Borgmester forsvarer Tråden trods borgerkritik

0

Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen (A), forsvarer den store investering på 13,769 millioner kroner i Tråden og understreger, at det er et nødvendigt skridt for at skabe et samlingspunkt for byens unge og samtidig bidrage til byens vækst.

Projektet, der skal åbne den 20. juni 2025, har dog ikke undgået kritik fra flere borgere, som har henvendt sig til Middelfart AVISEN og udtrykt bekymring over den store økonomiske satsning. Johannes Lundsfryd forsvarer beslutningen.

– Vi har længe haft et ønske, særligt fra vores unge mennesker, om at der skal være et sted, hvor de kan være. Og der kommer en del af Tråden, især i selve ungemiljøet, hvor vi ansætter en ungekoordinator, som skal hjælpe med at skabe liv og aktivitet, siger Lundsfryd.

Flere borgere har reageret på den store investering i Tråden og undrer sig over, om det er den rigtige prioritering, når der er pres på andre områder som velfærd og børnepasning. De mener, at pengene kunne være brugt bedre på områder, der har en mere direkte og varig effekt på borgernes hverdag. Kritikken går især på, at man kunne have brugt de afsætte midler på velfærdsområder.

På trods af kritikken mener borgmesteren, at Tråden er et nødvendigt skridt i udviklingen af Middelfart.

– Vi har en filosofi om, at vi starter med at skabe liv, og så kan vi bygge boliger og andre faciliteter op omkring det. Det handler om at gøre området rart for mennesker at være i – med koncerter, udstillinger og andre aktiviteter, forklarer Lundsfryd.

Han fremhæver, at Tråden skal være et sted, hvor unge kan mødes og skabe fællesskaber, samtidig med at det skal tiltrække folk fra hele kommunen og ikke kun Middelfart.

– Det er et sted, hvor folk kan komme og være en del af et fællesskab, og det er det, vi har hørt efterspørges, tilføjer han.

Et andet punkt, der har vakt diskussion, er, at Tråden kun er planlagt at være et midlertidigt projekt i tre år. Dette er noget, der har skabt undren blandt nogle borgere, som spørger sig selv, hvorfor et projekt med så stor en økonomisk satsning ikke er permanent fra starten.

– Vi tager ét skridt ad gangen. Efter tre år vil vi vurdere, om det giver mening at fortsætte eller gøre det permanent. Vi skal først se, om det har den ønskede effekt, og om det giver mening økonomisk, siger Lundsfryd.

Lundsfryd understreger, at Tråden ikke kun er et kommunalt initiativ, men et projekt, der er støttet af både lokale borgere og erhvervslivet.

– Der er mange, der har været involveret i det her projekt, og vi har fået støtte til det fra både private aktører og borgere. Det er et fælles projekt, der handler om at skabe noget, som alle kan bruge, siger Johannes Lundsfryd.

700 arbejdspladser og en ny bydel

En vigtig del af Tråden-projektet er den overordnede udvikling af området, hvor Østergaard er i gang med at etablere op mod 700 arbejdspladser. Ifølge borgmester Johannes Lundsfryd er dette et centralt element i at skabe et livligt og bæredygtigt område.

– Når vi ser på, hvordan Østergaard er ved at etablere op mod 700 arbejdspladser, så bliver det jo en lille bydel. Det er nødvendigt at skabe noget liv der, og det er det, vi gør med Tråden, forklarer Lundsfryd.

Han ser det som et skridt mod at gøre området til et attraktivt sted for både erhvervsliv og borgere.

– Vi starter med at skabe liv, og så kan vi bygge boliger og andre faciliteter op omkring det. Det handler om at gøre området rart for mennesker at være i – med koncerter, udstillinger og andre aktiviteter, sige Johannes Lundsfryd.

Lundsfryd understreger, at Tråden ikke kun skal være et kulturelt samlingspunkt, men en integreret del af den nye bydel, der langsomt vil udvikle sig omkring arbejdspladserne.

– Det er et sted, hvor folk kan komme og være en del af et fællesskab, og det er det, vi har hørt efterspørges, slutter Johannes Lundsfryd.

Læs også

Politiker sætter spørgsmålstegn ved Tråden

0

Med en investering på 13,769 millioner kroner i Tråden-projektet har Middelfart Kommune sat gang i et ambitiøst kulturinitiativ. Men for flere borgere – og politikere som Jonas Jensen fra Danmarksdemokraterne – rejser spørgsmålet sig, om pengene ikke kunne være brugt bedre. Med behov for investeringer i velfærd og uddannelse virker det for nogle uforståeligt, at kommunen prioriterer et projekt, som måske kun vil have en midlertidig effekt, fremfor at styrke de eksisterende velfærdsordninger.

Middelfart Kommune har godkendt et økonomisk beløb på 13,769 millioner kroner til etableringen af Tråden, der er et multifunktionelt samlingspunkt, som åbner den 20. juni 2025. Tråden skal bestå af tre ombyggede haller og tilbyde et ungemiljø, en eventhal til koncerter og aktiviteter, samt et område med streetfood og bryggeri. Selvom projektet har potentiale til at bidrage til byens udvikling, har det også vakt bekymring blandt flere borgere, som undrer sig over, om et så stort beløb er godt givet ud – især i lyset af andre presserende behov.

Flere borgere har henvendt sig til Middelfart AVISEN for at udtrykke deres undren over, at kommunen afsætter så store midler til et projekt som Tråden, når der stadig er mange behov på velfærdsområdet. For mange virker det uforståeligt, at 13 millioner kroner skal bruges på et kulturelt samlingspunkt, der måske ikke har en varig effekt, mens ældrepleje, børnehaver og andre velfærdsområder stadig står overfor økonomiske udfordringer.

Mange stiller spørgsmål ved, om pengene ikke kunne have været brugt bedre andre steder. “Hvorfor bruge så mange penge på noget, der måske ikke bliver en langsigtet løsning, når vi har behov for flere ressourcer til f.eks. plejehjem og skoler?” lyder et af de spørgsmål, som flere borgere har stillet. Bekymringen går på, om det er det rigtige tidspunkt at investere i et projekt som Tråden, når der er så mange andre områder, der har brug for økonomisk støtte.

Jonas Jensen fra Danmarksdemokraterne deler denne bekymring. Jensen understreger, at han godt kan forstå borgernes skepsis over for projektets økonomi. Han påpeger, at det virker som en stor investering i noget, der kun er forventet at gå i nul økonomisk efter tre år – og det, hvis de forventede indtægter fra lejeaftaler og events overhovedet bliver indfriet.

– Jeg forstår godt borgernes bekymring. Når vi ser på velfærdsområderne, som ældrepleje og børnehaver, hvor vi har brug for investeringer, virker det svært at retfærdiggøre en så stor udgift til et projekt, som måske ikke har langvarig værdi. Der er en risiko for, at vi om tre år står tilbage med et projekt, der ikke har levet op til forventningerne, og som ikke har givet det afkast, vi håbede på, siger Jonas Jensen.

Middelfart Kommune har godkendt et økonomisk beløb på 13,769 millioner kroner til etableringen af Tråden, et multifunktionelt samlingspunkt, som åbner den 20. juni 2025. Tråden skal bestå af tre ombyggede haller og tilbyde et ungemiljø, en eventhal til koncerter og aktiviteter, samt et område med streetfood og bryggeri. Selvom projektet har potentiale til at bidrage til byens udvikling, har det også vakt bekymring blandt flere borgere, som undrer sig over, om et så stort beløb er godt givet ud – især i lyset af andre presserende behov.

Jensen er skeptisk overfor de økonomiske forventninger til Tråden. Kommunen håber på at gå i nul på projektet, men for Jensen er det ikke nok.

– Hvad hvis huslejeindtægterne ikke bliver som forventet? Hvad hvis det ikke tiltrækker nok folk? Så har vi 13 millioner, der måske er spildt, siger Jensen.

Han mener, at kommunen risikerer at stå tilbage med et økonomisk tab, hvis Tråden ikke lever op til forventningerne.

– Vi skal være realistiske. Hvis vi bruger 13 millioner, så skal vi sikre os, at vi får noget varigt ud af det. Ellers kunne pengene have været brugt bedre på f.eks. velfærd, forklarer Jonas Jensen.

Jensen peger på, at Tråden måske kun vil have en kortvarig effekt, og at projektet kan ende med at være økonomisk risikabelt på længere sigt.

– Er det værd at satse så meget på et projekt, der måske ikke bliver der om tre år? Vi bør tænke langsigtet og sikre, at pengene ikke går til noget, vi senere skal lukke ned, siger Jonas Jensen.

Han understreger, at kommunen bør fokusere på projekter, der giver en varig effekt.

– Pengene kunne måske have været brugt bedre på områder, der direkte påvirker borgerne – på velfærd og uddannelse, der kan gøre en konkret forskel nu, slutter Jonas Jensen.

Vil du være en del af Kolding Kulturnat? Tilmeldingen er åben nu

0

Foreninger, virksomheder og kulturaktører, der ønsker at være en del af Kolding Kulturnat 2025, kan nu sikre sig en plads til byens største kulturelle begivenhed. Tilmeldingen er netop åbnet, og arrangørerne håber på stor opbakning fra både nye og tidligere deltagere.

Kulturnatten finder sted fredag den 29. august fra kl. 16.00 til midnat og samler hvert år omkring 50.000 gæster i Kolding midtby. Arrangøren, Kultur og Event i Kolding Kommune, opfordrer aktører til at byde ind med aktiviteter og oplevelser, der kan være med til at forme aftenen.

En begivenhed skabt af deltagerne

Projektleder Christine Odderskov fra Kultur og Event understreger, at Kulturnatten afhænger af de mange bidrag fra foreninger, kulturinstitutioner og frivillige.

– Kolding Kulturnat eksisterer kun, fordi aktører, frivillige foreninger, organisationer, restauratører og kulturinstitutioner bidrager med aktiviteter. Uden dem – ingen Kulturnat. Eller i hvert fald en meget lille en, siger hun.

En af de populære aktiviteter fra tidligere år, Dansegulvet på Akseltorv, vender tilbage i år. Sidste år var det ikke kun danseskoler og foreninger, der optrådte – publikum blev også inviteret med ud på gulvet.

Stort udvalg af aktiviteter

Programmet for Kulturnatten dækker et bredt spektrum af oplevelser, og der er mange måder at deltage på. Udover musik og dans kan foreninger og organisationer tilmelde sig under Sport og Bevægelse, der samler aktører inden for motion og aktivitet. Der er også mulighed for at arrangere events på egen adresse eller oprette en stand i byens rum.

– Kodeordet er aktivitet. Om det er ansigtsmaling, smagsprøver, tovtrækning eller noget helt andet, er op til aktørerne. Vores mål er at give gæsterne en uforglemmelig aften fyldt med oplevelser, siger Christine Odderskov.

Deltagelsen er gratis, men efterspørgslen er stor – særligt på musikscenerne, hvor pladserne fordeles blandt de tilmeldte.

To kvinder så noget på motorvejen, de ikke glemmer lige foreløbig

0

Mandag eftermiddag blev en 23-årig mand fra Horsens anholdt på Østjyske Motorvej nær Fredericia, efter at chokerede vidner så ham onanere bag rattet – to gange. Politiet blev tilkaldt, og da de stoppede bilen, viste det sig, at manden ikke kun var optaget af sig selv. Han var også påvirket af stoffer og havde hash i bilen.

To kvinder chokerede på motorvejen

Hændelsen fandt sted omkring klokken 15.07, da en kvinde på 48 år og en yngre pige på 16 år, begge fra Hellerup, kørte på motorvejen og passerede en varebil i første vognbane. Ifølge anmeldelsen kunne de tydeligt se, at føreren sad og onanerede bag rattet.

– Det bliver de jo en lille smule krænket over, fortæller vicepolitikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.

Kvinden og pigen kørte videre, men stødte kort efter igen på varebilen, hvor manden stadig var i gang med den upassende adfærd. Det fik dem til at kontakte politiet, der hurtigt sendte en patrulje afsted.

Stoppet af politiet – var påvirket og havde hash i bilen

Politiet standsede varebilen klokken 15.35 og anholdt manden. Han blev sigtet for blufærdighedskrænkelse, men det viste sig hurtigt, at det ikke var det eneste problem.

– Derudover bliver han sigtet for at køre under påvirkning af euforiserende stoffer, fortæller vicepolitikommissæren.

Ved en ransagning af bilen fandt betjentene 10,14 gram hash samt en joint på cirka 1,9 gram, hvilket resulterede i endnu en sigtelse for besiddelse af narkotika.

Den 23-årige blev anholdt klokken 16.06 og taget med, så politiet kunne tage en blodprøve for at bekræfte, om han havde narkotika i blodet under kørslen. Han blev løsladt igen klokken 17.05, men kan nu se frem til en række sigtelser for både blufærdighedskrænkelse, narkokørsel og besiddelse af euforiserende stoffer.

Han fandt en tom lejlighed og slog sig ned – det endte ikke godt

0

Mandag aften måtte Sydøstjyllands Politi to gange rykke ud til en tom lejlighed i Dronningensgade i Fredericia, hvor en 29-årig mand uden lejekontrakt havde slået sig ned. Først blev han bortvist – men det stoppede ham ikke. Kort tid efter var han tilbage igen. Det endte i hærværk, trusler mod betjente og en tur i håndjern.

Vicepolitikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd fortæller, at politiet første gang blev tilkaldt, da en vicevært i ejendommen opdagede, at manden opholdt sig i en tom lejlighed uden lejekontrakt. Ejendommens ejer ønskede ikke at rejse en sag, men ville blot have ham smidt ud.

– De ønsker ikke den her mand straffet, de ønsker ham bare bortvist. Så det hjælper vi med, fortæller vicepolitikommissæren.

Men manden havde tilsyneladende andre planer. Klokken 19.42 ringede viceværten igen – og beskeden var den samme: Manden var tilbage i lejligheden, som om intet var hændt.

– De kontakter os igen, fordi personen igen har taget ophold i lejligheden. Og nu ønsker de ham anmeldt for husfredskrænkelse. Så er vi dernede på adressen igen, 19.42. Og der overbeviser vi ham her og sigter ham for husfredskrænkelse, siger Arno Rindahl Petersen.

Sigtelserne begynder at hobe sig op

Det, der i første omgang blot skulle have været en sigtelse for husfredskrænkelse, tog en uventet drejning, da politiet endnu en gang stod i lejligheden. Ifølge vicepolitikommissæren udviklede situationen sig hurtigt, da manden beskadigede et vandrør på badeværelset, hvilket fik det til at springe og oversvømme gulvet.

– I forbindelse med dette beskadiger personen et vandrør inde på badeværelset. Så vandrøret sprang, og gulvet blev fyldt med vand, fortæller vicepolitikommissæren.

Som følge af skaderne blev manden nu også sigtet for hærværk.

Men han var ikke færdig. Idet politiet ville anholde og sigte ham, begyndte han at fremsætte trusler mod patruljefolkene og komme med fornærmende udtalelser mod betjentene – hvilket resulterede i endnu en sigtelse.

– Så vi sigter ham for hærværk, husfredskrænkelse, trusler mod polititjenestemand og fornærmelig tiltale, siger Arno Rindahl Petersen og tilføjer, at klokken 20.11 blev manden lagt i håndjern og anholdt.

Afventer mulig fremstilling i retten

Den 29-årige blev taget med på stationen og sidder tirsdag morgen stadig anholdt. Nu skal juristerne vurdere, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

Politiet oplyser, at manden ikke har nogen kendt adresse, og det er uklart, hvorfor han tog ophold i lejligheden i første omgang.

Med sig i bagagen har han nu en række sigtelser for husfredskrænkelse, hærværk, trusler mod polititjenestemænd og fornærmelig tiltale.

Dødsfald Middelfart uge 10

0

Svend Erik Hansen
1946 – 2025

Knud Harald Olsen
1944 – 2025

Erna Glensdorf
1934 – 2025

Allan Povlsen
1956 – 2025

Lilian Ragnhild Roos
1927 – 2025

Dødsfald Fredericia uge 10

0

Steen Knudsen
1955 – 2025

Hanne Bertelsen
1944 – 2025

Magda Thomsen
1936 – 2025

FHK-profil ville meget gerne være blevet i klubben

0

Fredericia Håndboldklub står overfor en forandring til næste sæson, da den cubanske spiller Reinier Taboada bekræfter, at han ikke fortsætter i klubben efter denne sæson. Han ville gerne være blevet, da han finder både klubben og danske liga for attraktiv, men sådan skulle det ikke være.

Taboada, der har kontraktudløb til sommer, bekræfter det i et interview med TV 2 SPORT i forbindelse med transmissionen af TMS Ringsted – FHK.

– Jeg har ikke noget valg. Klubben vil ikke have mig længere. Så jeg har ikke noget valg, jeg er nødt til at forlade Fredericia, sagde Taboada til tv-stationen.

Da han blev spurgt, om han gerne ville blive i FHK, lyder svaret fra Taboada:

– Ja, det var ikke min beslutning. Jeg må finde en ny klub.

Samtidig slog cubaneren i interviewet fast, at den danske liga er meget attraktiv for udenlandske spillere. Fredericia AVISEN har forholdt den fredericianske klubs direktør, Thomas Renneberg-Larsen citaterne fra Taboada, men han vil ikke kommentere på sagen.

– Jeg har ikke nogen kommentar til hans udtalelse, siger Thomas Renneberg-Larsen.

Taboada siger direkte, at han ikke fortsætter i FHK. Kan du bekræfte det?

– Jeg kommenterer ikke på spilleraftaler, hverken den ene eller anden vej, siger Thomas Renneberg-Larsen.

Hvornår melder FHK noget ud om Tabodas fremtid?

– Jeg har ikke nogen kommentarer til noget omkring det, lyder svaret fra Thomas Renneberg-Larsen.

Selvom FHK ikke ønsker at bekræfte det, tyder alt nu på, at Taboada er på vej væk fra Fredericia. Ifølge Fredericia AVISENs oplysninger er Taboada på vej til den portugisiske storklub Benfica, men ingen af parterne har bekræftet dette på nuværende tidspunkt.

Det ser dog ud til, at FHK ikke planlægger at erstatte Taboada med en stor profil til næste sæson. Ifølge Fredericia AVISENs kilder er truppen som udgangspunkt allerede på plads.

Der er store forhåbninger om, at det svenske stortalent Pelle Segertoft kan tage en stor rolle, når han komme til klubben, og på sigt måske blive endnu bedre end Taboada. Derudover er Mads Kjeldgaard, som har haft en mindre rolle i denne sæson, også ventet at spille en større rolle næste sæson.

En anden spiller, der vender tilbage til FHK, er Arnor Vidarsson, som efter planen returnerer fra hans udlån i 2. Bundesliga-klubben Bergischer. FHK håber også på, at Malthe Hejsel, en af de unge talenter, vil udvikle sig og få mere spilletid på liganiveau i den kommende sæson.

Men det bliver altså uden Reinier Taboada, at næste sæsons trup kommer til at forme sig. I hvert fald, hvis man skal tro cubaneren selv, som nu bekræfter, at han forlader FHK.

Politiker frygter, at personangreb fortrænger politisk debat

0

Det begynder som en debat. En politiker tager ordet, fremsætter et synspunkt, lancerer et forslag. Men før argumenterne for alvor kan udfoldes, kommer modsvaret. Og det sker ikke altid med saglige indvendinger eller politisk uenighed, men kan i stedet tage form af personangreb, nedladende kommentarer og en skarp tone. Det er en udvikling, som Kirsten Hassing Nielsen, byrådsmedlem for Konservative i Fredericia, har oplevet på nærmeste hold.

– Jeg bliver jo først og fremmest rigtig trist, og så bliver jeg også vred over, at vi ikke er blevet bedre. Fordi det viser sig jo også, at udviklingen faktisk ikke er blevet bedre – tværtimod, siger hun.

Had og trusler mod politikere er ikke et nyt fænomen, og intet tyder på, at det er på retur. En ny analyse fra Trygfonden peger tværtimod på, at angrebene er en fast del af den digitale debatkultur. Hver 20. kommentar på politikeres og mediers Facebook-sider indeholder et sprogligt angreb, ofte rettet mod personen snarere end politikken, og det er altså særligt på de sociale medier, at fronterne trækkes skarpest op.

En farlig tendens

– Det er jo noget, jeg tror, at de fleste politikere oplever før eller siden. Og for nogen kan det selvfølgelig være rigtig meget. Det er jo det, den her analyse også peger på – at der er nogle politikere, som oplever det i særlig grad. Og det er måske også dem, der har nogle meget stærke budskaber, siger Kirsten Hassing Nielsen.

Det er et kendt mønster. Jo mere markant en politiker formulerer sig, jo stærkere reaktioner. Det hører med til jobbet. Men det betyder ikke, at alt bør accepteres, mener Hassing.

– For eksempel, hvis der er en politisk holdning, en politisk mærkesag om et eller andet, som man kommer ud med, og hvor man kan opleve nogle voldsomme reaktioner, og hvor det ikke handler om den politiske sag, men i stedet tangerer til at blive personligt eller decideret hadfuldt med fuldstændig unødvendige bemærkninger, understreger hun og tilføjer, at det “ofte kan have direkte skadelige konsekvenser.”

Hun har selv oplevet det i forbindelse med en sag om førtidspension.

– Jeg var ude med en sag for noget tid siden omkring førtidspensionen, hvor mit budskab var, at jeg gerne ville have genoptaget muligheden for at få nogle sager vurderet igen, fordi jeg syntes, at vi skulle kigge på det. Reaktionen fra nogle var enormt hadfuld, fordi de følte sig angrebet. Jeg synes, det er ærgerligt for den politiske debat, fordi den kan risikere at drukne i kommentarsporet, siger Hassing og tilføjer, at det naturligvis er helt legitimt at være uenig, men at det ofte ikke er det, det handler om. Snarere, tror hun, det kan skyldes, at nogen føler sig ramt og derfor reagerer, som de gør.

Tonen skærpes, når skærmen er mellemleddet

Mange har sikkert hørt udsagnet: Det ville du aldrig sige, hvis du stod over for personen ansigt til ansigt. Og tendensen bekræfter det – det er på sociale medier, at de hårdeste angreb oftest forekommer.

– Jeg har helt klart en oplevelse af, at det her foregår på sociale medier, fordi det ofte er nemt at gemme sig bag skærmen, bemærker hun.

Hun har for nyligt talt med skoleelever i Fredericia, der også har oplevet, hvordan tonen bliver mere skinger online.

– De sagde selv, at de kunne modtage nogle beskeder på sociale medier, hvor de tænkte: ‘Det her havde vedkommende aldrig sagt til mig ansigt til ansigt i klassen’.

Når det, der tidligere ville være usagt, pludselig finder vej til skærmen, bliver konsekvensen et mere råt debatklima – og det gælder ikke kun for politikere, tror Hassing.

Børn lytter til voksne – også når de sviner hinanden til

Problemet stopper nemlig ikke med dem, der aktivt ytrer sig i debatten. Børn og unge ser, hvordan voksne taler til hinanden online, og de tager det med sig.

– Jeg synes jo først og fremmest, at det er vigtigt at tale med børn om det. Det gør jeg som forælder, men det synes jeg også er vigtigt, at vi alle gør – at vi fortæller vores børn, at det ikke er acceptabelt at tale sådan på sociale medier. De er vidner til, hvordan voksne taler, og børn og unge er jo også på sociale medier. Hvis vi ikke italesætter det, sender vi samtidig et signal til næste generation om, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er, siger hun.

Og ifølge hende rækker ansvaret videre end det.

– Jeg tror, at vi skal sende et tydeligt signal, når vi tager afstand fra noget eller nogle kommentarer. Det handler både om at bruge sociale medier til at svare og gøre det klart, at det ikke er acceptabelt, men også om at tage direkte kontakt til folk. Nogle gange kan det have en effekt at række ud og sige: ‘Jeg er blevet opmærksom på den her kommentar’ og få en samtale om det. Det er selvfølgelig ikke alt, man kan eller skal reagere på, men hvis vi aldrig gør det, risikerer vi at acceptere det – og så får vi heller ikke sagt fra. 

Kan et personligt møde være løsningen?

Så hvad gør man? Skal politikere bare tåle det, fordi de er en del af det offentlige rum?

– Man kan risikere at få nogle negative tilbagemeldinger, for det skal man også kunne tåle som politiker. Men man skal også være opmærksom på, hvad det er for en retorik, jeg selv bruger. Fordi kan den også tendere til noget hadfuldt mod nogle bestemte grupper? Så kan det jo også afføde nogle hadfulde kommentarer, siger hun.

Måske ligger en del af løsningen et helt andet sted. Hassing peger igen på betydningen af den fysiske samtale – at række ud og mødes ansigt til ansigt frem for at lade ordene flyde uhindret i kommentarsporene.

– Jeg tror, at man trænger til at få det fysiske møde, det personlige møde, den personlige samtale om, hvorfor man har brug for at sende hadfulde kommentarer på sociale medier. Hvor kommer det fra? Hvad er det for et behov? Jeg tror, det kunne være en lettelse for nogen – eller en god start – at have et personligt møde, hvor man taler om det, afslutter Kirsten Hassing Nielsen.

Succesfuldt 8. marts-arrangement donerer 2.325 kr. til kvinders sundhed

0

I forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag afholdt Enhedslisten Fredericia et arrangement med fokus på kvinders sundhed. Under overskriften “Graviditet og abort – hvor er kvinden?” blev der inviteret til en formiddag med brunch, oplæg og debat om emnerne graviditet og abort. Arrangementet fandt sted lørdag den 8. marts i Kulturkasernen, hvor deltagere fik mulighed for at lære om den medicinske forståelse af graviditet og abort samt diskutere fremtiden for abortbehandling i Danmark.

Dagen bød på oplæg fra to eksperter. Katja Schrøder, jordemoder og lektor ved SDU, holdt et kritisk oplæg om den gravide krops rolle i medicinske lærebøger. Hendes præsentation “Den gravide krop uden subjekt” satte fokus på, hvordan kvindens stemme ofte er fraværende i den medicinske beskrivelse af graviditet og fødsel, og hvordan dette har påvirket både praksis og den aktuelle debat om kønsneutralt sprogbrug i abortlovgivningen.

Senere præsenterede seniorforsker og overlæge Ervin Kallfa et kort oplæg med titlen “Kvinden og abortfremtiden i Danmark”, hvor han gav et indblik i den nyeste forskning og fremtidige visioner for abortbehandling i Danmark.

Debatten var engageret, og publikum stillede spørgsmål til oplægsholderne og diskuterede sundhedssystemets rammer for kvinders valg og oplevelser i forbindelse med graviditet og abort.

Arrangementet tiltrak deltagere fra et bredt geografisk område, fra Sønderborg til Aarhus, hvilket vidner om, at kvinders sundhed og rettigheder er emner, der engagerer mennesker på tværs af landsdele.

Inden arrangementet bad Katja Schrøder om, at hendes honorar blev doneret til Maternity Foundation, der er en organisation der arbejder for bedre sundhedsforhold for gravide og fødende kvinder globalt. Enhedslisten Fredericia valgte at fordoble honoraret, og under arrangementet blev deltagerne opfordret til at bidrage. Den samlede indsamling nåede op på 2.325 kr., som nu er blevet overført til Maternity Foundations arbejd