Branden bredte sig hurtigt – nu er en beboer sigtet

0

Mandag aften måtte brandvæsen og politi rykke ud til en voldsom brand i en beboelsesejendom på Søndermarksvej i Fredericia. Branden, der brød ud omkring klokken 19.47, opstod, da en beboer ved et uheld satte ild til noget papir. Ilden fik hurtigt fat, og situationen udviklede sig så alvorligt, at hele ejendommen måtte evakueres.

Papirbrand udviklede sig hurtigt

Ifølge politikommissær Michael Schuh fra Patruljecenter Syd startede branden ved en uforsigtig håndtering af papir, der tog fat og hurtigt bredte sig i lejligheden.

– En beboer er kommet til at sætte ild til noget papir, og inden man ser sig om, så er der faktisk ild i lejligheden. Det gør, at der bliver sat et større setup i gang, hvor ejendommen bliver evakueret, fortæller Michael Schuh.

Brandvæsnet fra TrekantBrand blev hurtigt tilkaldt og gik straks i gang med at bekæmpe flammerne, mens politiet sørgede for at få beboerne ud i sikkerhed.

Sigtet for overtrædelse af beredskabsloven

Da branden var opstået som følge af uforsigtighed, har politiet rejst en sigtelse for overtrædelse af beredskabsloven mod den involverede person.

– Fordi ilden er påsat ved det, man kunne kalde uforsigtighed, så har vi faktisk lavet en sigtelse for overtrædelse af beredskabsloven, siger politikommissæren.

Han oplyser desuden, at den sigtede er under 18 år, men politiet ønsker ikke at give yderligere oplysninger om vedkommendes identitet.

Der er ikke meldinger om personskader, men den berørte lejlighed har fået væsentlige skader.

Liberal Alliance står for fairness, ikke misundelsespolitik

0

SF’s spidskandidat, Malene Søgaard-Andersen, maler et billede af Liberal Alliance som et parti, der vil tage fra de fattigste for at finansiere forsvaret. Intet kunne være mere forkert. Sandheden er, at SF’s økonomiske politik altid ender med at gøre Danmark fattigere, ikke rigere.

Liberal Alliance mener, at det danske forsvar er en kerneopgave for staten, og at vi derfor må prioritere vores midler rigtigt. Vi har i årevis spildt milliarder på ineffektive ordninger, unødvendigt bureaukrati og offentlige projekter, der ikke skaber reel værdi. Når vi foreslår reformer af dagpengesystemet, handler det ikke om at tage fra nogen, men om at sikre, at vi har råd til både et stærkt forsvar og et velfærdssamfund, der fungerer, uden at smadre dansk erhvervsliv med højere skatter.

SF’s løsning? De vil rulle skattelettelser tilbage og straffe dem, der arbejder og skaber vækst. Det er klassisk socialistisk / Stalinistisk tænkning. Når der er en regning, skal den altid sendes videre til dem, der bidrager mest. Problemet er, at det kvæler initiativ, hæmmer investeringer og i sidste ende skader samfundet som helhed.

I stedet for at være et ekkokammer af stalinisme, burde SF i Fredericia komme med konkrete bud på, hvordan vi kan styrke arbejdsmarkedet. Skal der være råd til velfærd, kræver det, at flere kommer i arbejde, ikke omfordelingsmanøvrer. Det er virksomhederne, arbejdspladserne og de produktive borgere, der finansierer velfærden, ikke SF’s ønsketænkning om evigt stigende skatter.

Danmark har allerede en af verdens højeste skatter, og alligevel mener SF, at svaret på ethvert problem er at hæve dem endnu mere.

Olsen Banden ser rødt er sjovt på film, men når SF ser rødt er den perfekte plan, at bryde ind, stjæle fra de der skaber velfæren, manipulere systemet, alt sammen med en drøm om at få fat i de store penge, som andre har skabt. Problemet? Hver eneste gang ender det i kaos, fordi virkeligheden ikke spiller med hverken Egons eller SF’s socialistiske drømme om nemme gevinster.

I Liberal Alliance kæmper vi for et Danmark, hvor det bedre kan betale sig at arbejde, hvor pengene bruges ansvarligt, og hvor vi prioriterer forsvar og sikkerhed uden at straffe dem, der bidrager mest. Det er ikke et “ideologisk korstog”, det er sund fornuft.

Poul Rand
Byrådskandidat 2025, Liberal Alliance

Tirsdagsdrengene: En frivillig indsats, der holder Fredericia Golf Club i gang

0

Klokken er 09:00 tirsdag morgen. Mens de fleste er på arbejde med løn til følge, er Tirsdagsdrengene i gang med et stykke frivilligt arbejde. I Fredericia Golf Club, hvor grønne områder kræver pleje og praktiske opgaver står på programmet, mødes en gruppe frivillige mænd, der holder klubben i gang – ikke med golfkøller, men med græsslåmaskiner, hækkeklippere og en god portion passion.

De sidder ved deres bord. Kaffen er fundet frem. Tirsdagsdrengene er i deres es.

– Jeg lavede kaffen, udbryder en af Tirsdagsdrengene med et grin. Stemningen er afslappet og fuld af varme, som om hele dagens arbejde nu er blevet belønnet med et velfortjent pusterum. Rundt om bordet sidder de andre, og kaffekoppen er det lille, men vigtige symbol på, at deres arbejde er blevet gjort med både hænderne og hjertet.

Klokken er 10:00, og Fredericia AVISEN er på besøg hos Tirsdagsdrengene. Bent Stenmann og to af de frivillige er sat i stævne, og samtalen flyder frit. Hver tirsdag er en ny dag, men kaffen og fællesskabet er det konstante element, der binder gruppen sammen, hvad enten det er efter en morgen fyldt med opgaver i den friske luft eller midt i en snak om, hvordan de kan gøre klubben endnu bedre.

Bent Stenmann er leder af gruppen og har været med i mange år.

– Jeg stoppede på arbejdsmarkedet for omkring ti år siden og kom med hos Tirsdagsdrengene, fordi jeg savnede det sociale liv, jeg havde haft på en stor arbejdsplads. Jeg har altid været vant til at være blandt mange mennesker, så det var mærkeligt pludselig ikke at skulle afsted næste morgen, forklarer han og trækker på skuldrene, som om det er den naturligste ting i verden at have fundet et nyt fællesskab blandt de andre frivillige.

En af de faster rutiner er, at dagen starter med en briefing. Bent, der er chefen, uddeleger opgaverne.

– Vi starter altid med en briefing om morgenen, hvorefter vi går i gang med dagens opgaver, siger Bent og ser ud over de andre, der er i gang med at forberede sig til dagens indsats. Der er ikke tid til at stå stille. Klubbens græsplæner skal slås, hækkene klippes, og ukrudtet skal holdes nede.

– Vi passer alle de grønne områder omkring klubhuset, forklarer han, mens han gestikulerer mod de velplejede plæner.

For Bent og de andre er det ikke kun arbejdet, der driver dem, men det sociale samvær.

– Frivillige er svære at finde i dag. Folk melder sig, men nogle gange dukker de ikke op. Så må vi tage over og få tingene til at køre, fortæller han med et skævt smil. Men det stopper ikke Bent.

– Vi griner, vi hygger os, og vi gør en forskel, siger han med et glimt i øjet, som om han ved, hvor meget værdi det har for både klubben og fællesskabet.

Søren Christensen, der også har været med i gruppen i mange år, nikker genkendende.

– Jeg meldte mig, fordi jeg gik og brokkede mig lidt over tilstanden af søerne. Så fik jeg at vide, at jeg jo selv kunne løse problemet, fortæller han med et grin. Søren har siden haft ansvaret for søerne i flere år sammen med en anden frivillig. Det er en opgave, der kræver tid og opmærksomhed.

– Det er faktisk en ret stor opgave, for der er altid noget at lave, siger Søren og kaster et blik på den nærliggende sø.

Søren understreger, at det ikke kun er arbejdet, der holder ham engageret.

– Det er et godt kammeratskab, og opgaverne bliver fordelt rigtig fint. Det handler også om at kunne gøre en forskel. Man føler, at man er med til at bygge noget op, forklarer han og ser på Bent, der har været med til at sikre, at gruppen fungerer som en enhed.

– Bent kan altid finde nye opgaver, hvis vi løber tør for ting at lave – på en god måde, selvfølgelig, tilføjer Søren.

Når arbejdsdagen er ved at være omme, og solen begynder at hænge lavt på himlen, er der ikke tid til at slappe af. I stedet samles Tirsdagsdrengene omkring en kop kaffe, et stykke brød og en kold øl. Det er den måde, de afslutter dagen på, og det er her, de virkelig kan mærke værdien af det arbejde, de har lagt i klubben.

– Vi får også tid til en kaffepause og slutter af med et stykke brød eller frokost i klubhuset, ofte sammen med en pilsner, siger Bent og smiler, som om han glæder sig til den afslappede stund.

Men for Tirsdagsdrengene er det ikke kun tirsdagene, der tæller. Mange af dem er også engagerede i andre dele af klubben, for eksempel senior- og begynderudvalget.

– Det sociale liv i Fredericia Golf Club er vigtigt, og mange af os er også engageret i andre grupper, siger Bent.

Selv om de fleste Tirsdagsdrengene er langt fra at være nybegyndere, er de ikke bange for at få hænderne beskidte.

– Vi holder os alle sammen rimelig godt, synes jeg. Flere af os spiller jo også tre gange om ugen, siger Bent og kaster et blik på Søren, der snart fylder 80.

– Jeg fortsætter, så længe kroppen tillader det, siger Søren med et smil.

Søren, der har været frivillig i klubben i mange år, understreger vigtigheden af det stærke fællesskab, der opstår, når man arbejder sammen.

– Det er det sociale, der gør det. Det er jo ikke kun for opgaverne, vi mødes. Vi snakker om alt muligt og har det sjovt. Og så kan vi se, at vi gør en forskel. Det er derfor, vi bliver ved, siger han.

Tom Kristjansen, der begyndte at spille golf som 60-årig, er også en af Tirsdagsdrengene.

– Jeg har spillet golf i 12 år. Jeg begyndte ret sent – først som 60-årig. Golf er jo en sport, man kan dyrke hele livet. Vi har spillere, der er langt over 80 år. Klubben har omkring 1100 medlemmer, og vi hjælper med at holde klubben i gang. Nogle er elektrikere og kan klare det elektriske, andre har andre færdigheder. Det vigtigste er, at man har lysten og sætter pris på det sociale samvær, siger Tom.

Som en del af gruppen bidrager Tom med sine færdigheder som elektriker, men han påpeger, at alle opgaver, store som små, er nødvendige for klubbens drift.

– Vi passer jo banen, slår græs om sommeren, trimmer og laver andet vedligehold. Nu her i vinterperioden laver vi så lidt andre ting. Jeg bidrager med det, jeg kan, og det handler mest om at holde banen pæn, siger Tom.

Der er ingen tvivl om, at Tirsdagsdrengene ikke kun er et frivilligt arbejdshold – de er en vigtig del af Fredericia Golf Clubs sjæl, og de gør en forskel hver uge. Det er en indsats, der ikke bare handler om græsslåning og vedligeholdelse, men om et fællesskab, der holder klubben i gang, og som gør det muligt for alle at få glæde af de velplejede baner og faciliteter.

Når de liberale sender regninger

0

Ovenpå den store diskussion omkring hvem der skal betale for de investeringer, som der er behov for indenfor forsvaret, så viser Liberal Alliance deres sande ansigt.

Efter Liberal Alliances opfattelse skal regningen placeres hos nogle af dem, der har mindst – nemlig de arbejdsløse.

SF har altid haft den opfattelse, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. Og det gælder også her, hvor regningen for vores allesammens sikkerhed skal betales. Regeringen kunne passende rulle de store skattelettelser tilbage, som den netop har uddelt. Disse skattelettelser går fortrinsvis til dem der har mest – altså de bredeste skuldre.

Desværre viser forslaget fra Liberal Alliance, at dette parti på ingen måde har en interesse i at mindske den økonomiske ulighed. I stedet bruges den globale usikkerhed til at sætte skub i et ideologisk korstog, hvor dem der har mindst, skal betale regningen for vores fælles sikkerhed.

Malene Søgaard-Andersen

Spidskandidat for SF til Fredericia Byråd

Hvornår blev legetøj på et bibliotek politisk interessant?

0

Der har den seneste tid været en del postyr i lokale medier på grund af legetøj i Fredericia biblioteks børneafdeling. Flere politikere har haft holdninger til, om der skal eller ikke skal være legetøj til rådighed for besøgende.

Jeg ønsker ikke at tage stilling til, om der skal være legetøj på biblioteket. Eller puder i lænestolene. Eller hvilken kaffe, der skal købes til kaffeautomaten. For det er drift og det har biblioteket ansat dygtige medarbejdere til at klare. Det er simpelthen ikke politikeres opgave at gå ind i driften af kommunale institutioner.

Biblioteket har selv forklaret, at beslutningen om legetøjet er taget, fordi der ikke kan være legetøj fremme, når børneafdelingen ikke er bemandet. Legetøjet forsvinder simpelthen. Men hvorfor er der manglende bemanding på biblioteket nogle formiddage? Er det mon fordi der ikke er råd til at bemande?

Det er ikke politikere i et byråds opgave at forholde sig til, hvordan en børneafdeling på et bibliotek er indrettet. Det er politikeres opgave at sørge for, at økonomien i de kommunale institutioner er, så de kommunale institutioner kan give borgerne det serviceniveau, de samme politikere ønsker.

Så opfordringen herfra er, at politikere i Fredericia byråd bruger kræfterne på det de er valgt til: At vedtage visioner og prioritere økonomi for kommunale tilbud. Så klarer de ansatte driften.

Kirsten Vad Knudsen
Formand for Fredericia Radikale Venstre

Voldsom brand i Sønderparken

0

Mandag aften modtog TrekantBrand en hastemelding om en voldsom brand i en lejlighed i Sønderparken, Fredericia. Klokken 19:47 blev branden meldt, og straks blev et stort antal brandfolk sendt til stedet for at bekæmpe flammerne. Branden er opstået i børneværelse.

Ifølge vores reporter på stedet er TrekantBrand massivt til stede og arbejder intensivt på at få kontrol over branden. Politi og ambulance er også ankommet til Sønderparken, hvor lejligheden, der ligger over aktivitetshuset, står i flammer.

Vores reporter fortæller samtidig, at beboerne i lejligheden er blevet bragt ud af bygningen og behandlet af ambulancepersonalet. Det fremgår dog, at situationen umiddelbart virker rolig, og ingen oplysninger om personskader er bekræftet.

Brandårsagen er endnu ikke kendt, men kilder på stedet fortæller til Fredericia AVISENs reporter, at en PlayStation kortsluttede, men det er ikke bekræftet af TrekantBrand eller Sydøstjyllands Politi endnu.

Brandfolkene kæmper med flammerne, mens en drone er blevet sendt op for at få et bedre overblik over situationen. Der er stor røgudvikling i området, og den intense røg spreder sig hurtigt. Der er også blevet rapporteret om en grim lugt i området.

Opdatering 21.36

– TrekantBrand er tilstede på Søndermarksvej i Fredericia, hvor vi har slukket en voldsom lejlighedsbrand.
Vi er i øjeblikket i gang med efterslukning og udluftning af lejlighederne & opgangen. Ingen meldinger om personskade, skriver Operationschefen på X.

Vagtchef hos Sydøstjyllands Politi Andreas Juul fortæller mandag aften til, at man ikke kender brandårsagen endnu. Politiet arbejder lige nu med at genhuse lejlighedens beboere.

Genbrugssække revner på grund af fejl

0
Foto: AVISEN

En fejl i produktionen af nogle af de nye sække som Fredericia Kommune har uddelt til borgere i efteråret 2024, betyder at sækkene revner i den ene side. Kommunen opfordrer folk med fejlramte sække til at køre til genbrug for at få byttet deres defekte sække eller købe nogle andre i et bygge- eller supermarked.

Fredericia AVISEN har modtaget flere henvendelser fra borgere, der har oplevet problemer med de skraldesække, de har fået udleveret af Fredericia Kommune. Flere borgere har oplevet, at sækkene nemt går i stykker. Siden december 2024 har Affald og Genbrug registreret henvendelser omkring defekte sække. Problemet har således været kendt af kommunen, der sidste år skiftede leverandør, men der er ikke kommet informationer ud til borgerne om problemerne.

Chefen for Affald & Genbrug, Kim Andkjær kender til sagen om defekte sække. Men Fredericia Kommune har allerede reageret på det, oplyser han. Der er kommet en ny leverandør af sække. Ifølge Kim Andkjær har virksomheden vundet opgaven på en tilbudspris på 1.103.760 kr. Andkjær oplyser, at der er tale om et problem, der er opstået, fordi nogle partier af sække, som er blevet leveret til borgerne, “ikke lever op til den ønskede kvalitet”. Andkjær understreger, at der ikke er kvalitetsfejl på alle partier sække, men at der er tale om fejl på enkelte partier. Men han kender ikke antallet af partier, der er ramt. Dermed er det kun borgerne selv, der kan konstatere, om de har fået leveret defekte sække fra kommunen.

– Det kan man opleve inden for alle brancher, at der sker fejl. Nogle af sækkene lever op til standarden, men vi har også modtaget partier, hvor kvaliteten ikke er tilfredsstillende, og de er allerede blevet leveret til borgerne. Når man producerer i stor skala, kan der ske fejl. Det betyder ikke, at hele oplaget er defekt, men der har været en fejl i en del af produktionen, som påvirker svejsningen af sækkene, forklarer Kim Andkjær.

Kommunen omdeler selv plastiksække til borgerne, og det sker med faste intervaller hvert år. Det er borgerne i Fredericia Kommune, der betaler for Affald og Genbrug, så det er ikke frivilligt, om man vil have sækkene. Siden slutningen af sidste år er der kommet flere henvendelser til kommunen om problemer med defekte sække. Andkjær forklarer, at kommunen har været opmærksom på situationen og har reageret hurtigt på henvendelserne. Men det er borgerne selv, der skal gøre noget, hvis de vil have løst problemet.

– Vi blev opmærksomme på problemet sidste år og begyndte kort tid efter at dokumentere hændelserne. Det vigtigste for os er at hjælpe borgerne og følge den proces, vi har lagt frem, siger Kim Andkjær. For at afhjælpe problemerne tilbyder kommunen to løsninger:

Borgerne, der har modtaget defekte sække, kan enten aflevere den pågældende rulle på genbrugspladsen og få en ny sæk, eller de kan selv købe en sæk i et supermarked eller byggemarked. Kim Andkjær understreger, at det ikke er et problem, der kræver en større ændring, men “er en praktisk løsning for de berørte borgere”:

– Vi tilbyder en praktisk løsning. Dem, der oplever problemer, kan bytte til nye sække hos os på genbrugspladsen eller købe dem selv. Det giver ikke mening at starte forfra med uddelingen, så vi tilbyder denne løsning i stedet for, siger han. Køber man selv sække, skal man være opmærksom på, at sækkene skal være transparente og kunne holde til mængden af affald, som dog er max 12 kg.

Han sammenligner situationen med fejl på produkter, der bliver tilbagekaldt:

– Det kunne være defekte fødevarer i supermarkeder eller LED-lyskæder med fejl. Det drejer sig også om en stor produktion, og den er allerede blevet omdelt til borgerne.

Er man ved at sortere affald, kan det godt betale sig at trække i siderne på sækken, inden man begynder at proppe pap, plastik eller haveaffald ned i denne: Når sækken revner sker det hurtigt og hele vejen ned langs siden, så man kan risikere ekstra rengøring og oprydning med de defekte sække.

Du kan se i videoen, hvordan sækkene revner, og hvor du kan tjekke om din rulle er defekt. Træk i begge sider af sækken, inden du anvender den. Hvis sækken revner nemt og uden nævneværdig modstand, har du fået en defekt rulle.

Omstruktureringen af Kobbelgården er en nødvendighed

0

Viceborgmester og medlem af Senior- og Socialudvalget i Fredericia Kommune, Susanne Eilersen (O), understreger, at der er behov for en hurtig omstrukturering af Kobbelgården for at sikre bedre forhold for både medarbejdere og beboere.

Der er allerede truffet mange politiske beslutninger om Kobbelgården i Fredericia, herunder ansættelsen af ny ledelse. En hurtig omstrukturering er dog nødvendigt for at sikre en bæredygtig fremtid for institutionen, slår Susanne Eilersen fast. Det er ikke nyt, at Kobbelgården er i søgelyset. Bostedet har længe været et omdrejningspunkt for politisk debat og kritik i Fredericia Kommune, hvor både pårørende og medarbejdere har delt forfærdelig historier.

Tiden går, og der vil gå mere tid endnu, selvom flere fredericianske byrådspolitikere har sagt til citat, at har aldrig været godt på Kobbelgården, og det bliver det nok heller ikke med den nuværende beboersammensætning, hvor borgere med forskellige udfordringer, bor side om side. Men forvaltningsledelsen kæmper videre med opbakning fra politikerne, og derfor kører sagen måneder endnu.

Susanne Eilersen er dog en af de politikere, der har en anderledes tilgang til, hvordan kommunen bør håndtere situationen fremadrettet.

Kobbelgården har skabt en del problemer i Fredericia Kommune. Hvad har I politikere fået at vide, der skal gøres med Kobbelgården?

– Vi har ikke aftalt endnu, hvad der skal gøres. Vi har haft løse samtaler. Nu er den endelige afgørelse kommet. Den skal forvaltningen afgive et høringssvar på. Der er ikke konkrete tiltag, udover, at vi har ansat to nye ledere derude, fordi en tydelig og dygtig ledelse har været et af de allerstørste udfordringer, siger Susanne Eilersen.

Susanne Eilersen erkender, at Kobbelgården har haft sine problemer, men mener samtidig, at det er vigtigt at give processen tid til at udvikle sig og fokusere på de tiltag, der er blevet sat i gang.

Fredericia Kommunes forvandling skriver i høringssvaret, at de er utilfredse med, at man har lagt så stor vægt på medarbejdernes vurdering. Er du enig i den konklusion?

– Nej, jeg mener faktisk, at man skal høre medarbejdernes vurdering. Dansk Folkeparti blev kontaktet af både nuværende medarbejdere og tidligere medarbejdere allerede i november og december 2023. Det var meget, meget foruroligende, hvad vi hørte. Derfor tog vi det op. Vi gik også i medierne med det, og det var der, at sagen begyndte. Desværre har det vist sig, at det var fuldstændig korrekt, og måske også værre end det, hvad de fortalte os, siger Susanne Eilersen.

– Vi synes, at processen har været for lang. Vi kunne godt have ønsket, at man trak af noget før, både i forhold til ledelsen, og også i forhold til de initiativer, der skulle sættes ind. Men nu er vi i gang, der er kommet ny ledelse, og dermed også nogle initiativer i forhold til medarbejderne, men vi synes altid, at det er medarbejdernes udsagn, der er de allervigtigste. Deres problematikker skal tage meget, meget seriøst og alvorligt. Man skal virkelig lytte til, fordi det er dem, der står ude ved borgerne hver eneste dag, og derfor ved de også, hvor det halter, hvis det halter, fortsætter hun.

Susanne Eilersen understreger, at det er de ansatte, der bedst kan vurdere, hvor problemerne ligger, og at deres udsagn derfor bør tages meget alvorligt. Denne tilgang er i tråd med David Gulløvs synspunkt om, at medarbejderne spiller en central rolle i at afsløre problemerne på Kobbelgården. Dog peger Eilersen på, at der nu er tiltag i gang, som skal sikre, at situationen forbedres.

– Med den turbulens, der har været på Kobbelgården, er det svært at tiltrække medarbejdere til stillinger der. Vi har fået informationer om dette på udvalgsmøder. En sådan situation fremmer ikke interessen for at søge job et sted, hvor man ikke kan ytre sig frit. Jeg er bekymret for, at det vil blive endnu sværere at finde kvalificerede medarbejdere. Medarbejdere, der har indflydelse på deres arbejdsplads og daglige arbejde, trives ofte bedre, især når der er et godt samarbejde med lederen. Et bedre arbejdsmiljø skaber også en positiv effekt, hvor folk søger hen til steder med et godt arbejdsmiljø. Jeg advarer om, at en kultur, hvor medarbejdere ikke føler, de kan udtale sig frit, kan føre til yderligere problemer, både i rekrutteringen og i arbejdsforholdene, siger Susanne Eilersen.

Hvordan tænker du, at kritisable eller problematiske forhold skal kunne komme frem, hvis man ikke appellerer til, at medarbejderne af egen fri vilje og i åbenhed kommer og fortæller om noget, de er bekymrede for?

– Det kan føre til, at små problemer på kommunale steder, som for eksempel bosteder eller plejehjem, ikke bliver taget op i tide, fordi ingen tør at komme frem med dem. Det er altid lettere at løse et problem, mens det stadig er lille, end at håndtere det, som vi ser på Kobbelgården, hvor problemerne har hobet sig op over flere år og dermed er blevet større.

Susanne Eilersen mener, at det er vigtigt at tage små problemer i opløbet, før de vokser sig større. Hun ser det som en opgave for både politikere og medarbejdere at arbejde tættere sammen for at undgå sådanne situationer fremover.

– Jeg er også klar over, at vi har vidst, at Kobbelgården har sine udfordringer, både i forhold til bygningens struktur og det faktum, at vi ved opstarten satte for mange borgere sammen med meget forskellige og komplekse udfordringer. Det har skabt problemer, da de har svært ved at bo under samme tag, og det er noget, vi er nødt til at tage hånd om

Hvordan politikerne vil reagere på Kobbelgårdens nuværende situation er stadig uklart, men Susanne Eilersen har allerede en klar holdning til, hvordan institutionen skal udvikle sig fremover.

– Jeg mener, at vi som udvalg skal begynde at omdanne Kobbelgården til noget andet end det, vi har i dag. Vi skal kigge på, hvilke borgersammensætninger der vil skabe det bedste miljø, hvor borgerne trives bedst. De borgere, der ikke trives, skal vi finde bedre løsninger for sammen med deres pårørende. Om det skal være i Fredericia eller et andet sted, må vi vurdere, men det skal være så tæt på som muligt. Vi kan ikke sidde og vente på svar. Vi skal handle, og det skal ske nu.

Læs også

Fredericia skærer drastisk i byggesagsbehandlingstiden – her er opskriften på succesen

0

Byggesagsbehandlingstiden i Fredericia Kommune er reduceret betragteligt på bare et år. Ifølge nye tal fra DI Byggeri er den gennemsnitlige ventetid blevet reduceret fra 124 dage i 2023 til blot 22 dage i 2024. Det gør Fredericia til en af de hurtigste kommuner i landet på området.

Bag det bemærkelsesværdige fald ligger en målrettet indsats for at effektivisere arbejdsgange, ændre kulturen i sagsbehandlingen og styrke samarbejdet med bygherrer og erhvervslivet.

Systematiske ændringer har skabt resultater

Jes Bøgelund, leder af Byg og BBR i Fredericia Kommune, har stået i spidsen for den omfattende omlægning af byggesagsbehandlingen. Han understreger, at de markant kortere sagsbehandlingstider ikke er tilfældige, men resultatet af en målrettet indsats, der har vendt lange ventetider og utilstrækkelig service til en effektiv og velfungerende proces. En forandring, der heller ikke havde været mulig uden ‘dygtige og engagerede medarbejdere’.

– Det er jo sådan en sum af mange ting. Vi har lavet omstruktureringer og ændret processer, men det, der har rykket mest, er, at vi har ændret hele kulturen i måden, vi behandler byggesager på. Det handler om at møde vores kunder, som jeg kalder dem, i øjenhøjde og gøre processerne mere effektive, forklarer han.

En af de centrale ændringer har været en ny organisering af arbejdet, hvor sagerne i højere grad behandles i teams frem for af enkelte sagsbehandlere.

– Vi har simpelthen lavet en omorganisering, hvor vi arbejder i teams frem for, at én person sidder med en sag alene. Det betyder, at vi kan fordele opgaverne bedre, arbejde hurtigere og samtidig sikre en høj kvalitet i sagsbehandlingen, siger Jes Bøgelund.

Varig forbedring – også for fremtiden

Selvom byggeaktiviteten i Danmark har været afdæmpet de seneste år, fastholder Bøgelund, at Fredericia Kommunes bemærkelsesværdige reduktion i sagsbehandlingstiden ikke alene kan tilskrives færre ansøgninger. Tværtimod har kommunen ekspederet flere sager i 2024 end i de foregående år, ikke mindst fordi der er blevet rettet et øget fokus på lovliggørelsessager – et område, der tidligere har været nedprioriteret.

– Noget, der ikke fremgår af statistikkerne, er, at vi i 2024 faktisk har behandlet flere sager end i de to foregående år. Det skyldes blandt andet, at vi har mange lovliggørelsessager, som ikke indgår i den her opgørelse. Tidligere blev de ikke prioriteret lige så højt, men i 2024 har vi løst mange af dem – og det arbejde fortsætter. Samlet set behandler vi altså flere sager, end vi gjorde tidligere, siger han.

For ham er der ingen tvivl: De forbedrede sagsbehandlingstider er kommet for at blive.

– Det er en varig ændring, fordi vi har fået de rette mennesker til at løse opgaven og har skabt en struktur, der fungerer. Selv hvis der skulle komme et stort opsving i byggeriet, er vi gearet til at håndtere det, fastslår han.

Tæt samarbejde med erhvervslivet har gjort en forskel

En væsentlig faktor bag succesen er også et tættere samarbejde med erhvervslivet og bygherrerne. Ifølge Jes Bøgelund har det været en prioritet at skabe en konstruktiv dialog, hvor både sagsbehandlere og ansøgere arbejder sammen om at sikre en smidig proces.

– Vi har gjort rigtig meget ud af at have en tæt dialog med både det private segment og erhvervslivet. Målet har været at finde fælles løsninger, der gør processen mere smidig. Vi har optimeret vores sagsbehandling, men det kræver også, at ansøgerne er præcise i det materiale, de sender ind. Hvis ansøgningerne ikke er gennemarbejdede, kan vi ikke behandle dem hurtigere. Det er et område, vi har haft stort fokus på at forbedre, og her har erhvervslivet været fantastisk gode til at spille med, forklarer han.

Han fremhæver samtidig, at politisk opbakning har været en vigtig faktor for at gennemføre de nødvendige ændringer.

– Og så har det været afgørende, at vi har haft en direktion og nogle politikere, der har givet os plads og rum til at lave de her forbedringer, påpeger han.

Hvad kan andre kommuner lære af Fredericia?

Fredericia er nu blandt landets hurtigste kommuner, når det kommer til byggesagsbehandling. Men samtidig er der stadig kommuner, hvor sagsbehandlingstiden er anseeligt længere. I Slagelse tager det i gennemsnit 250 dage at få en byggetilladelse – otte måneder mere end i Vallensbæk, der i gennemsnit behandler sager på blot tre dage.

Når spørgsmålet falder på, hvad andre kommuner kan lære af Fredericias tilgang, tøver Bøgelund med at give et entydigt svar. Han påpeger, at en tilsvarende forandring kræver en omfattende intern omstrukturering, som ikke blot kan implementeres fra den ene dag til den anden.

– Altså det kræver benhård ledelse og vedholdenhed. Det er ikke noget, man bare ændrer fra den ene dag til den anden, for det handler om kultur og arbejdsgange. Man skal være villig til at tage fat, også når det bliver lidt træls, siger han.

Korte ventetider giver positive tilbagemeldinger

Imens er de betydelige forbedringer i byggesagsbehandlingstiden ikke gået ubemærket hen. Jes Bøgelund fortæller, at kommunen har modtaget positive tilbagemeldinger fra både borgere og erhvervsliv, som mærker en mere effektiv og smidig sagsbehandling – en udvikling, han ser som særdeles positiv.

– Vi har jævnligt fået tilbagemeldinger fra både private og erhvervslivet, der er godt tilfredse med både servicen og den kortere sagsbehandlingstid. Og vi håber selvfølgelig, at det også kommer til udtryk, når der senere på året bliver lavet nye undersøgelser af kommunernes sagsbehandling, afslutter han.

Med et gennemsnit på 22 dages behandlingstid placerer kommunen sig nu blandt landets hurtigste, og langt under landsgennemsnittet på de 58 dage.

Ejendom steg 1,5 millioner efter ulovlig rydning – nu vil SF stramme reglerne

0

Et ægtepar fra Dons ved Kolding er blevet idømt fire måneders betinget fængsel og 100 timers samfundstjeneste for ulovligt at have ryddet 1.800 kvadratmeter mose med særlig beskyttet natur. Sagen er den første af sin slags, hvor retten har anvendt en skærpende bestemmelse i straffeloven i kombination med naturbeskyttelsesloven.

Men dommen er langt fra hård nok, mener SF’s retsordfører, Karina Lorentzen.

“Det skaber ingen respekt for naturen”

Ifølge Lorentzen sender dommen et farligt signal om, at det kan betale sig at ødelægge uerstattelig natur.

– Det er jo latterligt, at de ikke engang skal i fængsel. Det skaber ingen respekt for naturen, når det kun giver fire måneders betinget straf. Men næsten værst af alt, så skal man bare ødelægge natur, som ikke kan genoprettes, for så er den helt gratis at ødelægge. For som jeg forstår det, har de ikke modtaget et erstatningskrav, siger hun.

En del af kritikken handler om, at ægteparret ifølge vurderinger har øget værdien af deres ejendom med 1,5 millioner kroner – uden at skulle betale erstatning for de ødelæggelser, de har forvoldt.

– De må grine hele vejen til banken, for hvorfor skal man lade være med at smadre naturen, når man samtidig kan tjene 1,5 millioner kroner i en ejendomsværdistigning, siger retsordføreren.

Vil ændre loven

SF ønsker en stramning af lovgivningen på flere fronter. For det første vil partiet indføre en mulighed for, at kommuner kan kræve sagsbehandlingsomkostninger dækket af lovovertræderne. I sagen fra Dons har kommunen måttet bruge eksterne konsulenter for 100.000 kroner – en regning, der i dag betales af skatteyderne.

Derudover ønsker SF, at det bliver muligt at kræve erstatning for skader på uoprettelig natur. Ifølge gældende dansk erstatningsret kan der kun kræves kompensation, hvis en skade kan gøres op økonomisk – for eksempel som i en sag fra Skagen, hvor en klit blev fjernet. Men i tilfældet med mosen i Dons er det ikke muligt at genskabe den ødelagte natur, og derfor kan der ikke rejses erstatningskrav. Det skal ændres, mener Lorentzen.

– Naturhærværk er ikke bare en forbrydelse mod vores miljø, men en forbrydelse mod kommende generationer. Vi kan ikke tillade, at folk slipper afsted med at ødelægge vores fælles arv, og derfor foreslår vi en række ændringer af lovgivningen, påpeger hun.

Naturen som taber i retspraksis?

Sagen fra Dons rejser en bredere diskussion om, hvordan dansk lovgivning beskytter naturen. Mens nogen ser dommen som en skærpelse af tidligere praksis, mener SF, at der stadig er langt til reelle konsekvenser for naturødelæggelse.

– Det er jo helt åndssvagt, at man kan tjene penge på at ødelægge naturen, fordi det hus, man ejer, stiger i værdi. Lovgivningen er for slap og skal laves om, afslutter Karina Lorentzen.

Læs også