregn.
De kommende døgn bliver præget af temperaturer mellem 5 og 9 grader, både dag og nat. Samtidig vil vinden forblive svag til jævn fra sydvest, hvilket bidrager til det stabile, men småtriste vejr.
Forandring på vej fra søndag
Fra søndag kan vi dog forvente en ændring. Højtrykket, der har domineret vejret, svækkes, og en koldfront med regn vil efterhånden bevæge sig ind over landet fra nord. Danmark kommer til at ligge tæt på grænsen mellem kold luft fra nord og varm luft fra syd, hvilket kan skabe ustadige forhold med blæst og mere udbredt nedbør.
Selvom prognosen stadig er usikker, tyder det på, at den kolde luft kan få fat i begyndelsen af det nye år. Det kan betyde frostgrader og mulighed for vinterligt vejr med sne eller slud – noget, der vil bryde det milde mønster, vi har oplevet indtil nu.
Fredericia er blevet en del af en national indsats, der skal genoprette havmiljøet gennem etablering af stenrev. Ved Østerstrand skal et nyt formidlingsrev skabe levesteder for fisk og havdyr og samtidig fungere som et udflugtsmål for borgerne. Men med 1,3 millioner kroner i støtte fra staten – en sum, der skal deles mellem to projekter i Lillebælt – går spørgsmålet måske på, hvor langt pengene egentlig rækker, og hvad der konkret skal ske.
Derfor mødtes vi på Østerstrand med Tobias Bendixen, miljøarbejder i Fredericia Kommune inden for Natur og Miljø, og Tommy Rachlitz Nielsen (C), formand for Klima, Energi og Miljø i Fredericia Kommune, for at få mere at vide om projektet og om, hvad man kan udrette med en bevilling af denne størrelse.
Tobias indleder med at fortælle, hvorfor genoprettelsen af stenrevene netop spiller en så afgørende rolle:
– Det giver jo nogle levesteder til dyr, fisk, tangplanter og muslinger, som sætter sig på de her rev. Så det er jo at bringe nogle levesteder tilbage, som er blevet fjernet igennem århundrederne. Det er egentlig det, der er hele processen i at lave marin natur generelt, forklarer han og tilføjer, at han godt kan forstå, hvorfor det for mange kan være svært at forholde sig til, når det hele foregår under havets overflade.
Projektet indgår derfor i en større indsats for at genoprette havets økosystemer og samtidig skabe opmærksomhed omkring den døde havbund – noget, mange måske har set på videoer fra Lillebælt, der florerer på diverse medier, men ofte uden mulighed for at opleve det på nært hold. Her spiller stenrev en afgørende rolle som et effektivt redskab.
Miljøminister Magnus Heunicke har tidligere understreget vigtigheden af stenrevene i forbindelse med annonceringen af de 11,3 millioner kroner, der er afsat til genopretning af havnatur i Lillebælt og Øresund:
– Vi har frataget havets bunddyr deres naturlige levesteder i årtier. Når vi genetablerer stenrev, genskaber vi ikke bare et hjem for de mange bunddyr, vi skaber også bedre balance i havets økosystem.
400 kubikmeter er kun begyndelsen
I Fredericia er arbejdet allerede i gang. Første del af revet, som består af 400 kubikmeter sten, er blevet lagt ud, og projektet skal færdiggøres næste år. Processen har krævet grundig forberedelse.
– Vi fik scannet hele kysten fra Cirkelbroen og ned syd for Havfruefløjterne for at vurdere, hvor vi kunne lægge stenene, og hvor mange vi kunne lægge. Det blev så 2.000 kubikmeter i første omgang, fortæller Tobias og tilføjer, at scanningen blev udført med hjælp fra konsulentfirmaet VSP.
Designskitse af stenrevet ved Østerstrand: Illustrationen viser det planlagte stenrev på i alt 2.000 kubikmeter, hvoraf de første 400 kubikmeter allerede er etableret. Den stiplede linje angiver den kommende snorkelsti, som etableres i 2025 og skal gøre revet tilgængeligt for både borgere og besøgende. Foto: Tobias Bendixen.
Etableringen sker i tæt samarbejde med Miljøstyrelsen, som nu overtager den praktiske del af arbejdet.
– Vi har lavet hele planlægningen, og så kommer Miljøstyrelsen til at udføre det. Det er en arbejdsfordeling, vi meget godt kan lide, siger Tommy Rachlitz Nielsen, med et glimt i øjet.
Han fremhæver desuden, hvordan kommunen allerede tidligere har koordineret indsamling af sten fra både private og virksomheder til projektet.
Formidlingsrevet skal gøre undervandslivet synligt
En essentiel del af projektet er formidlingen, og placeringen af stenrevet tæt på kysten er nøje valgt for at gøre det nemt for både borgere og besøgende at opleve det på nært hold.
– Vi har allerede taget gymnasieklasser med ud til stenrevet gennem Naturpark Lillebælts faciliteter, hvor de snorklede over revet. Nu planlægger vi en snorkelsti, så også almindelige badegæster kan opleve livet under overfladen, og se, hvordan man kan komme til at forbedre tilstanden, fortæller Tobias og understreger, at placeringen tæt på kysten skal gøre det lettere og mere tilgængeligt for strandens badegæster.
Tommy Rachlitz står ved siden af og nikker, tydeligt enig i vigtigheden af formidling:
– Formidlingsreve er vigtige, fordi det er her, vi kan vise vores borgere, at det gør en forskel. De kan se, hvor mange små fisk der lever i sådan et rev, hvad der ellers er af liv, og hvordan det udvikler sig over tid. Jeg tror, den formidling er utrolig vigtig, fordi vi skal forstå, at selvom det måske virker lidt mærkeligt at smide sten tilbage i vandet – sten, vi tidligere har fjernet – så gør det faktisk en forskel. Når folk med egne øjne kan se, hvor godt det virker, tror jeg, de bliver mere motiverede til selv at gøre noget og måske passe bedre på både havmiljøet og naturen.
Han bemærker samtidig, at de 1,3 millioner kroner ikke rækker til et stort stenrev, men er tilstrækkelige til at realisere det mindre formidlingsrev.
– Det er en rigtig stor hjælp her, og det gør det muligt for os at vise borgerne, hvad der er af liv derude, og hvordan vi kan forbedre tilstanden i havet.
Et skridt mod en sundere havnatur
Stenrevet på Østerstrand er en del af en større indsats, der også inkluderer oprettelsen af marine naturnationalparker i Danmark. Lillebælt er udpeget som et af de første områder, og der er afsat en halv milliard kroner til at forbedre havmiljøet gennem blandt andet havnaturfonden. Tobias ser det selv som en vigtig begyndelse, der kan bane vejen for de større projekter i fremtiden:
– Det her er lidt en start på det samarbejde. Staten har også udpeget en marin naturnationalpark i Lillebælt, vi ved ikke præcis, hvor den skal være endnu, men det giver mening at lægge stenrev her, fordi der er god vandgennemstrømning og ilt til stede.
Afslutningsvis ønsker Tommy Rachlitz at fremhæve, hvordan projektet bidrager til en tiltrængt forandring:
– Vi har brugt rigtig mange år på at ødelægge vores natur. Nu kan vi så endelig tage os sammen til at gå den anden vej. Det er fantastisk dejligt, at der også begynder at komme penge fra staten, for det er en opgave, som kommunerne ikke kan løfte selv.
22.02: Vagtchef for Sydøstjyllands Politi, Halfdan Kramer oplyser til Fredericia AVISEN, at man har indstillet eftersøgningen, men man endnu ikke har fundet en person i vandet. Man har dog meget klare grunde til, at man intensiverede indsatsen omkring Lillebælt. Politiet har modtaget oplysninger, der indikerer, at det ikke er relevant at søge mere for nu.
Opdateret 21.42.
Politiet har indstillet eftersøgningen, og beder alle om at slette fotos og andre oplysninger omkring den eftersøgte person.
Vi har tidligere efterlyst en person i Fredericia. Vi har indstillet eftersøgningen, hvorfor vi opfordrer alle til at slette fotos og andre oplysninger omkring personen. Vi er i kontakt med de pårørende til personen. Tak til de, der har bidraget i sagen. #politidk
Der er stadig gang i en eftersøgning. Helikopter arbejder pt. på fynsiden.
19.09 TrekantBrand, Hjemmeværn og Politi arbejder stadig på lokationen. En drone er også i luften nu.
18.04: Broen er åben igen. En helikopter arbejder over Lillebælt.
17:30
Rute 161 mellem Kolding og Odense er midlertidigt spærret i begge retninger på strækningen mellem Snoghøj Landevej og Middelfart C over Gl. Lillebæltsbro. Politiet oplyser, at broen er lukket som følge af en igangværende politiindsats.
Ifølge de seneste oplysninger forventes vejen at være spærret frem til klokken 17:43 i dag. Bilister, der planlægger at krydse Lillebælt, opfordres til at finde alternative ruter, herunder motorvejen over Den Nye Lillebæltsbro.
Der er endnu ikke givet yderligere detaljer om årsagen til politiarbejdet.
Politiet har indstillet eftersøgningen, og beder alle om at slette fotos og andre oplysninger omkring den eftersøgte person. Derfor har AVISEN slettet tidligere deling af foto og tekst.
Måske er det ikke kun politikerne, der er problemet. Måske ligger udfordringen hos vælgerne? det er nemt at pege fingre ad politikerne, men realiteten er, at de er en direkte afspejling af, hvad der stemmes på, og hvad systemet understøtter.
Hvis vi vælger ledere, der appellerer til kortsigtede løsninger eller populære meninger frem for langsigtet vision og ansvar, hvad kan vi så forvente?
Almindelige mennesker som Jeg der opstiller til en offentlig post, kan føle sig klædt godt på, bliver nok overrasket over systemet, kollegaer, embedsmændene og politikker fra andre partier.
I politik kræves der hverken svendebrev eller anden faglig dokumentation for evner og kompetencer. Alle kan stille op, uanset om de har erfaring med økonomistyring, ledelse eller lovgivningsarbejde. En smukt demokratisk tanke, der samtidig betyder at vi vælger ledere uden nogen garanti for, at de har de nødvendige kvalifikationer til at håndtere komplekse problemstillinger. Nogle politikere får opgaver, hvor de ikke er tilstrækkeligt klædt på til at levere det, der kræves. Acceptere vi det samme i erhvervslivet, sundhedsvæsenet eller andre kritiske sektorer?
Lobbyisme, pengestærke virksomheders og fagforeningers indflydelse på politik er blevet en magtfaktor, der ofte overdøver vælgernes reelle behov. Store økonomiske interesser skubber til debatten og prioriteringerne. Fattige partier med begrænsede ressourcer kæmper for at blive hørt i det politiske støjhelvede. Er det vælgernes vilje, der bliver hørt, eller er det pengene, der vinder hver gang?
Medierne der fokuserer på konflikter, sensationer og spin frem for substans, skaber et ekkokammer, hvor kontroversielle budskaber får mest opmærksomhed. Kan vælgerne træffe informerede beslutninger, når informationen ofte er skævvredet eller overfladisk?
Vælges kandidater på evnen til at samle stemmer og tiltrække opmærksomhed eller på deres kompetencer og visioner? bliver politik en popularitetskonkurrence, mister vi den nødvendige dybde og seriøsitet i beslutningsprocesserne.
Store partistøtter og kampagnekasser giver uforholdsmæssigt meget magt til dem med flest ressourcer, mens idealistiske småpartier ofte står tilbage med minimale chancer for at få deres budskaber igennem. Er vores demokrati fair? når adgang til magten afhænger af penge frem for idéer og visioner?
Ønskes et bedre politisk landskab, må vi ikke kun se på, hvem vi stemmer på, men hvordan vi kan skabe et mere retfærdigt og gennemsigtigt system.
Demokratiet skal være fornuftens arena, ikke pengenes slagmark.
Politiet har indstillet eftersøgningen, og beder alle om at slette fotos og andre oplysninger omkring den eftersøgte person. Derfor har AVISEN slettet tidligere deling af foto og tekst.
Efter nogle hyggelige juledage, hvor familien har været samlet, og maden har været i centrum, begynder mange danskere så småt at vende hjem igen. 2. juledag markerer for mange afslutningen på julens højtid, og det betyder også, at de danske veje traditionelt bliver fyldt med biler. Traditionen tro søger mange hjem fra julebesøg hos familie og venner, og det kan mærkes på trafikken.
Tæt trafik på nøgle-strækninger
Ifølge Vejdirektoratet vil trafikken især være tæt mellem Jylland og hovedstadsområdet i begge retninger. Strækninger som E45 mellem Vejle og Randers, E20 Fynske Motorvej mellem Odense og Middelfart, og motorvejsnettet omkring Kolding forventes at være blandt de mest belastede. Det samme gælder E20 Vestmotorvejen og Route 21 mod Sjællands Odde.
Det anbefales at undgå at køre i tidsrummet mellem kl. 11 og 15, hvor trafikken ventes at være tættest. Planlæg din rejse udenom spidsbelastningen, hvis det er muligt, og overvej alternative ruter for at slippe for kø.
Vejret hjælper juletrafikken lidt på vej
Heldigvis ser vejret ud til at være relativt mildt og roligt, hvilket kan være en hjælp for bilisterne. Med temperaturer omkring otte grader, rolige vindforhold og kun let småregn er der ingen grund til at bekymre sig om vinterføre. Det betyder også, at man trygt kan tage af sted uden det helt tunge vintertøj – bare husk, at svingende sigtbarhed og småregn kan kræve lidt ekstra opmærksomhed på vejen.
En rolig afslutning på juleferien
For mange markerer 2. juledag overgangen fra julens afslappede samvær til hverdagens travlhed, der venter forude. Men inden da er der tid til at tage hjem med ro i sindet – og måske nyde de sidste rester af julens glæder. Sørg for at give dig selv god tid på vejen, vis hensyn til medtrafikanterne, og husk, at det vigtigste er at komme sikkert frem.
Uanset om du kører gennem Fyn, Sjælland eller Jylland, er det en god idé at holde øje med den aktuelle trafiksituation og være forberedt på små forsinkelser. Med lidt planlægning kan du få en god og sikker afslutning på juleferien. God tur!
