To brødre, en sønderjysk idé og digital strategi 

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Mads og Kasper Unger driver Pixelhouse, et lille digitalt bureau, der er vokset ud af Sønderjylland og har fundet sin base i Fredericia. En klassisk iværksætterhistorie? Ja, måske. Men samtidig en historie, der vender ryggen til branchens typiske opskrift: kontraktbindinger, stramme venturekapitalmodeller og det evige jag efter vækst. Pixelhouse fortæller om, hvordan de går deres egne veje.

To brødre, to verdener

Mads og Kasper Unger er to brødre med vidt forskellige udgangspunkter, men deres fælles projekt, Pixelhouse, er en digital fusion af deres styrker. Mads, der har en baggrund fra Forsvaret og erfaring med IT, bringer struktur og teknisk indsigt ind i virksomheden. Kasper, derimod, har altid haft sin passion i det visuelle og grafiske. Sammen udgør de en enhed, hvor modsætninger ikke clasher, men komplementerer hinanden.

Kasper begyndte under corona at eksperimentere med sit første projekt, Ungergraphics. Her hjalp han lokale virksomheder med tryksager og grafisk design, en niche, der hurtigt voksede.

– Det udviklede sig hurtigt, fortæller han.
– Jeg lærte meget, også om kunderelationer, som stadig er kernen i vores arbejde.

Mads kom senere med i projektet og bragte sine tekniske færdigheder og en struktureret tilgang til bordet.

– Jeg fokuserer meget på SEO og analyser, mens Kasper arbejder med design og sociale medier, forklarer han.

I januar 2024 samlede de deres kompetencer under det nye navn Pixelhouse.

Fredericia – knudepunktet der tæller

Valget af Fredericia som base er ikke grebet ud af den blå luft. Byen, der ligger centralt i Trekantområdet, åbner døren til et rigt udvalg af små og store virksomheder, som kan udvikles og optimeres.

– Fredericia er en del af Trekantområdet, så der er mange små og store virksomheder her, forklarer Mads.

De sønderjyske brødre Mads og Kasper har valgt Fredericia som base for deres virksomhed, hvor relationer og lokal forankring er i fokus.

I Pixelhouses regnestykke er byen et strategisk aktiv, der kombinerer nærhed med muligheder. Fredericia har givet Pixelhouse adgang til mennesker, der ikke bare er kunder, men også sparringspartnere.

– Vi har mødt mange gode mennesker her, der har hjulpet os med at udvikle os som virksomhed, siger Kasper.

Med Fredericia som base har Pixelhouse også taget hul på en af de største tendenser i den digitale verden: kunstig intelligens.

AI, autenticitet og den menneskelige kontakt

Ingen teknologi har forandret den digitale verden så hurtigt og grundlæggende som kunstig intelligens. For Pixelhouse er AI både en mulighed og en udfordring. Brødrene Mads og Kasper er ikke blinde for teknologiens potentiale, men de ser også dens begrænsninger.

– Vi ser mange AI-genererede tekster, men de mangler ofte autenticitet, siger Mads. – Folk vil stadig gerne handle med mennesker.
For Pixelhouse handler det om at finde balancen mellem effektivitet og ægthed.

AI har uden tvivl åbnet nye døre. Muligheden for at automatisere og skalere processer gør det lettere at nå længere med færre ressourcer. Det kan f.eks. hjælpe med at rette tekster på en brøkdel af den tid, det tidligere tog, forklarer drengene. Men for Pixelhouse stopper AI’s værdi dér, hvor den menneskelige forbindelse forsvinder.

– Det kan effektivisere mange processer, men det skal altid kombineres med et menneskeligt touch, siger Mads.

Denne balance gennemsyrer hele deres tilgang til virksomheden, der bygger på deres egne værdier og ambitioner frem for jagten på hurtige resultater.

Ingen kapitalfonde, ingen bindinger – bare relationer

Pixelhouse er nemlig ikke en del af tech-verdenens jagt på enhjørninger eller milliarddrømme. Der er ingen store kapitalfonde i kulissen og heller ingen investorer med krav om hurtige afkast. Det er en virksomhed, der er bygget på egne hænder, egne erfaringer og egne værdier.

– Vi vil gerne vokse, men det skal ske på en måde, hvor vi stadig bevarer vores nære relation til kunderne, forklarer Kasper.

Derfor tilbyder de ingen bindinger.

– Vi har ingen bindinger i vores kontrakter, siger Kasper.

– Hvis en kunde ikke er tilfreds, skal de ikke føle sig tvunget til at blive.

Selvom det kan lyde simpelt, er det en sjældenhed i en branche, hvor abonnementsmodeller og lange kontraktforhold er normen. Netop derfor er det et princip, der får dem til at skille sig ud, forklarer de.

Men selvom de ingen milliarddrømme har, er deres ambitioner dog ikke beskedne. Kasper drømmer om at udvide med flere ansatte og måske etablere et kontor, hvor virksomheden kan få et mere fast fysisk omdrejningspunkt. Men det skal ske på Pixelhouses præmisser.

– Jeg har lidt en drøm om, at vi inden for tre år har et lille kontor, hvor en af os måske kører fuldtid, og at vi har råd til en deltidsansat eller måske endda en fuldtidsansat, fortæller han.

For Mads er der en særlig udfordring i at bevæge sig i en branche, hvor alt for ofte standardløsninger og hurtige resultater dominerer. Han ønsker, at Pixelhouse skal repræsentere noget andet.

– Vi har fra start sagt, at det ikke kommer til at ske, forklarer Mads, med henvisning til de mange bureauer, der binder kunder med langsigtede aftaler.

“Uden vores kunder var vi bare et CVR-nummer”

For Pixelhouse er det relationerne, der definerer virksomheden.

– Kunderelationer er alt for os, siger Mads.

– Uden vores kunder ville vi bare være et tomt CVR-nummer og en hjemmeside.

Denne tilgang afspejler sig også i deres måde at arbejde på, hvor tæt kontakt og den her åbne kommunikation prioriteres højere end standardiserede løsninger.

Derfor er det heller ikke resultaterne, men også processen, der driver dem fremad. Kasper beskriver slutteligt, hvordan feedback fra kunder ofte er det, der gør arbejdet værd:

– Når en kunde ringer og fortæller, at noget af det, vi har lavet, har givet dem stor gevinst, så føles det virkelig godt.

FHK ser frem mod en veltiltrængt og produktiv januar

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Efter et hektisk efterår, der både bød på Champions League-kampe og hårde opgør i Herreligaen, nyder Fredericia Håndboldklub en velfortjent pause. Spillerne holder fri frem til den 9. januar, hvor de møder ind igen for at påbegynde forberedelserne til forårssæsonen. For direktør Thomas Renneberg-Larsen er der optimisme at spore.

Tre træningskampe venter

Opstartsperioden byder på tre træningskampe, hvor holdet kan finpudse spillet og sikre kampformen inden ligaen genoptages. Programmet ser således ud:

• 13. januar: FHK – Aarhus Håndbold (1. division)

• 16. januar: FHK – Bjerringbro-Silkeborg (BSH)

• 21. januar: Skjern – FHK (spilles i Oksbøl)

Efteråret i Fredericia blev afsluttet med en udlånt målmand, Martin Nagy, der nu er returneret til Pick Szeged. Direktøren forventer dog, at Thorsten Fries, som har siddet ude med en skade, er tilbage og klar til at indtage målet, når turneringen genoptages.

– Min forventning er, at Thorsten begynder at træne med igen og er klar til at spille, når turneringen starter op, siger Thomas Renneberg-Larsen.

For Renneberg-Larsen handler januar ikke kun om at få spillere tilbage i form, men også om at optimere holdets samspil og sikre kontinuitet i træningen. Den tætte kamprytme siden september har begrænset mulighederne for at arbejde fokuseret på træningsbanen, men nu er der endelig tid til at dykke ned i detaljerne.

– Det bliver rart at få trænet ordentligt og mere kontinuerligt, end vi har gjort siden den 1. september. Sådan en som Kasper Palmar kan blive spillet ordentligt ind, og Jonas Kruse og Frederik Jægerum kan få mere spilletid, end de har fået hidtil, uddyber Renneberg-Larsen.

Med en tredjeplads i ligaen og en sæson, der har budt på både op- og nedture, er der meget på spil for FHK i foråret. Forberedelserne, der starter i januar, skal sikre, at holdet står skarpt og kan levere på det høje niveau, som klubben og fansene forventer.

– Vi ser frem til at bruge januar produktivt, så vi kan stå stærkt, når turneringen begynder igen, afslutter direktøren.

Åbner massageklinik igen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Mathias Jacobsen er tilbage i Fredericia med sin massageklinik, Mattis Klinik, som nu byder kunder velkommen i nye lokaler. Efter at have drevet en udelukkende udekørende forretning i 2024, har han nu valgt at etablere sig fast i centrum af byen igen.

Den nye klinik er beliggende i gården ved siden af Blue-Estate Erhvervsmægler på Prinsessegade 39A. Med et smil og en venlig atmosfære er Mathias klar til at tage imod både gamle og nye kunder i de nye rammer.

– Jeg har savnet at have mit ‘eget’ sted at have kunderne. Sidste år havde jeg virksomhedsaftaler, og det var også fint, men det her har jeg savnet. Derfor er jeg nu tilbage, siger Mathias Jacobsen.

Han fremhæver de praktiske fordele ved den nye placering midt i Fredericia:

– Lokalet her er perfekt. Det ligger perfekt i centrum af Fredericia, og man kan parkere gratis lige udenfor døren, eller man kan nemt komme gående her til, hvis man bor inde i byen, fortæller han.

Åbningen af Mattis Klinik har allerede fået en overvældende modtagelse, noget der har overrasket Mathias positivt.

– Jeg har fået rigtig god respons på at åbne igen. Jeg havde valgt ikke at melde noget ud før den 1. januar, og jeg vidste derfor ikke helt, hvad jeg skulle forvente her i den første tid, men jeg må sige, at jeg er overvældet. Jeg har fået mange tilkendegivelser og bookninger, og det bekræfter mig i, at det er den rigtige beslutning, siger han.

For at fejre åbningen tilbyder Mattias Klinik i hele januar 100 kroners rabat på behandlinger. Tidsbestilling kan ske via https://mattisklinik.onlinebooq.dk.

Byggeri og klimaforandringer i Vejle følger reglerne

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Vejle Kommunes borgmester, Jens Ejner Christensen (V), reagerer på udtalelser fra folketingsmedlem Karina Lorentzen (SF), der har kritiseret opførelsen af 681 bygninger i Vejle siden år 2000 trods stigende advarsler om klimaforandringer og deres konsekvenser.

– Vi har jo alle de udstykninger, og de ligger inden for de anbefalinger, der er blevet udarbejdet i forhold til kystsikring, siger Jens Ejner Christensen.

Han understreger, at Vejle Kommune handler i overensstemmelse med gældende regler og retningslinjer.

– Vi er en del af den nationale kystsikring, som vi er blevet pålagt at gennemføre på EU’s foranledning, og det er vi i fuld gang med at håndtere. Jeg kan jo kun forholde mig til, at de steder, vi har bygget, der har vi både haft lov, forklarer han.

Fokus på sikkerhed og bæredygtighed

Jens Ejner Christensen pointerer, at kommunen lægger stor vægt på at tage klimaforandringer alvorligt. De nationale og europæiske retningslinjer for kystsikring er en central del af kommunens strategi.

– Når vi planlægger nybyggeri, sker det ud fra de anbefalinger og analyser, vi har til rådighed. Vi er opmærksomme på risikoen, men samtidig skal vi som kommune også sikre plads til udvikling og vækst, siger han.

SF’s folketingspolitiker Karina Lorentzen har tidligere udtalt, at den stigende risiko for oversvømmelser og klimarelaterede hændelser bør føre til et mere forsigtigt forhold til nybyggeri, særligt i områder tæt på kyster og fjorde.

Borgmesteren er enig i, at klimaudfordringerne kræver opmærksomhed, men fastholder, at kommunen allerede arbejder systematisk for at tage højde for disse udfordringer.

– Det er altid en balance mellem udvikling og hensynet til klimaet, men vi følger de retningslinjer, vi er blevet pålagt, og jeg mener, vi har fundet en fornuftig tilgang til det, slutter Jens Ejner Christensen.

Kritik af byggeri i højrisikoområder: SF kræver handling

ADP sikrer havbunden ved ny kajkant

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

På Fredericia Havn er arbejdet i gang med at sikre den nyopførte kajkant mod erosion. Morten Høirup, COO i ADP A/S, forklarer, at den konstante påvirkning fra vandet i Lillebælt gør det nødvendigt at beskytte både havbunden og kajkanten for at sikre langvarig stabilitet.

– Det betyder, at det sand, der ligger på havbunden, hvis vi bare lader det ligge frit, kan skabe problemer, når skibsskruerne starter skibet, da de kan forstyrre bunden. Så det er faktisk havbunden, der skal sikres, for at undgå disse problemer, forklarer han.

Arbejdet består i at lægge sten på havbunden langs kajkanten. Dette beskytter mod erosion forårsaget af vandets bevægelser og sikrer, at den nødvendige vanddybde på 15 meter bevares.

Høirup forventer, at arbejdet vil tage mellem tre og fire uger at gennemføre, afhængigt af de specifikke forhold og ressourcer. Støjniveauet under arbejdet vil ifølge Høirup ikke være til gene for borgerne:

– Det larmer ikke mere end en gravemaskine, så det er ikke noget, der vil forstyrre i særlig grad. Jeg kan ikke give et entydigt svar på, om det generer borgerne, men støjen vil ikke overskride de tilladte grænser, så det burde ikke være et problem.

Erosionssikringen er en væsentlig investering i havnens infrastruktur og en forudsætning for at kunne opretholde stabiliteten og funktionaliteten af kajkanten i mange år fremover.

Chris Gardiner har fået ny ejer

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Efter 20 år med gardinfirmaet Chris Gardiner i Fredericia har Christian Madsen nu overdraget roret til den 24-årige Peter Aaskov. For Peter er det ikke blot en chance for at føre en velrenommeret forretning videre, men også en mulighed for at sætte sit eget præg på gardinbranchen.

– Det har været rigtig fint at komme i gang. Jeg har allerede haft nogle kunder, jeg skulle ringe til og lave aftaler med. Derudover har jeg brugt tid på at rydde op i bilen, hvor der lå mange gamle prøver, der skulle sorteres, fortæller Peter Aaskov om sine første dage som ny ejer af firmaet.

Fra idé til handling

Peter beskriver processen fra beslutningen om at købe firmaet til nu som positiv og velovervejet.

– Jeg fik mulighed for at møde de relevante personer, og det virkede som en god idé. Christian har været der hele vejen for at sikre, at overdragelsen gik godt. Jeg har faktisk glædet mig meget til at komme i gang, så det har ikke været svært at tage springet, siger Peter.

Familie og venner har bakket op om den nye start, og han mærker en generel tro på, at det vil blive en succes.

– De er alle sammen meget positive og tror på, at det nok skal gå godt, tilføjer han.

Håndværk og skræddersyede løsninger

En vigtig del af Chris Gardiner er adskillelsen fra de store kæder som IKEA og Jysk. Ifølge Peter handler det om at levere gardiner, der er tilpasset kundernes behov, og ikke kun standardløsninger.

– Gardiner fra IKEA og Jysk er ofte produceret i Kina og findes kun i standardmål. Hos os får du gardiner, der er skræddersyet præcist til dit hjem. Hvis der opstår problemer, kan vi reparere dem i stedet for, at du skal købe et nyt sæt. Det er en ekspertise, de store kæder ikke tilbyder, forklarer Peter.

Fra barndom til faglig stolthed

Gardiner har altid været en del af Peters liv. Han er uddannet gardindekoratør fra Skive College – Danmarks eneste sted med denne uddannelse – hvor han afsluttede med topkarakter og sølvmedalje.

– Jeg er vokset op i en familie, hvor tekstiler og gardiner altid har været i fokus. Min farfar havde en gardinbutik i Holsted, og min far har haft en forretning i Vejen. Senere drev mine forældre GARTEX på Vesterballevej i Snoghøj, fortæller Peter.

Denne baggrund har givet ham en solid viden og en passion for faget, som han nu bringer videre til Chris Gardiner.

Fremtiden for Chris Gardiner

Peter har store ambitioner for firmaet, men vil samtidig bevare den høje standard, som Christian Madsen har opbygget gennem to årtier.

– Jeg arbejder videre i Christians ånd og vægter høj kvalitet i både produkter og arbejde. Jeg glæder mig hver dag til at vejlede kunderne om de løsninger, der passer bedst til deres hjem, og selv montere produkterne, siger han.

Udvalget af gardiner forbliver det samme – rullegardiner, stofgardiner og persienner – men Peter introducerer også markiser som en ny del af sortimentet. Desuden vægter han, at stofgardiner produceres på danske systuer, og at alle produkter er fremstillet i Europa.

– Jeg ser frem til at føre Chris Gardiner videre og samtidig bringe nye muligheder til kunderne. Jeg elsker at se glæden hos kunderne, når resultatet sidder lige i skabet, afslutter Peter Aaskov.

Lægevagten fungerer som den skal

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

To år efter Region Syddanmark indgik aftalen med PLO-Syddanmark om lægevagten, ser Dansk Folkepartis Carsten Sørensen, der var en del af forhandlingsteamet, tilbage på processen med tilfredshed. Han fokuserer dog mest på fremtiden og glæder sig over en velfungerende løsning.


To år efter, at Region Syddanmark indgik aftalen med PLO-Syddanmark om lægevagten, ser Dansk Folkepartis Carsten Sørensen tilbage på implementeringen med tilfredshed. Han fremhæver især samarbejdet mellem regionens administration og de praktiserende læger som afgørende for, at systemet fungerer godt:

– Mit indtryk er, at det er gået ganske godt. Som politiker har jeg i hvert fald ro i maven, både i forhold til den måde, vi har sat det hele i gang på, og hvordan vi har hjemtaget noget af ansvaret. Servicemålene er blevet opfyldt, og generelt er jeg tilfreds med, hvordan det har forløbet de sidste to år. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt administrationen på OUH og i regionen har været. Deres store arbejde har været med til at sikre, at det hele er blevet så godt, som det er blevet. Praktiserende læger har også spillet en væsentlig rolle i at få systemet til at fungere, siger Carsten Sørensen.

Den nuværende lægevagtsløsning opstod efter et hektisk forløb.

– Når jeg ser tilbage på forløbet, tænker jeg ikke på det som noget, der giver mig specielle tanker. Ja, det var et hektisk og langt forløb, men det er bare sådan, politik er. Nu er vi videre, og det vigtigste er, at alle parter får det til at fungere.

Monitoreringen af lægevagten har givet bedre indsigt i, hvordan sundhedsvæsenet skal organiseres. Det forklarer regionspolitikeren til AVISEN.

– Som politiker er jeg egentlig godt tilfreds med, hvordan det er gået. Jeg ved ikke, om det har været en øjenåbner for os, men vi har monitoreret det i forvejen. Vi har set, at vi skulle organisere sundhedsvæsenet anderledes, og fra næste år vil regeringen hjælpe os med at finde ud af, hvilken rolle regionerne skal spille i det danske samfund.

Det er hans vurdering, at tilfredsheden med lægevagten er høj, selvom der stadig er ønsker fra visse områder.

– De fleste er generelt tilfredse med den nye genåbning af lægevagterne. Der er dog nogle steder, hvor folk ønsker længere åbningstider end dem, de har lige nu. Det er noget, vi hele tiden monitorerer, og hvis der er behov for det, vil vi tage det op og finde ud af, om det er noget, vi kan imødekomme. Vi ser på efterspørgslen fra patienterne, og det afhænger også af udbrud og lokale forhold.

Ifølge Carsten Sørensen har den nye struktur givet bedre muligheder for at justere efter behov.

– Vi er tilfredse med, hvordan det går lige nu, men hvad angår tilbagemeldinger om servicemålene, så har vi ikke nødvendigvis fået flere end før. Det er klart, at nu, hvor vi er arbejdsgiver, kan vi trække andre tal ud af systemet, og det giver os et bedre grundlag for at vurdere situationen. Jo mere vi kan trække på statistikker, jo bedre kan vi sikre, at vi har den rette bemanding. For eksempel, hvis vi ser et stort tryk på lægevagten på en lørdag formiddag, kan vi hurtigt justere og sikre, at der er de nødvendige læger til stede.

Carsten Sørensen slår samtidig fast, at det arbejde, der er igangsat kører godt, fordi administration og praksis kører efter bogen.

– Jeg har stor ros til administrationen og praksisafdelingen. Som politiker føler jeg mig tryg ved, hvordan det fungerer, og jeg tror, at de fleste syddanske borgere er tilfredse med den løsning, vi har valgt, siger Carsten Sørensen til sidst.

To år med ny lægevagtsordning

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I januar 2023 trådte en ny aftale mellem PLO-Syddanmark og Region Syddanmark i kraft omkring lægevagten. Nu, to år senere, giver Pernelle Jensen (V), formand for Det Nære Sundhedsvæsen, en status på ordningen og samarbejdet med regionens sundhedshuse.

– Det går rigtig godt. Vi har ikke haft problemer med at bemande vagterne, hverken i PLO’s lægevagt eller natlægevagten, som vi overtog for et år siden. Vores største bekymring dengang var, om vi kunne få bemandet vagterne, men det har vist sig at være en non-problematik. Det ser fornuftigt ud, både med hensyn til servicemålene i natlægevagten og PLO’s lægevagt. Generelt går det godt, og borgerne kan komme igennem på telefonen, når de har brug for hjælp, siger Pernelle Jensen.

Hun fremhæver også samarbejdet med PLO som afgørende for den succesfulde overgang:

– Vi har haft et rigtig godt samarbejde med PLO omkring overgangen mellem lægevagterne, hvilket har været en vigtig faktor. Det er essentielt, at borgerne ikke føler, at de oplever en forskel mellem nat og dag. Organiseringen bag overgangene fungerer rigtig fint.

Regionen følger løbende udviklingen tæt, forklarer Jensen:

– Vi får opdateringer om både PLO’s og vores egen natlægevagt på udvalgsmøderne, hvor vi følger op på, hvordan det går. Vi holder også jævnlige møder med PLO for at sikre, at alt fungerer, og at servicemålene bliver overholdt.

Sundhedshuse som nøgleelement

De regionale sundhedshuse spiller en væsentlig rolle i den nye struktur, og Fredericia fremhæves som et forbillede:

– Der er også en god opbakning til de sundhedshuse, vi har rundt om i regionen. Fredericia er et godt eksempel, men vi har også sundhedshuse i Middelfart og Nyborg, og vi er i gang med at etablere to nye sundhedshuse. De lokale sundhedshuse fungerer rigtig godt og er med til at skabe nærhed i sundhedstilbuddene.

Samarbejdet med kommunerne, især dem med sundhedshuse, har været centralt:

– Vi har et stærkt samarbejde med kommunerne, især dem, hvor vi har sundhedshuse. Der mødes vi jævnligt for at sikre, at alt går godt, og at vi fortsat udvikler funktionerne i sundhedshusene.

I Fredericia fungerer modellen med både praktiserende læger og speciallæger særdeles godt:

– I Fredericia har vi et velfungerende sundhedshus med både praktiserende læger og speciallæger, og det er en model, vi ser i flere af vores sundhedshuse rundt om i regionen. Det gør det nemmere at rekruttere, da det er en god arbejdsplads, hvor flere funktioner er samlet.

Mens nye sundhedshuse etableres i Nyborg og Middelfart, overvejes løbende udvidelser af funktionerne i eksisterende huse:

– I Nyborg og Middelfart er vi ved at bygge nye sundhedshuse, og i Fredericia har vi været blandt de første til at etablere et. Vi har haft stor succes med det, og vi er stadig et af de største sundhedshuse i regionen.

Selvom nogle funktioner, som røntgen, ikke nødvendigvis bliver en del af Fredericia, ser Jensen muligheder for videreudvikling:

– Hvad angår fremtiden, ser jeg ikke nødvendigvis en røntgenfunktion i Fredericia, da vi allerede har det i Middelfart. Jeg tror på, at vi kan videreudvikle sundhedshuset med andre funktioner, som kommunen og sygehuset kan blive enige om.

Hun understreger, at sundhedshusene er centrale for fremtidens sundhedsvæsen:

– Jeg ser store muligheder i at videreudvikle sundhedshusene. Vi har allerede vist, at vi kan skabe nye funktioner, som passer til behovene i regionen, og det er noget, vi vil fortsætte med. Dialogen med kommunerne om mulighederne for at udvide funktionerne i sundhedshusene er løbende, og vi vil fortsat tage den.

Afslutningsvis slår Pernelle Jensen fast, at sundhedshusene skal forblive en dynamisk del af regionens sundhedstilbud:

“Vi vil fortsætte med at udvikle sundhedshusene, da de er en vigtig del af sundhedsvæsnet. Der er et behov for flere funktioner, og vi vil fortsat sikre, at sundhedshusene kan imødekomme fremtidens behov.”

Flere sigtet for narkokørsel og spirituskørsel i Sydøstjylland

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Sydøstjyllands Politi havde travlt i løbet af lørdag og natten til søndag, hvor tre bilister blev stoppet og sigtet for overtrædelser af færdselsloven. Ifølge vagtchef John Skjødt drejede sagerne sig om både narkopåvirkning og spirituskørsel.

Det første tilfælde fandt sted kl. 03.12 på Grønnegade i Vejle, hvor politiet standsede en personbil. Føreren, en 21-årig mand fra Vejle, blev testet positiv for narkotika. Han blev efterfølgende sigtet for at køre bil under påvirkning af euforiserende stoffer.

Senere på aftenen, kl. 21.02, stoppede politiet en personbil på Buen i Kolding. Føreren, en 36-årig mand bosat i Kolding, var spirituspåvirket og blev derfor sigtet for spirituskørsel.

Kl. 17.04 standsede politiet en 23-årig mand på Bugattivej i Vejle. Han blev ligeledes testet positiv for narkotika og sigtet for at køre bil under påvirkning af euforiserende stoffer.

Politiet oplyser, at alle tre bilister blev taget med til yderligere prøver, og sagerne bliver nu behandlet af anklagemyndigheden.

Fredag aften og natten til lørdag standsede politiet flere bilister i Vejle og Kolding for spiritus- og narkokørsel. I alt er otte sager af denne type altså nu blevet registreret af politiet i løbet af weekenden, som det fremgår af døgnrapporten.

Drive-In-området og stjålet bil: Fem sager om narko- og spritkørsel

Designerindbrud på Treldevej fører til anholdelser på Fyn

Af
Thea Dyhrberg
-
0

To mænd blev natten til søndag anholdt efter et indbrud på Treldevej i Fredericia, hvor otte designerstole blev stjålet fra en lagerbygning.

Sagen udviklede sig hurtigt og førte politiet over Lillebælt og videre til Nyborg, hvor de stjålne møbler og de formodede gerningsmænd blev fundet.

Ifølge vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi blev indbruddet anmeldt kl. 01.36, da en lagerbygning på Treldevej blev brudt op. Kort tid efter sporede politiet et køretøj, der blev standset ved Nyborg.

– Vi fik standset køretøjet og foretog anholdelse af to mænd, oplyser vagtchefen.

De anholdte er en 35-årig mand fra Ølstykke og en 30-årig mand uden fast adresse. De blev tilbageholdt kl. 02.35, og i køretøjet fandt politiet de stjålne designerstole.

Politiet har ikke oplyst, hvilken lagerbygning på Treldevej der blev udsat for indbruddet. Efter afhøringerne af de to mænd vurderes det umiddelbart, at der ikke er grundlag for at fremstille dem i grundlovsforhør, forklarer vagtchefen, men sagen efterforskes fortsat for at fastlægge de nærmere omstændigheder.

1...814815816...962Side 815 af 962