Der er opstået et uheld på E20 Taulovmotorvejen fra Fredericia mod Kolding N mellem Taulov og Kolding, hvor højre spor er spærret på grund af vragdele på vejen. Vejhjælp er til stede og arbejder på stedet for at få ryddet op.
Der er i øjeblikket længere rejsetid og kø, og trafikanter må forvente en forlænget rejsetid på mellem 10 og 30 minutter. Normal rejsetid forventes først at være tilbage efter myldretiden.
Vær opmærksom på vejforholdene, og pas på, hvis du skal køre i området. Det er glat.
Wood Studio ApS, der havde base på Erritsø Møllebanke i Fredericia, er blevet erklæret konkurs. Virksomheden, som beskæftigede sig med detailhandel via internettet samt reparation af møbler og boligudstyr, må nu lukke efter økonomiske udfordringer.
Ifølge konkursdekretet vil der blive afholdt skiftesamling onsdag den 15. januar 2025 klokken 09.00 i Retten i Kolding. Her forventes boet afsluttet efter konkurslovens bestemmelser, da der ikke er midler ud over de nødvendige omkostninger. Medmindre en kreditor stiller sikkerhed for yderligere omkostninger på skiftesamlingen, vil konkursboet blive lukket.
Virksomhedens seneste regnskab for 2022 viste en bruttoomsætning på 280.000 kroner, men samtidig et underskud på 115.000 kroner. De økonomiske vanskeligheder blev for store, og nu er konkursen en realitet.
Wood Studio ApS blev drevet af Christina Koch Petersen, der stod bag forretningsideen. Konkursen markerer afslutningen på virksomhedens forsøg på at etablere sig inden for møbelreparation og online handel. Kreditorer, der har krav, kan præsentere dem på skiftesamlingen, men de økonomiske udsigter gør det usandsynligt, at der vil være midler til udbetaling.
Statsminister Mette Frederiksen har i dag givet en opdatering om situationen omkring Grønland, efter de seneste udmeldinger fra tidligere præsident Donald Trump om øens fremtid.
Statsministeren har haft en række møder og samtaler for at koordinere Danmarks og Rigsfællesskabets svar på situationen. I morges mødtes hun med Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede, og har derudover været i telefonisk kontakt med flere europæiske ledere. Der er også blevet arbejdet intensivt på at forberede det kommende halvårlige Rigsmøde og Kontaktudvalgsmøde, som finder sted på fredag mellem Færøerne, Grønland og Danmark.
Mette Frederiksen understreger, at det ikke er alt, der kan deles offentligt i denne forbindelse, men forsikrer om, at regeringen arbejder hårdt på at varetage både Danmarks og Rigsfællesskabets interesser i denne situation.
– Vi gør alt, hvad vi kan, for at varetage Danmarks – og Rigsfællesskabets – interesser. USA er Danmarks tætteste allierede, og vi har kun en interesse i et stærkt samarbejde, siger statsministeren og fortsætter: – Det gør vi vores for at understøtte – også i disse dage.
Hun kommenterer også USA’s interesse i Arktis og Grønland, som ifølge hende ikke er noget nyt. USA har i mange år været optaget af Arktis, og i den nuværende geopolitiske situation, hvor verden bliver stadig mere urolig, ser Mette Frederiksen det som naturligt, at Nordatlanten får mere opmærksomhed.
– Jeg synes, det er helt naturligt, at USA er optaget af Arktis og Grønland. Det har de været gennem flere årtier, og i en stadig mere urolig verden bliver Nordatlanten kun vigtigere. Det kalder på mere – og ikke mindre – samarbejde mellem allierede, siger Mette Frederiksen.
Der har også været rejst spørgsmål om Grønlands selvstændighed, og her understreger statsministeren, at det er en beslutning, der skal tages i Nuuk, og at Grønland har retten til at definere sin egen fremtid.
– Jeg forstår godt, at det er et udbredt ønske i Grønland. Og vil derfor gerne gentage, at det er en beslutning, der starter og slutter i Nuuk. Grønland er grønlændernes, og som Múte B. Egede har sagt, så er det grønlænderne selv, der skal definere deres fremtid. På intet tidspunkt kommer Danmark til at modarbejde den proces, siger Mette Frederiksen.
Hun afslutter sin udtalelse med at erkende de mørke kapitler i Danmarks historie sammen med Grønland og understreger nødvendigheden af at arbejde for et ligeværdigt fællesskab mellem de tre lande i Rigsfællesskabet. Statsministeren mener, at det er en vigtig opgave at sikre, at Grønland, Færøerne og Danmark ser sig selv som ligeværdige i fællesskabet.
– Vi har nogle mørke kapitler i vores historie sammen, som vi fra dansk side må konfrontere. Og jeg vil gøre mit til, at alle tre lande og alle tre folk kan se sig selv – og oplever sig selv – som en ligeværdig del af et fællesskab. Og gerne et fællesskab, der udvikler og fornyer sig, siger Mette Frederiksen.
Afslutningsvis understreger hun vigtigheden af at holde fast i alliancen og partnerskabet med USA, i NATO og i EU.
– Dét er opgaven nu. Og så skal vi holde fast i alliancen og partnerskabet med USA, i NATO og i EU, afslutter Mette Frederiksen.
På Fredericia Maskinmesterskole (FMS) er studiemiljø og de studerendes trivsel et centralt fokusområde. Nina Mather, studievejleder på FMS, og Trine Duedahl, den nye studiechef, arbejder begge intensivt for at sikre, at de studerende trives både fagligt og socialt.
Nina Mather beskriver sit arbejde som studievejleder som alsidigt og nært. Hun taler med mange af de studerende allerede før de starter på FMS. Her handler det ikke kun om at forklare om uddannelsen, men også om at give de nye studerende et klart billede af, hvad de kan forvente på FMS, og hvordan de bedst kan organisere deres læring. – Jeg taler med rigtig mange af dem, der starter her, allerede inden de starter. Her er det vigtigt dels at få fortalt om uddannelsen, men også, hvad det er, FMS kan, forklarer Nina.
Når de nye studerende begynder, er det hendes opgave at hjælpe dem med at forstå og strukturere deres studieforløb. – Det kan være et studieoverblik i forhold til, hvad det er, man lærer, og hvordan man bedst organiserer sin læring, siger Nina. Hun påpeger, at mange studerende oplever frustrationer i starten, især på grund af den stejlere læringskurve, som kan føre til usikkerhed og bekymringer. – Vi har derfor også et stort fokus på dette i vores studiestartsforløb, understreger hun.
En vigtig del af Ninas arbejde er at støtte studerende, når der opstår udfordringer undervejs. – Hvis der f.eks. er noget i privatlivet, som generer, så kommer de studerende også og har brug for hjælp til at balancere de problemstillinger, der kan være, siger Nina og understreger, at hendes rolle er at støtte og guide studerende videre til den rette hjælp, hvis det er nødvendigt. Hun fremhæver vigtigheden af at have et trygt og fortroligt rum. – Der er jo mange ting, som aldrig kommer videre end her. Men jeg understøtter dem stadig, siger Nina og understreger, at hendes rolle ikke er at fungere som psykolog, men som en støttefunktion.
En vigtig opgave for både Nina og Trine er at sikre, at de studerende får en god og støttende start på deres uddannelse. Trine Duedahl, den nye studiechef, der tiltrådte i november 2024, er meget fokuseret på både det faglige og sociale studiemiljø. – Jeg kan rigtig godt lide at hjælpe til med, at mennesker lykkes, om de er studerende, elever eller medarbejdere. Det er det, der motiverer mig. Det, at jeg kan være med til at skabe et miljø, hvor mennesker føler sig støttet og kan vokse, det er det, jeg brænder for, fortæller Trine.
Trine understreger vigtigheden af, at studiemiljøet skal være sundt og produktivt. – Vi ved, at fagligheden er vigtig, men vi kan ikke bære studerende igennem udelukkende på den. Det er vigtigt, at der er tænkt på alt det omkring dem – studiemiljøet, relationerne og de sociale aspekter, siger Trine. En stor del af hendes arbejde er at holde dialogen åben og konstant være opmærksom på de studerendes trivsel.
Trine nævner et konkret eksempel på, hvordan hun arbejder med de studerendes behov: – Jeg talte for nylig med studerende på fjerde semester, hvor vi diskuterede, hvad der kunne have hjulpet dem tidligere på uddannelsen. Der kom blandt andet et ønske om tidligere fokus på matematik, og det satte vi hurtigt i gang med at løse. Det blev hurtigt besluttet at oprette en matematiklektiecafé for de studerende på første semester, som er et konkret initiativ til at støtte de studerende i deres faglige udfordringer.
Trine påpeger i den sammenhæng vigtigheden af at handle hurtigt på feedback fra de studerende. – Jeg er ikke til at vente to år med beslutninger. Når vi hører om udfordringer fra de studerende, skal vi tage dem seriøst og agere med det samme, siger hun. Trine understreger, at matematik er en stor barriere for mange studerende, men at FMS er klar til at støtte dem med ressourcer og hjælp. -Matematik er ofte en barriere, men vi hjælper studerende med at overvinde denne udfordring. Det handler om at skabe de rette rammer, så de ikke føler sig begrænsede, forklarer hun.
Et andet vigtigt aspekt, som både Trine og Nina arbejder med, er fastholdelsen af studerende. – Dialogen med de studerende er vigtig, og vi starter et tæt samarbejde med dem allerede på første semester. Det giver os mulighed for at opdage problemer udfordringer tidligt og finde løsninger, før de bliver større, fortæller Trine. Trine ser også en positiv udvikling i, hvordan de studerende selv tager ansvar for deres uddannelse og hjælper hinanden. – Det sociale fællesskab er en stor del af det, der gør FMS til et godt sted at studere, siger Trine.
Trine bemærker også, at de studerende i dag er mere engagerede i deres uddannelse og tør stille krav. – De studerende i dag er opdraget til at have deres mening og ønsker respektfuld opmærksomhed. Det er en positiv udvikling, og det skal vi som uddannelsesinstitution tage alvorligt, siger Trine.
Trine og Nina er begge engagerede i at skabe et læringsmiljø, der er både fagligt og socialt stærkt. Trine ser fremtiden for FMS som et sted, hvor studerende kan føle sig set og hørt. – Vores mål er at gøre FMS til et sted, hvor alle studerende føler sig set og hørt. Vi vil fortsat arbejde med at skabe et sundt læringsmiljø, der understøtter både personlig og faglig udvikling, afslutter Trine.
Fredericia Kommune gør sig klar til at omlægge bostøtten og indføre en mere fleksibel socialpædagogisk støtte. Dette sker som følge af både økonomiske udfordringer og et ønske om at optimere støtten til borgere med særlige behov. Kirsten Hassing Nielsen (C), næstformand i Senior- og Socialudvalget, forklarer beslutningen:
– Det, det selvfølgelig handler om, er, at der i sidste år har vist sig at være flere udgifter på bostøtten. Og det er noget, vi er nødt til at forholde os til. Samtidig skal vi overveje, hvordan vi kan sikre kvaliteten for borgerne, for det hænger rigtig meget sammen – økonomi og kvalitet på det område. Hun understreger, at omlægningen primært handler om at reorganisere den socialpædagogiske støtte og omstrukturere, hvordan støtten leveres.
Formålet med omlægningen er at skabe mere fleksible og skalerbare støtteformer, der både styrker borgernes selvstændighed og optimerer kommunens ressourcer.
– Derfor har vi nu truffet beslutning om at omlægge, hvilket i høj grad drejer sig om at omlægge den socialpædagogiske støtte og omorganisere, hvordan denne støtte organiseres. Og her har vi fået et oplæg, fortæller Kirsten Hassing Nielsen.
Den nye struktur fokuserer på at udnytte ny viden og erfaringer for at tilbyde de mest meningsfulde indsatser for borgerne.
Den konservative byrådspolitiker fremhæver, at det er vigtigt at overveje de politiske beslutningers konsekvenser for både borgerne og de medarbejdere, der leverer støtten:
– For det er vi simpelthen ikke gode nok til i dag. I dag får vi altid belyst de økonomiske konsekvenser af politiske beslutninger i vores sagsfremstillinger. Men noget, jeg er blevet meget mere opmærksom på, er, at vi også skal spørge, hvad konsekvenserne er for borgerne og for medarbejderne, når vi træffer en politisk beslutning. For nogle gange kan det have utilsigtede virkninger, for eksempel i forhold til arbejdsmiljøet for medarbejderne.
– Vi skal stadig sikre kvaliteten, og der skal stadig være et flow for borgerne. Det betyder, at borgerne skal opleve udvikling og progression i den støtte, de modtager, siger Kirsten og understreger vigtigheden af at finde løsninger, der sikrer både høj kvalitet og effektivitet.
Den nye støtteordning indebærer flere metoder til at hjælpe borgerne, afhængigt af deres individuelle behov. De forskellige støtteformer kan være gruppebaseret støtte, virtuel støtte eller individuel støtte, der kan gives både i borgerens eget hjem og i kommunale lokaler.
– For nogle borgere handler det måske om at opretholde livskvaliteten, uden nødvendigvis at der er noget udviklingspotentiale. For andre kan det dreje sig om, at de skal være i systemet og modtage socialpædagogisk støtte i en periode. Her er det vigtigt, at vi hjælper borgerne videre – også hurtigt, fortæller næstformanden og påpeger, at nogle borgere måske kan modtage mindre indgribende hjælp, fra civilsamfundet eller mindre hjælp fra kommunen.
Den nye struktur vil give mulighed for at afprøve gruppebaserede tilgange, der fremmer social inklusion og støtte gennem netværk. Dette skal hjælpe borgerne med at opnå større mestringsevne og samtidig mindske behovet for indgribende, langvarig støtte.
Den foreslåede omlægning sigter også mod at nedbringe de økonomiske udfordringer, der har været forbundet med bostøtten. Ifølge Kirsten Hassing Nielsen er det vigtigt at sikre, at ændringerne ikke medfører ekstra omkostninger for borgerne:
– Det hænger sammen med de politiske beslutninger. Når vi træffer beslutninger, hvad betyder det for borgerne både nu og på længere sigt? Og hvad betyder det for medarbejderne og deres opgaver?” siger hun. “Det bør vi i højere grad interessere os for. Det var mit primære budskab.
Kommunen ønsker at undgå, at den ændrede struktur fører til forringelser for borgerne. Der vil blive foretaget en grundig vurdering af, hvad de forskellige støttemodeller betyder for borgernes livskvalitet og muligheder for selvstændighed.
Under omlægningen af bostøtten vil både Handicaprådet og Udsatterådet blive inddraget. Det betyder, at relevante borgergrupper får mulighed for at bidrage med input, som kan hjælpe med at sikre, at den nye struktur fungerer optimalt for alle.
Fredericia Kommune forbereder sig på at implementere de nye metoder i 2025, og der vil blive fulgt tæt op på, hvordan det går med omlægningen.
– Vi skal sikre, at vi gør det rigtigt og kommer så tæt på borgernes behov som muligt. Det er det, der skal være vores fokus i denne omlægning, slutter hun.
Fredericia Kommune er på vej mod en ny affaldsstruktur, der indebærer oprettelsen af et enkeltstående selskab til at varetage affaldsydelserne. Dette skridt er en følge af den politiske aftale fra 2022 om selskabsgørelse af kommunernes levering af affaldsydelser, som omfatter drifts- og administrationsopgaver på renovationsområdet. Fredericia Kommune har samarbejdet med de tre øvrige kommuner i Trekantområdet – Kolding, Vejle og Middelfart – som også har valgt at oprette enkeltstående selskaber.
Tommy Rachlitz Nielsen (C), formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget i Fredericia, forklarer beslutningen om at oprette et selvstændigt selskab:
– Det er den gamle sag fra 2022, hvor staten besluttede, at vi skulle selskabsføre vores affaldsselskab. Vi har nu arbejdet på det i flere år og har overvejet, hvilken model vi skal vælge. Der er flere muligheder, men vi har valgt et selvstændigt selskab, siger Tommy Rachlitz Nielsen (C). – Vi har arbejdet tæt sammen med nabokommunerne, men har nu valgt at følge den model, der giver størst fleksibilitet og kontrol for Fredericia Kommune.
Der er flere modeller for selskabsgørelse, og Fredericia Kommune har valgt at fortsætte med et enkeltstående affaldsselskab. Dette giver kommunen mulighed for at have fuld kontrol over affaldshåndteringen, hvilket sikrer, at lokale prioriteter og interesser forbliver i centrum.
Hvad betyder beslutningen for borgerne?
Tommy Rachlitz Nielsen understreger, at beslutningen om selskabsgørelse ikke skal få negative konsekvenser for borgerne. Målet er at bevare den nuværende affaldsstruktur og sikre, at der ikke opstår ekstra omkostninger for borgerne.
– Får det her betydning for borgerne, når beslutningen bliver truffet? Det skulle helst ikke være tilfældet, for at være helt ærlig. Vi har før set, at når man etablerer forsyningsselskaber, så bliver tingene ofte meget dyrere. Vores mål med dette er, at det ikke skal gøre situationen værre for borgerne. Det skal næsten være business as usual. Det bliver bare et separat selskab, siger han.
Selvom modellen med et selvstændigt selskab er valgt, er der stadig plads til fleksibilitet. Fremtiden kan byde på ændringer, og derfor holdes døren åben for at ændre selskabsmodellen, hvis behov eller lovgivning ændrer sig.
– Det giver muligheder for øget samarbejde og synergieffekter med de øvrige kommuner i Trekantområdet, fortæller han og fortsætter: – Det åbner op for stordriftsfordele, deling af viden og ressourcer samt udvikling af fælles initiativer, der styrker affaldshåndteringen i regionen.
Det nye selskab vil dermed kunne tilpasse sig fremtidige ændringer i markedet og lovgivning, hvilket giver den nødvendige fleksibilitet til at imødekomme eventuelle udfordringer i affaldssektoren.
Forvaltningen anbefaler, at Byrådet godkender arbejdet videre med et enkeltstående selskab. Når lovgivningsteksten offentliggøres, vil Affald & Genbrug arbejde videre med de potentielle muligheder for at indgå administrationsfællesskaber, som kan optimere og effektivisere arbejdet med affaldshåndtering.
Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen økonomiske konsekvenser for Fredericia Kommune. Der vil dog være engangsudgifter forbundet med etableringen af det nye selskab, herunder indkøb af systemer og hardware. De samlede driftsudgifter vil fremover blive dækket af affaldsgebyrerne, som allerede er indregnet i budgettet for renovationsområdet.
Kritik af milliardærer fylder ofte debatten, vi overser ofte deres positive bidrag. Hvad ville Danmark være uden personer som A.P. Møller, der har skabt tusindvis af arbejdspladser og støttet uddannelse og kultur? Det er på tide, vi ændrer blikket fra kritik til anerkendelse.
Velhavende individer skaber ikke kun deres egen velstand, de skaber jobs, innovation og vækst, som vi alle nyder godt af. I Fredericia alene kunne vi udnytte private investeringer til at udvikle både kulturelle og sociale projekter. Vi ser allerede, hvordan velhavere frivilligt tager ansvar, fx gennem donationer til uddannelsesprogrammer eller boligløsninger.
Det offentlige kan og skal ikke løse alle udfordringer. Private initiativer er ofte mere innovative og effektive. Som kommunalpolitiker vil jeg arbejde for at fremme dialog og samarbejde mellem kommunen og de velhavende, ikke som fjender, men som partnere.
Når vi kombinerer økonomisk frihed med socialt ansvar, kan vi skabe et stærkere, mere sammenhængende samfund. Kritik og forventninger er sunde, men lad os også anerkende og opmuntre de velhavende, der allerede gør en forskel. Det er sådan, vi bygger bro mellem økonomisk succes og social fremgang, i Fredericia og resten af Danmark.
I stedet for at lade “milliardær-lede” præge debatten, bør vi fremhæve og anerkende de positive bidrag, som velhavende individer skaber. Kritik og forventninger til socialt ansvar er vigtige, det bør følges af ros og opmuntring, når indsatsen gør en forskel.
De rigeste bidrager markant gennem skat og investeringer, inden for de rammer, loven fastsætter. Fremfor at skabe fjendebilleder bør vi fremme dialog og samarbejde, så velhavere i endnu højere grad motiveres til at bruge deres ressourcer på at skabe fælles værdi. Det er sådan, vi bygger bro mellem økonomisk succes og socialt ansvar og dermed skaber et stærkere og mere inkluderende samfund.
Poul Rand, Kandidat kommunalvalget 2025.
Vi har en frygtelig uoplyst digitaliseringsminister, når det gælder det omfattende censurarbejde, der har skadet vestens og demokratiernes vitale interesser det sidste årti. Efter Meta meddelte, at de fjerner de berygtede “fact checkers” og genindfører ytringsfrihed på deres platforme, er mange proselytter for moderstaten gået op i limningen. Men de er på den forkerte side af historien. Censur har altid været kendetegnet for diktaturer, ikke demokratier. Altid.
Det er besynderligt at såkaldte frie medier kan være fortalere for betragtelige begrænsninger i retten til at give sin mening til kende. Men arkiverne er proppet med artikler, vinkler og journalistiske meninger om alle herlighederne ved censur. Læg dertil en nidkær selvtilfredsstillelse i at have eneretten til mikrofonen, stik mod alle fornuftige og intelligente betragtninger om, at man kun kan blive klogere ved at lytte til argumenter, der strider mod ens egne: Det er på den måde, man kan finde brister og fejl i ens konklusioner. Det er således, at man får ny viden og nye erkendelser.
Danske Digitale Medier har i hele sin eksistens været en del af den spirende fornyelsesproces, hvor nye informationsstrømme finder deres plads i en kompleks verden. Vi er blev mødt af alle de klassiske angreb fra gammelmedierne; personangreb, latterliggørelse, hån, nedgørelse, løgn og bedrag. Forleden kunne chefredaktøren på Fredericia Dagblad (og Vejle Amts Folkeblad) lykkeligt meddele sine læsere, at alle de penge der kommer ind, går til ny journalistisk. Bladet er ejet af Danmarks største mediekoncern med hovedsæde i Vejle, der på deres egen hjemmeside forklarer, at de har klaret sig, blandt andet, på grund af:
Investering i værdipapirer.
Vi mangler at høre, hvordan det hænger sammen med at økonomien fra læserne går til journalistik. Koncernen investerer i værdipapirer, og modtager størstedelen af sine indtægter fra de danske skatteborgere; via statskassen i redaktionelt bidrag og via kommunekasserne, der hvor de opererer. Mage til hykleri skal man lede længe efter.
Men godt for os. For det betyder, at vi har en plads og en berettigelse i den mediestrøm, der eksisterer. Vi hylder pluralisme. Derfor er vi også glade for, at der findes gammelmedier, lidt endnu. Også disse vil forsvinde og blive erstattet af ny formidling, før eller senere. I den æra, hvor papir var det vigtigste kommunikationsmedie (og der er ved at være meget længe siden), var disse medier den primære kilde for mange danskere. De har forfejlet opgaven med at transformere sig. Man har stædigt holdt fast i en hensvunden tid, hvor man har opbygget et kedeligt modsætningsforhold til den frie informationsdeling. Det er nærmest en psykologisk opgave at finde forklaringer herop, men det er nærliggende at tænke, at det skyldes overlevelseinteresse:
Ønsket om at beholde indflydelse og relevans, økonomi og mandskab. Men man har ikke været loyale overfor ens egne. Utallige bladfolk er blevet fyret undervejs, ofte med besparelser som forklaring. Og dem, der er der nu, kan heller ikke vide sig sikker. Ganske vist er der løfter om, at politikerne vil komme til undsætning igen og igen; “for demokratiets skyld”. Men uanset, hvor meget man betaler fra statskassen, kan man altså ikke tvinge folk til at læse eller se med.
Eller kan man? Det er det, man bør bemærke i forbindelse med gammelmediernes omfattende opbakning til begrænsninger af ytringsfriheden. Utallige artikler har nemlig handlet om alle farlighederne ved ytringer og fri informationsdeling. På trods af at den reelt farlige andel af informationer er nærmest ubegribelig lille. Samtidig er der langt mere principielle spørgsmål på spil. På en klar førsteplads kommer “hvem skal bestemme, hvad der er rigtigt og forkert”. Ja, hvem skal det? På en andenplads kommer “hvorfor må du ikke selv bestemme, hvad du mener, er rigtigt eller forkert”? Alene disse to spørgsmål burde være nok til at yderligere diskussion om det farlige ved at omfavne censur og totalitarisme. Igen og igen tudes man ørerne fulde med “tænk på børnene”. Som om, at ingen digitale platforme i forvejen, og lovpligtigt, går meget målrettet efter netop at beskytte børn og fjerne indhold straks, der er risikabelt. Men det er samtidig også forældrenes ansvar. Kan forældrene ikke tage stilling til, om deres børn må bruge det ene eller andet sociale medie?
Åbenbart ikke. For mange har den opfattelse, at det skal staten stå for. Men hvad værre er, så udvider man hele moderkomplekset (censurbehovet) til også at omfatte alle voksne. Det er den logik, man har fulgt kronisk i et årti: At voksne mennesker ikke selv er i stand til at tage stilling til informationer. Derfor skal informationer fjernes. Ikke fordi de er ulovlige (selvom mange proselytter har arbejdet nidkært for at gøre selve sproget ulovligt, forbudt og farligt). Næh, det er fordi, man dybest set mener, at udvalgte grupper skal skånes for at føle sig krænket af, hvad andre mener. Også selvom det er en del af helt almindelige debatter, der kunne forgå i de fleste hjem, på de fleste arbejdspladser eller i almindelige samtaler. Bare ikke på internettet:
Her er det farligt.
Den største fare ved censuren er dog ikke, at vi bliver dummere og uvidende, fordi vi får færre informationer og ser et forkert billede af virkeligheden. Nej. Det farligste ved hele dette absurde og risikable projekt er, at man på grund af censuren lærer en masse mennesker, at det er forbundet med betydelige konsekvenser, hvis man ytrer sig mod synspunkter, der ikke passer magthaverne. Derfor vil mange undgå at ytre sig, også selv om de kunne have haft et værdifuldt og vigtigt bidrag til videnskaben, demokratiet eller politiske beslutninger. Vi ved fra hverdagen, at det er de færreste, der stiller sig op på ølkassen og tager ordet. Det kræver ofte mod. I den tidsalder, vi lever i, hvor cancel culture og karaktermord er hverdag, lukker man implicit munden på rigtig mange mennesker. Resultaterne er ødelæggende for vores civilisation og etiske grundlag:
Vi bliver ikke klogere. Vi lever i lukkede rum, hvor vi ikke kender til folks reelle holdninger. Hvilket eksempelvis har vist sig tilfældet i meningsmålinger, hvor folk ikke har svaret ærligt på, hvem de ville stemme på, fordi det er farligt at mene noget. Hvorfor meningsmålingerne er skudt helt ved siden af.
Er det sådan et samfund, vi ønsker? Et sted, hvor vi ikke tåler kritik? Hvor der kun er nogle få, udvalgte, der har eneret til selveste sandheden? Hvor vi ikke kan stille spørgsmål til hverken logik eller rationale? Hvor politiet skal arrestere folk, der mener noget, andre føler sig krænkede over? Et samfund, hvor vi lever i en skyggerealitet. Skygger, der afslører, at der findes noget, vi ikke kan se. Udover skyggen af det. Hvor mange milliarder opslag har Facebook fjernet de sidste 10 år? Hvor mange videoer har Youtube bandlyst eller skjult? Hvor mange holdninger er forsvundet? Det er jo paradoksalt, at vores digitaliseringsminister kan bekymre sig om demokratiet, når Meta nu fjerner deres censur. Samtidig med, at netop shadow banning, forfalskede søgeresultater og et komplet forfalsket newsfeed er den største trussel med demokratiet siden 1930’erne.
Om lidt vil omfanget af censuren blive afsløret. Det skal blive spændende at følge med i. Men endnu mere interessant bliver det, når EU får Donald Trump på nakken;
Trump har svoret, at nu er det tid til at stå til ansvar for censuren.
Efter sidste uges massive oversvømmelse i Pjedsted har Klima-, Energi- og Miljøudvalgsformand i Fredericia, Tommy Rachlitz (C), rettet henvendelse til forvaltningen for at få undersøgt, om der kan gøres noget ved Spang Å, som ofte er årsag til oversvømmelser i området.
– Jeg har faktisk rettet henvendelse til forvaltningen for at høre om man kan gøre noget. Man kan næppe sætte noget op for at afskærme vandet, men man kan lave ned med nedløbene måske. Det har jeg spurgt forvaltningen om. Det er velkendt, at det ofte sker derude, og jeg har faktisk fået borgerhenvendelser på det, siger Tommy Rachlitz.
Oversvømmelserne, der primært opstår ved kraftigt regnvejr og ved sne- og sludvejr, har skabt problemer i flere landsbyer i Fredericia. Spang Å, der løber gennem Pjedsted, er blevet et tilbagevendende problem, og Tommy Rachlitz understreger, at han arbejder på at finde løsninger for at mindske risikoen for oversvømmelse i fremtiden.
Selvom oversvømmelserne ved Spang Å er et velkendt problem, blev Tommy Rachlitz også overrasket over en oversvømmelse ved en tunnel i Stakkesvang, som fandt sted i forbindelse med det samme regnvejr.
– Til gengæld er jeg lidt overrasket over, at der blev oversvømmelse ved tunellen ved Stakkesvang, siger han.
Det er ikke første gang, at Fredericia har været ramt af oversvømmelser som følge af kraftigt vejr. I den seneste tid har både regn, slud og sne haft konsekvenser for flere områder i kommunen, og Tommy Rachlitz håber, at der vil blive fundet løsninger, som kan afbøde skaderne på både infrastrukturen og borgerne.
Fredericia Kommune gør sig klar til at modtage flere ukrainske flygtninge. Dette blev oplyst på det politiske niveau i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, hvor udvalgsformand Connie Maybrith Eden (F) gav en opdatering om situationen. Ifølge Connie Maybrith Eden er der allerede 12 personer på vej, og måske flere, men præcise tal må afklares, når det bliver aktuelt.
Connie Maybrith Eden forklarer, at kommunen tidligere har modtaget flygtninge fra Ukraine, og dengang havde man et ønske om at facilitere flygtninge med døvebehov. Men erfaringen fra denne situation har lært kommunen, at det ikke nødvendigvis er den rette løsning.
– Der er 12 personer på vej, og muligvis flere, men det må vi se, når det bliver aktuelt. Nogle kan være rejst videre, men vi skal sørge for at finde plads. Vi har flere pladser rundt omkring, som vi kan benytte, siger Connie Maybrith Eden.
Connie Maybrith Eden understreger, at der tidligere har været tilfælde, hvor kommunen troede, flere flygtninge ville ankomme, men hvor planer ændrede sig. Hun forklarer, at det er vigtigt at være forberedt og fleksibel.
– Tidligere har vi haft tilfælde, hvor vi troede, der ville komme flere, men der har været ændringer. Vi går selvfølgelig i gang med at sikre, at vi har de nødvendige rammer til at kunne tage imod dem, siger hun.
Når beskeden om ankomsten af flygtninge kommer, går kommunen straks i gang med at finde egnede boliger til dem.
– Vi får at vide, at der kommer folk, og så går vi i gang med at finde ud af, hvor vi kan placere dem. Det handler også om at få klarlagt, om der er børn med, og hvad der ellers skal tages højde for, siger Connie Maybrith Eden.
Desuden fortæller Connie Maybrith Eden, at kommunen følger op på de flygtninge, der allerede er blevet indkvarteret. Formålet er at sikre, at de får den nødvendige opfølgning, og for at vurdere, om de er på vej videre til egen bolig eller job.
– Vi følger også op på dem, vi har indført, og ser om de er på vej videre til egen bolig eller job,” afslutter Connie Maybrith Eden.
Fredericia Kommune fortsætter arbejdet med at sikre, at de nødvendige ressourcer og rammer er på plads for at kunne tage imod de kommende flygtninge på en ordentlig og effektiv måde.
