2.9 C
Copenhagen
tirsdag 18. november 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Første romerske hjelm fundet i Danmark – opdaget ved udvidelse af E45

Af
Thea Dyhrberg
-
0

En romersk hjelm er for første gang blevet fundet på dansk jord. Hjelmfragmenterne, der stammer fra den yngre jernalder, blev opdaget af VejleMuseernes arkæologer ved en udgravning i forbindelse med udvidelsen af motorvej E45 nær Løsning Søndermark i Hedensted Kommune. Fundet føjer nye detaljer til den omfattende våbenofring, som for nylig blev udvalgt til Slots- og Kulturstyrelsens liste over årets arkæologiske fund.

Det oplyser Vejlemuseerne i en ny udmelding onsdag.

Unikt fund fra Romerriget

Hjelmfragmenterne består af en nakkeplade og en dekoreret kindplade fra en romersk kamhjelm fra det 4. århundrede. Ifølge VejleMuseerne er der tale om den tidligste hjelm af jern fundet i Danmark og samtidig den eneste romerske hjelm, der er registreret inden for landets grænser.

Ved første øjekast var det ikke klart, hvad de to jernplader stammede fra. Men ved hjælp af røntgenundersøgelser blev det afsløret, at der var tale om en ekstremt sjælden romersk hjelm. Lignende fund er tidligere gjort i Thorsbjerg Mose i Slesvig samt i Sydsverige og på Gotland, men aldrig før i Danmark.

Røntgenfoto af nakke- og kindplade fra romersk hjelm. Bemærk de fine dekorationer på kindpladen til højre. Foto: VejleMuseerne

– Da fundet blev offentliggjort i november 2024 spredte historien sig i løbet af få dage til medier i hele verden, og i en kort periode var den lille jyske by Løsning mere omtalt i verdenspressen, end København, oplyser VejleMuseerne.

Hjelm blev bevidst ødelagt før ofringen

Arkæologerne mener, at hjelmen oprindeligt har været en del af en større krigsbytteofring, hvor våben og udstyr fra en besejret hær blev destrueret og deponeret. I denne periode af jernalderen blev våben og hærudstyr sjældent nedlagt i hel tilstand – lansespidser blev skilt fra stager, sværdklinger fra sværdgreb, og genstande blev fordelt mellem de krigsførende parter.

Udgravningsleder Elias Witte Thomasen i færd med at udgrave den enorme våbenofring. Foto: VejleMuseerne

– Lansespidser skilles fra stager, sværdklinger fra sværdgreb og udstyr destrueres og deles ud mellem parterne der har deltaget i krigshandlinger. Den fraværende kindplade og hjelmkalot er derfor sandsynligvis blevet fordelt ud til en anden part, forklarer arkæolog og udgravningsleder Elias Witte Thomasen.

Han mener, at de manglende genstande sandsynligvis er blevet fordelt til en anden part i krigshandlingerne.

Hvordan endte en romersk hjelm i Jylland?

Det er fortsat et åbent spørgsmål, hvordan en romersk hjelm er havnet i det germanske Jylland, langt fra Romerrigets grænser. Ifølge Elias Witte Thomasen kan hjelmen enten have tilhørt en germansk hærleder, der har tjent i Romerrigets hjælpetropper (auxilia), eller være blevet plyndret fra en romersk legionær under træfninger nær imperiets nordlige grænse.

– I sin egen ret, og i samspil med de øvrige deponeringer af våben- og hærudstyr på lokaliteten, udgør hjelmen dermed et væsentligt bidrag til forståelsen af jernalderens militære elite, så vel som kontakten til den magtfulde nabo mod syd – Romerriget, uddyber VejleMuseerne yderligere.

Våbenofring afslører omfattende militære aktiviteter

Den romerske hjelm er blot én af mange bemærkelsesværdige genstande fundet i våbenofringen ved Løsning Søndermark. Blandt fundene er 119 lanser og spyd, otte sværd, fem knive, tre pilespidser og en økse. Derudover er der gjort fund af en ringbrynje, fragmenter af mindst to edsringe eller halsringe samt et bidsel og dele af et signalhorn. Ud over krigsudstyret er der også fundet store mængder keramik, flint og andre genstande, der viser, at området har været beboet gennem flere tusinde år.

Dronefoto af udgravningen ved Løsning Søndermark, E45. Foto: VejleMuseerne

Fundet bekræfter vigtigheden af arkæologiske undersøgelser

Udgravningen ved Løsning Søndermark er en del af de større forundersøgelser i forbindelse med udvidelsen af motorvej E45. Ifølge Christian Juel, museumsinspektør og leder af arkæologiafdelingen på VejleMuseerne, viser fundet, hvor meget ny viden systematiske arkæologiske undersøgelser kan give.

– Udgravningerne har givet et unikt 16 kilometer langt kig ind i Hedensteds fortid, lige fra ældre stenalder for 10.000 år siden, over middelalderen og frem til nutiden. – Og det er en fantastisk mulighed for at blive klogere på vores fælles historie, siger han.

Se hjelmen på Kulturmuseet i Vejle

Fra lørdag den 8. februar 2025 kan dele af fundet, herunder pladerne fra den romerske hjelm, ses på Kulturmuseet i Vejle. Udstillingen vil være åben indtil påsken 2025, og der er gratis adgang.

Kvinder i politik: Anette Hyre Jensen (S)

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericia AVISEN fortsætter serien Kvinder i politik, hvor vi i valgåret taler med byrådets kvindelige medlemmer om deres erfaringer, udfordringer og motivation for at gå ind i politik. I dag møder vi Anette Hyre Jensen fra Socialdemokratiet, som fortæller om sin vej ind i byrådet, sine oplevelser som kvinde i politik og sine tanker om ligestilling.

For Anette Hyre Jensen startede det hele med en utilfredshed over forholdene i Fredericias jobcenter.

– Jeg gik ind i politik, fordi jeg var med i en gruppe, der hed ‘I klemme i Fredericia’. På det tidspunkt syntes jeg ikke, at Jobcentret fungerede optimalt, og jeg mente, at det ikke hjalp de svageste borgere i Fredericia godt nok. Jeg tænkte, at jeg måske kunne få lov til at gøre en forskel ved at pege på de steder, hvor der burde ske forandringer. Det var faktisk derfor, jeg valgte at stille op, fortæller Anette.

Om at være kvinde i politik

Som kvinde i politik kan der være særlige udfordringer og forventninger, men Anette Hyre Jensen har ikke selv oplevet store problemer.

– Jeg kan godt se, at det nogle gange virker, som om der er flest mænd, der får bestemte udvalgsposter, men jeg tænker også, at det ofte hænger sammen med interesseområder. Mange kvinder vælger måske mere naturligt de ‘blødere’ områder, mens mænd går efter andre typer udvalg. Det synes jeg egentlig er naturligt, forklarer hun.

På spørgsmålet om hun selv har oplevet ubehagelige kommentarer eller forskelsbehandling, er svaret klart.

– Nej, det har jeg faktisk ikke. Jeg føler, at jeg er blevet behandlet med respekt. Selvfølgelig kender vi alle de såkaldte ‘internetkrigere’, men jeg har ikke selv oplevet, at det har været et problem. Og hvis jeg skulle få en dum kommentar, så svarer jeg igen. Jeg synes generelt, at det hele har været på et fornuftigt niveau.

Behov for flere kvinder i politik

Ved det seneste valg var der kun syv kvinder ud af de 21 medlemmer i Fredericias byråd. Anette Hyre Jensen mener, at det er vigtigt med en bred repræsentation, men hun peger også på nogle af de udfordringer, der kan afholde kvinder fra at stille op.

– Jeg tror, det kan have noget at gøre med, hvordan kandidaterne står på listerne. Placeringen kan have betydning, selvom det ikke nødvendigvis er bevidst. Men jeg synes, det er vigtigt med flere kvinder i politik – og i vores byråd. Det handler om at have en bred repræsentation, både når det kommer til køn, alder og baggrund. Jeg kunne godt tænke mig at se flere unge – både mænd og kvinder – komme ind. Jeg har altid tænkt, at et byråd skal afspejle befolkningen. Det gælder både faglig baggrund og livserfaring.

Hun mener også, at tidsfaktoren kan spille en rolle for kvinder.

– Det kunne måske handle om tid og prioriteringer. Kvinder tænker måske mere på at balancere familielivet med andre forpligtelser, især hvis de har børn. Men jeg synes, vi er kommet langt i forhold til ligestilling, og jeg tror faktisk, at hvis en kvinde gerne vil gå ind i politik, så har hun mulighederne for det.

Politik kræver lyst og engagement

Anette understreger dog, at det vigtigste er, at lysten og engagementet er til stede.

– Jeg mener, at man kun skal gå ind i politik, hvis man har lyst til det. Jeg synes ikke, at vi nødvendigvis skal lave lister med en lige fordeling af mænd og kvinder, hvis der ikke er kvinder, der ønsker at stille op. Man skal ikke presses til det, hvis man ikke brænder for det.

For Anette Hyre Jensen handler politik om at gøre en forskel, uanset køn. Hendes engagement og fokus på borgernes vilkår er det, der driver hende i arbejdet i byrådet.

52-årig mand anholdt for voldtægt og voldtægtsforsøg i Vejle

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

En 52-årig mand fra Vejle er blevet anholdt og står nu over for sigtelser for voldtægt og voldtægtsforsøg. Han bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding senere i dag kl. 12.30. Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge politiet er manden sigtet for at have begået en voldtægt mod en 38-årig kvinde på en adresse i Vejle den 27. januar. Dagen efter skal han ifølge sigtelsen have forsøgt at voldtage en 31-årig kvinde på Vesterbrogade i Vejle.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at de på nuværende tidspunkt ikke har yderligere kommentarer til sagen.

Sydøstjyllands Politi har også delt nyheden på det sociale medie X, hvor de bekræfter anholdelsen og henviser til pressemeddelelsen. I opslaget skriver de:

– En 52-årig mand fra Vejle er anholdt og sigtet for voldtægt samt voldtægtsforsøg. Han fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Kolding kl. 12.30.

Ombudsmanden: Handicaptilgængeligheden på sundhedscentre skal forbedres

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Folketingets Ombudsmand har undersøgt tilgængeligheden for personer med handicap på seks sundhedscentre i Danmark. Mens de indvendige forhold generelt gør det muligt for brugere med handicap at benytte centrene, peger ombudsmanden på, at adgangsforholdene og handicaptoiletter flere steder kan være en barriere.

Tilgængelighed udfordret ved indgangspartier og handicaptoiletter

Som led i ombudsmandens tilsyn med offentlige bygninger har der været særligt fokus på sundhedscentre. Ombudsmanden vurderer, at de bygningsmæssige forhold generelt gør det muligt for personer med handicap at færdes og benytte behandlings- og træningsrum i de seks besøgte sundhedscentre.

Til gengæld er der udfordringer ved adgangen til centrene samt udformningen af handicaptoiletterne, hvilket kan gøre det vanskeligt for personer med handicap at benytte sundhedscentrene på lige fod med andre borgere.

– Adgangen til at modtage sundhedsbehandling kan være afgørende for alle, og personer med handicap skal naturligvis have samme adgang til sundhedstilbud i de lokale sundhedscentre som andre. Det er derfor af stor betydning, at myndighederne er opmærksomme på at sikre, at sundhedscentrene faktisk er tilgængelige for alle brugere, siger Folketingets midlertidige ombudsmand, Henrik Bloch Andersen, i en pressemeddelelse.

Anbefalinger til forbedringer

Ombudsmanden har i forbindelse med de seks tilsynsbesøg givet en række anbefalinger til at forbedre tilgængeligheden på sundhedscentrene. Han peger blandt andet på behovet for bedre parkeringsforhold for handicapegnede køretøjer, samt en forbedring af adgangsarealer, indgangspartier og døre, så personer med handicap lettere kan komme ind i centrene. Derudover fremhæves nødvendigheden af tilpasning af handicaptoiletter, så de lever op til brugernes behov. Endelig anbefaler ombudsmanden, at sundhedscentrene gør det nemmere for borgere med handicap at orientere sig ved at give mere information på deres hjemmesider om tilgængelighedsforholdene.

Ombudsmanden har samlet sine resultater i en temarapport om handicaptilgængelighed på sundhedscentre. Rapporten sendes blandt andet til Folketingets Socialudvalg, Boligudvalg, Sundhedsudvalg og Retsudvalg samt Danske Handicaporganisationer, Social- og Boligministeriet, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.

De undersøgte sundhedscentre

Ombudsmandens tilsyn har omfattet seks sundhedscentre fordelt over forskellige dele af landet. De undersøgte centre er Sundhedscenter Odsherred, Hillerød Kommunes Sundhedscenter, Hvidovre Sundhedscenter, Horsens Kommunes Sundhedscenter (Vital Horsens) og Brørup Sundhedscenter. Blandt de besøgte steder er også Nyborg Kommunes Sundhedscenter, som har været en del af undersøgelsen af tilgængeligheden for personer med handicap.

Ombudsmanden oplyser, at han fortsætter med at føre tilsyn med tilgængeligheden af offentlige bygninger for personer med handicap.

Kvinde bortvist efter truende adfærd på forsorgshjem

Af
Thea Dyhrberg
-
0

En 31-årig kvinde blev tirsdag eftermiddag bortvist fra Forsorgshjemmet Overmarksgården på Dyrehavevej i Kolding efter at have udvist truende adfærd over for de ansatte.

Ifølge politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd modtog Sydøstjyllands Politi klokken 15.52 en anmeldelse om, at personalet på stedet havde barrikaderet sig inde på kontoret på grund af kvindens opførsel.

– De har barrikaderet sig på kontoret, fordi en af beboerne, som ikke har taget sin medicin, er blevet sur og truende, fortæller Kenneth Skytte Nielsen.

Politiet rykkede hurtigt ud og var fremme på stedet fire minutter senere, klokken 15.56, hvor situationen var blevet afklaret, og der var ro på stedet.

– Vi ankom til stedet, og der var alt roligt. Vi fik fat i kvinden og bortviste hende fra stedet, siger politikommissæren.

Kvinden stammer ikke fra lokalområdet, men er fra Vardeområdet. Hun er nu sigtet for at have udvist truende adfærd mod de ansatte, men der var ikke tale om en konkret trussel mod liv eller fysisk skade, forklarer Kenneth Skytte Nielsen.

– Hun har ikke smadret noget, hun har bare været truende og opfarende over for personalet, afslutter politikommisæren.

Mand skabte uro på tog ved Fredericia Banegård – sigtet for hærværk

Af
Thea Dyhrberg
-
0

En 26-årig mand blev tirsdag aften bortvist fra Fredericia Banegård efter at have skabt uro ombord på et tog. Han er nu sigtet for at have fjernet nødhamre og sprøjtet med en pulverslukker i toget.

Ifølge politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd modtog Sydøstjyllands Politi klokken 20.17 en anmeldelse om en passager, der udviste “utrygsvækkende adfærd” i toget.

– Vi får en anmeldelse ude fra Fredericia Banegård om, at der er en passager i et tog, der har haft en utrygsvækkende opførsel og adfærd. Han har bl.a. taget to nødhamre og sprøjtet med en pulverslukker i en del af toget, fortæller politikommissæren.

Bortvist fra stedet

Politiet rykkede ud til stedet, hvor manden blev konfronteret og sigtet for overtrædelse af jernbaneloven. Ifølge politiet blev nødhamrene afleveret tilbage, og manden blev bortvist fra stationen.

Den sigtede er en 26-årig mand fra Sønderjylland. Han er ikke fra lokalområdet, men befandt sig ombord på et tog mellem Kolding og Skanderborg, da hændelsen fandt sted.

Politiet har ikke oplyst om mandens motiv eller tilstand på gerningstidspunktet.

Trusselsmails ramte gymnasier og skole i Fredericia og Kolding – én endte i spam

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Ligesom mange andre uddannelsesinstitutioner i landet modtog to gymnasier og en skole i Fredericia og Kolding tirsdag trusselsmails med truende indhold. Det oplyser politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd onsdag morgen.

De berørte skoler og gymnasier er Fredericia Gymnasium, Kolding Gymnasium samt Alminde-Viuf Fællesskole. Politiet var fysisk til stede på Kolding Gymnasium og Alminde-Viuf Fællesskole, mens mailen til Fredericia Gymnasium først blev opdaget senere, da den var havnet i skolens spamfilter.

Trusler mod skoler i Trekantområdet

Den første anmeldelse fra området indløb klokken 07.56, da Alminde-Viuf Fællesskole modtog en mail med en bombetrussel. Senere klokken 10.49 blev politiet kontaktet angående Kolding Gymnasium, hvor en lignende mail var indløbet. Her var politiet fysisk til stede med en indsatsleder som en del af den tryghedsskabende indsats.

Imens blev Fredericia Gymnasium først opmærksom på trusselsmailen senere på dagen. Ifølge Kenneth Skytte Nielsen blev sagen oprettet hos politiet klokken 13.33, og klokken 15.31 var politiet i kontakt med skolens ledelse. På baggrund af vurderingen af de mange lignende mails på landsplan blev det besluttet ikke at foretage yderligere handlinger, men skolen blev instrueret i at kontakte politiet, hvis der opstod mistænkelige forhold.

Tryghedsskabende indsats

Politiet har dagen igennem haft kontakt til alle tre skoler for at sikre tryghed og besvare spørgsmål.

– Når vi viser vores tilstedeværelse, handler det ikke kun om sikkerhed, men også om at skabe tryghed. Vi kommer stille og roligt og tager kontakt for at berolige de involverede. Det gør en forskel at være fysisk til stede, fordi meget kommunikation i dag foregår elektronisk, forklarer Kenneth Skytte Nielsen og fortsætter:

– Vores erfaring er, at det betyder noget at møde folk ansigt til ansigt. Ikke fordi vi er mere bekymrede, men fordi nogle måske har spørgsmål, de gerne vil stille direkte – både ansatte og elever. Det kan være nemmere at gå hen til en betjent på stedet end at skulle tage kontakt via telefon eller skriftlige kanaler. Derfor prioriterer vi fysisk tilstedeværelse i situationer som denne.

Politiets tilstedeværelse ved Alminde-Viuf Fællesskole strakte sig fra klokken 10.49, hvor anmeldelsen blev modtaget, og frem til 11.59, hvor betjentene forlod skolen. Ifølge skolens ledelse indeholdt mailens emnefelt ordene “sprængstoffer plantet på skolen”.

Fortsat dialog med skolerne

Ifølge politikommissær Kenneth Skytte Nielsen vil politiet onsdag fortsætte den telefoniske kontakt med de berørte skoler for at sikre, at der ikke opstår nye bekymringer eller behov for yderligere tiltag.

– Det vi gør i dag, er, at vi har telefonisk kontakt til alle tre skoler samt vores kommune for at høre, om der er nogen, der har spørgsmål, og for at sikre, at de fortsat føler sig trygge, siger han.

Denne opfølgning sker som en del af den generelle tryghedsskabende indsats, hvor politiet holder tæt dialog med skolerne, hvis der skulle opstå nye forhold i sagen.

National koordination

Østjyllands Politi har overtaget den koordinerede efterforskning af truslerne, der er sendt til skoler i hele landet. Ifølge politiets oplysninger har over 30 skoler modtaget identiske mails, og lignende tilfælde er set i andre europæiske lande.

Politiet vurderer fortsat, at der ikke er en konkret trussel mod de enkelte skoler.

Bil i flammer i Fredericia

Af
Thea Dyhrberg
-
0

TrekantBrand rykkede tidligt onsdag morgen ud til en bilbrand på Friggsvej i Fredericia. Ved ankomsten stod flammerne op fra køretøjet, men brandfolkene fik hurtigt kontrol over situationen.

Ifølge de første meldinger var der ingen personer i bilen, da branden brød ud. Brandfolkene arbejder stadig på stedet for at sikre, at ilden er fuldstændigt slukket og for at undersøge brandårsagen.

DMI advarer om tæt tåge i nat og i morgen tidlig

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Der er risiko for tæt tåge fra tirsdag kl. 22:40 til onsdag kl. 08:00, oplyser DMI. Sigtbarheden kan komme under 100 meter, og det kan skabe udfordringer for trafikken i de tidlige morgentimer.

Den milde og fugtige luft, som præger vejrsituationen, giver gode betingelser for tågedannelse. Ifølge DMI er risikoen for tæt tåge størst i de centrale og nordlige dele af landet, men præcis hvor udbredt tågen bliver, er stadig usikkert.

Tåge, regn og rimglatte veje

Tirsdag byder på mildt og mest tørt vejr med lidt eller nogen sol, men skyer vil gradvist tage over, og enkelte steder kan der falde lidt regn.

I nat vil Danmark befinde sig mellem to lavtryk, et over Nordsøen og et andet, der bevæger sig op over Østersøen. Dette vil resultere i mest skyet vejr med regn eller byger i den vestlige del af landet, mens Bornholm kan forvente udbredt regn.

Temperaturen forbliver over frysepunktet, men skulle der opstå huller i skydækket, kan det lokalt føre til rimglatte veje.

Forbered dig på morgentrafikken

Bilister og andre trafikanter opfordres til at være ekstra opmærksomme i nat og i morgen tidlig, hvor sigtbarheden kan være kraftigt reduceret. Tæt tåge kræver lavere hastigheder og ekstra forsigtighed på vejene.

Kilde: DMI og Trafikken.dk

Nationale tal stiger, men Fredericia Gymnasium holder udviklingen i ro

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Nye tal fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) viser, at antallet af elever på ungdomsuddannelser, der modtager specialpædagogisk støtte (SPS), er steget med hele 48 procent på landsplan over de seneste fire år. I 2023 var der cirka 40.000 elever, der fik ekstra hjælp til at klare deres uddannelse. Denne udvikling ser dog anderledes ud på Fredericia Gymnasium, de år hvor rektor Jørgen Lassen har været ansat på Fredericia Gymnasium.

– Jeg synes ikke, at antallet af elever, der har brug for støtte, er steget mærkbart i den periode, jeg har været på gymnasiet, men det er stadig ret stort, og fordoblet inden for de sidste 10 år, siger han og fremhæver gymnasiets omfattende setup, der inkluderer socialpædagog, psykolog, læsevejleder, ordblindevejleder og studievejleder.

Ifølge Jørgen Lassen har gymnasiet haft succes med at holde udviklingen i ro ved at prioritere målrettet brug af SPS-støtte, der blandt andet dækker elever med diagnoser som ADHD og autisme.

– På landsplan er antallet af elever, der får støtte, jo steget med 48 procent over de sidste fire år, det er også tilfældet hos os, men de sidste to-tre år er det ikke steget her på skolen. Det skyldes blandt andet, at vi har fået færre elever og at vi har godt styr på vores SPS-støtte. Selvom den ikke kan finansiere alt, dækker den en stor del af den støtte vi søger for elever med forskellige diagnoser.

Ressourcerne kan blive presset

Selvom Fredericia Gymnasium har haft succes med at håndtere støttebehovet, anerkender Jørgen Lassen de økonomiske udfordringer, som udviklingen kan medføre, hvis behovet stiger yderligere.

– Det store spørgsmål er, hvad man gør, hvis behovet fortsætter med at stige. Jeg hørte indslaget i morges, og det er klart, at hvis vi skal finansiere det alene gennem undervisningstaxameter, bygningstaxameter og færdiggørelsestaxameter, så bliver vi udfordret. Der er grænser for, hvor langt vi kan strække de midler, siger han.

Skal støttemidler prioriteres anderledes?

På Fredericia Gymnasium har man arbejdet målrettet med at strukturere støtten, så den bedst muligt imødekommer elevernes behov. Jørgen Lassen påpeger imidlertid, at der er stor forskel på, hvordan skoler anvender specialpædagogiske midler. Han blev spurgt, om det burde være et krav, at flere skoler arbejder mere målrettet med støtten:

– Den måde, man bruger de specialpædagogiske støttemidler på, varierer meget fra sted til sted. Om det burde være et krav for alle skoler at have lignende ressourcer, ved jeg ikke, men jeg tror, det er vigtigt, at der er socialpædagogisk støtte og en didaktisk tilgang uanset, hvor man er, siger rektoren afsluttende.

På landsplan har støtten vist sig at mindske frafald og hæve elevernes faglige niveau, ifølge en tidligere undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Men udfordringen med at finansiere hjælpen fylder stadig på uddannelsesinstitutionerne.

1...511512513...712Side 512 af 712
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER