Det er ikke en nyhed USA vil købe Grønland

0

Det er ikke kønt, hverken at kigge- eller høre på, når USA`s kommende præsident Donald Trump i klart sprog genfremsætter et gammelt amerikansk geopolitiske ønske om implementering af Grønland, som den 51. amerikanske delstat. Det er Poker taktik der skal håndteres med kløgt og is i maven. Trump er langt fra den eneste præsident der har ønsket at købe Grønland. Det første tilbud kom fra præsident Andrew Jackson i 1832 og er siden blevet genfremsat adskillige gange. 

Der skal ikke mere end et kig til for at se, hvilken interesse Amerikanerne har i Grønland. Grønland besidder en uvurderlig skat af kostbare mineraler i undergrunden og et fiskerigt hav. Begge dele er vigtige ressourcer, som en stormagt meget gerne vil have kontrollen over. Grønland er nemlig meget mere end en sne- og isdækket kæmpe ø. Med klimaændringerne er der over tid skabt mulighed for sejlads rundt om Grønland året rundt. Det er en mulighed, der udfordres af bl.a. Kina og Rusland og dermed truer sikkerheden for Grønland. Grønland er også både geopolitisk og strategisk et enormt land, der helt ubevogtet udgør en ubehagelig flanketrussel for USA og Canada. Med Ruslands og Kinas aggressive adfærd er det legitimt, at USA ønsker at udvide sit militære engagement i Grønland.

Grønland ligger ubevogtet hen og den danske såkaldte suverænitetshåndhævelse i Grønland har desværre ikke anden effekt end de spor i sneen som to hundeslæder, to spand hunde og to soldater efterlader. Effekten af den indsats svarer til, at der på hele Sjælland kun er en politibetjent – på løbehjul.

Dansk overvågning fra luften er ikke eksisterende og den maritime overvågning udgør heller ikke en troværdig tilstedeværelse. Med fuld offentlighed om de danske inspektionsskibes placering og nedslidte tilstand er der ikke tale om noget, der bare ligner en troværdig indsat. Med fraværet af en bare minimal overvågning af Grønland og det omkringliggende hav, efterlader vi en komplet åben flanke mod øst.

Med Grønland efterladt alene af Danmark og fraværet af dansk kontrol i, over og omkring Grønland er de amerikanske ønsker forståelige. 

Og nej, ”Grønland er ikke til salg”, som daværende danske statsminister Thorvald Stauning udtrykte det i Finansial Times 21. juli 1930. Men, der bør lyttes til amerikanerne og, de bør tilbydes konstruktive forhandlinger om etablering af baser. Det skal have en pris! Det bør forhandles, så de amerikanske baser giver Grønland et årligt og varigt og substantielt Dollar milliardbeløb. Grønland skal også kræve, at amerikanerne i forbindelse med amerikanernes baser giver fri adgang til basernes sundheds- og sygehusfaciliteter, etablering af skoler, alderdomshjem, fritidsfaciliteter, elektricitet, vand og infrastruktur for grønlænderne. 

Danmark skal ikke afstå Grønland for nogen pris, men vi skal tage ejerskabet alvorligt.

Fredericia mangler en skadeklinik

0

Det er to år siden, at Region Syddanmark og PLO-Syddanmark indgik en aftale om at genåbne lægevagten i regionen. I Fredericia har man en af de mindre lægevagter, og det mærker Connie Maybrith Eden (F), formand for Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, da det er svært at få en tid i den begrænsede åbningstid.

– Det er klart noget, vi drøfter, når behovet melder sig, men jeg synes, det er et godt tilbud, og vi bør kæmpe for at bevare det, siger Connie Maybrith Eden og understreger, at hun forstår, hvorfor nogle borgere på Facebook har udtrykt frustrationer over ventetiderne.

– Jeg har godt set nogle kommentarer på Facebook om, at det kan være svært at få en tid der. Det skyldes jo, at kapaciteten er begrænset, og det er regionen, der har ansvaret for det. Som kommune har vi ingen indflydelse på det område, fortsætter Eden.

Selv om hun mener, at tilbuddet er godt, peger hun på, at det er en udfordring, at lægevagten kun har åbent få timer om dagen. – Det er kun et lille tilbud, og det er kun åbent få timer om dagen, så det er klart, at det er svært at få en tid. Jeg ville ønske, vi kunne holde mere åbent, siger hun.

Eden fremhæver, at hun tidligere har hørt, at tilbuddet ikke blev brugt ret meget, men med den nuværende opmærksomhed omkring ventetiderne ser hun, at der er et øget behov for flere åbningstimer.

– Jeg havde hellere set, at vi havde en skadeklinik fremfor en lægevagt, siger Eden og understreger, at hun vil arbejde for, at Fredericia får et bedre sundhedstilbud, der kan dække borgernes behov på en mere effektiv måde.

Selv om det er et spørgsmål, som ikke bliver drøftet lokalt i dybden, bemærker Eden, at Pernelle Jensen, der er formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget i Region Syddanmark, gør en god indsats for at orientere de lokale politikere om udviklingen.

– Vi drøfter det ikke lokalt, og som lokalpolitiker bliver man heller ikke orienteret om det, med mindre man selv opsøger det. Dog vil jeg sige, at Pernelle Jensen er god til at orientere os, og vi kan selvfølgelig tage fat i hende, hvis der er noget. Det er en fordel, at hun sidder i den position, hun gør i dag. Det gør en forskel, afslutter Connie Maybrith Eden.

Målet for Eden er klart: flere åbningstimer og gerne en skadeklinik, der kan dække de sundhedsmæssige behov på en mere fleksibel og tilgængelig måde for borgerne i Fredericia.

Flere dyre ledere i en krisetid

0

Rotationsprincippet blandt DJØF’s medlemmer sikrer dem en kontinuerlig sikkerhed for, at der hverken er konsekvenser eller risiko for ledighed, for hvis der er noget, vi ved, så er det, at det offentlige altid skal bruge flere dyre ledere til at lede os alle sammen.

Rotationen er den simple, at de samme mennesker arbejder sig op i det offentlige hieraki, hvor de som græshopper springer fra sted til sted, mens lønnen stiger og stiger. Ikke sjældent belønnes man både for skandaler, fiaskoer, problemer med de underordnede, problemer med forvaltningsloven og måske endda en decideret modstand til borgerne, der tillader sig at ville vide, hvad der foregår. Modstanden ser vi via den agressive oprustning med jurister (sponsoreret via kammeradvokaten, der på kurser lærer forvaltningerne at sylte aktindsigter og fifle med offentlighedsprincippet, stik mod intentionerne i loven), spindoktorer (der stort set skal sælge halleluja-historier om den offentlige forvaltning og gøre gammelmedierne afhængige af kommunekasserne med mere) og grødfede politikere (der soves ind i udvalgsposter, bestyrelsesposter og gøres afhængige af de penge, der følger med deres mandater).

Det er naturligvis altid rart at fortælle den gode historie om, hvor sødt og rart det hele er. Men når det kommer til den offentlige forvaltning og de folkevalgte politikere, er det største problem, alt det vi ikke ved. Tendensen er nemlig, at det er kun “hvis man bliver taget”, der kommer erkendelser på bordet. Indtil da bevarer forvaltningen alle problemer for sig selv, så de kan beskytte borgerne mod borgerne selv. Det er en udvikling, der har været skred i de seneste 20 år. I takt med den digitale tidsalders dramatiske forandringer af kommunikationshastigheden og omfanget af selvsamme, er magthaverne særdeles optagede af at beskytte sig selv mod “folk udefra”. Det handler af indlysende grunde om deres karrieremuligheder. Man ønsker at styre fortællingerne, indtil man har placeret sig selv endnu mere lukrativt. Er du leder på niveau 1, 2 eller 3? Skal du videre fra en stilling som “chef” til “direktør”? Lønningerne er vanvittige:

Hvert år skræmmer vi befolkningen med at vise, hvor dyre lederne er i kommunen. De får nogle sindssyge lønninger, og nej, de arbejder næppe meget for de penge. Det er en skændsel for den menige medarbejder at se, hvordan disse mennesker vælter sig i skatteborgernes penge, mens der ikke er råd til tørre kiks på et plejehjem. Og nej, de kan ikke selv se det. De er som bankrøvere, der ved at politiet aldrig dukker op. De føler selv, at de fortjener det. Selvom de udmærket ved, at de ikke bærer nogen form for risiko selv. En skandale vil måske blot udløse en klækkelig sum penge kombineret med en periode, hvor man kan holde fri, indtil den nye stilling i en anden forvaltning er hjemme, og så med en endnu højere løn.

Det ER virkeligheden.

Alt for mange toppolitikere er blevet fedtet ind i dette miljø. Kun en vælger revolution kan ændre på dette, men desværre vil mange almindelige mennesker ikke gå ind i politik på grund af den modbydelige og ondskabsfulde stemning, der ofte piskes op af gammelmedierne, der helt har glemt den klassiske reportage og ordentlighed. Nu kæmper man om clicks og likes. Gammelmedierne har ganske enkelt alt for travlt med at bakke op om den herskende klasse, samtidig med at de rigtige historier om storforbruget på offentlig administration typisk behandles som en nødvendighed. Man er alt for villige til at købe de dårlige argumenter, og det tager for lang tid at sætte sig ind i baggrundene for de forskellige love, der støbes i den embedsmæssige sovs af nødvendigheder.

I stedet for som et absolut minumum at kræve lighed for loven, så tillader samfundet sjusk og kaos i det offentlige, hvor mange forpinte medarbejdere må tækkes med håbløse og virkelighedsfjerne krav fra mennesker, der sjældent selv løfter de konkrete opgaver. Samtidig er der mange steder indført et princip om, at man skal “være loyal”, hvorfor cirkelslutningen er perfekt. Mange dårlige sager når at køre ud over kanten, fordi ingen tør stå frem. Man burde principielt være beskyttet mod sanktioner, hvis man beklager sig over kritisable forhold i det offentlige, men det modsatte er tilfældet. Topcheferne værner nidkært om deres områder. Der er derfor heller ikke nogen læringsproces. Til gengæld er der masser af new speak, hvor man får ord til at betyde det modsatte af, hvad der reelt er tale om. “Styrke” betyder “lappe”. “Vision” betyder “om lang tid, hvis nogensinde”.

Sandsynligheden for, at vi får et opgør med den dyre ledelse i det offentlige er ikke særlig stor. Fordi interessen fra politikerne er meget lille. Det bliver nærmest betragtet som “yderligtgående”, hvis man ønsker at begrænse antallet af chefer og ledere i det offentlige. Sandheden er bare den, at man stort set altid bruger de penge, man kan få fingrene i. Så hvis der ikke er nogen, der fjerner alle disse lukrative lønvilkår, vil det aldrig nogensinde få en ende. Desværre vil vi være nødt til at vente på en økonomisk katastrofe, før der endelig kommer et opgør på området.

Solouheld og cyklistulykke i Kolding samme dag

0

Sydøstjyllands Politi har i dag håndteret to færdselsuheld i Kolding, som begge fandt sted på centrale veje i byen.

Vagtchef Morten Jessen oplyser, at der i begge tilfælde ikke var alvorlige personskader, men hændelserne krævede politi og oprydning på stedet.

Cyklist overset på Vejlevej

Det første færdselsuheld skete kl. 12.04 på Vejlevej ved Esbjergvej. En 15-årig dreng, som cyklede nordpå ad Vejlevej, blev ramt af en bilist, der svingede til højre mod syd ad Esbjergvej. Ifølge politiet blev bilisten blændet af solen og overså cyklisten.

Drengen slap uden alvorlige skader, men blev kørt til skadestuen for et rutinetjek. Bilisten, der ikke er fra lokalområdet, forblev uskadt. Politiet har ikke yderligere oplysninger om bilisten.

Solouheld på Hospitalsgade

Senere på dagen, kl. 14.42, blev der rapporteret om et solofærdselsuheld på Hospitalsgade 6. Her kørte en bilist ind i en parkeret bil. Der skete ingen personskade, men hændelsen krævede oprydning på stedet.

Politiet har ingen oplysninger om de involverede parter i dette tilfælde.

Begge uheld blev hurtigt håndteret, og trafikken blev genoprettet uden væsentlige gener.

Mand afgik ved døden efter ildebefindende i Brædstrup

0

En tragisk hændelse fandt sted denne søndag eftermiddag i Brædstrup. På Enghavevej fik en mand et ildebefindende, mens han kørte bil, og endte med at køre ud på en græsplæne.

Vagtchef Morten Jessen fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at ulykken skete omkring kl. 14.00. Ambulancepersonale blev hurtigt tilkaldt, men mandens liv stod ikke til at redde. Han afgik ved døden som følge af det ildebefindende, han havde fået, og ikke på grund af færdselsuheldet.

Politiet har bekræftet, at manden ikke havde nogen fysiske skader som følge af kørslen. De pårørende er blevet underrettet, men politiet har ikke yderligere oplysninger om mandens identitet, alder eller om han var fra lokalområdet.

Indsatslederen og ambulancepersonalet håndterede situationen på stedet, og politiet afsluttede deres arbejde uden yderligere bemærkninger.

FC Fredericia er tæt på fast kontrakt

0

FC Fredericia ser ud til at være tæt på at styrke truppen i jagten på oprykning til Superligaen. Ifølge oplysninger fra Midtjyllands Avis er klubben i forhandlinger med Silkeborg IF om at sikre sig højrebacken Anders Dahl på en permanent aftale. Dahl har tidligere været udlejet til FC Fredericia, hvor han spillede en vigtig rolle i efterårssæsonen.

Den 22-årige forsvarsspiller har med sin solide præstation og stærke arbejdsindsats gjort sig bemærket i Fredericia-trøjen. Han vendte kortvarigt tilbage til Silkeborg ved årsskiftet, da lejeaftalen udløb den 31. december 2024, men det ser nu ud til, at hans fremtid kan ligge fast i Fredericia. Ifølge Midtjyllands Avis er en aftale mellem de to klubber tæt på at blive afsluttet, hvilket vil sikre Dahl som en vigtig del af FC Fredericias trup i forårssæsonen.

For FC Fredericia er dette transfervindue afgørende. Klubben går ind i foråret med en historisk placering som nummer to i NordicBet Ligaen, hvilket – hvis de fastholder placeringen – vil sikre oprykning til Superligaen. Dahl var en af de spillere, der bidrog til holdets succes i efteråret, og en permanent aftale vil være et stærkt signal om Fredericias ambitioner om at skrive sig ind i dansk fodboldhistorie.

Direktør Stig Pedersen har tidligere udtalt, at klubben fokuserer på at holde stabiliteten i truppen, samtidig med at der skal arbejdes på at supplere med profiler, der kan forstærke holdet yderligere. Med Dahl tilbage i truppen kan Fredericia få tilført erfaring og stabilitet på en position, hvor klubben havde som målsætning at bevare kontinuitet.

Rolig nat for politiet trods enkelte hændelser

0

Søndag morgen kunne vagtchef Per Jeppesen fra Sydøstjyllands Politi rapportere om en relativt stille nat, selvom enkelte sager krævede politiets opmærksomhed.

Hærværk i Vejle

Lørdag blev politiet tilkaldt til Grantoften i Vejle, hvor der var blevet udøvet hærværk. Her havde nogen sprængt ejendele i stykker, formentlig ved brug af fyrværkeri. Vagtchef Per Jeppesen understregede vigtigheden af at overholde reglerne for brug af fyrværkeri:

— Man skal holde sig inden for de grænser, hvor det er lovligt at anvende fyrværkeri, sagde han og opfordrede borgerne til at kontakte politiet, hvis man oplever lignende hændelser.

Indbrud i Vamdrup og Kolding

To indbrud blev registreret i løbet af natten til søndag. Det første fandt sted på Industrivej i Vamdrup kl. 03.18, mens det andet skete kl. 06.39 på Langagervej i Kolding.

Vagtchefen kunne ikke oplyse yderligere om de stjålne genstande eller de præcise omstændigheder ved de to indbrud.

Byliv og narkotika

Natten til søndag var også præget af en smule aktivitet relateret til euforiserende stoffer og nattelivet, men ifølge vagtchefen har der ikke været tale om større episoder.

Fredericia er ikke en morfinby mere

0

Opioidproblematikken er i øjeblikket et varmt emne i medierne, og SF’s folketingsmedlem Karina Lorentzen presser på for, at der forhandles om regeringens udspil på området. Hun ønsker bedre regulering og handlingsplaner for at tackle de udfordringer, der følger med misbrug af opioider. Men hvordan ser situationen ud i Fredericia?

Henriette Graversen, koncernchef for Social og Handicap i Fredericia Kommune, mener ikke, at opioider er et problem i Fredericia. Ifølge Henriette har kommunen faktisk været under landsgennemsnittet i forhold til forbrug af opioider, og hun understreger, at Fredericia ikke længere kan kaldes en “morfinby”, som nogle tidligere har kaldt den.

– Faktisk har vi været under landsgennemsnittet, og helt generelt er billedet med, at Fredericia tidligere var kendt som en morfinby, ikke retvisende mere, siger Henriette Graversen.

Selvom hun ikke ser et akut problem i Fredericia, anerkender Henriette, at der er behov for at sætte fokus på opioidproblemet. Hun mener, at lovgivningen omkring opioider bør skærpes for at forhindre misbrug, især når nogle udnytter deres receptmedicin til at sælge videre.

– Jeg mener dog det er helt rigtigt, at man sætter fokus på det, og får lavet noget bedre lovgivning omkring opioider. Nogen udnytter deres recept til at sælge videre, og det kan lovgivningen være med til at rette op på, forklarer Henriette Graversen.

Debatten om opioider handler ikke kun om de personlige konsekvenser af misbrug, men også om hvordan samfundet bedst regulerer brugen af receptpligtig medicin. Henriette Graversen ser behov for at finde en balanceret løsning, der både tager hånd om dem, der er afhængige, og samtidig hindrer misbrug og videreforsyning.

Selvom situationen i Fredericia ikke umiddelbart er kritisk, er det vigtigt for kommunen at følge med i udviklingen på området og være opmærksom på eventuelle tegn på, at opioider kan blive et større problem i fremtiden.

Læs også

SF kræver handling mod opioider – især blandt unge

0

SF’s folketingsmedlem, Karina Lorentzen, sætter nu fokus på det voksende problem med opioider, især blandt unge. Ifølge Lorentzen er det tid til handling fra regeringens side, da antallet af unge, der tager opioider, er steget markant, og hun mener, at gruppen af unge, der tager stofferne, er blevet bredere.

– Det er mange år siden, jeg begyndte at kæmpe for mere opmærksomhed omkring dette område. Dengang var der en alarmerende situation i Fredericia, hvor mange unge smuglede opioider. Det blev ikke opdaget, fordi ingen kiggede efter det, hverken myndigheder eller andre relevante instanser. Jeg var bekymret for, at problemet gik under radaren, fordi der manglede fokus, siger Karina Lorentzen.

Hun understreger, at det derfor er et vigtigt skridt, at regeringen nu endelig er kommet med et udspil, men hun mener, at det er på høje tid, at der bliver taget beslutninger og indgået forhandlinger.

– Vi har ventet længe, og det er på tide, at der forhandles om udspillet, så vi kan få konkrete løsninger på plads. Vi har brug for bedre behandling af dem, der er blevet afhængige, men vi har også brug for skærpede straffe. Vi påpegede allerede i Fredericia, at straffene var for lave, da opioider ofte blev kategoriseret som ulovligt medicinsk salg, og det er noget, vi skal have ændret, siger Lorentzen.

I Fredericia og Esbjerg har kommunerne været meget åbne om udfordringerne med opioider og rapporteret, at situationen er alvorlig. Ifølge Lorentzen har Sundhedsstyrelsen i en rapport også påpeget, at opioider er særligt farlige, fordi afhængigheden opstår hurtigt, især når man har adgang til penge.

– Opioider er ekstremt afhængighedsskabende, og det har enorme konsekvenser for både brugerne og deres omgivelser. Vi må handle hurtigt for at forebygge, at problemet vokser sig endnu større, forklarer Karina Lorentzen.

Selvom hun har kæmpet for at få mere fokus på problemet i mange år, er hun frustreret over, at politisk handlekraft ikke har været stærkere. Hun påpeger, at der har været for lidt politisk vilje til at tackle udfordringen med opioider på en strukturel og effektiv måde.

– Det er en alvorlig situation, og vi har ikke haft den nødvendige politiske handlekraft. Vi har set problemerne, men vi har ikke handlet hurtigt nok, slutter Lorentzen.

SF’s folketingsmedlem opfordrer nu regeringen til at tage de nødvendige skridt hurtigt og skabe løsninger, der kan bremse den stigende brug af opioider, især blandt unge.

Kommune undersøger opioider blandt unge

0

Fredericia Kommune er opmærksom på, at opioider er et voksende problem i Danmark, og har derfor iværksat en undersøgelse for at få et bedre billede af situationen blandt de unge i kommunen. Spørgeskemaer er sendt ud til unge i Fredericia, og de første tilbagemeldinger forventes at komme i marts 2025.

Selvom opioider er blevet et nationalt problem, er det endnu for tidligt at sige, om Fredericia er direkte påvirket af dette, fortæller Rasmus Balder, chef for Unge, Uddannelse og Borgerservice i Fredericia Kommune.

– Det er svært for mig at sige så meget konkret lige nu, da vi endnu ikke har fået de nationale tal, som vi skal forholde os til. De første data forventes først til marts, siger Rasmus Balder.

– Men jeg kan sige, at vi har fokus på området, og at der også er blevet igangsat en undersøgelse i Fredericia. Det er vigtigt for os at få en bedre forståelse af situationen og se, om det er noget, der fylder lokalt.

Rasmus Balder understreger, at mens problemet med opioider på landsplan er kendt, har Fredericia Kommune ikke set store tegn på, at det er et akut problem i kommunen. Der er dog fortsat opmærksomhed omkring emnet, og kommunen er parat til at tage handling, hvis det viser sig at være en udfordring i lokalsamfundet.

– Vi ved fra de nationale tal, at problemet ikke fylder voldsomt i det samlede billede, men vi er meget opmærksomme på at følge op lokalt, hvis der er tegn på udfordringer. Det er dog ikke noget, vi har set som et stort tema her i området endnu, og jeg har heller ikke hørt noget særligt, der peger i den retning, forklarer han.

Fredericia Kommune har fokus på at skabe et solidt datagrundlag, så man kan træffe de rette beslutninger. Hvis det viser sig, at opioider udgør et reelt problem blandt unge i kommunen, vil kommunen handle hurtigt og målrettet.

– Jo flere redskaber vi har til at håndtere udfordringer, jo bedre kan vi støtte de mennesker, der har behov for hjælp. Hvis det viser sig, at der er et problem lokalt, vil vi selvfølgelig tage det op som en indsats og arbejde målrettet med det. Indtil videre handler det om at få et solidt datagrundlag, så vi kan tage de rigtige beslutninger, siger Rasmus Balder.

Undersøgelsen, der er blevet iværksat, skal give kommunen et bedre billede af problemets omfang og om nødvendigheden af yderligere indsatser i Fredericia. Resultaterne af undersøgelsen vil blive en vigtig faktor i, hvordan kommunen fremover tackler eventuelle udfordringer med opioider blandt unge.