Natten til mandag blev en mand udsat for et røverilignende forhold på Fredericia Banegård. Episoden fandt sted klokken 00.28, hvor en 38-årig mand, der ventede på et tog, blev vækket på en bænk, da en gerningsmand var i færd med at tage hans telefon fra lommen.
Den forurettede, som ikke er fra lokalområdet, blev chokeret over situationen og konfronterede gerningsmanden verbalt, ved at spørge, hvad han lavede. Ifølge politiet udviklede episoden sig, da gerningsmanden kom med verbale trusler om at ville “smadre” den forurettede, hvilket fik ham til at trække sig tilbage.
– I den her ordveksling kommer gerningsmanden med nogle trusler om, at han vil “smadre” forurettede. Det fik forurettede til at trække sig tilbage, fortæller vagtchef Emil Jensen fra Sydøstjyllands Politi.
Gerningsmanden flygtede derefter fra stedet sammen med en anden person, som passivt havde overværet episoden.
Flygtede på elløbehjul
De to gerningsmænd forlod området på elløbehjul via Chr. Winthers Vej. Politiet oplyser, at gerningsmændene stjal en pung med betalingskort, kontanter på 1.700 kroner og et sygesikringsbevis.
Den primære gerningsmand beskrives som en mand af østeuropæisk udseende, 20-25 år, spinkel af bygning og 180-185 cm høj. Han har sort, mellemlangt og krøllet hår samt skægstubbe. På gerningstidspunktet var han iført en sort hue og mørkt tøj. Den anden person beskrives som østeuropæisk af udseende, iklædt mørkt tøj og kørende på elløbehjul.
Fra lommetyveri til røverilignende forhold
Politiet forklarer, at hændelsen startede som et lommetyveri, men at de verbale trusler kvalificerer episoden som et røverilignende forhold. Vagtchef Emil Jensen uddyber:
– Hvis han ikke var vågnet, havde det været et lommetyveri. Men de trusler, der er fremsat i forbindelse med flugten, gør, at det falder ind under røveriparagraffen.
Søndag aften klokken 20.23 blev en butik på Jernbanevej i Nørre Aaby udsat for et væbnet røveri. Gerningsmanden truede personalet med en lommekniv og flygtede fra stedet med penge samlet i en indkøbspose.
På Jernbanevej ligger blandt andet en Rema 1000, men Fyns Politi har ikke på deres døgnrapport bekræftet, at røveriet skete i netop denne butik.
Gerningsmanden, der var maskeret og bevæbnet med en lommekniv, truede personalet og råbte “Det er et røveri”, inden han fik udleveret penge. Beløbet blev samlet i en blå Rema 1000-pose, hvorefter han forlod stedet til fods.
Vidner beskriver gerningsmanden som en ung mand mellem 18 og 25 år, spinkel af bygning og omkring 180-185 cm høj. Han havde lys hud og talte dansk. På gerningstidspunktet var han iført en sort jakke med et hvidt mærke på venstre skulder og et mindre logo på venstre bryst. Under jakken bar han en mørk hættetrøje, og han var iført lyseblå jeans og mørke kondisko. For at skjule sin identitet brugte han en tørklæde- eller halsedisse-maskering, der dækkede op til næsen, samt en hætte trukket over hovedet. Han bar også mørke handsker.
Ingen kom fysisk til skade under røveriet. Politiet oplyser, at gerningsmanden efter røveriet flygtede til fods, og de arbejder nu på at finde frem til ham.
Fyns Politi opfordrer alle, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Jernbanevej søndag aften, til at kontakte dem på telefon 114.
Bilister på E45 og særligt Vejlefjordbroen bør være ekstra opmærksomme denne morgen, hvor kraftig blæst gør forholdene udfordrende. Vejdirektoratet udsender en klar opfordring til trafikanter om at være varsomme, da de kraftige vindstød kan påvirke kørslen, især for lette køretøjer og køretøjer med påhæng.
Blæsten ventes at aftage i løbet af morgenen, men indtil da kan det være en god idé at tage det roligt på vejene og holde godt fast i rattet, når broen passeres. Trafikanter opfordres desuden til at holde øje med vejrudsigten og opdateringer fra Vejdirektoratet, hvis vejret skulle ændre sig yderligere.
Nytårsaften 2024 bliver ikke kun præget af fyrværkeriets glimt på himlen, men også af blæsende og vådt vejr, der kan give udfordringer for årets sidste festligheder. Mens dagen starter med varieret vejr på tværs af landet, vil aftenen byde på regn og kraftige vindstød.
Dagen begynder for de fleste med skyer og småregn. I Nordjylland ser morgenen mere tør ud, men regnvejr vil i løbet af formiddagen brede sig mod nord. Her kan temperaturen være lav nok til, at nedbøren går over i slud eller måske tøsne i de nordligste egne. I resten af landet vil regnen trække væk i takt med formiddagens udvikling, og tørvejr får overtaget. Samtidigt tiltager vinden fra sydvest, og der er udsigt til frisk vind til kuling, enkelte steder med vindstød af stormstyrke.
Når aftenen nærmer sig, må nytårsraketterne forberedes på en udfordrende vejrsituation. Et nyt regnvejr vil hurtigt bevæge sig ind over landet fra vest, og det hele vil ske i selskab med kraftig blæst. Vinden holder sig på frisk til hård kuling, og enkelte steder kan der være vindstød af stormende kuling. Sammen med regnen betyder det, at det nok bliver en våd og blæsende nytårsaften.
Når året skifter, står landet over for en koldere vejrtype. Onsdag aften og natten til torsdag kommer et lavtryk ind fra vest, og med det følger udbredt nedbør, som mange steder kan falde som regn, men også som slud eller sne. Dette markerer overgangen til et mere vinterligt vejrbillede i starten af det nye år. Dagtemperaturerne forventes at ligge tæt på frysepunktet, og nattefrosten kan blive udbredt. Samtidig kan der være risiko for vinterlig nedbør flere steder.
For dem, der skal fejre nytåret udendørs, kan det være en god idé at forberede sig på både regn og kraftig vind – og måske holde et øje på vejrudsigten, hvis man er i de nordlige egne, hvor slud og sne kan gøre sig gældende. Samtidig kan nytårsdagens vinterlige udsigter måske give et glimt af sne i begyndelsen af 2025.
Danske Spil opfordrer danskerne til at tjekke deres Lotto-kuponer, efter at otte julemillionærer endnu ikke har meldt sig. 1. juledag uddelte selskabet 25 ekstra milliongevinster i Det Store Jule Lotto, men nogle af de heldige vindere ser ud til stadig at være uvidende om deres nye status som millionærer.
Én af de uafhentede gevinster er knyttet til en kupon købt i Kolding Kommune.
Adm. direktør i Danske Lotteri Spil, Malene Mølgaard, opfordrer til, at kuponer fra den særlige juletrækning den 25. december bliver fundet frem:
– Indtil videre siger vi tillykke og glæder os på vegne af de heldige danskere, der allerede har opdaget, at de er blevet julemillionærer. Men vi vil meget gerne have de sidste med på millionær-vognen også, så derfor: Husk nu at tjekke din kupon, hvis du spillede med i Det Store Jule Lotto, lyder det fra direktøren i en pressemeddelelse, som tilføjer:
– Når man uddeler så mange milliongevinster på én gang, som vi gør 1. juledag, så er det helt naturligt, at der er nogen, der lige skal bruge et par dage på at opdage, at de har vundet.
Andre manglende millionærer
Ud over vinderen fra Kolding mangler Danske Spil at høre fra syv andre julemillionærer. Tre vindende kuponer blev købt hos Meny Als i Hadsund, Spar Hoptrup i Haderslev og Føtex Kokkedal, mens de resterende vindere har spillet med fra Aarhus, København S, Amager og Frederiksberg.
Det Store Jule Lotto blev afholdt for fjerde gang i år og uddelte 25 ekstra milliongevinster som en del af trækningen den 25. december. Alle spillede rækker deltager desuden i trækningen om Super Millionærchancen, som finder sted den 28. december.
En juletradition for mange
Det Store Jule Lotto blev afholdt for fjerde gang i år. Trækningen foregår hvert år den 25. december og fungerer som en ekstra udgave af de normale Lotto-trækninger, men med den særlige forskel, at der trækkes 25 ekstra millionærer. Alle spillede rækker er også med i trækningen om Super Millionærchancen den 28. december.
I de to første år blev der uddelt 12 milliongevinster pr. år, men antallet blev sidste år fordoblet til 25 – en tradition, som fortsatte i år. Danske Spil oplever generelt en vis forsinkelse, før alle vindere melder sig, da juletiden ofte er travl for mange.
Fredericia har i 2024 haft et turbulent politisk år præget af både skandaler og fremgang, der har givet anledning til debat og engagement blandt byens borgere. Med kommunalvalget i 2025 i horisonten har byens politiske landskab været præget af intense diskussioner om økonomi, forvaltning og byudvikling.
Med liberal ledelse kan Fredericia i 2026 ses som en by fuld af muligheder og potentiale, der kan realiseres gennem en politik baseret på frihed, ansvar og bæredygtig vækst. Noget som Jeg vil præge mine debatter i 2025 med. Et stort kasse eftersyn med en lup, organisatorisk omplaceringer i Fredericias forvaltning samt samarbejdspartnere i erhvervslivet vil være nogle af værktøjerne til et stabilt Fredericia.
I september 2024 præsenterede Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Venstre, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og løsgænger Karsten Byrgesen har den 20. september indgået et budgetforlig for 2025 – 2028.
Som Liberal spørger Jeg, er det nok.
Kommunens samlede udgifter og politiske ledelse blev et omdiskuteret emne i 2024 ingen grund til at rippe op. Vi skal se fremad, et projekt Jeg mig gerne står i spidsen for, med nytænkning.
At navigerer i lokal politikkens kringelkroge er udfordrende, men også det værktøj der sikre borgernes velfærd fremover. Attraktiv bosætning og uddannelse. Grøn omstilling uden symbolpolitik. Velfærd med kvalitet frem for kvantitet. Styrkelse af civilsamfund og borgerinddragelse, en by, der skaber muligheder for alle, en kommune, hvor vi fokuserer på frihed, ansvar og reelle resultater, der styrker både borgere og erhvervsliv.
De politiske pilleregler skal ændres, ingen ikke-nedskrevne aftaler udarbejdet i kulissen eller en mørk aften på en havneknejpe. Intern uenighed i partier og blokke vil der altid være, men det skal være slut med historisk svagt lederskab basret på forældede tillidsmandsprincipper.
Får Liberal Alliance et godt valg, rydder vi gerne op efter de mange år med Socialdemokratisk pampervælde i Fredericia og den totalt fraværende opposition.
Peder Tind, politisk ordfører for Venstre og formand for Kultur- og Idrætsudvalget i Fredericia Byråd, reflekterer over året, der snart rinder ud. Med sin erfaring fra syv år i byrådet ser han tilbage på et år, der har budt på både store begivenheder, politiske forandringer og uundgåelige udfordringer.
– Jamen, jeg synes, det er gået stærkt, begynder han med et smil. Man starter jo altid året med at tænke, at nu har vi et helt år foran os med mange opgaver, og lige pludselig står man her og tænker: Hvor blev det år af?”Trods tempoet er han optimistisk, når han ser tilbage på 2024. Jeg er en stærk fredericianer, der tror på vores potentiale og alt det, vi både gør og kan i fremtiden.
Et af årets mest mindeværdige øjeblikke for Tind var Royal Run, hvor Kong Frederik satte løbet i gang fra Cirkelbroen.
– Jeg tænker tilbage på det øjeblik, hvor kongen kom gående, og det var som om, tiden stod stille. Jeg blev fyldt med en enorm stolthed fortæller han og fortsætter:
– Det var perfekte rammer, fantastisk vejr, og vi eksekverede en historisk flot Royal Run. Jeg tror, det vil stå tilbage hos rigtig mange fredericianere – uanset om de så det live eller i fjernsynet. Han ser begivenheden som en bekræftelse på byens styrke. – Det viste bare, at vi har en fantastisk smuk by og kan skabe noget helt særligt.
Sportslige højdepunkter har også fyldt meget i 2024. – Vi fik en historisk sølvmedalje med FHK, siger Tind begejstret. – Jeg mindes især finalekampen i Aalborg. Det var så tæt på, at vi havde vundet. Jeg var selv med, og først var vi selvfølgelig lidt skuffede, men hurtigt gik det op for os, hvor flot en præstation det var. Det, at vi er kommet så langt på så kort tid, er bare fantastisk.
Jubilæet for Fredericias 175-års fødselsdag var endnu en milepæl. – Byen strålede. Der var en stor glæde og begejstring, og man kunne mærke stoltheden i gaderne. Det er den slags begivenheder, der viser, hvad Fredericia kan, siger Tind.
– Det giver mod på mere. Når vi lykkes med ting som Royal Run, store forestillinger på Fredericia Musicalteater, eller når vi vinder medaljer, så fortæller vi en historie om en levende by med et kæmpe potentiale, tilføjer Peder Tind.
Året har dog ikke kun været præget af succeser og festlige begivenheder. Udfordringerne i lokalpolitikken har også sat deres præg. Borgmesterskiftet tidligere på året står som en påmindelse om, at stabilitet er vigtigt.
– Det kom bag på os, at Steen Wrist ønskede at stoppe, siger Tind ærligt. – Det er altid ærgerligt, når nogen forlader deres post midt i en periode. Det skaber uro, og det har desværre været et tema i Fredericia. Vi har haft tre borgmestre og fire kommunaldirektører på kort tid. Det er meget for en by, og det giver ustabilitet.
Trods denne ustabilitet peger Tind på budgetforhandlingerne som et lys i mørket. – Demokratiet viste sin styrke, siger han. – Budgetprocessen var ikke nem, men vi fandt sammen på tværs af partier og skabte et solidt fundament for Fredericias fremtid. Det handlede om at tage ansvar og sikre både velfærd og udvikling.
Når han tænker frem mod 2025, er han fyldt med håb og energi. – Jeg tager meget med fra 2024 – alle de gode oplevelser, som varmer om hjertet og giver mod på mere. Fredericia er en fantastisk by, og jeg tror på vores potentiale. Han fremhæver også Venstres stærke kandidathold til det kommende kommunalvalg.
– Vi vil bruge 2025 på at forberede os godt. Det bliver et optimistisk hold, der har en stærk tro på Fredericias fremtid.
Med blikket rettet mod det nye år, er han dog bevidst om de opgaver, der venter.
– Vi har store projekter som 6. juli-dagene og implementeringen af budgettet, som kræver vores fulde opmærksomhed, understreger han. – Der er meget, der skal gøres, inden vi når til valgkampen. Men jeg er optimistisk. 2025 bliver et spændende år, og jeg glæder mig til at tage fat på det sammen med hele Fredericia.
Inden samtalen slutter, sender Tind en hilsen til borgerne: – Jeg vil sige tak til Fredericia AVISEN og til alle, der følger med. Det har været et spændende år. Rigtig glædelig jul og godt nytår.
Se med og lyt til Tv-interviewet med Peder W. Tind nedenfor.
Et stort flertal i Byrådet vedtog det de kalder ”incitament-modellen”, for elever til specialskolerne. Altså en model som skal tilskynde skolerne til, at beholde de elever, der egentlig skulle i specialskole, i den almindelige folkeskole. Skolerne bliver nu straffet økonomisk, for hver elev de sender i specialskole.
Dansk Folkeparti stemte imod og advarede om konsekvenserne. For vi har tillid til skolerne. Vi tror ikke, at de sender elever i specialskole, hvis ikke det er til gavn for barnet. Vi oplever at de to specialskoler, Karen Blixen Skolen og Ådalsskolen, er fantastisk gode skoler, der er til uendelig stor gavn for børnene og deres familier.
Den økonomiske staf for, at sende et barn i specialskole, er et af mange asociale tiltag, som et flertal i Byrådet har vedtaget udenom Dansk Folkeparti, men det er et af de værste.
Jeg håber at vi enten ved budgetforhandlingerne i efteråret 2025, kan få afskaffet den økonomiske straf og ellers hurtigst muligt efter næste valg. Byrådet kan ganske enkelt ikke være bekendt, at straffe skolerne for gøre det bedste for børnene og deres familier.
2024 blev et historisk år for dansk idræt. Aldrig før har danske atleter hentet så mange medaljer på et enkelt kalenderår. Hele 165 medaljer blev det til ved OL, PL, VM og EM, hvilket markerer en ny rekord for dansk idræt.
Med 60 guldmedaljer, 45 sølv og 60 bronze trådte danske atleter gang på gang op på medaljeskamlen og repræsenterede Danmark på flotteste vis. Det er det højeste antal medaljer, der er blevet registreret i de 50 år, hvor Danmarks Idrætsforbund (DIF) har fulgt den danske medaljehøst.
“Stærkt gået af de danske atleter”
Danmarks Idrætsforbunds direktør og olympiske generalsekretær, Morten Mølholm Hansen, hylder de danske atleters præstationer:
– Det er stærkt gået af de danske atleter. De har i 2024 på flotteste vis repræsenteret Danmark i en lang række sportsgrene og discipliner og hjembragt et imponerende antal medaljer.
Når man vurderer medaljehøsten, plejer man at sammenligne med resultaterne fire år tilbage – én olympiade – for at finde et retvisende billede. Men 2020, hvor de fleste sportskonkurrencer blev aflyst på grund af corona, kan ikke bruges som målestok.
I stedet må man tilbage til 2016, hvor Danmark vandt 151 medaljer. Dengang hentede de danske atleter 15 medaljer alene ved sommer-OL i Rio. Til sammenligning var høsten ved sommer-OL i Paris i år mere beskeden med ni medaljer.
Mangfoldighed og hårdere konkurrence
På trods af færre olympiske medaljer glæder Morten Mølholm Hansen sig over bredden i den danske medaljehøst:
– Jeg er glad for, at vi kan vinde medaljer i så mange forskellige discipliner. Det viser en stor diversitet i dansk idræt. Men vi oplever også, at konkurrencen fra andre lande i de olympiske idrætsgrene er blevet hårdere, og her skal der mange midler til for at kunne begå sig.
2024 vil gå over i historien som et år, hvor danske atleter for alvor satte deres præg på den internationale sportsscene og bekræftede, at Danmark kan være med på højeste niveau i en lang række discipliner.
Team Esbjerg fortsætter deres dominans i dansk kvindehåndbolds pokalturnering. Søndag eftermiddag sikrede vestjyderne sig deres fjerde pokaltitel i træk, da de i en suveræn finale besejrede Odense Håndbold med 31-25. Ved pausen førte Esbjerg allerede med 16-10 og havde kampen fuldstændig under kontrol.
I en fyldt JYSK Arena i Silkeborg fulgte Odense ellers godt med i kampens indledning, men midtvejs i første halvleg satte Esbjerg tempoet op. Fra det øjeblik var der aldrig tvivl om udfaldet. Team Esbjerg trak fra og nåede på et tidspunkt en føring på hele 10 mål, før fynboerne fik reduceret marginalt mod slutningen.
Norske Henny Reistad spillede en afgørende rolle i finalen. Med 10 mål og en præstation præget af overblik og skarphed blev hun fortjent kåret til kampens bedste spiller.
Tredjepladsen til Sønderjyske
I kampen om tredjepladsen var Sønderjyske klart stærkere end Silkeborg-Voel KFUM. Sønderjyderne leverede en overbevisende indsats og vandt opgøret med 32-23.
Med endnu en pokaltitel skriver Team Esbjerg sig ind i historien som et af de mest dominerende hold i Santander Cups historie – og med en præstation som søndagens ser deres stime ikke ud til at slutte foreløbigt.