8.7 C
Copenhagen
tirsdag 11. november 2025

Rekordmange søger julehjælp i Syddanmark

0

Mødrehjælpen har netop lukket for ansøgninger til årets julehjælp og har modtaget rekordmange ansøgninger. I alt har 25.300 forældre ansøgt om hjælp til at kunne holde en jul, hvilket er flere end tidligere år, der allerede satte triste rekorder. For første gang på fem år er antallet af børn, der vokser op i fattigdom, samtidig steget, og det afspejles ifølge Mødrehjælpen, i det stigende antal ansøgere.

I år har Mødrehjælpen modtaget 25.300 ansøgninger – en stigning fra 24.000 ansøgere sidste år. Ifølge Mødrehjælpen er de stigende priser på mad og dagligvarer en af de primære årsager til, at flere familier kæmper for at få økonomien til at hænge sammen.

– Vi ser en tydelig tendens, hvor flere familier kæmper for at få råd til basale udgifter, og det afspejler sig i det store behov for julehjælp i år. Når man har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, er det udfordrende at finde plads i budgettet til julemiddag og gaver til børnene, siger Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen.

I Region Syddanmark har 6.069 familier ansøgt om julehjælp i år, hvilket gør regionen til den del af landet med det højeste antal ansøgere.

Julehjælpen som en støtte i svære tider

Mødrehjælpens julehjælp består af et kontant beløb på 550 kroner pr. barn samt adgang til socialfaglig rådgivning og netværksskabende aktiviteter i Mødrehjælpens lokalforeninger. Derudover er julehjælpen en del af en langsigtet indsats, hvor familierne tilbydes rådgivning og mulighed for at deltage i aktiviteter og fællesskaber efter jul.

– Vi er afhængige af danskernes opbakning for at kunne imødekomme det stigende behov. Julehjælpen giver familierne et afbræk i en hverdag, der er præget af økonomisk usikkerhed, siger Ninna Thomsen, der opfordrer til støtte frem til den 16. december.

Børnefattigdom er stigende

Ifølge Danmarks Statistik er antallet af børn, der vokser op i fattigdom, steget til 49.543 i 2023 – en stigning på næsten 2.400 børn sammenlignet med året før. Mødrehjælpen forklarer, at de også arbejder sammen med 20 andre organisationer om en handleplan, der indeholder 40 konkrete anbefalinger til politiske tiltag, der skal bekæmpe den stigende børnefattigdom.

Ustabilitet i byrådet efter endnu en socialdemokratisk afgang

0

Oppositionspartierne i Fredericia Byråd beklager, at den socialdemokratiske viceborgmester, Søren Larsen, trækker sig fra byrådet. De mener, at det giver ustabilitet med under et år til valget, at Larsens tunge poster skal genbesættes.

Endnu en stor nyhed har ramt fredericiansk politik. For anden gang på under et år trækker en af sværvægterne sig før valgperioden er overstået. Først var det Steen Wrist, der forlod borgmesterposten før tid, og nu trækker Søren Larsen sig også i utide. Begge politikere stod i spidsen for Socialdemokratiet under forrige valgkamp, der med nød og næppe sikrede partiet endnu en periode med borgmestermagt.

Med under et år til valget giver det en ny situation i fredericiansk politik. Søren Larsen begrunder stoppet med, at han ikke længere kan kombinere et fuldtidsarbejde hos Crossbridge Energy med byrådsarbejdet samt et skrantende helbred.

– Jeg har stor forståelse for, at Søren stopper. Det er stort set umuligt at have et fuldtidsjob ved siden af byrådsarbejdet. Jeg ønsker ham alt det bedste i det næste kapitel, han nu går ind i. Jeg er dog meget optaget af, hvem der kommer til at overtage de vigtige og tunge poster, han havde. Særligt viceborgmesterposten og posten som udvalgsformand i Senior- og Socialudvalget. Her håber jeg, at Socialdemokraterne kigger efter erfaring og kompetencer. For det fortjener Fredericia og det meget vigtige område med mange sårbare, siger Enhedslistens Cecilie Roed Schultz.

Peder Tind anerkender Søren Larsens indsats i byrådet og for Fredericia, men han påpeger samtidig, at det giver ustabilitet.

– Det er selvfølgelig 100 procent Sørens beslutning, og jeg har respekt for både det, han har bidraget med i byrådet i mange år, men også for hans valg nu. Det er hans beslutning, og den skal vi respektere. Men igen, så giver det selvfølgelig den ustabilitet, som følger med, når der skal ske udskiftninger. Det har vi jo set tidligere, blandt andet med borgmesterposten. Det er noget, vi må forholde os til. Jeg håber dog, at vi kan være med til at skabe stabilitet og ro fremadrettet, siger Peder Tind.

Måden, Peder Tind fik at vide på, at Søren Larsen trækker sig, finder han ikke tilfredsstillende. Han kunne læse det i to udvalgte medier, før han åbnede sin mail, hvor der lå en besked med det.

– Jeg må indrømme, at jeg undrer mig lidt over, at der ikke kom en orientering lidt tidligere. I stedet har vi kunnet læse om det i dagspressen, og det synes jeg er ærgerligt. Men når det er sagt, er det selvfølgelig også overraskende, siger Peder Tind.

Om Søren Larsens beslutning får direkte betydning for kommunalvalget, der er om under et år, ved Tind ikke.

– Jeg har ikke set den socialdemokratiske liste, så det er svært at sige. Men det er klart, at når fremtrædende politikere som borgmesteren og udvalgsformænd skifter ud i utide, skaber det altid en vis ustabilitet, konkluderer Peder Tind.

Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti stemmer i med Peder Tinds holdning til måden, at Søren Larsens pludselige stop blev kommunikeret ud på. Eilersen mener, at det udfordrer samarbejdet i byrådet.

– Det er faktisk noget, vi bør reflektere over. Jeg mener, vi burde have håndteret det bedre, når en viceborgmester træder tilbage. Det skal ikke ses i forhold til Søren, der træffer beslutningen, men snarere hvordan det bliver håndteret. Jeg står faktisk ret undrende over for den måde, det er blevet håndteret. Jeg synes, det udfordrer samarbejdet, at man ikke har større tillid til byrådet og borgmesterens kontor. At informationen først kommer, når man kan læse det i dagbladet, synes jeg ikke er en tilfredsstillende samarbejdsform, siger Eilersen.

DF’eren peger samtidig på, at Søren Larsen efterlader et byråd, der nu står over for en stor ændring, da der skal skiftes ud på betydelige poster med under et år til valget.

– Søren har selv nævnt arbejdspresset og et skrantende helbred som begrundelse, og det må man respektere som byrådskollega. Der er ikke meget mere i det. Når det er sagt, efterlader det et byråd, der har været gennem en turbulent periode i lang tid, og den ustabilitet fortsætter. Stabiliteten, som et byråd bør have, er lidt på gyngende grund, og det er ærgerligt. Der har været stor udskiftning, både på borgmesterposten og nu også på visborgmesterposten, og det er aldrig godt for en kommune, hverken for forvaltningen eller det arbejde, der skal udføres. På den måde er det ikke optimalt, forklarer Susanne Eilersen.

De Konservatives gruppeformand, Tommy Rachlitz Nielsen, konstaterer, at den socialdemokratiske byrådsgruppe har mistet endnu et erfarent medlem, der har været med til at samle brikkerne og lede forhandlingerne.

– Socialdemokratiet befinder sig i en situation, hvor de erfarne kræfter er færre. Det afspejles i sammensætningen af deres poster, og de er dem, der beslutter, hvem der skal være i front. Søren Larsen var ikke nødvendigvis en stemmesluger, og han fik en del kritik, da han stod forrest i sidste periode, men han er en dygtig forhandler, som jeg har stor respekt for. Jeg tror, at han har været en god kaptajn for dem, siger Rachlitz.

Rachlitz kommenterer ligeledes på, hvordan han ser situationen for Socialdemokratiet forud for kommunalvalget i 2025.

– Det må være en frustrerende situation for borgmesteren, og det er forståeligt, hvis han synes det. Vi ser et billede over hele landet, hvor flere højtstående socialdemokratiske personer trækker sig af forskellige årsager, men jeg tror ikke, der lægges noget andet bag det end, hvad Søren selv har sagt med hans arbejdsmæssige situation og helbred, slutter Tommy Rachlitz Nielsen.

Den tilbageværende socialdemokratiske byrådsgruppe skal nu til at stå på egne ben uden de tidligere ledere, samtidig med at partiet skal finde en plan for at at vinde, frem mod det kommende kommunalvalg, hvor partiet i forvejen er hårdt presset af den landspolitiske tendens.

Middelfart Bibliotek vil tilpasse sig de nye brugergruppers behov

0

En ny undersøgelse fra Danske Magistre (DM) viser, at næsten halvdelen af bibliotekarerne i Danmark på daglig eller ugentlig basis oplever uro, konflikter og højlydt adfærd på landets biblioteker. Mens problemerne ikke nødvendigvis er lige så hyppige på Middelfart Bibliotek, er det klart, at biblioteket, ligesom mange andre steder i landet, har stået overfor udfordringer som følge af den voksende og mere varierede brugergruppe.

Charlotte Pedersen, Kultur- og Biblioteksleder hos Middelfart Kultur og Bibliotek, understreger, at uroen på bibliotekerne ikke er noget nyt, men noget der skal håndteres med omtanke og proaktive tiltag. Selvom hun ikke har konkret kendskab til resultaterne af undersøgelsen fra DM, og dermed ikke kan bekræfte, om bibliotekarerne i Middelfart har rapporteret, at de oplever de samme problemer som andre steder i landet, er det klart, at det stadig er et relevant emne.

– Når jeg taler med mine kolleger fra andre kommuner på Fyn og i resten af landet, så er det en generel tendens, at bibliotekerne bliver brugt til mange forskellige formål. Det er ikke noget særligt for Middelfart, men vi har fundet en måde at håndtere det på, fortæller Charlotte.

Bibliotekets rolle ændrer sig 

Middelfart Bibliotek har længe været en vigtig institution i byen, og som mange andre biblioteker oplever de nu en mere varieret brugerskare. Det betyder, at biblioteket til tider må navigere i et landskab, hvor brugernes behov ikke kun handler om bøger og læsning, men også om andre sociale og personlige behov, bemærker kultur- og bibliotekslederen.

Hun understreger, at deres tilgang til udfordringerne handler om at finde løsninger, der både sikrer et åbent og rummeligt bibliotek, samtidig med at personalet er rustet til at håndtere de situationer, der måtte opstå. I Middelfart har de blandt andet etableret et tættere samarbejde med lokale aktører som SSP (Skole, Socialforvaltning og Politi), og biblioteket har også en vagtordning, der kan aktiveres ved behov. Derudover vil du næsten altid kunne finde en voksen eller professionel til stede, når du besøger biblioteket.

– Vi er både i løbende dialog med SSP, og vi har en vagtordning, som vi kan ringe til, hvis vi oplever noget. Og så gør vi hvad vi kan for at have medarbejdere på arbejde i bibliotekerne, så der er en voksen eller en professionel til stede i biblioteket, som så kan hjælpe, hvis der skulle opstå noget, forklarer Charlotte.

Ser frem til at følge udviklingen på bibliotekerne

Dette betyder ikke, at problemet er løst. Charlotte Pedersen er tydelig i sin erkendelse af, at det kræver både tid og ressourcer at finde løsninger, der fungerer for alle. At bibliotekerne i dag tiltrækker et bredere publikum betyder, at medarbejderne også skal udvikle nye kompetencer. Det kræver en fleksibilitet, hvor man både kan rumme alle de forskellige brugergrupper og samtidig skabe et miljø, hvor alle føler sig trygge – en opgave, som Charlotte også finder særligt spændende.

– Det er vigtigt for mig at understrege, at vores tilgang på bibliotekerne i Middelfart er, at når flere forskellige brugergrupper begynder at komme, må vi prøve at være åbne og rummelige. Vi må acceptere, at der nogle gange er behov for noget andet, end da biblioteket primært var et sted for studerende og litteraturinteresserede. I dag er biblioteker et sted for alle, og vi skal finde måder, hvor folk kan være sammen i rummet, selvom de måske ikke kommer med læsehest-hatten på, siger Charlotte Pedersen.

Hun understreger, at en del af løsningen ligger i at kunne tilpasse bibliotekets rolle i samfundet, og at der er behov for en ny form for faglighed og kompetence fra bibliotekspersonalet. Samtidig er det vigtigt, at folk kan bruge biblioteket til det, de behøver, uden at det går ud over det fælles rum.

– Det kræver nogle nye kompetencer og en ny form for faglighed fra biblioteksmedarbejdernes side. Og det er rigtig spændende at arbejde med, siger hun.

Afslutningsvis fortæller Charlotte, at hun synes, det bliver interessant at følge udviklingen, ikke kun på Middelfart Bibliotek, men også på bibliotekerne rundt omkring i Danmark.

Fra elitemålmand til byrådsmedlem

0

Christian Lynggaard har været et kendt ansigt i Fredericia Håndboldklub, men nu sidder han i Middelfart Byråd. Vejen til, hvor han er i dag, har ikke været uden bump på vejen.

1, 2, 3, Lynggaard er en mur.

Sådan lød det utallige gange i Fredericia Idrætscenter, da Christian Lynggaard gang på gang leverede redninger, der fik tilskuerne til at juble og modstanderne til at ryste på hovedet. I 00’erne var han en uforlignelig målmand for Fredericia Håndboldklub, et ikon i en tid, hvor hans fantastiske reflekser og urokkelige koncentration blev legendariske. Men årene er fløjet af sted, og 00’erne er nu et minde, 10’erne en fjern fortid. Vi står nu i 2024, og i en travl hverdag, hvor Lynggaard jonglerer med undervisning på HF i Aabenraa, politisk arbejde i Middelfart Byråd, far til Jacob på 16 år og Karen på 14 år, håndbold på 3. divisionsholdet i Vejle, hvor han også er målmandstræner fra U17 og opefter, har han fundet tid til at kigge tilbage på sin rejse fra håndboldbanens gulv til byrådets pulserende arbejdsrum. Fra at være en mur for modstandernes angreb til nu at stå som politisk skikkelse, hvor han arbejder for at bygge nye fundamenter i sit lokalsamfund.

Lynggaard, der oprindeligt stammer fra Mors, begyndte sin håndboldrejse i 00’erne, da han blev en fast del af Fredericia Håndboldklubs ligahold. Det var en tid med både udfordringer og triumfer, en tid hvor han voksede fra at være en målmand med ambitioner til et sandt klubikon.

– Det var en fantastisk tid at spille på højt niveau. Det er jo noget, man kan se tilbage på med stolthed. Det er jo også en tid, hvor man prioriterer nogle ting fra, kan man sige. Jeg studerede i mange år på Syddansk Universitet, samtidig med at spille håndbold på højt niveau. Rigtig mange af dem, jeg studerede sammen med, de holdt jo tit fester og sådan noget. Dem kunne jeg jo ikke deltage i. Så jeg gik også lidt glip af det sociale liv der. Men jeg fik jo så meget af det sociale igennem håndboldklubben og dem, man var sammen med der,” siger Christian Lynggaard og reflekterer over de ofre, der blev gjort for håndbolden.

Selvom han ikke kunne følge med i alle de sociale begivenheder, som hans studievenner deltog i, fandt han en særlig form for fællesskab i håndboldklubben.

​– Så der er jo altid nogen. Der er jo fordele og ulemper ved tingene. Men jeg har jo fået, altså det var jo det, man drømte om, da man var dreng. Det var jo at se, hvor langt kunne talentet række. Man trænede jo hårdt, og hele tiden kunne man se at, så rykkede man sig måske lige et niveau længere. Lige pludselig kunne man begå sig med nogen, som man troede, det ville være svært at begå sig med, siger Lynggaard.

Fra Mors til Fredericia

Christian Lynggaard, der kom til Fredericia Håndboldklub fra Mors i start-00’erne, fortæller om, hvordan han gjorde sit valg for at udvikle sig videre som spiller.

– Jeg kom fra Mors. Jeg spillede 2. division på det tidspunkt på Mors, og der rykkede jeg til Fredericia. Jeg havde også tilbud fra Aalborg, og var til kampe og prøvetræninger oppe i Aalborg. Det var i 2002, hvor jeg så rykkede til Fredericia. Jeg mener ikke, at man havde historiestudiet i Aalborg, men ellers lå der jo nogle muligheder for, at jeg kunne komme til Aalborg og spille dengang. Jeg kendte dog ikke så mange. Jo, jeg tror, jeg kendte Christian Bach fra ungdomslandsholdet, men ellers var det Simon Krogh, som jeg havde et godt forhold til og var meget tæt med omkring det, da jeg spillede på ungdomslandsholdet. Simon spillede i Fredericia og det gjorde udslaget, siger Lynggaard.

Lynggaard beskriver, hvordan det i sidste ende blev Fredericia, der blev hans valg.

– Jeg skulle jo videre, hvis jeg skulle forblive omkring landsholdet. Jeg kunne jo selvfølgelig også godt gå til Aalborg. Aalborg var en klub, der har spillet flere år i ligaen. De havde også en dygtig og ældre målmand, og en anden talentfuld målmand. Jeg kunne godt se, at jeg ville være der som måske nummer to, og hvis det gik helt galt, kunne jeg næsten gå ned som nummer tre i hierarkiet. Men i Fredericia havde jeg muligheden for måske at være nummer et. På det tidspunkt havde de Johnny Ebbesen og Lars Knudsen. Jeg vidste ikke så meget om klubben, men jeg vidste, at der måske var nogle muligheder for at få spilletid. Så det var derfor, det blev Fredericia. Jeg kunne se nogle muligheder for udvikling, især i en tidlig alder, siger Christian Lynggaard.

Højdepunkterne på banen

Lynggaard ser tilbage på sin storhedstid på håndboldbanen med en følelse af stolthed over de erfaringer, han fik både som spiller og som menneske.

– Jeg fik landskampe i 2003. Jeg havde jo et rigtig godt første år i Fredericia. Selvom vi kæmpede for at blive i ligaen, havde jeg personligt rigtig mange gode kampe på et højt niveau. Det blev jo så også belønnet med, at jeg blev udtaget til en A-landsholdstrup, der skulle spille en fire-nations-turnering i Belgien. Der fik jeg to halvlege. Jeg stod en halvleg mod Slovenien og en halvleg mod Island, og Serbien var også med. Vi vandt fire-nations-turneringen. Det må nok være håndboldmæssigt det største, at få lov til at repræsentere sit land i landskampe.”

Han husker også den utrolige stemning mod Kolding i 2002, en kamp der for evigt vil være indprentet i hans hukommelse.

– Det var helt vildt. Jeg tror, det var den vildeste stemning, jeg har været i. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Jeg tror, brandmyndighederne ikke skulle have været inde til den kamp, fordi det var helt vanvittigt, hvor mange folk der var i Fredericia den dag. Stemningen var elektrisk, og jeg kan næsten få gåsehud, når jeg tænker tilbage på det, siger Lynggaard om kampen, der endte med en FHK-sejr på 32-25 efter at have været nede i sækken ved pausen.

På KIF-mandskabet husker Lynggaard, at der var spillere som Sindre Walstad, Lasse Boesen, Bilal Suman og andre Kolding-stjerner.

– Vi var oprykkere, og ingen forventede noget af os. Alt gik op i en højere enhed for os i anden halvleg, hvor vi pludselig scorede på alt og jeg havde en masse redninger, husker Lynggaard.

Skaderne, der ændrede karrieren

Men lige som Lynggaard havde etableret sig som en solid ligamålmand, blev han ramt af en række skader, der kom til at ændre hans karriere.

– Jeg fik nogle alvorlige skader tilbage i 2012. Jeg fik en nethindeløsning på mit højre øje og en alvorlig hofte skade, som gjorde, at jeg måtte stoppe på højeste niveau i håndbold. Det var en tid, der var meget udfordrende for mig. Jeg var nødt til at gennemgå to store operationer, og det var klart, at det satte en stopper for mange af de mål, jeg havde haft i forhold til min håndboldkarriere, siger Lynggaard og peger ned på hoften. 

Lynggaard beskriver, hvordan han forsøgte at fortsætte trods skaderne, men at det til sidst blev for meget.

– Jeg spillede alligevel, men med mega mange smerter. Det var helt vildt – jeg var under behandling hele tiden. Jeg begyndte også at få problemer med øjet. Det blev som om, det øverste del af mit synsfelt var forsvundet, og det begyndte at flimre. Jeg gik til lægen, men først da man undersøgte min hofte ordentligt, fandt de ud af, hvad der var galt. Jeg var tæt på at få et meget alvorligt synstab, fordi jeg ikke havde fået behandlet min nethindeløsning hurtigt nok, fortæller Christian Lynggaard.

Midt i den turbulente periode med både fysiske skader og psykisk pres, oplevede Christian Lynggaard noget, der satte hans liv i perspektiv. Det, der begyndte som en kamp mod kroppen, tog en ny, uventet drejning, da hans sind også blev ramt. Det var en oplevelse, der overgik alt, hvad han tidligere havde mødt på banen.

– Efter det, så fik jeg et panikangstanfald i slutningen af sæsonen i 2011/2012 sæsonen. Jeg troede næsten, at jeg skulle dø. Det var nok en af de værste oplevelser, jeg har haft. Jeg havde aldrig prøvet noget lignende før. Det var så intenst, at jeg ikke kunne forstå, hvad der skete med mig. Jeg var meget bange og følte, at jeg var ude af kontrol og troede et eller andet sted at jeg skulle dø. Det var virkelig skræmmende, siger Christian Lynggaard.

Jeg spillede næsten ikke håndbold i tre år derfra, da jeg først skulle komme mig over flere øjenoperationer, og den store hofteoperation i 2014. I 2017 fik jeg efter nogle gode sæsoner i GV EJBY/Team Vestfyn et tilbud om at vende tilbage til Håndboldligaen, da SønderjyskE havde skader på målmandsfronten. Det var fedt at komme tilbage, og mærke suset igen.

Fra håndboldbanen til politisk arena

I dag spiller Christian Lynggaard stadig håndbold, dog ikke på så højt niveau. Han forsikrer dog om, at der ikke går øl i den på det Vejle-hold han spiller for. Men tiden med harpiks er blevet mindre, og der er derfor tid til at sidde i Middelfart byråd for Konservative, som han blev valgt for ved kommunalvalget i 2021.

– Det har været en læringsproces. Hvis du ikke er født ind i politik, er det noget, man skal lære. Men jeg har lært meget om, hvordan tingene fungerer. Jeg tror, det er en fordel at have erfaring fra politiske processer, fordi det gør dig bedre rustet til at navigere i det politiske spil, siger Lynggaard.

Han reflekterer også over, hvordan hans baggrund fra sportens verden har været med til at forme hans politiske karriere.

– Jeg er nok en person, der går meget op i ordentlighed. Jeg prøver altid at gøre det, jeg siger. Jeg tror, det er en styrke, men det kan også være en ulempe i politik, hvor der nogle gange er plads til smarte løsninger. Jeg arbejder dog altid på at skabe et samarbejde, der er ordentligt, fortæller Christian Lynggaard.

En travl hverdag

Med mange opgaver på sin tallerken – som byrådsmedlem, lærer i Aabenraa, far til to, målmandstræner og håndboldspiller for Vejles 3. divisionshold – er det en travl hverdag, Christian Lynggaard står overfor.

– Det handler om struktur. At du er god til at få struktureret din hverdag. Ellers kunne det ikke lade sig gøre. Jeg tror også, det er noget, man lærer fra elitesporten, at arbejde under tryk og drive. Hvis man har en travl hverdag, skal man være god til at finde balancen. Når jeg så har tid til at hvile, er jeg virkelig god til det, så jeg får ladet batterierne op, slutter Christian Lynggaard.

Christian Lynggaard har gennemgået mange faser i sit liv – fra redninger som håndboldmålmand og skader til politisk ansvar og lærerarbejde. Han er ikke kun en tidligere håndboldspiller på topniveau, men også et levende bevis på, hvordan man kan rejse sig efter modgang, finde nye mål og fortsat stræbe efter udvikling. Selvom han har afsluttet sin håndboldkarriere på højt niveau, er hans rejse langt fra over.

Med de mange jern i ilden og et klart blik på fremtiden, har Lynggaard formået at omforme sin livserfaring til noget positivt. Den disciplin, dedikation og de strategiske beslutninger, han engang trak på banen, anvender han nu i sine politiske og pædagogiske roller. Hvad end det er at undervise i Aabenraa, arbejde i Byrådet eller spille for Vejles 3. divisionshold, er hans drive for at gøre en forskel tydeligt.

Christian Lynggaard er et vidnesbyrd om, at selv efter de sværeste øjeblikke, kan man finde en vej videre – ikke kun for sig selv, men for samfundet omkring sig. Hans historie er langt fra slut, og den næste etape i hans liv og karriere bliver spændende at følge.

Gløggruten vender tilbage – og du kan smage på Fyns bedste gløgg lige her i baghaven

0

Middelfarts gader bliver i december måned til et sandt slaraffenland for gløggelskere. Gløggruten er tilbage for anden gang og fylder byen med juledufte og hygge. Her venter en smagsrejse gennem gløggens mange facetter – fra klassisk rødvin til kreative kombinationer med æble og krydderier. Én af de ni deltagere er Kring Chokolade, der som Fynsmestre i gløgg er en oplagt del af ruten.

– Vi var med sidste år, og vi kunne godt mærke, at der var nogle gæster, der gik ruten og prøvede forskellige stop, fortæller Rikke Kring Jensen, medejer af Kring Chokolade først om gløggruten.

– Det er jo virkelig hyggeligt, at man får gæster, der har været et andet sted, og som tager sådan en ‘pubcrawl’ – bare med gløgg. Det synes jeg er en rigtig god idé.

Fra chokolade til Fyns bedste gløgg

For Kring Chokolade har gløggtraditionen taget en drejning, efter de tidligere på året vandt Fynsmesterskabet i Gløgg. Deres opskrift, der kombinerer traditionelle ingredienser med knuste kakaobønner, kirsebær og mandarin, har givet butikken et ekstra fokus på gløgg som en del af deres julesortiment.

– Vi havde egentlig ikke regnet med at vinde, fortæller Rikke om deres, ifølge hende selv, overraskende sejr ved Fynsmesterskabet i Gløgg.

Oprindeligt havde de mest set konkurrencen som en hyggelig oplevelse, men dagene op til blev det alligevel en intens jagt på den rette opskrift.

– Jo tættere vi kom på dagen, begyndte jeg at tænke, okay, vi må også hellere finde ud af, hvad vi skal have med, fortæller Rikke.

Med kun få dage tilbage landede de på en traditionel gløgg med et chokoladetwist – en beslutning, der viste sig at være afgørende.

– Vi kan godt selv lide den, men vi troede ærligt talt ikke, vi ville vinde med den, tilføjer Rikke, og forklarer at konkurrencen, med de mange “fine og dygtige kokke” som modstandere, også virkede overvældende.

– Nu har vi tre forskellige slags – vores prisvindende version, en æblegløgg og en hvidvinsgløgg, for dem der ikke er til det helt tunge, fortæller hun.

En rute, der samler byen

Gløggruten blev skabt sidste år som en idé, der ikke kun handler om at smage gløgg, men om at dele oplevelser. For Rikke Kring Jensen er det netop samarbejdet mellem byens caféer og butikker, der gør ruten særlig – og vigtig.

– Jeg synes, det er vigtigt, at vi har samarbejdet, os butikker og caféer i byen, vi er ikke konkurrenter. Det er også noget, man kan mærke, smitter af på vores gæster, at de også godt kan lide at komme forskellige steder i byen. Når de føler sig velkomne i vores butik, føler de sig ofte også velkomne hos andre. Vi anbefaler gerne, at de går videre – ned til museet, helt ud til CLAY eller et andet sted på ruten. At vi har den her fællesånd i byen, det synes jeg er dejligt, forklarer hun.

Det er heller ikke usædvanligt, at gæsterne selv bliver en del af dialogen.

– Jeg elsker, når folk fortæller, hvad de har smagt andre steder. Så kan vi få en snak om, hvad de synes, og måske give dem et tip til deres næste stop. Det skaber en hyggelig stemning.

Og hyggen er da også mærkbar i Middelfarts julepyntede gader. På Gløggruten kan man opleve alt fra klassisk rødvinsgløgg til moderne variationer med æble eller krydderier. Hver café bidrager med sit eget twist – hos Kring Chokolade er det den prisvindende opskrift med chokoladeelementer, der stjæler opmærksomheden.

– Man kan godt mærke, at folk hygger sig, når de går ruten. Mange når kun to-tre steder, fordi de tager sig tid til at sidde og slappe af og nyde det. Men det er en rigtig god idé, at man har lavet den rute, så man kan gå rundt og smage gløgg på forskellige steder, siger Rikke.

Byens caféer og butikker opfordrer i invitationen til at man tager en pause fra juleindkøbene og lade sig friste af Middelfarts gløggrute.

På Gløggruten kan du opleve smagsvarianter fra hele ni caféer og butikker i Middelfart. Tag en pause fra juleindkøbene og besøg Café CLAY med deres kunstneriske touch på gløggen, nyd den hyggelige stemning hos Café Inga eller Café Razz, og lad dig forkæle i Guldkronen eller Apotekerhaven. Kreaværk byder på kreative smagsoplevelser, mens Emmys Kaffebar, Café Rita og Café Mauritz serverer hver deres unikke variation. Selvfølgelig er Kring Chokolade også på ruten med deres prisvindende gløgg, som er et must-try for enhver juleelsker.

Kritik af plejecenter kræver handling

0

Kirsten Hassing (C), næstformand i Senior- og Socialudvalget i Fredericia Byråd, har reageret på den alvorlige kritik af Hybyhus Plejecenter, som fremkom i den seneste tilsynsrapport. Hassing understreger, at kommunen nu tager ansvar for at adressere de udfordringer, der er blevet påpeget, og arbejder målrettet på at skabe de rette rammer for at forbedre både plejen og medarbejderforholdene på plejecentret.

Hybyhus Plejecenter i Fredericia er blevet genstand for omfattende kritik efter en uanmeldt socialfaglig tilsynsrapport, der blev præsenteret for Senior- og Socialudvalget i Fredericia Byråd tirsdag. Tilsynet, som blev gennemført i oktober 2024, afslørede alvorlige problemer på plejecentret, som kræver opmærksomhed og handling fra både ledelsen og byrådet. Med flere lave karakterer og adskillige kritikpunkter omkring både medarbejderforhold, dokumentation og pleje, er situationen blevet et omdrejningspunkt for fremtidige forbedringer.

Rapporten fremhævede især mangler i dokumentationen, hvor tilsynet fandt, at plejecentret ikke levede op til de nødvendige standarder for opdatering af beboernes helbredstilstande og plejeplaner. Der blev påpeget alvorlige fejl i opfølgningen på beboernes behov, hvilket betyder, at flere beboere ikke har fået den nødvendige pleje og omsorg i overensstemmelse med deres individuelle behov. Derudover blev det også konstateret, at medarbejderne på Hybyhus Plejecenter arbejder under et højt pres med en høj arbejdsbyrde, højt sygefravær og en manglende rekruttering af kvalificerede medarbejdere. Dette har ført til en følelse af omsorgstræthed og forråelse blandt personalet, hvilket ifølge rapporten har påvirket kvaliteten af plejen.

Kirsten Hassing, medlem af Senior- og Socialudvalget i Fredericia Byråd, kommenterede på sagen efter den grundige orientering, som udvalget fik på mødet. Hassing understregede vigtigheden af at tage de kritiske fund i rapporten alvorligt, men samtidig pointerede hun, at det er nødvendigt at forstå de underliggende årsager til de problemer, der er blevet fremhævet.

– Der har været gennemført et tilsyn, og der er nogle opmærksomhedspunkter omkring Hybyhus. Blandt andet drejer det sig om medarbejdernes forhold, siger Hassing.

Kirsten Hassing vil have undersøgt sagen til bunds.

Hun tilføjer, at det er vigtigt, at kommunen er opmærksom på, hvordan medarbejderne arbejder under pressede forhold, og at det skal løses for at sikre en bedre arbejdsmiljø og højere kvalitet i plejen. Hassing erkender, at flere af de fundne problemer er alvorlige, især den forråelse, som er blevet nævnt i rapporten.

– Jeg ser det som alvorligt, men det er noget, vi naturligvis skal være opmærksomme på, siger hun og understreger, at det er vigtigt at tage konkrete skridt for at afhjælpe situationen. Det er en bekymring, der ikke kun vedrører Fredericia, men som også er et velkendt problem på plejehjem og i ældreplejen generelt.

– Ja, det kan man sige. Det, vi bruger tilsynene til, er at få et billede af, hvordan det går. Generelt viser tilsynene et rigtig godt billede af vores plejehjem, men der er en situation på Hybyhus, som kræver særlig opmærksomhed. De tilbagemeldinger, vi får, skal bruges til at forbedre forholdene, og vi skal være nysgerrige på, hvad der præcist ligger bag, samt hvad vi kan gøre for at forbedre situationen, siger Kirsten Hassing.

Hun fremhæver vigtigheden af at bruge tilsynet som et redskab til forbedringer. Det er her, kommunen kan få indsigt i, hvilke områder der kræver ekstra opmærksomhed og hvilke tiltag der bør iværksættes for at rette op på forholdene.

– Samtidig skal vi skabe de rette rammer for både ledere og medarbejdere, så tingene bliver bedre, fortsætter Hassing.

Ifølge Hassing er opfølgningen på tilsynet en naturlig del af processen, når der er opmærksomhedspunkter.

– Vi laver nu en opfølgning, som vi altid gør, når der er særlige opmærksomhedspunkter, og vi får tilbagemeldinger på de tiltag, der iværksættes, siger Kirsten Hassing.

Det betyder, at kommunen vil arbejde tæt sammen med ledelsen på Hybyhus Plejecenter for at adressere de fundne problemer og sikre, at de nødvendige ændringer bliver implementeret.

– Der har muligvis været belastninger på Hybyhus over en længere periode. Det kan være, at sygefravær har belastet personalet, eller at det har været svært at rekruttere nye medarbejdere. Samlet set kan det have presset medarbejderne. Det er selvfølgelig noget, vi skal tage os af, siger Hassing.

Hun peger på, at det kan være en række faktorer, der har spillet ind i den nuværende situation, og at det er nødvendigt at få afklaret de underliggende årsager, så der kan sættes ind med målrettede tiltag.

– Jeg tror ikke, man kan pege på én specifik ting; det er i hvert fald ikke det, det indikerer for mig. Det kan være flere faktorer, og det er noget, vi skal interessere os for, så vi kan skabe de bedst mulige rammer for at løse det, afslutter Hassing, mens hun understreger, at kommunen vil fortsætte med at arbejde på at forbedre plejehjemmets forhold.

Eilersen kræver stærkere ledelse på Hybyhus

0

I kølvandet på den alvorlige kritik af Hybyhus Plejecenter i Fredericia, som fremkom i den seneste tilsynsrapport, har Susanne Eilersen, medlem af Senior- og Socialudvalget for Dansk Folkeparti, udtalt sig om de nødvendige skridt, der skal tages for at rette op på de fundne problemer.

Rapporten, som blev præsenteret for udvalget, peger på flere væsentlige udfordringer, især i forhold til ledelse, medarbejdertrivsel og kvaliteten af pleje og omsorg. Eilersen tager sagen meget alvorligt og mener, at den nuværende situation på Hybyhus kræver øget fokus på ledelse, en essentiel faktor for at sikre en bedre hverdag for både beboere og medarbejdere.

– Vi fik en orientering om tilsynene, og selvfølgelig også, at der er stor opmærksomhed på Hybyhus. Det tager vi i Dansk Folkeparti meget alvorligt, siger Eilersen og understreger, at en af de vigtigste faktorer i arbejdet med at rette op på plejehjemmets problemer er ledelsen.

Eilersen peger på, at når plejehjemmets resultater er gode, så er det ofte et udtryk for god ledelse. Hun har derfor et klart syn på, hvordan man kan forbedre situationen på Hybyhus.

– Når der er steder, hvor det går godt på vores plejehjem, så tror jeg, at det handler om god ledelse, siger hun.

Hun fremhæver, at et lederskab, der går forrest, viser vejen og skaber de rette rammer for medarbejderne, er fundamentalt for at kunne løse de problemer, der er blevet påpeget i rapporten. Det er tydeligt, at Eilersen ser ledelsen som den centrale drivkraft i enhver forandring, der skal finde sted på Hybyhus.

– Vi skal simpelthen blive bedre og tage nogle snakke og analyser om, hvordan vi sikrer god ledelse i Fredericia Kommune. Det er lederen, der går forrest, lederen, der viser vejen, og lederen, der opmuntrer medarbejderne til at trives, forklarer Susanne Eilersen.

DF’eren understreger, at denne form for ledelse ikke kun handler om effektiv styring af opgaver og ressourcer, men også om at skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne føler sig støttet og anerkendt. Dette er et aspekt, som tilsynsrapporten også har peget på, nemlig at medarbejdernes trivsel er et af de områder, der kræver opmærksomhed. Når medarbejderne ikke har de rette forudsætninger for at arbejde under ordentlige forhold, påvirker det direkte kvaliteten af den pleje, der bliver givet til beboerne.

– Der har vi været udfordret alt for meget på forskellige steder. Jeg tror også, det er en af grundene til, at vi er i den situation, vi er i, siger Eilersen, der erkender, at Hybyhus har været præget af udfordringer, der stammer fra manglende ledelse og et presseret arbejdsmiljø. Hun understreger, at de problemer, der er blevet fremhævet i rapporten, ikke er isolerede, men noget, der skal tages hånd om på systemniveau, så hele organisationen kan finde vej til bedre løsninger.

Eilersen nævner også, at et stærkere lederskab kunne have forhindret den situation, plejehjemmet befinder sig i. Hun mener, at plejehjemmet bør overveje en ændring i ledelsesstrukturen.

– Nu har vi to ledere på Hybyhus, og det er et stort hus med mange forskellige borgere. Men måske burde vi overveje at have én leder for hele huset og derefter afdelingsledere for at dele opgaven. Helt klart, så handler det om ledelse, siger hun.

Eilersen ser dette som en mulig løsning, der kunne skabe en mere sammenhængende ledelse, der kan sikre bedre koordinering og et mere fokuseret ansvar.

For Eilersen er der ingen tvivl om, at ledelsen på Hybyhus spiller en afgørende rolle i plejecentrets fremtid.

– Det er en udfordring, vi skal tage alvorligt. Det har ikke været godt nok, og det skal vi rette op på. Vi i Dansk Folkeparti er bekymrede for det, vi har set, siger Eilersen.

Eilersen afslutter med at pege på, at erfaringerne fra tidligere sager, som eksempelvis Kobbelgården, bør bruges som læring.

– Jeg tror, det er en tendens, vi også ser her på Hybyhus. Det er samme system, og vi må lære af erfaringerne, så vi kan få processen til at gå hurtigere denne gang og ikke vente for længe med at rette op på det, slutter hun.

Læs også

Paris’ verdensstjerner kommer til Fredericia

0

Når Fredericia Håndboldklub i 2025 skal spille Champions League-hjemmekamp mod Paris, bliver det i Fredericia og ikke i Odense.

Jyske Bank Arena i Odense er optaget til anden side, og derfor har FHK anmodet om dispensation til at spille i arenaen i Fredericia, der ellers ikke opfylder EHF’s krav om eksempelvis antallet af siddepladser, der gør, at FHK har spillet de øvrige Champions League-kampe i Odense. Det er dog før set, at eksempelvis GOG har fået lov til at spille en enkelt kamp i Gudme i den største europæiske klubturnering, og det bliver nu også muligt for FHK at spille på deres egen hjemmebane ved den ene lejlighed.

– Vi er utrolig stolte over at kunne bringe Champions League-håndbolden hjem til Fredericia. Det bliver en fantastisk mulighed for at vise vores styrke og passion på hjemmebane og vi ser frem til en intens kamp, hvor vi håber at se mange entusiastiske fans i hallen, fortæller Thomas Renneberg-Larsen, direktør for Fredericia Håndboldklub, i en pressemeddelelse.

Dermed kommer Jannick Green, Jacob Holm, Kamil Syprzak, Luc Steins og de øvrige PSG-stjerner til Fredericia den 19. februar, hvor der er kampstart mellem de to hold klokken 18:45.

Da EHF og deres sponsorer optager en del af pladserne i arenaen, mens klubbens egne sponsorer og sæsonkortholdere, samt udeholdet får de resterende pladser, vil der ikke komme siddepladser til salg. Ståpladser vil være tilgængelige fra onsdag den 11. december kl. 10.00.

Knap halvdelen af bibliotekarerne oplever dagligt uro og konflikter på bibliotekerne

0

En ny undersøgelse fra fagforeningen Danske Magistre (DM) viser, at knap halvdelen af bibliotekarerne i Danmark – 48 procent – oplever uro, råben eller højrøstet adfærd på daglig eller ugentlig basis. Undersøgelsen, som har involveret bibliotekarer fra 68 ud af landets 98 kommuner, afslører, at problemerne spænder fra simpel støj til mere alvorlige situationer med hjemløse og psykisk syge borgere, der skaber uro.

Tine Segel, fra DM Kultur og Medier, forklarer, at det er en stor belastning for bibliotekspersonalet. Hun påpeger, at uroen ikke kun handler om larm, men også om fysiske problemer som hærværk og ødelagte faciliteter, samt konflikter mellem borgere og personale.

– Det er ikke kun uro i form af, at det larmer. Det er uro i form af hærværk, konflikter, ødelagte toiletter. Det kan være hjemløse og psykisk syge, og det kan være unge mennesker, der ikke har andre steder at være, siger Segel.

Undersøgelsen viser, at i hver femte kommune på folkebibliotekerne opleves der konflikter mellem borgere og personale, ofte på daglig eller ugentlig basis. Problemerne varierer fra unge mennesker, der efterlader affald som dåser og snusposer, til psykisk syge personer med truende adfærd.

Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening, understreger, at nedskæringer i bibliotekernes personale betyder, at der ikke er nok folk til at håndtere situationerne.

– Vores erfaring er, at hvis der er personale, dæmper det nogle af de urolige gemytter, siger Steen-Hansen og fremhæver, at bibliotekerne er et af de få steder, hvor alle kan komme gratis, hvilket betyder, at folk fra mange samfundslag benytter sig af dem.

Tine Segel peger på, at der er behov for tværfaglige løsninger for at håndtere problemerne. Hun nævner eksempelvis et tættere samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi samt dialog med herberger for hjemløse.

– Vi har ikke en forestilling om, at det her vil gå helt væk, og det er vigtigt at understrege, at biblioteket skal være for alle. Derfor er det vigtigt, at der er beredskabsplaner, og at det er noget, man taler om ude på bibliotekerne og i lokalsamfundet, så man sammen løser konflikterne og mindsker den uro, der er, siger Segel.

Selvom det er svært at forvente, at problemerne helt forsvinder, mener både Segel og Steen-Hansen, at en større indsats fra både politikere og samfund kan være med til at gøre, at bibliotekerne fortsat er trygge og tilgængelige for alle borgere.

Endnu en topleder stopper i Socialdemokratiet

0

Det mangeårige socialdemokratiske byrådsmedlem Søren Larsen, som er nuværende 1. viceborgmester og formand for Senior- og Socialudvalget, trækker sig fra Fredericia Byråd, før valgperioden er ovre. Dermed er begge ledere af partiet fra forrige kommunalvalg gået før valgperioden er slut. Tidligere på året meddelte Steen Wrist, at han stoppede, og nu er gruppeformanden Søren Larsen også fortid. Dermed er den samlede ledelse af partiet forsvundet med kun et lille års tid til næste valg.

Søren Larsen har i de seneste syv år været gruppeformand og var en af kræfterne bag kulissen, der medvirkede til at få Jacob Bjerregaard til at overtage borgmesterkæden i 2013. Larsen blev selv valgt til byrådet for første gang i 2001 og genvalgt i 2005, men trak sig midtvejs i den periode. Ved valget i 2017 stillede Larsen op igen og blev valgt. I 2021 blev han genvalgt, men giv massivt tilbage i antallet af personlige stemmer.

Nu er det slut.

I et Facebook-opslag begrunder Søren Larsen det pludselige stop med hensyn til det civile arbejdsliv, familiære forpligtelser og helbredsmæssige årsager.

– Jeg har i det meste af mit voksenliv været politisk aktiv i Socialdemokratiet på flere forskellige poster og af to omgange været medlem af Fredericia Byråd i knap 13 år. Politisk arbejde kan være meget svært at slippe, når først det er kommet helt ind under huden. Men at være aktiv i kommunalpolitik og samtidig varetage mit private job på raffinaderiet er de senere år blevet mere og mere vanskeligt. Oliebranchen er i en meget udfordrende omstillingsperiode, og her er der brug for, at jeg i højere grad bidrager for fuld kraft, skriver Søren Larsen.

Han tilføjer, at beslutningen om at stoppe blev taget i samråd med familien tidligere på året:

– Derfor besluttede min kone og jeg tilbage i januar, at denne byrådsperiode skulle være min sidste. Umiddelbart herefter valgte Steen Wrist at stoppe som borgmester, hvilket gjorde, at jeg valgte at blive, indtil Socialdemokratiet havde gennemført valget af hans afløser. Et parti og ikke mindst en byrådsgruppe er meget sårbare i en sådan situation, og jeg ville med mit ledelsesansvar gerne bidrage til stabiliteten i denne proces, skriver SØren Larsen.

Flere gange har Søren Larsen været en central figur under skiftende borgmestre. Først da Jacob Bjerregaard trådte tilbage efter den såkaldte “borgmestersag,” hvor Steen Wrist overtog borgmesterkæden og genvandt posten ved valget i 2021. Tidligere i 2024 gik Wrist af før tid, og Christian Bro overtog posten som borgmester. På det tidspunkt var det ifølge Søren Larsen allerede planen, at han ville trække sig. Men for få måneder siden glippede forhandlingerne om budgettet, hvilket har sendt Socialdemokratiet ud i kulden. Men Larsen forklarer beslutningen ud fra personlige årsager:

– Nu er vi så på den anden side af urafstemningen, og jeg føler ikke, at jeg kan eller vil trække den længere, hverken i forhold til min arbejdsgiver, min familie eller mit helbred. Derfor beder jeg den 16. december byrådet om at udtræde fra Fredericia Byråd ved årsskiftet, skriver Søren Larsen.

Det er endnu ikke afgjort, hvem der skal overtage Søren Larsens poster. Han besidder som nævnt rollen som 1. viceborgmester, formand for Senior- og Socialudvalget samt medlem af Økonomi- og Erhvervsudvalget. Et flertal i byrådet skal nu beslutte, hvem der overtager posterne. Det oplagte valg for Christian Bro er nok at forsøge at give ungdommen i partiet lidt, så mon ikke, at David Gulløv bliver udvalgsformand og Vibe Dyhrberg 1. viceborgmester, imens den erfarne Bente Ankersen med regnskabskompetencer indtræder i Økonomiudvalget.

Virkeligheden er dog, at der er politisk flertal uden om socialdemokraterne i Fredericia Byråd, så det kunne også være den ihærdige Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten, der overtog formandsposten for Senior- og Socialudvalget, som ligger hendes hjerte nært.

Søren Larsen har siddet med ansvaret for ældreområdet i Fredericia med adskillige dårlige sager i bagagen, så sent som i går kom der en dårlig rapport fra Plejecenter Hybyhus.

Til gengæld er det afgjort, hvem der indtræder i byrådet i stedet for Søren Larsen. Lise Nielson, der er den næste i rækken på den socialdemokratiske liste, har valgt at takke nej.

– Det var et svært valgt, men jeg kan ikke sige ja til det og så ikke kunne komme til over halvdelen af møderne. Dertil kommer det, at den politiske tone ikke er særlig god, så at skulle bruge så meget tid på noget, hvor folk sidder og kan tale grimt til hinanden, vil jeg ikke, siger Nielson.

Den næste på listen efter Lise Nielson er Dorthe Frimann Fallesen, der har været inde i byrådet som supplement i denne valgperiode. Fredericia AVISEN erfarer, at Fallesen har sagt ja.