Hård ilddåb venter ny landstræner

-

22:59 - 14. november

Social- og Sundhedsskolen i Vejle har med støtte fra A.P. Møller Fonden, Vejle Kommune og Københavns Universitet sat et ambitiøst projekt i gang for at bringe naturen ind i undervisningen.

Med en donation på 14,3 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden er målet at styrke uddannelserne for kommende social- og sundhedsmedarbejdere og forbedre trivslen i faget. Torsdag var 200 af skolens elever samt eksterne aktører samlet for at få en status på projektet, hvor skitserne til den planlagte taghave blev præsenteret. Taghaven, som forventes færdig til sommeren 2025, vil skabe en helt ny udendørs læringsramme for eleverne.

Skolens direktør, Jacob Bro, understregede projektets vigtige mål, nemlig at styrke sundhedssektorens faglighed gennem nye måder at arbejde med naturen på.

– En af de store udfordringer, vi ofte møder, er, at vi får besked på, at vi skal gøre tingene på en ny måde, men står med følelsen af, at vi ikke kan, siger Bro og pointerer, hvordan projektet vil klæde eleverne på til at bruge naturen aktivt i omsorgsarbejdet på blandt andet plejecentre og bosteder.

Bro beskriver, hvordan det store samarbejde er nødvendigt for at sikre projektets succes:

– Sådan et projekt kan ikke lade sig gøre alene. Vi har fået økonomien på plads, men vi har også nogle gode samarbejdspartnere. For at sikre, at vi gør det rigtigt, og ikke bare gør det, vi synes, har vi Københavns Universitet med som partner. De hjælper os med at kompetenceudvikle vores undervisere, så de kan løfte opgaven, siger direktøren.

Udendørs undervisning som løft til faglighed og trivsel

For Gitte Thing, afdelingsleder på Social- og Sundhedsskolen, handler projektet om en dybere integration af naturen i undervisningen, så den bliver en naturlig del af uddannelsesforløbet for de studerende. I plenum, mens alle elever hørte det, sagde hun:

– Det handler om kompetenceudvikling. Når I som elever, der er færdiguddannede pædagogiske assistenter, sociale og sundhedshjælpere eller sociale og sundhedsassistenter, træder ud i arbejdsmarkedet, hvordan skal I så møde de beboere, borgere, børn og unge, som I kommer til at arbejde med?”

Thing påpeger, at dette projekt skal bygge videre på de praktiske erfaringer, eleverne får i undervisningen, hvor naturen vil blive en ny del af deres læringsrum.

– Vi er allerede i en uddannelse, der er meget praktisk orienteret, og vi ved, at den læring, der bliver en del af den faglige identitet, er noget, der bedst læres gennem at gøre tingene sammen, forklarer hun.

Skolen har allerede begyndt at omlægge dele af undervisningen til udendørs omgivelser, og med taghaven på plads til sommer vil store dele af undervisningen kunne finde sted udenfor. Ifølge Thing er denne tilgang med til at styrke elevernes identitet og kompetencer i fagene.

Naturens potentiale i praksis og undervisning

Der var medbragt skitser til at fortælle om det hele.

Maria Jensen, en af skolens undervisere, fortæller, hvordan projektet har ført til nye måder at undervise på. Hun forklarer, hvordan hendes elever har oprettet udendørs undervisningsrum for at tilpasse sig de miljøer, de vil arbejde i som færdiguddannede.

– Vores pædagogiske assistentelever har etableret et udendørsrum, der er indrettet indendørs, og det er med til at illustrere, hvordan vi nogle gange rykker undervisningen udendørs, fortæller Jensen og understreger, hvordan denne tilgang til undervisning gør en mærkbar forskel, både i engagement og kvalitet.

– Som underviser kan jeg mærke en stor forskel. Jeg har generelt meget engagerede elever, men jeg synes, at deres engagement og deltagelse i undervisningen er bedre, når vi er udenfor, siger Jensen og forklarer, hvordan de udendørs omgivelser skaber en aktiv form for læring.

– Når vi er udenfor, sker der noget andet. Vi er i et andet rum, og det er svært at være passiv udenfor. Når man er udenfor, deltager man mere aktivt i undervisningen.

Studerende ser muligheder i nye omgivelser

For eleverne selv er projektet både relevant og inspirerende. Julie Pedersen, en af skolens elever, ser frem til at kunne bruge naturen som en aktiv del af uddannelsen og i det fremtidige arbejde. “Det giver jo rigtig god mening i forhold til vores fag, fordi en stor del af vores arbejdsdag foregår udenfor. Så selvfølgelig skal vi også have undervisning herude. Det er jo netop derfor, der er ekstra fokus på dette projekt, og det er virkelig spændende,” fortæller Pedersen.

For Pedersen betyder projektet, at hun bedre kan forberede sig på de arbejdsmiljøer, hun vil møde i praksis.

– Jeg tænker, det bliver luksus. Det vil virkelig give et miljø, der mere ligner det, vi skal ud og arbejde i. På den måde gør det det lettere at tage læring med herfra og ud i praksis, siger hun og tilføjer, at udendørs undervisning også forbedrer fællesskab og trivsel blandt eleverne.

– Det er nemmere, klart nemmere at være udenfor. Der er flere fordele. Både i forhold til fællesskab, men også overskudsmæssigt og trivsel. Der er mange goder ved at være ude.

Med A.P. Møller Fondens støtte, Vejle Kommune som partner og Københavns Universitets ekspertise står Social- og Sundhedsskolen i Vejle godt rustet til at realisere taghaveprojektet. Når taghaven står færdig til sommeren 2025, vil den skabe en ny, udendørs læringsramme, der vil styrke både uddannelse og trivsel for skolens elever.

Region Syddanmark modtager 53 millioner til akutberedskabet

Af

-

20:54 - 14. november

Region Syddanmark har sikret sig 53 millioner kroner fra regeringens pulje til forbedring af akutberedskabet.

Pengene fra puljen skal resultere i nye og bedre faciliteter for borgerne i Region Syddanmark, og så skal de bevilgede midler fremme effektivitet og kvalitet i akutbehandlingen. Initiativerne vil omfatte en række nye tiltag, der bliver sat i værk allerede i år og fortsætter ind i 2025.

Præhospital visitationsbil i Sønderjylland

En væsentlig del af investeringen vil gå til etableringen af en præhospital visitationsenhed (PHV) i Sønderjylland. PHV-bilen bliver tilknyttet regionens fire akutsygehuse og skal bistå ved behandling i hjemmet for at reducere unødige hospitalsindlæggelser og aflaste både ambulancedriften og hospitalerne. Bilen vil være udstyret med avanceret diagnostisk udstyr, som ultralyd og blodprøvningsværktøj, der gør det muligt for paramedicinere at vurdere og behandle patienter på stedet.

– Nogle gange har patienter ikke brug for at blive indlagt, men kan modtage tilstrækkelig behandling derhjemme. Med PHV-bilerne kan vi sikre den rette behandling på det rette tidspunkt og dermed frigøre ambulancer til akutte patienter, udtaler Bente Gertz (S), formand for Præhospitalsudvalget i Region Syddanmark.

Flere uddannelsesinitiativer og længere åbningstider

Midlerne muliggør også uddannelse af flere redderelever og oplæring af det præhospitale personale til at håndtere psykiatriske patienter. Samtidig vil åbningstiden på akutbilen i Nørre Nebel blive udvidet for at sikre beredskabet i yderområderne, hvor det kan være kritisk at opretholde hurtig responstid.

Forbedringerne kommer som et led i en større strategisk indsats, hvor Region Syddanmark tidligere i 2022 også modtog midler fra en lignende pulje. Den nye bevilling bygger videre på de eksisterende projekter og giver mulighed for en endnu mere effektiv og specialiseret indsats i regionens akutberedskab.

Med bevillingen vil samtlige ambulancer, akutbiler og akutlægebiler i regionen blive opgraderet med såkaldt POCT-udstyr (Point of Care Testing). Udstyret skal gøre det muligt at foretage akutte, diagnostiske tests i ambulancerne, så patientens tilstand kan vurderes hurtigt og præcist, allerede før de når hospitalet. Samarbejdet mellem det præhospitale personale og akutmodtagelserne styrkes således, da læger på hospitalet hurtigere vil kunne afklare, om patienten kræver indlæggelse eller kan behandles på anden vis.

Ifølge Bente Gertz understøtter projekterne en vigtig transformation af sundhedsvæsenet med særligt hensyn til den voksende andel af ældre og kronisk syge borgere, som i stigende grad har behov for akutpleje.

25-årig mand sigtet i Nørre Aaby

Af

-

20:50 - 14. november

En rutinekontrol på Hovedvejen i Nørre Aaby førte onsdag til en sigtelse af en 25-årig mand fra Varde Kommune.

Ifølge Fyns Politi blev den 25-årige mand fra Varde stoppet af en patrulje klokken 19.23, og her blev han sigtet for at køre bil uden førerret.

Ved patruljens nærmere undersøgelse af manden viste det sig desuden, at han var i besiddelse af euforiserende stoffer, hvilket medførte en yderligere sigtelse. Det fremgår ikke af døgnrapporten, præcis hvilket stof der er tale om, ligesom der heller ikke er oplysninger om mængden eller vægten af det euforiserende stof, manden var i besiddelse af.

Ifølge døgnrapporten var der ikke yderligere hændelser fra Middelfart Kommune, der blev noteret onsdag.

Vil du blive røgfri i 2025 så er Middelfart Kommune klar til at hjælpe

Af

-

20:44 - 14. november

Middelfart Kommune er klar med en række tilbud til de borgere, der drømmer om at kvitte røgen og få sundere vaner i 2025.

Gennem Sundhedspiloterne kan interesserede deltage i et gratis rygestopkursus, der begynder den 9. januar og varer seks torsdage, fra klokken 14.30 til 17.00. Kurset bygger på Kræftens Bekæmpelses koncept ”Røgfrit liv” og tilbydes som gruppeforløb, men kommunen understreger, at der også findes individuelle løsninger for dem, der har brug for en fleksibel tilgang.

– Vi kan støtte og vejlede dig i valg af nikotinprodukter eller rygestopmedicin, oplyser Middelfart Kommune på deres hjemmeside og tilføjer, at kombinationen af rådgivning og rygestopmedicin, som hos Sundhedspiloterne, er en af de mest effektive måder at opnå et varigt rygestop på.

Kommunen tilbyder også hjælp til de borgere, der har udfordringer med lungesundhed, og som ønsker vejledning om sundere vaner. I anledningen af Lungedagen kan borgere med symptomer som hoste, åndenød eller hvæsende vejrtrækning tage en lungefunktionstest online eller opsøge Sundhedspiloterne for en uforpligtende samtale. Her kan man nemlig også få en snak om sine sundhedsvaner og tips til, hvordan man kan holde sine lunger sunde.

For dem, der ikke er klar til helt at stoppe med at ryge, tilbyder Sundhedspiloterne også rådgivning og støtte til at reducere forbruget.

Nørrebrogade genåbnet efter langvarigt arbejde

Af

-

20:43 - 14. november

Efter langvarige afspærringer og trafikgener kan bilister i Fredericia igen køre frit gennem Nørrebrogade hele vejen fra den nordlige del af byen og ned til rundkørslen ved Frederik den III Plads.

Vejen, der har været spærret i længere tid grundet klimatilpasningsarbejde, er nu åbnet for gennemkørsel, men arbejdet med at fremtidssikre områdets kloaksystem fortsætter i de tilstødende sideveje.

Den omfattende afspærring på Nørrebrogade har været en del af et større projekt ledet af Fredericia Spildevand og Energi A/S i samarbejde med Fredericia Kommune. Formålet har været at klimatilpasse kloaksystemet i både Nørrebrogadekvarteret og det nærliggende Vesterbrogadekvarter. De seneste år har Danmark oplevet stigende nedbørsmængder og flere intense regnskyl, som har sat landets kloaksystemer under pres. I Fredericia har det resulteret i hyppigere oversvømmelser, der har ramt veje, kældre og grønne områder – en problematik, der især rammer de ældre kvarterer, hvor kloakledningerne ikke er designet til at håndtere de store mængder regnvand, som byens veje og tage nu leder direkte ned i kloakken.

For at undgå fremtidige oversvømmelser og beskytte vandmiljøet er der i Nørrebrogadekvarteret foretaget en såkaldt semi-separering af kloaknettet. Denne metode indebærer, at regnvand og spildevand adskilles, så regnvandet ledes direkte til vandløb og søer, mens spildevandet sendes til rensningsanlægget. Ved at anlægge en ny regnvandsledning, som arbejder sammen med den eksisterende kloakledning, kan det tunge pres på kloaksystemet reduceres. Når de nye regnvandsledninger er fuldt ud implementeret, vil risikoen for oversvømmelser i området mindskes markant.

Med åbningen af Nørrebrogade er en væsentlig del af projektet afsluttet, men arbejdet fortsætter på en række sideveje, der også skal klimatilpasses. Arbejdet rykker nu til sidevejene Glentevej, Luthersvej, Spurvevej, Irisvej, Lathyrusvej, Nellikevej, Primulavej og Valmuevej, hvor der også skal udføres lignende forbedringer af kloaksystemet. Her vil Fredericia Spildevand og Energi A/S anvende den samme metode med semi-separering og opgravningsfri renoveringsteknikker for at sikre en holdbar og langtidssikret løsning.

Mens arbejdet står på i sidevejene, opfordres bilister, beboere og erhvervsdrivende til at være ekstra opmærksomme på skiltning og eventuelle midlertidige omkørsler, som kan påvirke trafikflowet i området. Fredericia Spildevand og Energi A/S understreger, at de vil forsøge at begrænse støv, støj og rystelser undervejs og vil gøre deres bedste for at tage hensyn til de mange mennesker, der færdes i kvarteret. Der kan dog ikke undgås visse gener, herunder trafikale ændringer med indsnævringer af vognbaner og ændringer i parkeringsforhold.

Projektleder hos Fredericia Spildevand og Energi A/S påpeger, at de vil samarbejde tæt med øvrige ledningsejere, så hverken elnet, vandforsyning eller telenet påvirkes af arbejdet. For at sikre beboere og pendleres overblik i det langstrakte projekt vil der desuden blive opdateret løbende information om vejforholdene på både selskabets hjemmeside og deres sociale medier. I de områder, hvor der stadig arbejdes, sikres det, at udrykningskøretøjer og renovationsbiler har uhindret adgang.

Projektet med klimatilpasning af Nørrebrogadekvarteret og Vesterbrogadekvarteret startede allerede i 2018 og er planlagt til at strække sig over 10 år. Første del af projektet blev udført i 2019, hvor rørsystemet under Indre Ringvej blev renoveret og klimatilpasset, mens et større krydsarbejde ved Vesterbrogade blev afsluttet i 2022. Siden da har arbejdet fortsat med at dække Nørrebrogade og dens tilstødende veje.

Selvom Nørrebrogade nu er åben for gennemkørsel, vil projektet kræve fortsat fokus på sidevejene i de kommende år. Med den omfattende opgradering af kloaksystemet ønsker Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand og Energi A/S at sikre, at byen er bedre rustet til de fremtidige klimaudfordringer, hvor kraftige regnskyl og skybrud forventes at blive hyppigere.

44-årig fredericianer dømt for overgreb mod mindreårige

Af

-

17:25 - 14. november

En 44-årig mand fra Fredericia er netop blevet idømt halvandet års fængsel i Retten i Kolding for overgreb mod to mindreårige piger og besiddelse af børnepornografisk materiale. Manden har taget betænkningstid i forhold til dommen.

Den dømtes forsvarsadvokat, Mie Quast, forklarer, at beslutningen om at tage betænkningstid skyldes behovet for grundigt at gennemgå dommens præmisser, inden en eventuel anke.

– Han har taget betænkningstid, mest fordi vi lige skulle have ordentlig tid til at tale sammen. Jeg mener, dommens respons er et år og seks måneder. Vi har taget betænkningstid for at få tid til at se præmisserne, inden vi tager en endelig stilling. Vi påstod frifindelse i langt de fleste forhold, så vi håbede på det resultat. Når man går ind i en sag, har man jo en idé om, hvordan det kan ende, og hvad man håber på, siger Quast.

Dommeren valgte at udmåle en lavere straf end anklagemyndighedens oprindelige påstand om et år og ti måneder. Forsvareren er tilfreds med denne reduktion, selvom det ønskede resultat var en frifindelse.

– Vi påstod frifindelse, og det var det, vi gik efter, men retten har ikke taget det til følge. De har udmålt en lavere straf, end anklagemyndigheden påstod, og det er vi selvfølgelig tilfredse med. Anklageren havde efterspurgt et år og ti måneder, forklarer Quast

Ud over fængselsstraffen skal den dømte betale 28.000 kroner i erstatning for tort til de to piger samt dække sagens omkostninger. Hans computer, der indeholdt børnepornografisk materiale, konfiskeres også som en del af dommen.

En stor del af retssagen har hvilet på de vidneforklaringer, som de to mindreårige piger og andre involverede har givet. Forsvarsadvokaten mener, at troværdigheden i vidneforklaringerne er afgørende i en sag som denne, men påpeger, at der har været modstridende udsagn, som efter hendes vurdering svækkede troværdigheden.

– Når en sag baserer sig på vidneafhøringer eller forklaringer, skal man vurdere troværdigheden, og det er klart, at jeg er enig i, at troværdigheden skal vurderes højt. Det var især de modstridende forklaringer, der blev afgivet, som gjorde, at jeg mente, at troværdigheden var svækket. Der var ikke vidner til de konkrete episoder, så det blev til en række forklaringer fra de forurettede og folk, der havde hørt om hændelserne. Det svækkede troværdigheden, og derfor mente jeg ikke, at der var nok beviser til en domfældelse, siger Quast.

Advokaten understreger, at de modstridende forklaringer ikke har noget at gøre med pigernes alder. Hun anerkender, at børn kan være troværdige vidner, men fremhæver uoverensstemmelserne som den største udfordring i sagen.

– Jeg synes ikke, det har noget at gøre med deres alder. Selvfølgelig kan børn fortælle sandheden, uanset hvor unge de er. Problemet var, at forklaringerne ikke passede sammen. De var modstridende og førte til usikkerhed. Det var ikke nødvendigvis alderen, men de uoverensstemmelser i forklaringerne, der gjorde det svært at stole på dem, siger Mie Quast.

Quast har endnu ikke haft lejlighed til at drøfte dommen i detaljer med sin klient, men forventer, at dette vil ske i løbet af næste uge. Ifølge forsvarsadvokaten er det vigtigt at gennemgå alle detaljer, før der træffes en beslutning.

– Jeg har ikke fået talt med min klient om dommen endnu, men det regner jeg med at gøre i starten af næste uge. Vi vil gerne læse dommen og præmisserne igennem, før vi tager stilling til, hvordan han skal forholde sig til den. Han vil gerne videre, men det er også vigtigt, at vi får vendt det hele, så vi er på samme side, forklarer Quast.

Afslutningsvis beskriver Quast, hvordan sagen har påvirket hendes klient følelsesmæssigt. Betænkningstiden giver ham mulighed for at bearbejde dommens konsekvenser i ro.

– Det er hektisk at stå dernede, og det er klart, at han er følelsesladet. Men vi skal lige have tid til at gennemgå alt, og vi skal sikre os, at vi forstår alle aspekter af dommen, før vi træffer en beslutning, afslutter Quast.

Personbil kørte over i modkørende spor og ramte ind i lastbil

Af

-

16:35 - 14. november

Onsdag eftermiddag klokken 13.40 indtraf et færdselsuheld på Tankedalsvej i Kolding, hvor en 19-årig mand fra Vamdrup mistede kontrollen over sin personbil. Ifølge vagtchef Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi trak personbilen pludselig over i det modkørende spor, hvor en udenlandsk lastbilchauffør, en mand på 58 år, kom kørende med en hænger.

– Af ukendte årsager trækker personbilen over i det modkørende spor, hvor lastbilen kommer kørende i østlig retning. Føreren af lastbilen opdager bilen og forsøger at undvige ved at trække over i modsatte køreretning, men her trækker personbilen tilbage, fortæller Arno Rindahl Petersen.

– Lastbilchaufføren kan ikke nå at undvige, og der sker et frontal sammenstød i det vestgående spor.

Vagtchefen understreger, at hastigheden ikke var voldsom under sammenstødet, men at den 19-årige fører af personbilen pådrog sig flere brud. Han er nu indlagt på sygehuset i stabil tilstand, dog med betydelige skader.

– Han har pådraget sig en del skader, men han er stabil og ikke i livsfare, afslutter vagtchefen.

Elevrådsformanden sætter ord på protesten

Af

-

14:52 - 14. november

Mandag formiddag var klasselokalerne på Middelfart Gymnasium & HF langt fra fyldte. I stedet havde eleverne valgt at stå sammen til en landsdækkende strejke mod regeringens reformudspil. En reform, der ifølge dem sætter fremtidige generationers uddannelsesmuligheder på spil. For Frederik Jordt, gymnasiets elevrådsformand og engageret samfundsfagselev, var strejken et kald om at sikre uddannelsernes fremtid.

– Vi ville strejke, først og fremmest for at støtte den næste generation, fortæller elevrådsformand Frederik Jordt først med en lille uro i stemmen.

– Mange af os har yngre søskende, som vil blive påvirket af reformerne, og vi tænker på, hvordan de her forslag kan gøre det svært for fremtidige elever.

Reformen er for elevrådsformanden langt fra en teoretisk diskussion for eleverne på Middelfart Gymnasium & HF. Med de nye karakterkrav vil adgangen til en gymnasieuddannelse kunne afvises ved et karaktergennemsnit under 6,0, og for Frederik betyder det, at en del af hans jævnaldrende kan se deres uddannelsesdrømme blive knust.

Og Frederik er ikke den eneste, der mærker reformens skygge hænge tungt over skolen. På gymnasiet fortæller han om, at HF-linjen tit har fungeret som et springbræt for dem, der søger vej, men endnu ikke helt har fundet den. At reformen nu foreslår en udfasning af HF, vækker ifølge elevrådsformanden uro blandt eleverne, der ser en værdifuld mulighed forsvinde.

– Hvis de fjerner HF, kan det føles som om, man siger til dem, at man ikke tror på dem, reflekterer Frederik.

Hans stemme afslører bekymringen for dem, der netop har brugt HF som en vej til at finde fodfæste i uddannelsesjunglen, og han tilføjer:

– At man ikke ser deres potentiale, fordi man fjerner den vej, de kunne vælge.

Og så er der den nye EPX-uddannelse, som regeringen har sat på dagsordenen. En uddannelse med både erhvervs- og professionsfokus, der forsøger at skabe en praktisk-teoretisk balance for fremtidens elever. Men for Frederik Jordt virker idéen lettere overflødig i forhold til EUX, der allerede kombinerer disse elementer.

– Jeg synes personligt ikke, at det giver ret meget mening, når vi allerede har EUX. Mange af os her på skolen er enige i, at det ville være meningsløst at ændre på noget, som allerede fungerer, konstaterer han.

En personlig frygt for fremtiden

Men for Frederik ser reformen ikke kun ud til at få betydning for de kommende generationer. Han ser selv med bekymring på de konsekvenser, den kan få for hans fremtidige drøm om at blive gymnasielærer. Med et løftet karakterkrav og færre elever på gymnasierne kan skolernes eksistensgrundlag svinde ind, og dermed også fremtidige arbejdspladser.

– Jeg kunne rigtig godt tænke mig at blive gymnasielærer, siger han først stille og mærker tyngden af sine egne ord.

– Så når de så vil hæve karakterkravet, betyder det jo også, at det vil ændre arbejdsmiljøet, når jeg engang kommer ud på arbejdsmarkedet. Og selvfølgelig gør det det også sværere for mig at få arbejde, hvis mange gymnasier bliver nødt til at lukke, fordi der ikke er nok elever til at holde dem i gang. Så på den måde vil reformen også kunne ændre min egen fremtid, tilføjer han.

Læreropbakning og uventet sammenhold

Da strejken først blev annonceret, var stemningen på Middelfart Gymnasium præget af usikkerhed – ville der være nok opbakning? Ville nogen deltage? Men mandag morgen bredte en beslutning sig som en bølge: flere klasser blev enige om at bakke op, og snart støttede både lærere og rektor protesten.

– De ser også, at det kan påvirke undervisningen, siger Frederik om lærerne.

– Det handler ikke nødvendigvis om, at undervisningen bliver direkte forringet, men lærerne får mindre tid til hver enkelt elev, hvis gymnasierne bliver mindre og må skære ned på lærerstaben. Det vil måske i sidste ende lægge mere pres på lærerne, der skal undervise flere klasser og har mindre tid til at gå i dybden med det, de gerne vil.

Gennem protesterne har Frederik og de andre elever fået en følelse af sammenhold, der måske for mange ikke altid er så almindeligt i den daglige skolerutine.

– Stemningen var rigtig god, fortæller han med et smil.

– Vi havde mange, der tog til København for at deltage i demonstrationerne, mens andre blev hjemme og udnyttede tiden til at lave afleveringer. Strejken gav os mulighed for at bruge dagen på noget, der føltes meningsfuldt.

For Frederik og hans medstuderende på Middelfart Gymnasium & HF var strejken i sidste ende en markering af ønsket om, at gymnasieuddannelsen fortsat skal rumme forskellige muligheder og uddannelsesveje. Elevrådsformanden betonede samtidig vigtigheden af, at fremtidens elever skal have de samme muligheder som dem, der kom før dem.

– Vi håber, at politikerne forstår, at alle gymnasier vil blive påvirket, understreger Frederik og afslutter med et opråb om at se på de unges uddannelsesfremtid med friske øjne.

– De risikerer at ødelægge en hel uddannelse for at oprette en ny. Vi er alle sammen forskellige og har brug for forskellige veje at gå, siger elevrådsformanden, mens blikket falder tilbage på skolen, hvor strejken mandag blev til.

Til sidst vil han gerne sende en hilsen til sine kammerater:

– Jeg vil gerne sige, at det var fantastisk at se så meget opbakning. Det var inspirerende at se, at eleverne på vores gymnasium virkelig tog sagen i egen hånd og blokerede dørene for at vise deres støtte til strejken. Det var fedt at se, hvordan alle stod sammen.

FHK-profil med i Danmarks VM-bruttotrup

Af

-

14:07 - 14. november