Fyns Politi efterforsker to separate hændelser i Middelfart, hvor en bolig og en person er blevet udsat for kriminalitet. Ifølge politiets døgnrapport fandt begge episoder sted i løbet af weekenden.
Indbrud på Gl Strandvej
Natten til søndag den 19. januar blev der begået indbrud i en bolig på Gl Strandvej. Indbrudstyven kom ind via en dør og stjal diverse indbo samt en bærbar computer. Politiet har ikke specifikt efterlyst vidneudsagn, men i lignende sager kan oplysninger fra borgere, der har bemærket noget usædvanligt, her omkring klokken 01.00, være en hjælp til efterforskningen.
Lommetyveri på Åvej
Lørdag morgen den 18. januar blev en person udsat for lommetyveri på Åvej. Her blev en telefon stjålet fra enten lommen eller tasken. Hændelsen er registreret omkring klokken 08.00, og politiet arbejder på at få klarlagt hændelsesforløbet.
Oplysninger om indbruddet eller lommetyveriet kan gives til Fyns Politi på telefon 114.
En voldsepisode i et tog mellem Odense og Ejby natten til søndag den 19. januar har fået Fyns Politi til at efterlyse vidner. En passager blev tildelt flere slag i ansigtet af en ukendt mand, inden begge steg af toget på Ejby Station.
Ifølge Fyns Politis døgnrapport skete hændelsen omkring klokken 00.05.
Signalementet af gerningsmanden beskriver en mand mellem 20 og 25 år, 175-180 cm høj med lys hud, almindelig kropsbygning og lys, mellemlangt hår. Manden bar en “mullet”-frisure, havde fuldskæg med trimmet overskæg og talte dansk. Han var desuden iført kasket.
Politiet opfordrer vidner eller andre med oplysninger om hændelsen til at kontakte dem.
Forurettede, som blev slået flere gange, steg ligesom gerningsmanden af toget i Ejby. Politiet arbejder nu på at fastlægge hændelsesforløbet og finde frem til den formodede gerningsmand.
Oplysninger om sagen kan gives til Fyns Politi på telefon 114.
Det er måske ikke så mærkeligt, hvis dit barn på U9-holdet eller bedstefar på Old Boys-holdet scorer fem mål i weekenden – der er nemlig ekstra motivation på spil. Den 25. og 26. januar bliver håndboldhallerne over hele landet fyldt med kampgejst, fordi hvert mål kan omdannes til 15 måltider til børn i nød. Bag initiativet står DanskHåndbold og Danmarks Indsamling i samarbejde med JYSK og Lars Larsen Group, der har fokus på at hjælpe verdens mest udsatte børn.
En weekend fyldt med mål
Sidste år blev der scoret næsten 60.000 mål i dansk håndbold under kampagnen “MÅÅÅÅLTID”, og håbet er at nå endnu højere i år.
– Vi er utrolig glade for at kunne bruge vores fundament og store fællesskab i DanskHåndbold til igen i år at støtte Danmarks Indsamling. Vi har over 107.500 medlemmer, der alle elsker håndbold, og som med deres mål i weekenden bidrager til at hjælpe børn i nød. Det er virkelig fantastisk, siger Heino Knudsen, administrerende direktør i DanskHåndbold.
Danmarks Indsamling fokuserer på børn i nød
I 2024 satte Danmarks Indsamling fokus på de næsten 150 millioner børn, der ifølge FN har haft brug for humanitær hjælp som følge af krig, konflikter, klimakatastrofer og fattigdom. Pengene går blandt andet til projekter, der sikrer adgang til mad og rent drikkevand, lægehjælp, uddannelse og bæredygtige landbrugsmetoder.
– Derfor er det en meget stor hjælp, når DanskHåndbold, JYSK og Lars Larsen Group går sammen om at støtte til Danmarks Indsamling. Jeg glæder mig til at se, hvor mange mål der bliver scoret i weekenden, siger Mulle Juul Korsholm, forperson for Danmarks Indsamling.
Sidste år scorede JFS Håndbolds 2. divisions damehold ikke blot mål på banen, men også i indsamlingskampagnen. Holdet vandt en konkurrence om 10.000 kroner til deres forening ved at dele et billede efter kampen, hvor de lavede hjerter med hænderne. Pengene gik til nye bolde og kamptrøjer, fortæller næstformand Sabrine Basse Schmidt.
– Det er en megagod idé, at vores mål bliver til måltider. Det er et bidrag, som er nemt for alle i foreningen at forholde sig til, siger hun.
Hvor mange mål bliver der scoret i år?
JYSK og Lars Larsen Group har været med som donationens hovedbidragydere siden kampagnens start i 2007.
– I JYSK og Lars Larsen Group er vi stolte af igen i år at støtte Danmarks Indsamling og det vigtige arbejde, som i år har fokus på at hjælpe børn i nød. I år bliver indsamlingsshowet også ekstra specielt for os, da det afholdes i Silkeborg – tæt på vores egne rødder. Vi håber, at håndboldspillerne får scoret masser af mål, så vi sammen kan hjælpe endnu flere børn i nød. Vi hepper på håndboldspillerne, og så glæder vi os til at følge indsatsen og se, hvor mange penge der i alt bliver samlet sammen i år, siger kommunikationsdirektør Åse Andersson.
Hvor mange mål, der bliver scoret, og hvor stor donationen ender med at være, offentliggøres under Danmarks Indsamling-showet den 1. februar i Silkeborg, som sendes live på DR1 og DRTV.
Frosten kyser ruderne, asfalten på parkeringspladserne foran DM Motors er hvide som krystaler, imens det solgule logo fra DM Motors viser, at der er kommet nyt liv i bygningen, der gennem årtier husede Fredericias mejeri. Nu har rammerne fået nyt liv, og det er en stolt virksomhedsejer, der viser rundt mellem elektromotorer, reservedele, kunst og kontorfaciliteter.
Rasmus Lundsgaard Jensen er glad for de nye rammer i Fredericia. Herfra vil han udvikle sin virksomhed, som han i 2024 blev eneejer af. Der er store muligheder, og rammerne er til stede for ekspansion og nye eventyr.
DM Motors er specialiseret i elektromotorer, gear og transmissioner. De har i 2024 taget et stort skridt mod fremtiden. Efter mange år i Vejle har virksomheden valgt at flytte til de nye og mere rummelige faciliteter på Vejlevej 10 i Fredericia. Flytningen markerer ikke kun et skifte i adresse, men også en milepæl i DM Motors’ rejse mod at udvide kapaciteten og optimere effektiviteten i deres drift.
Indehaver Rasmus Lundsgaard Jensen viser stolt rundt i det nye domicil, der tidligere husede Kløver Mælk. Bygningen, med sine 4700 kvadratmeter, rummer alt, hvad virksomheden har brug for: lager, værksteder, kontorer og en moderne kantine.
Vi sætter os ned kort i et af virksomhedens nye mødelokaler, hvor de prestigefyldte Gazelle-trofæer danner baggrund med roll ups, kunst og en par kopper kaffe. Der skulle ske noget nyt og DM Motors skulle i nye rammer, fortæller Rasmus Lundsgaard Jensen, drikker af sin kaffe og fortsætter:
– Det er virkelig et stort skridt for os, siger Rasmus Lundsgaard Jensen og fortsætter: – Vi havde simpelthen ikke plads nok i Vejle. Vores lager var spredt ud over flere lokationer, og det gav store logistiske udfordringer. Her i Fredericia har vi samlet det hele under ét tag, og det gør en enorm forskel.
Valget af Fredericia som ny base er ikke tilfældigt. Byen tilbyder en unik strategisk placering med sin nærhed til store industrivirksomheder og sin status som et centralt transportknudepunkt i Danmark. – Mange af vores kunder er her i området, forklarer Rasmus Lundsgaard Jensen. Skulle jeg give et eksempel på virksomheder i Fredericia, der kan bruges vores produkter, så er de åbenlyse Ball og Crossbridge Energy. Fredericia giver os den nødvendige tilgængelighed til kunder og samarbejdspartnere, og vi vil naturligvis arbejde på at få mange flere kunder i hele produktionsdanmark, som vi jo har indenfor 45 minutters kørsel i Trekantområdet. I den forbindelse ligger Fredericia fantastisk, uddyber Rasmus Lundsgaard Jensen.
Han fremhæver også de praktiske fordele ved flytningen:
– I Vejle havde vi kun én rampe, og vores lastbiler sad ofte fast i vintermånederne. Her har vi langt bedre forhold. Vi havde tidligere eksterne lagerpladser med 600 paller, der konstant skulle flyttes frem og tilbage. Det var ikke optimalt, og det kostede tid og penge. Nu har vi plads til det hele her.
DM Motors har oplevet betydelig vækst de seneste år. I 2022 voksede virksomheden med 53 procent, og i første halvdel af 2023 var væksten yderligere 35 procent. Udviklingen har skabt et større behov for kapacitet og moderne faciliteter.
Rasmus Lundsgaard Jensen viser rundt i de nye store haller. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen
– Vi er nødt til at kunne håndtere flere ordrer og samtidig tilbyde vores kunder en bedre service, siger Rasmus Lundsgaard Jensen. Den nye lokation giver os ikke bare mere plads, men også mulighed for at udvikle nye områder af vores forretning.
DM Motors sælger primært elektromotorer, der udgør 90 procent af virksomhedens salg.
– Men vi udvider også inden for gearmotorer. Vi arbejder med internationale samarbejdspartnere om at udvikle vores produktportefølje. Jeg skal blandt andet til Tyskland for at se på et nyt high-end produkt, som jeg har kæmpet for i flere år, siger Rasmus Lundsgaard Jensen.
Virksomhedens kunder er primært industrivirksomheder og marinekunder.
– Vi leverer til maskinbyggere, der laver alt fra malerkabiner og ventilationsanlæg til kompressorer og højtryksrensere. Generelt sidder der elektromotorer på mange ting i dag, og vi servicerer alt fra lokale virksomheder her i Fredericia til store internationale kunder i Japan, siger Rasmus Lundsgaard Jensen.
Imens Rasmus Lundsgaard Jensen viser rundt på en gåtur i de store haller, ser vi flere af produkterne, men hører også historien om en virksomhed, der er til for at løse ting for kunderne, derfor har Rasmus Lundsgaard Jensen og co. også kunder i Japan. Og her tænker mange måske; hvorfor køber japanerne ikke bare direkte i Kina – geografisk tætte nationer, men her spiller historien en rolle:
– Vi får produceret vores produkter i Asien, ligesom mange andre i branchen. Jeg har rejst meget i Kina de sidste 20 år og kender markedet godt. Vi har en stor kunde i Japan, som vi servicerer herfra. Selvom produkterne sendes direkte fra Kina, vil japanerne gerne have, at vi som dansk virksomhed er involveret. Det handler om tillid og historiske relationer mellem Japan og Kina, siger Rasmus Lundsgaard Jensen.
Det nye domicil på Vejlevej er ikke kun en investering i bedre logistik, men også i medarbejderne, hvor rigtig mange bor i Fredericia eller tæt på. Flytningen til Fredericia har også haft en positiv effekt på arbejdslivet for mange af virksomhedens ansatte, og så kan alle medarbejdere opleve kunst i arbejdstiden. Rasmus Lundsgaard Jensens far var kunstmaler, og i turen rundt i de store rammer har han flere af farens værker og kunstsamling stående. Det giver de historiske mælkehaller nyt liv og en kunstnerisk dimension til virksomheden. Rasmus Lundsgaard Jensen afviser heller ikke, at der kunne komme en kunsthal på sigt i det 4700 m2 store domicil.
– Det kunne godt være, at man skulle åbne en kunsthal. Der er i hvert fald meget kunst. Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker kunst, fortæller Rasmus Lundsgaard Jensen, der undervejs på turen stopper op ved enkelte værker, fortæller historien bag.
Historien om DM Motors
2008: DM Motors Danmark A/S etableres i samarbejde med Dutchi Motors BV i Holland. Virksomheden specialiserer sig i salg og distribution af elektromotorer.
2010: Dutchi Motors BV sælges, og DM Motors skifter strategi ved at starte direkte import og udvide lagerkapaciteten.
2012-2014: DM Motors modtager Børsens Gazellepris flere år i træk og udvider lageret med yderligere 700 kvadratmeter.
2015: Virksomheden åbner en salgsafdeling i Shanghai, Kina, for at servicere det asiatiske marked.
2016: Navnet ændres officielt fra Dutchi Danmark A/S til DM Motors A/S.
2019: Keld Johannessen og Rasmus Lundsgaard Jensen bliver ligeværdige ejere med 50 procent hver.
2024: Rasmus Lundsgaard Jensen overtager virksomheden 100 procent efter Keld Johannessens pensionering og flytter DM Motors til de nye faciliteter i Fredericia.
Antallet af danske forbrugere, der føler sig snydt på nettet, er gået kraftigt opad. Ifølge Forbruger Europa Danmark har 2024 været et rekordår med 747 registrerede sager, en firedobling i forhold til året før.
Udviklingen fremhæves i en pressemeddelelse fra organisationen, der advarer om, at digital svindel er blevet langt mere sofistikeret.
Eksplosiv vækst i henvendelser
Direktør for Forbruger Europa, Lars Arent, peger på sociale medier og søgemaskiner som platforme, hvor useriøse virksomheder har fået bedre fat i forbrugerne.
– Vi ser en eksplosiv vækst i henvendelser fra danske forbrugere, der føler sig snydt i andre situationer end den klassiske købssituation. I stedet får de lokkende reklamer på sociale medier eller kommer galt afsted på Google – situationer, hvor vi har tendens til at handle impulsivt. Det er bekymrende, hvor dygtigt useriøse virksomheder udnytter, når vi har paraderne nede, siger Lars Arent.
Mange forbrugere bliver lokket til at afgive personlige oplysninger under falske forudsætninger. Ofte tror de, at tjenesten er gratis, men senere modtager de uventede regninger. Sundhedstilskud og abonnementstjenester er blandt de områder, der går igen i klagesagerne.
– På sociale medier har vi vænnet os til at betale med data – navn og mail virker uskyldigt, men for virksomhederne er det guld værd, når de bruger vores oplysninger til at kræve betaling for værdiløse tjenester. Man indtaster sine oplysninger i den tro, at noget er gratis, men efterfølgende får man regninger, fortæller Lars Arent.
Inkassotrusler skaber frygt
Ifølge pressemeddelelsen viser Forbruger Europas arbejde, at flere virksomheder bruger aggressive metoder som inkassotrusler for at få penge ud af forbrugerne.
– Forbruger Europa taler med mange, der betaler i frygt for konsekvenserne – og så er der alle dem, der aldrig når frem til os. Der er ingen tvivl om, at det at udnytte tillid og impulsivitet, kan være en guldgrube for useriøse virksomheder, siger Lars Arent.
Gode råd til at undgå snyd
Forbruger Europa fremhæver, at grundig research og omtanke er afgørende for at undgå snyd. Danskerne opfordres blandt andet til at undersøge hjemmesiders omdømme på platforme som Trustpilot og Google, læse det med småt og tjekke kontaktoplysninger.
Antallet af sager om snyd og svindel på nettet er vokset betydeligt over de seneste år. I 2024 registrerede Forbruger Europa hele 747 sager, en kraftig stigning fra 154 sager i 2023 og 137 i 2022.
Søndag eftermiddag klokken 14.09 rykkede Sydøstjyllands Politi ud til en anmeldelse om et røveriforsøg på Riberdyb i Kolding. En mand blev sigtet for at have taget genstande fra en ejendom, der ikke tilhørte ham, og forsøgt at flygte med dem på en sækkevogn. Episoden udviklede sig, da manden blev konfronteret af anmelderen.
Ifølge politikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd blev manden først standset af kvinden, som bemærkede, at genstandene ikke var hans:
– Han læsser genstande på en sækkevogn og kører dem uden for ejendommen. Her bliver han konfronteret af anmelderen. Den sigtede reagerer ved at kaste en fyldt øldåse efter anmelderen og slå ud efter hende, fortæller politikommissæren.
Kvinden blev ikke ramt og forsøgte herefter at følge efter manden for at tage et billede som dokumentation.
– Anmelderen følger efter for at tage et billede af personen som dokumentation. Det får den sigtede til at blive vred, hvorefter han løber efter anmelderen og forsøger at sparke og slå uden at ramme, forklarer Arno Rindahl Petersen.
Efter episoden forlod manden stedet, men politiet fandt ham kort tid senere og foretog en anholdelse klokken 19.08. Den 58-årige mand blev afhørt og sigtet for røveri, inden han blev løsladt klokken 19.55 samme aften.
Ejendommen, hvor hændelsen fandt sted, beskrives ikke som en bolig, og det er fortsat uklart, hvilke genstande manden forsøgte at tage. Anmelderen, en 34-årig kvinde fra Kolding, kom ikke til skade under episoden.
Det kræver mod at insistere på at bevæge sig – at nægte stilstanden. Dette mod finder man i udstillingen Agile Aggressions af Mie Olise Kjærgaard, som netop er åbnet på Trapholt. Her er bevægelsen ikke blot en metafor, men en fysisk nødvendighed, der vibrerer i alle værkets dele. Kjærgaard er en kunstner, der maler med kroppen, hjertet og intellektet i fuld forening.
Det tredelte værk Everything but Tennis indfanger en eksplosiv energi, hvor kvinder i intens bevægelse på tennisbanen bryder ud af lærredets rammer og direkte ind i rummet.
Det første møde med udstillingen er en slags manifestation: store, ekspressive flader, hvor kvinder træder frem, næsten som aktører i deres egne fortællinger. Håret flagrer ud af lærredet og ind i rummet, som om kunsten nægter at lade sig begrænse af rammen – den inviterer os ind med en næsten insisterende gestus: “Kom med her, følg linjerne.” Kjærgaard, uddannet arkitekt og billedkunstner, har en særlig evne til at overskride grænser – både fysiske og konceptuelle. Hun tager sin beskuer i hånden, men kun for at trække dem direkte ind i værkernes voldsomhed.
Kvinder, der insisterer
Kvinderne i Kjærgaards univers står sjældent stille. De spiller tennis, balancerer på cykler, ruller afsted på skateboard, fire sjæle i knap så fuld balance, og nogle gange synes de at danse gennem kaos.
Kvinder på skateboards i øjeblikkets vilde rus.
Dette er ikke de klassiske skildringer af kvindelighed, som Mie Olise pointerer, der ofte er mange af i kunsten, når kvinder endelig er repræsenteret. Nej, hendes værker repræsenterer en æstetik, der fremhæver handling og beslutningskraft. Som kunstneren selv udtrykte det ved ferniseringen:
– Det er netop en af pointerne med, at jeg har lyst til at male kvinder. Kvinder i kunsthistorien, som er blevet malet af mænd, har næsten altid været objekter – smukke, tilgængelige, blide eller moderlige. Men mine kvinder er det stik modsatte. De er som oftest optaget af noget, de virkelig brænder for, siger hun og tilføjer:
– Det handler om, at de ikke nødvendigvis søger det klassiske blik – det, hvor man bliver set på som en genstand. Mange af mine kvinder er optaget af at spille musik, skate eller noget andet, hvor deres energi er i centrum – det handler om at turde. At have modet til at presse sig selv lidt ekstra, hvor man risikerer at falde, men også hvor man tør tro så meget på det, man gør, at man står fast, selv når det er svært. Det er en måde at bryde forventningerne på, hvor man ikke lader sig slå ud af at blive gjort til grin eller gjort nar af. Og det er netop kernen i mine kvinder – de lader sig ikke kue, men står fast i deres handlinger.
Fra maleriet Everything But Tennis: En kvinde med et intenst blik, fanget midt i det vilde spil på banen.
Og insisterer, det gør værkerne. I rummene møder vi malerier, hvor de stærke linjer og tykke lag af maling ikke kun næsten flyder ud over lærredet. Penselstrøgene er hastige, præcise og ofte rastløse, og Mie Olise Kjærgaard bemærker også, at hun “næsten må løbe med penslen”. Dette er kunst, der kræver opmærksomhed – og som belønner den.
Rum som fortællinger
Udstillingen er delt op i fire tematiske rum, der hver især er som kapitler i en større historie. I rummet Quite Allright – way inside træder man direkte ind i et kunstnerisk landskab. Her er gulvet dækket af spejle, og værkerne strækker sig ud over vægge og loft. Det er ikke blot en installation, men en totaloplevelse, hvor man som beskuer ikke længere kan betragte passivt. Spejlene tvinger én til at se sig selv som en del af kunstens rum.
Musikken spiller en vigtig rolle her. Tonerne af Alanis Morissettes Hand in My Pocket fylder rummet, i en særlig fortolkning af den danske lydkunstgruppe Philip|Schneider i samarbejde med et kvindekor, og minder om en tid, hvor kunst og musik gik hånd i hånd med politiske og sociale opbrud. Det er ikke tilfældigt, at Kjærgaard har valgt denne lydside. Det forstærker værkernes insisterende udtryk og fungerer samtidig som Mie Olises hyldest til et generationsalbum for hendes egen tid – et album, der markerede et kraftfuldt “Her er jeg.”
– Morissette trådte frem som en rå, rasende stemme, der skreg sin frustration ud, og det er et nummer, som alle i min omgangskreds har sunget med på. Jeg fandt det spændende at arbejde med noget så genkendeligt, fordi jeg ønskede, at publikum skulle kunne flyde hen i det. Musikken skaber en varighed, der lader én gennemleve forskellige stemninger, mens man bevæger sig gennem udstillingen. Når man er derinde, kan man lægge sig ned, slappe af og lade sig fortabe i overgivelsen – den samme overgivelse, som det kræver at male. Du kan ikke kontrollere alt. Kroppen har en intelligens, og det er den, jeg abonnerer på, fortæller hun.
En kropslig oplevelse
I værker som Everything But Tennis er det den kropslige energi, der dominerer. Kvinderne er fanget i øjeblikke af intensitet – men kigger de egentlig på os? Nej, deres blikke er rettet mod deres egne handlinger, helt opslugt af det, de er i færd med. Deres bevægelser – næsten eksplosive – fortæller om en indre kraft, som nægter at underkaste sig andet. Fladen udfordres konstant, og som kurator Katrine Stenum Poulsen udtrykte det:
– Jeg synes, at denne udstilling er en imponerende magtdemonstration af Mie Olise Kjærgaard.
Mødre på cyklen, i legen og livet
I rummets sidste kapitel, Extended Responsibilities, møder vi moderskabets tyngde. Her præsenteres værker, hvor kvinder navigerer mellem dagligt ansvar og ønsket om fremdrift. Vi ser mødre i forskellige situationer – på cyklen, i hængekøjen eller midt i en leg – og spørgsmålet om, hvordan det grænsesøgende subjekt møder forældrerollens ansvar, træder frem.
I den sidste sal, Extended Responsibilities, får børnene også en plads i kunsten.
Mie Olise Kjærgaard har med Agile Aggressions skabt en udstilling, der ikke blot skal ses, men sanses. Det er en hyldest til kvinder, til bevægelse og til modet til at bryde med det etablerede. Det er en udstilling, der nægter at lade sig stille tilfreds. Og det er netop derfor, den er så stærk.
Helene Lykke, kandidat for Liberal Alliance til det kommende kommunalvalg, har igennem flere år kæmpet for, at partnerægdonation blev lovligt i Danmark. Fra 1. januar i år blev det en realitet, men ikke helt i den form, hun og hendes kone havde håbet på.
– I flere år har jeg været engageret i denne sag, og det har været en rejse med både op- og nedture, siger Helene Lykke, der i starten blev opmærksom på, at partnerægdonation ikke var lovligt i Danmark, selvom det var muligt i andre lande. – Vi troede, at det var en løsning for os, men da vi begyndte at undersøge det nærmere, fandt vi ud af, at det ikke var muligt her.
For Helene og hendes kone var målet at få børn sammen – og ikke gennem surrogat, som kunne være den eneste mulighed på daværende tidspunkt. – Vi ønskede begge at bidrage til graviditeten. Vi ville gerne begge være forældre, forklarer hun. Derfor besluttede Helene sig for at stille et borgerforslag.
– Jeg fik omkring 4.000 underskrifter i starten af 2022, men da formuleringen af forslaget ikke var optimal, lavede jeg et nyt forslag, som blev præsenteret i august 2022, siger hun. Det var først, da Alternativet og Liberal Alliance blev involveret, at forslaget fik politisk opbakning. – Jeg havde også prøvet at kontakte Venstre, Moderaterne og Socialdemokraterne, men de responderede ikke. Det var først, da der blev dannet en politisk aftale, at det fik fart på, fortæller Helene Lykke.
I januar 2024 blev aftalen endelig vedtaget, og det var et skridt fremad, selvom det ikke blev præcis som ønsket. – Selvom det ikke er blevet udformet, som vi havde håbet, er jeg glad for, at vi har opnået så meget. Det er stadig ikke muligt for os at bruge behandlingen, da reglerne er meget restriktive. Kun 5 procent af befolkningen bliver godkendt, siger Helene, som håber, at lovgivningen på sigt vil blive justeret, så flere kan få adgang til behandlingen.
– Jeg ser det som et skridt i den rigtige retning. Det er et resultat af, at man kæmper for det, man tror på, siger Helene Lykke, der har været aktiv i samfundet og politik i mange år. – Jeg har aldrig forestillet mig, at det ville føre mig til politik, men jeg har fundet ud af, at det er her, jeg virkelig kan gøre en forskel.
Hun understreger, at hendes kamp for partnerægdonation ikke kun er en personlig sag, men noget, der kan hjælpe mange andre. – Jeg håber, at flere vil få lov til at realisere deres drøm om at få børn på en alternativ måde, siger Helene, der har lært meget om, hvordan lovgivning fungerer og hvordan politik kan bruges til at ændre det, man mener er forkert.
– Jeg har altid været interesseret i samfundet og politik, og det var det, der fik mig til at træde ind i denne kamp. Jeg har været aktiv i samfundet i mange år, og det har givet mig et stærkt grundlag for at forstå, hvordan systemerne fungerer, afslutter Helene Lykke.
Efter AVISENs artikel om den stabile tilstrømning af patienter til Fredericia Lægevagt, har der været en opblussen af kritik på sociale medier. Flere borgere har udtrykt frustration over, at det kan være svært at få en tid, især i weekenderne og uden for åbningstiden. Trods kritikken ser Pernelle Jensen (V), formand for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark, på situationen med et positivt perspektiv.
Efter at have set på de aktuelle forhold, mener Jensen, at kapaciteten hos lægevagten er tilstrækkelig, og der stadig er plads til flere patienter i åbningstiden.
– Der er et rigtig godt besøgstal for konsultationerne i Fredericia, men vi ser, at der stadig er plads til flere patienter i åbningstiden. Tallene viser, at vi i gennemsnit behandler 6,5 patienter per konsultation, selvom vi har kapacitet til at håndtere op mod ni patienter i timen, siger hun.
Jensen understreger, at lægevagten på ingen måde er tættere på at være fyldt op, og at folk stadig har mulighed for at få hjælp i åbningstiden.
– Der er simpelthen stadig plads, hvis man ønsker at komme til. Vores kapacitet bliver ikke udnyttet til fulde, siger Jensen.
Hun påpeger, at den kritik, der er kommet, i nogle tilfælde kan stamme fra misforståelser om lægevagtens åbningstider.
– Hvis man har ringet klokken 14 om lørdagen eller søndagen, har man kun haft åbent i et par timer, og så går der jo et stykke tid, før der åbnes igen. Det er noget, vi skal være opmærksomme på, og som kan skabe frustration, siger Jensen. Hun anerkender dog også, at når lægevagten i Fredericia ikke har ledige tider, kan borgere blive henvist til lægevagterne i Vejle eller Kolding, hvilket kan føre til yderligere frustration for dem, der håber at få hjælp lokalt.
Selvom flere har givet udtryk for utilfredshed, er Pernelle Jensen glad for den generelle opbakning og brug af lægevagten i Fredericia.
– Tallene viser, at vi har et stabilt og fornuftigt besøgstal. Mennesker benytter sig af tilbuddet, hvilket er glædeligt, men vi ønsker også at gøre det lettere for borgerne. Hvis vi ser, at vi begynder at få fyldte tider, er vi klar til at tage dialogen med Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og finde en løsning, siger Jensen.
Trods kritikken og udfordringerne ser formanden stadig lægevagten som en succes. – Jeg håber, at flere borgere vil benytte sig af tilbuddet og udnytte den ledige kapacitet i åbningstiden. Det er glædeligt at se, at Fredericia Lægevagt bliver brugt, og vi ser frem til at kunne hjælpe endnu flere, hvis der er behov, afslutter hun.
Randal Beton, beliggende på Egeskovvej i Fredericia, er blevet informeret af kommunen om, at de er nødt til at flytte på grund af støjforholdene i området. Virksomhedens indehaver, Jan Riisager, fortæller, at det sandsynligvis vil tage 2-3 år, før flytningen bliver aktuelt, da der endnu ikke er fastsat en præcis dato.
– Det bliver nok først om 2-3 år, før det bliver aktuelt. Der er ikke sat en præcis dato endnu, men vi har fået at vide, at vi skal flytte, siger Jan Riisager.
Når det kommer til de officielle meddelelser fra kommunen, har Jan Riisager modtaget et brev om støjforholdene. Brevet henviser til en undersøgelse, som NIRAS har lavet, og som konkluderer, at Randal Beton ikke kan gøre mere for at nedbringe støjen. Derfor står virksomheden nu overfor at skulle finde et nyt sted at drive produktionen.
– Jeg har fået et brev fra Fredericia Kommune om støjforholdene, som jeg har svaret på. Brevet henviser til en undersøgelse, som NIRAS har lavet, men vi kan ikke gøre mere for at nedbringe støjen, og derfor må vi erkende, at vi skal flytte, forklarer Riisager.
Det er først nu, at situationen er blevet offentlig, da Jan Riisager ikke har kunnet kommentere på flytningen tidligere.
– Jeg kunne ikke melde noget ud tidligere, da det ikke var meningen, at det skulle offentliggøres endnu. Men nu er der kommet en del fokus på emnet, især med al den støj, der er omkring raffinaderiet og kolonihaverne, siger han.
Når det kommer til den offentlige opmærksomhed, har Riisager været åben og imødekommende i sine svar.
– Jeg har svaret på de henvendelser, jeg har fået, og i mit svar har jeg bekræftet, at vi ikke kan gøre mere, end vi allerede har gjort for at reducere støjen. Derfor må vi flytte fabrikken, når vi når til den aftalte tidshorisont med kommunen, siger han.
Hvad betyder flytningen for Randal Beton? Ifølge Riisager er det ikke et farvel til virksomheden.
– Jeg lukker ikke. Jeg skal bare flytte den til et andet sted. Det er ikke et farvel, men en flytning, og jeg ser frem til at kunne fortsætte med et nyt projekt, som jeg har gang i. Det er ikke sikkert, at vi bliver liggende her i kommunen, men vi lukker ikke, afslutter han.
Randal Beton står nu overfor udfordringerne med at finde et nyt sted, men Jan Riisager er fast besluttet på at fortsætte virksomhedens drift, selvom det bliver en stor omstilling.
