Det står nu klart, at 2024 bliver det varmeste år nogensinde registreret.
Data fra EU’s klimatjeneste Copernicus viser, at den globale gennemsnitstemperatur for året forventes at blive 1,6 grader højere end niveauet før industrialiseringen.
Samantha Burgess, der er direktør for Copernicus’ Climate Change Service, understreger alvoren:
– Vi kan nu med næsten fuld sikkerhed bekræfte, at 2024 bliver det varmeste år nogensinde, og det første kalenderår, hvor temperaturen overstiger 1,5 grader.
Paris-aftalen ikke brudt – men presset vokser
Selvom Paris-aftalen forpligter verdens lande til at holde den globale opvarmning under 1,5 grader, gælder denne måling over længere perioder og ikke for enkelte år. Alligevel er årets rekord et tegn på, at den globale opvarmning accelererer, hævder Burgees.
– Det betyder ikke, at Paris-aftalen er brudt, men det understreger behovet for ambitiøse klimahandlinger, tilføjer Burgess.
Klimakrisen har allerede intensiveret ekstreme vejrfænomener verden over i 2024. Ifølge Copernicus blev Nord- og Sydamerika ramt af omfattende skovbrande, drevet af tørke, mens både Canada og Amazonas oplevede historiske flammer.
De økonomiske konsekvenser er også eskaleret. Forsikringsgiganten Swiss Re estimerer, at de samlede økonomiske tab i 2024 steg med 6 procent til 320 milliarder dollars – en stigning på 25 procent i forhold til gennemsnittet for de seneste ti år.
Særligt orkaner som Helene og Milton samt oversvømmelser i Europa og Mellemøsten har bidraget til de massive tab. Ifølge Swiss Re er mindre end halvdelen af de globale tab dækket af forsikringer, hvilket rammer lavindkomstområder hårdest.
En opfordring til handling
FN’s klimapanel har tidligere slået fast, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 45 procent inden 2030, hvis målet om at holde opvarmningen under 1,5 grader skal nås. Men med en stigning i CO2-udledningerne i 2024 ser det mål mere og mere uopnåeligt ud.
På COP29-klimatopmødet i år lykkedes det ikke verdens ledere at blive enige om en strategi for at udfase fossile brændsler. Det vækker bekymring blandt forskere og miljøorganisationer, der advarer om, at tiden er ved at løbe ud for at bremse klimaforandringerne.
Ifølge Swiss Re kan foranstaltninger som dæmninger og oversvømmelsesporte være op til 10 gange mere omkostningseffektive end genopbygning efter katastrofer.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) rejser i dag til Bruxelles for at deltage i EU’s årlige forhandlinger om fiskekvoter for 2025.
Forhandlingerne, der strækker sig over to dage, skal fastlægge de danske fiskeres muligheder for det kommende år og forventes afsluttet senest den 11. december.
Forhandlingerne bygger på nylige aftaler mellem EU, Storbritannien og Norge, der har sikret kvoter for flere af de vigtigste fiskebestande for Danmark, herunder havtaske, tunge, rødspætte, sej og lange. Dog ser torskekvoterne en nedgang på 20 procent, hvilket skyldes den pressede bestand i den sydlige Nordsø.
Fokus på jomfruhummer og tunge
Jacob Jensen har i forhandlingerne særligt fokus på bifangstkvoter for torsk i Kattegat, som er afgørende for, at jomfruhummerfiskeriet kan fortsætte. Dette fiskeri spiller en central rolle for fiskerne omkring Kattegat og Skagerrak. Derudover er der fokus på at bevare muligheden for målrettet tungefiskeri i de indre danske farvande, hvilket især er vigtigt for de mindre kystfiskere. I en pressemeddelelse siger ministeren:
— Fiskerierhvervet har altid spillet en stor rolle for lokalsamfundene langs de danske kyster. Det er vigtigt for mig at sikre, at vi har et bæredygtigt dansk fiskerierhverv i fremtiden. En forudsætning for et bæredygtigt fiskerierhverv er sunde fiskebestande. Og nogle steder står det desværre dårligt til. Jeg rejser derfor til Bruxelles med et særligt fokus på at finde en balance for Kattegat, så der fortsat kan fiskes, mens der passes på den pressede torskebestand. Jeg har også fokus på, at det fortsat skal være muligt at fiske målrettet efter tunge i de indre danske farvande.
Afgørende for lokalsamfund
Fiskeriaftalerne mellem EU, Storbritannien og Norge er en stor del af årets forhandlinger, da de fastlægger rammerne for kvoterne for flere af de vigtigste fiskebestande. Det er første gang, at alle aftaler er indgået før rådsmødet, hvilket betyder, at danske fiskere vil have fuld klarhed over fiskerimulighederne for 2025, når mødet afsluttes.
Fiskekvoterne fastsættes på baggrund af biologisk rådgivning fra det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES). For danske fiskere har årets forhandlinger særligt fokus på arter som torsk og rødspætte i Kattegat samt tunge i Skagerrak og Kattegat.
Sandra Toft støder til EM-truppen mandag, efter Althea Reinhardt fik en bold i hovedet ved søndagens træning.
SDen rutinerede keeper slutter sig til landsholdet, efter Althea Reinhardt fik en bold i hovedet ved søndagens træning.
Der er endnu uvist, hvor lang tid Althea Reinhardt må sidde ude, og derfor har landstræner Jesper Jensen sendt bud efter Sandra Toft.
– Det er enormt ærgerligt for Althea Reinhardt, og vi håber virkelig, at hun kommer sig hurtigt. Men vi tager ingen chancer, derfor er Sandra Toft indkaldt til truppen og spiller kampen mod Slovenien i aften.
– Vi er glade for at hun kunne rykke hurtigt og på den måde hjælpe os. Om det bliver til flere kampe for Sandra Toft, kan vi ikke sige endnu, forklarer Jesper Jensen, som samtidig understreger, at Althea Reinhardt kommer tilbage i truppen, så snart hun er klar til det.
Med indskíftningen af Sandra Toft har landsholdet brugt én af de to udskiftninger, som hvert hold må bruge i mellemrunden.
MESSE C FurnitureFair får premiere i foråret og arbejder allerede nu med at udvide udstillingsarealet
En ny fag- og indkøbsmesse for møbel-faghandelen ser dagens lys den 27.-30. april 2025, og MESSE C FurnitureFair – som det nye forum hedder – må siges at have fået en flyvende start.
– Messens to haller på i alt 8.000 kvadratmeter er allerede fuldtegnet. Vi har oprettet en venteliste og kigger nu på en udvidelse med yderligere 2.000 kvadratmeter i en ekstra hal. Det er enormt positivt, at branchen har taget så godt imod det nye initiativ, konstaterer Lars Søndergaard, messechef i MESSE C Fredericia.
Det er MESSE C og en række aktører fra branchen, som sammen har optegnet rammerne for FurnitureFair, og nyskabelsen hilses blandt andet velkommen af den vestjyske møbelproducent Hjort Knudsen A/S, som fremstiller komfortstole, sofaer, senge med mere til det danske og internationale marked.
Samlet forum i stedet for husmesser
– Jeg synes, det er et godt initiativ, man har taget, og vi bakker op om at prøve konceptet af, siger salgsansvarlig for det danske marked, Kristian Svarre, og fortsætter:
– Det giver god mening, at der skabes en samlende messe, hvor hele branchen kan være under ét tag – i stedet for at have en lang række små husmesser rundt omkring i landet. Det er ikke fair, at butikkerne skal bruge 10 eller 20 dage årligt på at komme rundt og se lokale husmesser, fastslår Kristian Svarre.
Den salgsansvarlige hæfter sig ved, at FurnitureFair satser på en tilgang uden glimmer og gangtæpper.
– Som udstiller kan man bestille blokke á 50 kvadratmeter, og entre og mad er med i prisen – alt sammen for at holde det enkelt og overskueligt at deltage som udstiller. Jeg synes, man har fundet en meget attraktiv pris, hvor alle kan være med, lyder det fra Kristian Svarre, som har booket 250 kvadratmeter til de forskellige nyheder fra Hjort Knudsen A/S.
– MESSE C har gode faciliteter og en god placering midt i landet, og jeg har en forventning om, at mindst 80 procent af vores danske indkøbere lægger vejen forbi Fredericia, siger Kristian Svarre. Han håber, messen med tiden også får et godt internationalt tilsnit, da Hjort Knudsen A/S er på mange markeder og gerne vil vise, hvad de kan som producent til mange udenlandske aktører også.
Jo flere jo bedre
Også hos Top-Line A/S i Møldrup er forventningerne til FurnitureFair store. Henrik Pedersen, der er sælger hos virksomheden, fremhæver vigtigheden af en samlet dansk møbelmesse: – Vi glæder os til at vise vores produkter og nyheder frem, og det er fantastisk, hvis vi kan få en stærk dansk møbelmesse op at stå, påpeger Henrik Pedersen, som hæfter sig ved den brede
Hvis man spørger de ældre, som modtager hjemmehjælp, hvad de ønsker hjælp til, bliver deres ønsker langt fra opfyldt. Mange ønsker ikke kun hjælp til praktiske ting som at få hjælp til støttestrømper, bad og at få redt sengen, men de ønsker også nærvær, tid til en kop kaffe og måske at få kogt et æg til frokosten.
Jeg talte forleden med en ældre dame, som af helbredsmæssige årsager havde haft brug for hjemmehjælp et par gange. Hun var målløs, for hjemmehjælpen ville ikke koge et æg til hendes frokost. Ifølge kvinden skyldtes det, at det er farligt for hjemmehjælpen at koge vand i en gryde. Havde den ældre dame haft en æggekoger, kunne hun godt få hjælp til at få kogt æg.
Jeg blev kontaktet af en anden dame i sidste uge, og hun har brug for hjælp til at få sine støttestrømper på. Hun havde opgivet at huske navnene på hjælperne, da der kom nye hele tiden. Denne dame klassificeres nok som en “nem” borger, og stort set alle hjælpere kan tilgå hende, da hun kun skal have hjælp til strømper, og ellers klarer det praktiske selv.
Kan det virkelig være rigtigt, at borgernes behov og ønsker tilsidesættes på grund af bureaukrati? Kan det virkelig være rigtigt, at kvinderne og andre, som har behov for hjælp, ikke har medbestemmelse i forhold til, hvad de har behov for?
Er det sådan, vi vil behandle vores bedsteforældre? Andres forældre og oldeforældre?
Af Christina Kokkendoff, Liberal Alliance Kolding, KV25-kandidat
I 1955 sejlede Poul Rahbek Hansen på et skib over Atlanterhavet. Lasten var fyldt med frossen torsk på vej mod Bosten, USA. På denne rejse modtog han et telegram fra sin sagfører. Heri stod der, at der nu var en filetfabrik i Fredericia, der var til salg. Det blev indledningen til en stor og vigtig industrihistorie i Fredericia, for Poul Rahbek Hansen var lynhurtig til at forhandle et køb af fabrikken, og dermed blev Rahbek Fisk grundlagt på havnen i Fredericia. Her kom mange hundrede fredericianere til at få deres levebrød i de kommende seks årtier.
Der kan fortælles mange forskellige historier om Rahbek Fisk og industrien i Fredericia. En af de ting, som man sjældent tænker over i Forbindelse med Rahbek Fisk er dog, at virksomheden rent faktisk har en stor aktie i udviklingen af det danske velfærdssamfund. De havde den på grund af de produkter, der blev udviklet og produceret, og på grund af virksomhedens beslutninger.
Allerede i starten af 1960’erne var der ansat et meget stort antal kvinder på fabrikken i Fredericia. Det gav nogle helt naturlige udfordringer for datidens familieliv. Det danske samfund var i 1960’erne og 1970’erne ikke fuldstændigt gearet til, at både far og mor var på arbejdsmarkedet. De kvindelige medarbejdere havde store udfordringer med at kunne møde ind på arbejde kl. 6 om morgenen, når der var små børn hjemme. Nogle havde måske en bedstemor eller andre, der kunne træde til, når mor kom på arbejdsmarkedet, men for mange var det et stort problem. Børnehaver og pasningsgaranti var endnu ikke så udbredt i det danske samfund, som det er i dag.
Løsningen på dette blev fra Rahbek Fisks side at bygge sin egen børnehave i Fredericia. Derfor blev Pelikanen på Skovløbervænget indviet i 1973. Strukturen blev simpelthen, at medarbejderne tog de små børn med på arbejde, hvor en pædagog tog imod dem, og sendte børnene med taxi til børnehaven. Det var et rigtig godt tilbud og mulighed for fabrikkens ansatte i en tid i danmarkshistorien, hvor velfærdssamfundet endnu var i sin vorden.
Det var en tid, hvor flere kom på arbejdsmarkedet, og folk fik nye ideer og krav til deres liv. Det var både i forhold til deres arbejdsliv og fritid. I 1960’erne og 1970’erne opstod flere nye villakvarterer i byerne i Danmark. Fredericia voksede fysisk både nord og vest for midtbyen og særligt Erritsø voksede med mange nye boligområder. Disse elementer var alle en del af samfundsudviklingen i Danmark. På mange måder fik danskerne mere travlt, også i forhold til madlavningen. 1960’erne og 1970’ernes husholdninger havde efterhånden sjældent tid til at stå i køkkenet en hel dag, og aftensmaden skulle klares lidt hurtigere. Her sendte Rahbek Fisk flere gode løsningsforslag på markedet.
I 1960’erne indså man på Rahbek Fisk, at der faktisk blandt danskerne var en stor lyst til både at prøve og spise nye retter. Derfor indledte man fra 1964 et nyt koncept, hvor fabrikkens direktør, Poul Rahbek Hansens hustru, Ruth, eksperimenterede med og udviklede en hel række af nye færdigretter baseret på fisk. Udviklingen skete i første omgang hjemme i deres eget køkken, og derpå fortsatte Ruth Rahbek Hansen sammen med medarbejderne på Rahbek Fisk. Tanken var, at forbrugerne skulle præsenteres for lækre retter, der var nemme at tilberede, og sådan blev det også markedsført.
Markedsføringen af retterne var eksempelvis således under overskriften: ”Dybfrossen fisk – det er der ingen ben i”. Her kunne forbrugerne læse omkring de meget populære Pelican Fisk-o-letter: ”Fine stykker torskekød vendt i mel og rasp. Klar til brug uden optøning”. (Thomas Kvist Christiansen: ”Rahbek Fisk 1955-2013”)
Fabrikken udviklede mange forskellige fiskeretter, og nogle blev endda markedsført som et ”Fredericia-fad”. Her skulle man lægge Rahbek Fisks rødspættefileter eller Rahbek Fisks hornfisk nederst i et ovnfast fad med ærter ovenpå. Derpå skulle der tilføjes tomatpure og fløde, inden det hele blev bagt i ovnen. Dette var startskuddet til udviklingen af færdigretter med udgangspunkt i Fisk i Fredericia, og det blev til en international succeshistorie for fiskefabrikken, der skulle komme til at holde i mange årtier efter udviklingen i 1960’erne.
Fortællingen om Rahbek Fisk er en lang industrihistorie om en familiedrevet virksomhed i Fredericia, der varede i næsten 60 år. Man kan læse meget mere om virksomheden, der endeligt sluttede officielt i 2009, hvor Rahbek Fisk fusionerede med A. Espersen A/S, i Thomas Kvist Christians bog ”Rahbek Fisk 1955-2013. Et internationalt fabrikseventyr om fisk og færdigretter”. Fabrikken i Fredericia lukkede ned for produktionen i 2018, men i supermarkedernes kølediske kan man stadig købe færdigretter med fisk under det velkendte navn ”Rahbek”.
Om lidt er det jul. Selvom mange får nogle fridage, så har dagene det med at gå stærkt. Men forhåbentlig er der lidt tid til reflektion. I Danmark bør eliten reflektere over, hvordan danskerne egentlig har det. For selvom vi på mange måder har det godt materialistisk, så har vi også skabt et samfund, hvor alt for mange ikke kan følge med.
Skal vi fortsat have en 37 timers arbejdsuge? Eller kunne vi klare det samme arbejde på 30 timer? Måske endda mere effektivt, fordi der er overskud samt mulighed for at tage sig af børn og familie? Det gamle timesamfund stammer fra industrialderens tid. Og før det fra landbrugssamfundet, hvor arbejde og fritid stort set var det samme. Hvis man ville overleve, måtte må gå ud på marken. Ellers var det sult. Simpelt men til at forstå.
Velfærdssamfundet har skabt en lang række goder, som de fleste af os tager for givet. Vi forventer at kunne blive hentet af en ambulance, få vejhjælp, blive behandlet i sundhedsvæsenet, få passet vores børn, komme på et plejehjem og meget, meget mere. Til gengæld betaler vi med nogle af verdens dyreste skatter og afgifter. Hvordan det overhovedet kan hænge sammen, er en gåde for mange fra andre lande. Vi har historisk lånt en del til festlighederne i udlandet, da Danmark har en god kreditvurdering. Vi har i længden klaret os godt med eksport. Men intet varer som bekendt evigt. Og andre lande har også befolkninger, der gerne vil have et godt liv. Når vi køber bunker af kinesiske varer i butikkerne, så sender vi også penge den vej, mens der samtidig er brug for færre manuelle arbejdspladser i Danmark. Af samme grund af uddannelser og know how i høj kurs. Det er der, vi kan gøre en forskel på den globale verdensmarked.
Men tingene står til at ændre sig markant fra 2025. Efter en række år med ustabilitet i den amerikanske udenrigspolitik, fremført af en vag og naiv udenrigsminister i USA, er Donald Trump tilbage. Han har under hele valgkampen lovet, at han vil ændre kurs. Der er lagt op til en konfrontation med EU, hvor man frygter for den handelskrig, der kan komme som en konsekvens af de uenigheder, der lurer under overfladen. Det er ikke mindst energimarkedet, der har et kæmpe problem:
Et velfungerende samfund har brug for billig og effektiv energi. Det har vi ikke længere i Europa. Privatisering og monopoler, karteller og meget andet, har taget magten, så der nu er enorme udfordringer for mange med at kunne betale for det. Det er prisstigninger, der er lagt ovenpå de i forveje dyre varer, med den konsekvens, at der har været en markant opbremsning hos mange virksomheder. Lønningerne er ikke fulgt med. Det er overførselsindkomsterne heller ikke; de er stort set uændrede, selvom priserne er steget med op til 50 procent.
Dette er vigtigt. Når en stor del af befolkningerne i Europa begynder at reducere deres forbrug, får det konsekvenser for økonomien. Politikerne har været særdeles udygtige til at regulere og tage hensyn til dette problem. Måske har de tænkt, at man så kan spare nogle penge. Men det er et kortvarig gevinst, for i den sidste ende køber folk på overførselsindkomster ind for det meste af deres indkomst, og når de penge mangler hos butikkerne, presses omsætningen. Høje priser virker heller ikke. Det betyder nemlig mindre produktion. Men på trods af disse økonomiske overvejelser, er det mest af alt et spørgsmål om, at de sidste tre år har vist, at de europæiske samfund er særdeles sårbare overfor kriser på energimarkedet. Der er brug for en markant ændring af den eksisterende kurs.
Hvis der kommer en handelskrig med USA, så vil det yderligere forstærke udfordringerne. Vi har derfor brug for billig energi, og priserne skal være sat fast, så alle har råd til at betale for det. Man kan frygte, at der lurer en forstærket krise på energimarkedet i 2025. Hvad er der konkret sket, siden priserne sidst eksploderede? Har man arbejdet med at få ændret strukturen? Er der skabt sikkerhed for kunderne? Eller vil vi atter opleve det vilde vesten på energimarkedet, mens de store spillere blot trækker på skuldrerne og siger “betal”?
Er der grænser for, hvor meget folk er villige til at betale for vand, varme og el? Vi har forsømt at prioritere dette område. Alt for lidt brugerindflydelse, alt for ugennemsigtig en struktur. Alt for mange interesser, med alt for mange penge. Det er risikabelt. For energi er absolut nødvendig for stabilitet og udvikling. Desværre er der for få politikere, der reflektere over dette, hvorfor det fylder alt for lidt i den førte politik. Men vi kan opfordre politikerne til at reflektere over det i juletiden:
Hvordan vil du sikre danskerne mod endnu en energikrise med priser på himmelflugt?
Både Fredericias borgmester Christian Bro og forhenværende borgmester Steen Wrist, der havde et tæt forhold til Søren Larsen, er ikke overraskede over, at han trækker sig fra politik, før valgperioden er overstået.
Udefra set har en ny bombe ramt fredericiansk politik. Manden, der er kendt for at spille kortene i de hårde forhandlinger, Søren Larsen, er fortid. Der har længe været spekuleret i, at han ikke ville genopstille til kommunalvalget i 2025. Den beslutning har været truffet længe, er det nu kommet frem, men at timingen skulle være, at Larsen ikke tog hele byrådsperioden ud, kan virke overraskende.
Da Steen Wrist overtog borgmesterkæden, efter Jacob Bjerregaard trak sig ud i utide efter borgmestersagen i 2020, blev der peget på Wrist. En af dem, der var Wrists store støtter, var Søren Larsen, der tog mange offentlige tæsk i forbindelse med sagerne, der var fremme i medierne dengang. Automatisk blev han derfor en af Steen Wrists tætteste allierede i den socialdemokratiske byrådsgruppe.
Da Socialdemokratiet med hiv og sving beholdt borgmesterkæden efter valget i november 2021, blev Larsen belønnet for at tage tæskene. Trods kun 237 stemmer som nummer to på den socialdemokratiske liste, og den næstfærreste stemmeandel i hele den socialdemokratiske byrådsgruppe, blev han valgt som 1. viceborgmester, medlem af Økonomi- og Erhvervsudvalget og som formand for Senior- og Socialudvalget. Det blev belønningen for det arbejde, som han havde lavet for Steen Wrist i de hektiske måneder efter Bjerregaards afgang.
– Jeg har nydt at arbejde sammen med Søren igennem mange år. Jeg synes, at Søren har gjort en stor indsats for byen, såvel som for partiet. Jeg kan godt forstå ham, siger Steen Wrist.
Selvom Wrist den dag i dag er ansat hos Laugesens Have og har det hele mere på afstand, er det ikke en chokeret eksborgmester, der reagerer på Larsens beslutning.
– Jeg vil sige, at det ikke kommer som en overraskelse for mig. Alting har en ende. Søren har været med i mange år, konstaterer Steen Wrist.
Hvorvidt Søren Larsens valg svækker Socialdemokratiet frem mod valget i 2025, vil Wrist ikke kommentere på.
– Jeg har ikke nogen kommentar til, hvad det har af betydning, lyder det fra Steen Wrist.
Kabalen skulle gå op
Med Søren Larsens udmelding har den socialdemokratiske byrådsgruppe skullet omstrukturere sig. Dorthe Fallesen Frimann træder ind og får plads i Unge- og Uddannelsesudvalget samt i Teknisk Udvalg, hvor hun afløser David Gulløv. Gulløv bliver til gengæld formand for Senior- og Socialudvalget. Bente Ankersen overtager den ledige post i Økonomi- og Erhvervsudvalget – en plads hun har bestridt før – mens Vibe Dyhrberg overtager posten som 1. viceborgmester, og John Nyborg bliver ny gruppeformand. Borgmester Christian Bro blev informeret for et par uger siden om beslutningen, og det samme gjorde partiforeningens lokalformand, Karsten Cordtz. Derfor har han haft nogle uger til at få kabalen til at gå op.
At det skulle være lige nu, Christian Bro skulle rykke rundt i holdopstillingen, som han kalder det, kommer dog ikke bag på ham.
– Det gør det ikke, fordi vi har snakket om det, og jeg har kunnet mærke på Søren, at det var på vej, siger borgmesteren.
Hidtil har det ikke været officielt meldt ud, at David Gulløv og Vibe Dyhrberg genopstiller til kommunalvalget i 2025. Med de nye poster er det blevet slået fast, at det gør de.
– Det er unge kræfter, som vi tror på. De genopstiller begge to, og det giver derfor god mening, at vi giver dem mere ansvar. David får et meget stort udvalg at skulle holde styr på, men er heldig at komme ind i et udvalg med erfarne kræfter som Susanne, Cecilie og Kirsten, der kan støtte ham undervejs. De ved, hvad det drejer sig om, og de vil være en stor hjælp for ham, slår Christian Bro fast.
For Christian Bro har Søren Larsen ikke været til at erstatte én til én. Derfor er posterne, som Larsen bestred, fordelt ud på forskellige personer. Det betyder eksempelvis et comeback i Økonomiudvalget til Bente Ankersen, og det er helt bevidst, slår Bro fast.
– Bente er jo en meget erfaren og grundig politiker, der har stor indsigt i kommunens udvalgsarbejde. Hun har været med til at lede og gennemgå mange udvalg, så hun er et rigtig godt valg. Det er en af de mest driftssikre beslutninger, vi kunne træffe, slutter Christian Bro.
Efter Søren Larsens pludseligelige stop annoncerede stop i Fredericia Byråd stiger David Gulløv, Vibe Dyhrberg og Bente Ankersen nu i graderne. De to førstnævnte annoncerer samtidig, at de genopstiller til kommunalvalget i 2025.
Søren Larsen har siddet som Kongemager i Socialdemokratiet i mange år. Han har været arkitekten bag meget arbejdet bag de lukkede døre i kulissen på godt og ondt. Han var eksempelvis med til at føre Jacob Bjerregaard frem til borgmesterkæden i 2013 og stod side om side med Steen Wrist, da den daværende Kronprins i Socialdemokratiet i Fredericia, Wrist, overtog borgmesterkæden i utide, da Bjerregaard gik af som følge af borgmestersagen, der rullede i december 2020.
Nu er hverken Steen Wrist eller Søren Larsen længere tilstede. Den socialdemokratiske duo har begge trukket sig fra fredericiansk politik med under et års mellemrum. Wrist blev ikke siddende byrådsperioden ud som lovet, da han blev tilbudt et nyt civilt arbejde, mens Søren Larsen begrunder stoppet med arbejdsmæssige forhold, helbredet og familiære hensyn.
I stedet er Socialdemokratiet nu ved at køre de nye skyts i stilling. David Gulløv stiger i graderne og bliver forfremmet til at blive udvalgsformand for Senior- og Socialudvalget. Til gengæld udtræder han af Teknisk Udvalg og Unge- og Uddannelsesudvalget, mens han forbliver næstformand i Kultur- og Idrætsudvalget. Som erstatning i Teknisk Udvalg og Unge- og Uddannelsesudvalget kommer Dorthe Fallesen Frimann, der overtager Søren Larsens ledige plads i byrådet.
Foruden posten i Senior- og Socialudvalget som formand efterlader Søren Larsen sig blandt andet en post i det magtfulde Økonomi- og Erhvervsudvalg, samt posten som 1. viceborgmester. Pladsen i det lille byråd, hvor de store beslutninger ofte tages, overtages af rutinerede Bente Ankersen. Begrundelsen er, at Ankersen tidligere har siddet i udvalget og dermed er et driftsikkert valg. Til gengæld er der igen kigget mod ungdommen i Socialdemokratiet, da posten som 1. viceborgmester skulle besættes, da valget er faldet på Vibe Dyhrberg, der har gang i hendes første byrådsperiode.
– Det havde jeg da ikke lige set komme. For 24 timer siden havde jeg ikke tænkt, at det var mig, der skulle være ny viceborgmester, og at de satser så meget på mig, og tror jeg kan løfte det, det er jeg stolt over, siger Dyhrberg.
Dermed kommer der endnu en opgave på Vibe Dyrhbergs skuldre. Hun har tidligere fortalt, at byrådsarbejde kombineret med hendes civile arbejde er svært at få til at gå op. Tillige er hun gravid, men nu er beslutningen truffet. Hvis byrådet, som forventet, godkender indstillingen bliver Vibe Dyhrberg nu 1. viceborgmester.
– Jeg bliver nødt til at prioritere det politiske arbejde mere, så betyder det selvfølgelig også, at mit arbejde får mindre opmærksomhed. Men fra januar skal det nok gå. Jeg går på barsel fra mit fuldtidsarbejde i slutningen af februar, så det er bare en måneds tid med dobbeltarbejde. Jeg har verdens bedste kollegaer og en fantastisk chef, der støtter mit byrådsarbejde og giver mig fri, når jeg har brug for det. Jeg er virkelig heldig, at jeg har den støtte, siger Vibe Dyhrberg og uddyber, at familien derhjemme har været med i overvejelserne.
Beslutningen skulle tages hurtigt. Dyhrberg fortæller, at tilbuddet om at blive viceborgmestre kom ud af det blå lige før et almindeligt gruppemøde i Socialdemokratiet.
– Jeg blev ringet op onsdag eftermiddag. Vi har gruppemøder om onsdagen, og fem minutter før jeg skulle ud af døren, ringede Christian og tilbød mig posten. eg sagde, at jeg lige skulle ringe hjem og snakke med min mand om det, og så tage fat i min arbejdsgiver. Jeg spurgte Christian, om jeg kunne få fem minutter til at ringe til min mand og høre, hvad han tænkte om det. For jeg er afhængig af, at min familie også synes, det er en god idé, fortæller Vibe Dyhrberg.
For David Gulløv venter der også en ny rolle. Han bliver kastet ind i et område, hvor han er lidt på dybt vand, men han er beæret over den tillid, der vises ham.
– Jeg skal lære området at kende. Jeg har set på dagsordenerne perifert, men har ikke været dybt inde i dem. Nu skal jeg sætte mig ind i en masse ting, og at jeg kun har et år gør det specielt. Jeg stolt over den tillid, der bliver vist mig. Det er et virkelig stort område, og der er nok at se til, siger Gulløv.
I overvejelserne omkring de nye poster har borgmester Christian Bro lagt vægt på at både Vibe Dyhrberg og David Gulløv agter at genopstille til kommunalvalget i 2025. Gulløv fortæller, at tillidserklæringen giver ham ekstra blod på tanden.
– Det tænder en gnist i mig for at kæmpe videre. Der har ikke været uro, hverken under borgmestervalget eller med budgettet. Vi samarbejder på kryds og tværs, siger han.
For Bente Ankersen, der er rutineret i gamet, er det som, når en gammel cirkushest lugter savsmuld. Hun fremhæver, at hun tidligere har siddet i Økonomiudvalget med blandt andet Else Marie Vind, Jane Findahl og Jill Andersen tilbage i tiden. Nu er tiden inde igen.
Nogle gange kommer der bump på vejen, og det skal vi overkomme og det tror jeg på vi kan. Jeg synes det er ærgerligt, at Søren stopper. Han har været rigtig for vores parti, og han ved rigtig meget om ældre- og handicapområdet, så det er en stor kapacitet vi mister. Men jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet, siger Bente Ankersen.
Ankersen medgiver, at timingen ikke er den bedste for Søren Larsens pludselige stop, men hun har forståelse for hans beslutning.
– Det giver selvfølgelig noget uro, men vi må stå sammen, og vi skal nok komme igennem det. Det er Sørens egen beslutning, og den har jeg respekt for, siger Bente Ankersen.
Socialdemokratiet skal dog have opbakning til denne rokade, og det er ikke unormalt, at andre politikere “tager sig betalt” for at køre en rokade igennem. Så intet er sikkert endnu.
Det er den tid på året, hvor Fredericia stråler lidt ekstra. Byens gader er pyntet med funklende lys og gran, butikkerne summer af forventning, og duften af brændte mandler, varme æbleskiver og gløgg hænger i luften. Julen er kommet til Fredericia – og med den følger årets store spørgsmål: Hvad skal man give i julegave?
For at hjælpe dig med den svære beslutning har Fredericia AVISEN skabt en helt særlig juleserie, i samarbejde med flere af byens virksomhed, der sætter fokus på byens handelsliv. Vi har besøgt 24 forretningsdrivende i Fredericia og spurgt dem om deres bedste julegaveidéer. Fra de små nichebutikker med unikke varer til de klassiske steder, der er garant for kvalitet – vi har samlet 24 gaver, som både inspirerer og hylder det lokale.
En julekalender fuld af Fredericias charme
Ligesom en julekalender åbner vi hver dag op for en ny fortælling fra byens handlende. Hver gave gemmer på en historie, der handler om mere end blot det, man kan købe. Det handler om passionen bag produkterne, glæden ved at bidrage til Fredericias fællesskab og det særlige ved at handle lokalt i en tid, hvor vi alle søger nærvær og mening.
Vi dykker ned i Fredericias juleliv og besøger butikker, caféer og forretninger, der hver især spiller en rolle i at gøre byen til noget helt særligt. Måske finder du den perfekte gave til en, du holder af – eller måske opdager du en ny favoritbutik, der er værd at besøge igen og igen.
Julen handler om mere end gaver
Denne serie er også en hyldest til det lokale handelsliv, der hver dag arbejder hårdt for at skabe liv og glæde i Fredericia. Detailhandlen er presset, men med fælles opbakning kan vi sikre, at Fredericias bymidte fortsat er et levende og attraktivt sted at handle, hygge og mødes.
Fredericia AVISEN håber, at serien kan inspirere til både juleindkøb og refleksion over, hvorfor det betyder noget at støtte lokalt. Når vi køber vores gaver i byen, investerer vi i Fredericias fremtid – og sikrer, at der også næste år er butikker, der kan pynte op og skabe julestemning i vores gader.
Følg med hver dag
Så læn dig tilbage med en kop varm kakao, og følg med på Fredericia AVISEN, hvor vi hver dag frem til juleaften åbner en ny gave. Bag hver historie gemmer sig noget særligt – præcis som det bør være i julen.
I ottende afsnit er det indehaver af Undergrounds Jannick Rudebeck, der har flere gode ideer til årets julegave.
Noget til både den unge og mere modne mand
Hos Underground i Jyllandsgade finder man ikke bare et bredt udvalg af tøj og accessories – butikken har i den grad noget for både den unge og den modne mand. Jannick Rudebeck, der er daglig leder af butikken, fortæller, at deres sortiment spænder vidt og appellerer til en lang række kunder med forskellige stilarter og behov.
– Vi har noget til både den unge, der er til skaterstilen, og den mere voksne herre, der måske er på jagt efter noget til hverdag eller fest, siger han.
Butikken tilbyder en række klassiske mærker, som Adidas, der i øjeblikket har deres populære Campus-model på hylderne. Campus er en sko, der appellerer til den yngre generation, men der er også noget til den mere modne mand som eksempelvis mærket Lakor.
– Det er ofte mænd, der måske tidligere har kørt på en Puch Maxi, og som i dag søger noget tøj, der passer til deres mere voksne stil, men som stadig bærer præg af den ungdommelige energi, siger han med et smil.
Når julen nærmer sig, er det travleste tid på året for Underground. Ifølge Jannick er det netop i december, at butikkens højsæson for alvor starter.
– Jeg pakker gaver ind hele året, men selvfølgelig er der ekstra travlt op til jul. Det er jo en tid, hvor mange gerne vil give noget personligt og gennemtænkt, og her er tøj og accessories altid en populær gave, siger han.
I december er det ekstra hyggeligt i butikken, og det er tydeligt, at kunderne sætter pris på den service og atmosfære, de møder.
– Vi er et sted, hvor man kan få hjælp, hvis man er i tvivl om, hvad der passer, og hvor vi sørger for, at man får den bedste oplevelse,” siger Jannick.
Udover det store udvalg af tøj og accessories er Underground også blevet en del af byens juleaktiviteter. Jannick fremhæver, at byens julebelysning og events gør en stor forskel for butikkerne i området.
– Byen er blevet meget flot op til jul, og det er rart at se, at folk tager sig tid til at komme ned og opleve julestemningen. Det er noget, der giver en ekstra dimension til vores butik og til hele området, forklarer han.
Især julebelysningen, der er blevet hængt op rundt om i gaderne, har været med til at skabe en hyggelig stemning.
– Det er noget, der gør, at flere mennesker kommer ned i byen og bliver længere. Det giver os en mulighed for at vise, hvad vi kan, og det er klart, at det også giver flere kunder i butikken, siger Jannick.
Selvom Underground måske er mest kendt for sin ungdommelige vibe og skaterkultur, understreger Jannick, at butikken har meget mere at tilbyde.
– Vi har tøj og accessories til alle aldre og stilarter. Det er lidt ærgerligt, at mange kun forbinder os med at være en skaterbutik, for vi har faktisk rigtig meget, der appellerer til en bredere målgruppe. Jeg tror, at mange kunder bliver positivt overraskede, når de opdager, at vi også har tøj, der passer til en mere moden stil – noget, der kan bruges til både hverdag og fest, slutter Jannick.
Serien om 24 julegaver i Fredericia præsenteres af følgende virksomheder
