Tre indbrud anmeldt samme dag i Middelfart

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. Fyns Politi har modtaget anmeldelser om tre indbrud i Middelfart fredag.

På Strandvejen blev der klokken 12.15 skaffet adgang til en bolig gennem et vindue, der stod på klem. Det er endnu uvist, hvad der eventuelt er blevet stjålet.

Tidligere på dagen klokken 8 blev der anmeldt indbrud på Østergade. Her var der skaffet adgang gennem en dør. Også her er der endnu ikke overblik over, hvad der er blevet stjålet.

På Søbadvej blev et indbrud anmeldt klokken 11.12. Her var flere ruder knust, og en dør var brudt op. Der var lettere gennemrodning i boligen, men umiddelbart er der ikke stjålet noget.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi døgnrapport den 9.3.

Beboer skræmte indbrudstyv væk

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. En beboer på Nøkkerosen i Ejby fik torsdag aften afbrudt et muligt indbrudsforsøg.

Beboeren blev vækket af lyden af, at nogen forsøgte at bryde døren op. Da der blev tændt lys i boligen, forlod gerningsmanden formentlig stedet.

Der var ingen indstigning i huset, og der blev ikke stjålet noget.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi døgnrapport den 9.3.

53-årig sigtet for spirituskørsel i Middelfart

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. En 53-årig mand fra Assens Kommune er sigtet for spirituskørsel efter en kontrol i Middelfart natten til lørdag.

Manden blev standset af politiet klokken 2.10 på Langagervej, hvor en kontrol førte til sigtelsen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi døgnrapport den 9.3.

Slingrende bilist ramte autoværn flere gange

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. Politiet fik lørdag aften flere anmeldelser om en bilist, der kørte usikkert rundt i Ejby.

Klokken 18.13 blev politiet kontaktet af flere personer, som havde set en personbil køre ind og ud af vognbanerne på Industribuen. Undervejs ramte bilen også autoværnet flere gange.

Føreren viste sig at være en 26-årig mand fra Frederikssund Kommune. Han er nu sigtet for narkokørsel, besiddelse af euforiserende stoffer og besiddelse af en ulovlig kniv.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi døgnrapport den 9.3.

Spritbilist kørte gennem hæk og endte i have

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. En 25-årig mand fra Middelfart Kommune er sigtet for spirituskørsel efter et uheld søndag aften i Gelsted.

Ifølge Fyns Politi skete uheldet klokken 19.45 på Dyregårdsvej, hvor bilen kørte gennem en hæk og endte i en have.

Den 25-årige mand er både sigtet for spirituskørsel og for at køre i frakendelsestiden.

Der var umiddelbart ingen personskade i forbindelse med uheldet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi døgnrapport den 9.3.

Tysk møbelproducent klar til messe i Fredericia

Af
Mille Dyhrberg
-
0

BUSINESS. Den tyske møbelproducent Himolla gør sig igen klar til at møde den skandinaviske branche, når MESSE C Furniture Fair løber af stablen i Fredericia til april.

Den bayerske virksomhed, der har base nær München, har produceret møbler siden 1948 og er i dag en af Tysklands største producenter. Den 26.-29. april kan danske og skandinaviske møbelhandlere møde virksomheden på fagmessen i Fredericia.

Ifølge Karsten Vinther, der sammen med sin hustru Charlotte driver koncernens danske agentur fra Brabrand, er det især funktionsmøblerne, der kendetegner producenten.

»Himolla er kendt for holdbare møbler i tysk kvalitet, og så er de ikke mindst kendt for deres funktionsmøbler – stole, lænestole og sofaer med indbyggede funktioner.«

Han peger på, at funktioner i dag fylder meget i salget.

»Omkring 90 procent af vores salg af stole i dag er med funktion; med motor, elektrisk nakkestøtte, elektrisk fodskammel, løft, så man kan blive hjulpet ud af stolen, og så videre. Vi har også et segment direkte rettet mod folk med særlige behov – seniorer, folk med funktionsnedsættelser etc.«

På messen vil virksomheden også vise løsninger, der er udviklet til forskellige kropstyper og højder.

»Vi har stoleserier, som vi præsenterer på messen, som fås i op til otte forskellige størrelser. Så uanset om man er 1,60 meter eller over to meter høj, så har vi stolen, der kan passe – og det gælder også kunder i den høje vægtklasse.«

Både Karsten og Charlotte Vinther samt medarbejdere fra fabrikken i Sydtyskland deltager på standen under messen.

»Vi havde en rigtig god messe sidste år – en hyggelig, intim messe med et virkelig godt, professionelt setup og godt besøgt. Vi forventer, at endnu flere møbelhandlere i år har fået øjnene op for, at Furniture Fair er en begivenhed, man ikke vil undvære – også med tanke på, at vi er endnu flere udstillere end sidst, og at vi er samlet i én messehal denne gang.«

MESSE C Furniture Fair i Fredericia finder sted fra den 26. til 29. april 2026.

Vi har skabt et A- og B-hold i sundhed, som vi skal have fjernet

Af
Karina Lorentzen Dehnhardt
-
0

Danmark er et af verdens rigeste lande. Alligevel har vi accepteret, at adgangen til tandlæge i vidt omfang afhænger af pengepung. Det betyder en voksende ulighed i danskernes tandsundhed. Det er en sundhedsudfordring, som vi ikke længere kan ignorere.

Ifølge Tandlægeforeningen vokser den sociale ulighed i tandsundheden, og vi har i praksis fået et A- og B-hold. Lavindkomstgrupper og kortuddannede går sjældnere til tandlæge, og undersøgelser blandt 3F’s medlemmer viser, at næsten hver tredje har undladt at gå til tandlæge af økonomiske årsager. Det betyder flere ubehandlede huller, flere smerter, dårligere livskvalitet og ikke mindst en bekymring om regningen næste gang man skal til tandlægen.[1]

Men det stopper ikke her. Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at børn, der har dårlige tænder, oftere får hjerte- og kredsløbssygdomme, når de bliver voksne. Her er risikoen meget højere end hos børn med sunde tænder. Forskerne mener, at betændelse i munden, for eksempel hvis man har tandkødsbetændelse i lang tid, kan påvirke kroppen og være med til at gøre en syg senere i livet.[2]

Vi skal holde op med at tænke tænderne, som sin egen selvstændige del af kroppens sundhed. Tænderne ikke kun til at kunne tygge sin mad eller have et pænt smil. Munden er en del af resten af kroppen, hvor det har alvorlige konsekvenser hvis man går med betændelse i munden i lang tid. Det påvirker resten af ens krop. Derfor er det vigtigt at passe sine tænder – ikke kun for tænderne skyld, men for helbredet generelt. Og det skal vores velfærd dække.

At tændernes sundhed hænger uløseligt sammen kroppens ve og vel bliver understøttet af international forskning, der viser, at god tandplejeadfærd og regelmæssige tandlægebesøg er forbundet med lavere risiko for alvorlige hjerte-kar-sygdomme. Personer, der får forebyggende tandrensning mindst én gang årligt, havde i undersøgelsen 14 procent lavere risiko for alvorlig hjerte-kar-sygdom. To daglige tandbørstninger var forbundet med 9 procent lavere risiko. Tænder er altså ikke bare kosmetik.[3] Det er folkesundhed og et sted, hvor uligheden i vores samfund er størst.

Når vi accepterer høj brugerbetaling på tandpleje, accepterer vi, at forebyggelse bliver et spørgsmål om privatøkonomi. Det er en kortsigtet prioritering. For ubehandlede tandproblemer udvikler sig. De bliver dyrere at behandle, både for den enkelte og for sundhedsvæsenet. Og når dårlig tandsundhed hænger sammen med alvorlige sygdomme senere i livet, er det ikke blot et individuelt problem, men et problem vi skal løse i samfundet.

Vi har i Danmark truffet en grundlæggende beslutning om, at sundhed skal være en del af vores fælles velfærd. Derfor betaler vi ikke ved kassen på sygehuset og derfor har vi gratis lægehjælp. Har man en brækket fod kan vi få den fikset gratis, men hvis du knækker tanden skal du betale. Den fordeling giver ikke mening.

Det kalder på en ændring i vores velfærdsmodel.

For når vi ved, at tandsundhed hænger sammen med social ulighed, og hvis vi ved, at den hænger sammen med risikoen for alvorlige sygdomme, så er det politisk ansvar at reagere.

Det handler ikke om at gøre alt gratis fra den ene dag til den anden. Men det handler om at tage et klart valg. For er det rimeligt, at tandpleje fortsat skal være et område med massiv egenbetaling eller skal vi gøre det til en del af det offentlige sundhedsvæsen?

En model kunne være gradvist at reducere brugerbetalingen på de forebyggende behandlinger. En anden kunne være at målrette fuld dækning til lavindkomstgrupper og kronisk syge. Fælles for løsningerne er, at de anerkender tandsundhed som en del af den samlede sundhed.

For konsekvenserne er i dag tydelige. Dem med færrest ressourcer har dårligere tænder. De går sjældnere til tandlæge. Og de har større risiko for alvorlig sygdom senere i livet.

Det er ikke kun et spørgsmål om smerter og tyggefunktion. Det handler om at man ikke skal gå og være bekymret næste gang man skal til tandlægen. Det giver lighed i vores sundhed.

Jeg mener, at vi skal være et samfund, hvor sundhed ikke skal afhænge af ens konto, og hvor vi bliver bedre til at forebygge. Derfor vil jeg arbejde for at rette op på de områder, hvor uligheden er vokset.

Tænderne er en del af kroppen. Det burde vores sundhedspolitik også afspejle.

[1] https://www.tandlaegeforeningen.dk/til-pressen/nyheder-og-pressemeddelelser/nyheder/2021/den-sociale-ulighed-i-taenderne-vokser/

[2] https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2026/02/boern-med-daarlig-tandsundhed-har-oftere-hjerte-kar-sygdomme-som-voksne/

[3] https://www.tandlaegebladet.dk/nyheder/2019/tb8/ny-viden-god-tandplejeadfaerd-mindsker-risikoen-for-alvorlige-hjerte-kar-sygdomme/

Fredericia er blandt landets hurtigste til at godkende en byggetilladelse

Af
Andreas Andreassen
-
0

Vil du bygge hus i Fredericia Kommune, behøver du ikke vente længe. I gennemsnit tager det kun 13 dage at få godkendt en byggetilladelse – og det placerer Fredericia blandt de absolut hurtigste kommuner i hele landet.

Det viser nye tal fra DI Byggeri, der hvert år opgør ventetiderne på byggetilladelser i alle landets 98 kommuner. Tallene måler den reelle sagsbehandlingstid fra det tidspunkt, hvor kommunen har modtaget alle nødvendige oplysninger i sagen.

Fredericia har ikke bare klaret sig godt i år. Fra 2024 til 2025 er ventetiden faldet markant fra 22 dage til 13 dage, hvilket svarer til en forbedring på næsten halvdelen. Det er en udvikling, som DI Byggeri fremhæver som en af de mest positive i regionen.

»Vi oplever generelt en god udvikling i kommuner som Fredericia, Aabenraa, Vejen og Haderslev, hvor ventetiderne er blandt de laveste i landet. Det betyder, at byggeprocessen kan komme hurtigere i gang, hvilket er til glæde for både erhvervsliv og private bygherrer,« siger Michael Mathiesen, bestyrelsesleder for DI Byggeri Sydjylland.

Kolding og Vejle ligger begge på et fornuftigt niveau, men ikke i samme liga som Fredericia. I Kolding tager det i gennemsnit 25 dage at få behandlet en byggetilladelse mod 20 dage året før. I Vejle er ventetiden steget fra 30 dage til 34 dage. Begge kommuner er altså gået i den forkerte retning, men holder sig stadig under landsgennemsnittet på 56 dage.

Sydjylland er samlet set den landsdel i Danmark, der er hurtigst til at behandle byggesager med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på blot 26 dage. Til sammenligning tager det på Fyn i gennemsnit 70 dage, og i Sjælland og Lolland-Falster er situationen endnu mere udfordrende.

Fanø skiller sig dog markant ud i det ellers velsmurte sydjyske billede. Her skal man i gennemsnit vente 102 dage på en byggetilladelse – en fordobling fra 56 dage i 2024. Det er den største stigning i regionen og placerer Fanø i en anden kategori end de øvrige sydjyske kommuner.

»Det er tydeligt, at der er store forskelle på ventetiderne i Sydjylland, hvor Fanø skiller sig markant ud i forhold til de øvrige kommuner. Det understreger, at der er potentiale for forbedringer, så ventetiden også på Fanø kan bringes ned på niveau med nabokommunerne,« siger Michael Mathiesen.

Det nationale billede er todelt. For tredje år i træk er den gennemsnitlige ventetid på en byggetilladelse faldet på landsplan, så det i 2025 i gennemsnit tager 56 dage at få behandlet en byggesag. Men faldet dækker over en skæv udvikling: I 60 af landets 98 kommuner er ventetiden faktisk steget fra 2024 til 2025. Det nationale fald skyldes primært drastiske forbedringer i ganske få kommuner – særligt Slagelse, der reducerede sin sagsbehandlingstid med 245 dage på et enkelt år, og Bornholm, der faldt med 108 dage.

Ser man på de absolutte yderpunkter på landsplan, tager det blot to dage at få en byggetilladelse i Vallensbæk Kommune, mens man i Frederikssund Kommune skal vente 200 dage. Der er med andre ord mere end et halvt års forskel på den hurtigste og den langsomste kommune i Danmark.

Fyn er den landsdel, der har haft den mest bekymrende udvikling. Her er den gennemsnitlige ventetid steget fra 59 dage i 2024 til 70 dage i 2025. Middelfart Kommune er gået fra 62 til 92 dage, og Odense Kommune fra 63 til 89 dage. I den positive ende finder man Nordfyns Kommune, der har reduceret sin ventetid fra 126 til 37 dage, og Ærø, der er faldet fra 65 til 31 dage.

Tallene viser også, at det primært er boligbyggeriet, der trækker i den rigtige retning. Antallet af byggesager om enfamiliehuse og etagebyggeri med boliger er steget, og sagsbehandlingstiderne i disse kategorier er faldet. Det tolkes som et tegn på, at boligbyggeriet er ved at komme sig efter en periode med høje renter og byggeomkostninger. Modsat er ventetiden på byggetilladelser til erhvervsbyggeri steget – for industri- og lagerbygninger fra 58 til 61 dage og for erhvervsetagebyggeri fra 65 til 67 dage.

DI Byggeris analyse peger på, at antallet af sager ikke i sig selv forklarer, hvorfor nogle kommuner er langsomme. Der er ingen tydelig sammenhæng mellem sagsmængde og sagsbehandlingstid, hvilket ifølge organisationen tyder på, at de langsomste kommuner har et reelt forbedringspotentiale.

For Fredericia er budskabet i år klart: Kommunen leverer en af landets hurtigste og mest erhvenligsvenlige byggesagsbehandlinger. Det er en konkurrencefordel, når virksomheder og private skal beslutte, hvor de vil bygge.

Kilde: DI Byggeri, marts 2026. Tal er opgjort af Kommunernes Landsforening og beregnet af DI.

Mens de store debatter handler om økonomi og forsvar, samler Dansk Blindesamfund otte kandidater om det andet

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

POLITIK. Økonomi, forsvar, klima. Det er de temaer, der har præget valgkampens store debatter på DR og TV 2. Men for de hundredtusindvis af danskere, der lever med et handicap eller er afhængige af et velfungerende socialsystem, handler valget om noget andet.

Det er baggrunden for, at Dansk Blindesamfund har inviteret otte kandidater fra Sydjyllands Storkreds til debat på Fuglsangcentret i Fredericia onsdag aften. »De kandidattest vi så på daværende tidspunkt tog ikke så meget stilling til socialpolitik,« siger Nicholas Caron, lokalpolitisk konsulent for Dansk Blindesamfund.

Otte partier, én aften

Til debatten møder følgende op: Astrid Fogh (Alternativet), Jon Rasmussen (LA), Jens Schou (Konservative), Karina Adsbøl (Danmarksdemokraterne), Lasse Hildenberg (Venstre), Maria Radoor (Socialdemokratiet), Ina Juul Jensen (SF) og Morten Held (Moderaterne).

Debatten modereres af Dansk Blindesamfunds landsformand Diana Stentoft, der vil spørge kandidaterne, hvordan de konkret vil arbejde for bedre vilkår på handicap- og socialområdet — herunder adgang til uddannelse, beskæftigelse og hjælpemidler.

Blandt de konkrete spørgsmål er fremtiden for ledsageordningen, der blev forlænget i 2026, men hvis videre skæbne efter 2027 endnu er uafklaret. »Vi har selvfølgelig nogle særinteresser, men det behøver ikke at være snævert,« siger Nicholas Caron. »Det handler om handicappolitik og de svage i samfundet, og på den måde er det egentlig ret bredt. Alle er velkomne, også dem der ikke nødvendigvis har en direkte tilknytning til blindeområdet, men som bare er interesserede i socialpolitik,« understreger han.

Dialog frem for taler

Nicholas Caron forventer en aften med åben debat snarere end politiske taler. »Vi vil meget hellere i dialog og debat. Der bliver god tid til, at publikum kan stille spørgsmål til politikerne,« slutter han.

Debatten livestreames på Zoom og optages på lyd til efterfølgende brug. Der er 50 fysiske pladser, og deltagelse er gratis. Tilmelding sendes til nicholas.caron@blind.dk.

Skarpt træk af FHK’s ledelse

Af
Patrick Viborg
-
0

Fredericia Håndboldklub har truffet et klogt valg. Ansættelsen af Mathias Madsen som ny cheftræner fra sommeren 2026 er ikke bare et fornuftigt træk – det er et træk, der vidner om, at klubben ved, hvad den leder efter.

FHKs ledelse og direktør Thomas Renneberg-Larsen har ikke altid været fri for kritik, og noget af den har med rette ramt sit mål. Men denne gang skal roret drejes den anden vej. Ansættelsen af Mathias Madsen er en beslutning, der fortjener ros – ikke forbehold.

Ja, Madsen blev fyret i Skjern. Men det er let at glemme, hvad han nåede at udrette, inden det skete. Han hentede bronze og sølv til Skjern Håndbold i Herreligaen og nåede kvartfinalen i European League. Det er ikke resultater, der falder i skødet på hvem som helst. De kræver en træner, der kan få et hold til at præstere, når det virkelig gælder – i slutspillet, på de store scener, når presset er størst. Det har Madsen bevist, at han kan.

Og det er netop dér, signingen giver god mening set i lyset af FHKs ambitioner. Fredericia Håndboldklub vil ikke bare overleve i ligaen – holdet vil være med i toppen. Så er det ikke nok at hente en træner med potentiale og lovende takter. Man har brug for en, der allerede har leveret på det niveau, man stræber efter. Madsens meriter fra Skjern er et konkret bevis på, at han kan løfte et hold til medaljer, og den erfaring er guld værd for en klub med store ambitioner.

I håndboldmiljøet er han da også at betragte som en af de mere talentfulde trænere i sin generation. En mand med fødderne plantet på jorden, en klar plan og et ry for at arbejde grundigt og metodisk. Han er ikke den type, der ankommer med et færdigt system, som spillerne bare skal tilpasse sig. Han lytter, han inkluderer, og han bygger et hold indefra.

Det er her, ansættelsen af Madsen for alvor giver mening i en FHK-kontekst. Under Gudmundur Gudmundsson oplevede klubben en periode, hvor det handlede om at tilpasse alt efter træneren. Et stærkt koncept, ingen tvivl om det – men også en tilgang, der ikke efterlod meget plads til den enkelte spiller. Det har været anderledes under det midlertidige trænerpar Jesper Houmark og Michael Wollesen, og nu ser det ud til, at klubben bevidst har valgt en træner, der bygger videre på den mere inkluderende linje.

Madsen er heller ikke en træner, der blot har teori og taktik på papiret. Han har selv spillet på højeste niveau og ved af egen erfaring, hvad der kræves af en håndboldspiller i en ligasæson. Den erfaring er uvurderlig, når man skal kommunikere med og udvikle en trup, der selv befinder sig i de samme situationer.

Med Mathias Madsen i spidsen fra sommer ser Fredericia Håndboldklub ud til at have fundet en træner, der matcher klubbens ambitioner – og som gør det på en måde, der ikke kræver, at hele organisationen drejer rundt om ham. Det er præcis den type leder, FHK har brug for nu. Og den beslutning skal Thomas Renneberg-Larsen og resten af ledelsen have credit for.

1...767778...974Side 77 af 974