Spiritusbilist gik amok på Vejlefjordbroen: 39-årig slog og skubbede betjente

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi måtte tidligt søndag morgen tage hårdere midler i brug, da en spirituspåvirket bilist blev standset midt på Vejlefjordbroen.

Klokken var 01.21, da en patrulje standsede en personbil, som vakte politiets mistanke. Bag rattet sad en 39-årig mand fra Aars, som betjentene hurtigt mistænkte for at have fået for meget at drikke. En udåndingsprøve viste da også, at bilisten havde en promille langt over det tilladte.

Men hvad der kunne være endt med en rutinemæssig anholdelse, eskalerede hurtigt, da den 39-årige fik besked om, at han var anholdt og sigtet for spirituskørsel.

»Han hidser sig noget op og slår ud efter den ene kollega og skubber den anden,« fortæller vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi med henvisning til sine kolleger i patruljen, der stod for anholdelsen.

På grund af mandens aggressive opførsel var betjentene nødt til at anvende den fornødne magt for at få ham pacificeret og anholdt. Den 39-årige blev derfor ikke kun sigtet for spirituskørsel, men også for vold mod tjenestemand samt modstand mod anholdelse.

Politiet kan endnu ikke sige med sikkerhed, hvad der fik patruljen til at standse den pågældende bil på broen.

»Jeg ved ikke, om det var en rutinemæssig standsning, eller om det var hans kørsel, der gav anledning til kontrollen. Men når han blev standset ude på broen, ville jeg tro, at det har været hans kørsel, der har fanget patruljens opmærksomhed,« forklarer Torben Wind.

Den 39-årige mand blev løsladt igen efter afhøring, men kan nu se frem til en sag, der omfatter flere alvorlige sigtelser.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag formiddag klokken 10.00.

Indbrudstyve slog til i Kolding-området: Smykker og computere stjålet i nattens løb

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Natten til søndag bød på to indbrud i Kolding-området, hvor ukendte gerningsmænd har været på spil og sikret sig værdifulde tyvekoster.

Klokken 00.37 modtog Sydøstjyllands Politi den første anmeldelse om et indbrud på Vejlevej i Kolding. Her havde gerningsmanden skaffet sig adgang til boligen gennem en terrassedør, og var efterfølgende stukket af med smykker fra stedet.

Ifølge vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi er gerningsøjeblikket endnu ikke nærmere bestemt, da beboerne ikke har været hjemme i flere dage.

»Det er sket i tidsrummet fra fredag den 18. juli klokken 9 og frem til anmeldelsen natten til søndag klokken 00.30,« fortæller Torben Wind.

Ti minutter senere modtog politiet endnu en anmeldelse om indbrud. Denne gang på Nørre Bjertvej i Bjert syd for Kolding.

Her havde gerningsmanden ligeledes skaffet sig adgang via en dør, hvorefter vedkommende slap væk med computere samt diverse indbo.

»Fra stedet har man stjålet nogle computere samt diverse indbo,« lyder det fra vagtchefen.

Politiet har nu sat gang i efterforskningen af begge hændelser.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag formiddag klokken 10.00.

Mistænkt istyv fra Høll for retten: 25-årig fremstilles i grundlovsforhør

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. En 25-årig mand fra Polen, der siden lørdag har siddet anholdt hos Sydøstjyllands Politi, bliver her søndag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding.

Den 25-årige mand blev lørdag formiddag anholdt i forbindelse med indbruddet i Ishuset i Høll på Hvidbjergvej ved Børkop. Ved indbruddet, som fandt sted natten til lørdag, blev der stjålet både værktøj og is fra en container, der bruges som lager til butikken.

Ifølge vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi er det netop indbruddet i Ishuset, den 25-årige polske mand er sigtet for, og det er derfor, han nu fremstilles i retten.

»Klokken 10.30 i dag fremstiller vi en 25-årig mand fra Polen i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Han er sigtet for det indbrud, der blev begået i Ishuset i Høll,« fortæller vagtchefen her søndag morgen.

Ved anholdelsen lørdag fandt politiet desuden flere tyvekoster fra indbruddet i et nærliggende sommerhus, hvor manden opholdt sig. Udover varer fra ishuset fandt politiet også tyvekoster fra et andet indbrud begået i en nærliggende garage.

Politiet har tidligere oplyst, at der er sikret DNA-spor samt videomateriale i sagen, hvilket altså nu har ledt til fremstillingen af manden i retten.

Søndag formiddag afgøres det, om dommeren i Kolding vælger at varetægtsfængsle den 25-årige mand. 

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag formiddag klokken 10.00.

Tyv med forkærlighed for is slog til mod Ishuset i Høll: Politiet har sikret cykelspor og DNA

Buschauffør slog alarm: 37-årig fik bakgear og promille galt i halsen ved Fredericia Banegård

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Der blev slået alarm lørdag aften, da en 37-årig mand fra Fredericia kort før klokken 22 kom galt afsted ved Fredericia Banegård.

En parkeret togbus stod stille på Banegårdsvej, da bilisten af uvisse årsager bakkede direkte ind i den ventende bus. Uheldet blev bemærket af chaufføren i bussen – en 72-årig mand fra Rønde, som hurtigt fattede mistanke om, at bilisten ikke var helt appelsinfri.

Politiet blev derfor tilkaldt og sendte en patrulje afsted mod mandens bopæl, hvor han kort efter blev opsøgt. Her blev det hurtigt tydeligt, at chaufførens mistanke var berettiget.

»Vi kørte til førerens adresse, og rigtigt nok viste alkometeret et godt stykke op over det tilladte,« fortæller vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi.

Den 37-årige mand blev på stedet anholdt og kørt med til nærmere undersøgelse på politigården, hvor der blev taget en blodprøve, som skal afgøre promillens præcise størrelse.

Ifølge Torben Wind opstod der heldigvis ingen personskader ved episoden.

Den 37-årige fredericianer afventer nu resultatet af blodprøven og kan formentlig se frem til en sigtelse for spirituskørsel.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag formiddag klokken 10.00.

Klassiske socialdemokratiske principper

Af
Jan Filbært
-
0

”Derfor må vi skabe en Fredericia-model bygget på klassiske socialdemokratiske principper: ingen pres ud over kanten, men reel støtte og fleksibilitet. Vi skal stille krav, ja – men krav uden hjælp er hverken pædagogik eller politik; det er afvikling af velfærd.”

Sådan skriver John Nyborg i et debatindlæg den 24. juli.

Det undrer mig at John Nyborg kan skrive som han gør, det viser mig mere at man i socialdemokratiet ikke er beviste om hvad der sker i de forskellige afdelinger i kommunen.

Vi har en familieafdeling der ikke fungerer, vi har et socialområde der ikke fungerer og omkring begge områder, ja der sidder der en socialdemokrat for bordenden som formand for fagudvalgene.

Så hvad er de socialdemokratiske principper, er det lig ”Stauning eller kaos” eller hedder det noget helt andet.

Vi har rigtigt mange borgere unge som gamle i Fredericia der er på vej ud over kanten, vi har rigtigt mange familier der ikke trives og vi har en forvaltning der ikke fungerer som den skal.

Jeg har ikke endnu hørt en socialdemokrat udtale sig om årsrapporten fra Fredericias Borgerrådgiver, dette til trods for at rapporten er fyldt med en tekst der beskriver en kultur i Fredericia kommune som ikke er vores by værdigt.

Der ud over ser det ud til at Socialdemokratiet som borgmester parti ikke har formået at få forvaltningen til at se i den retning, nemlig at ingen må stå alene på perronen og der arbejdes ud fra følgende tekst reel støtte og fleksibilitet.

Jeg er meget enig med John Nyborg i at vi skal have skabt en model der tør tage afstand til Christiansborg, en model hvor ingen efterlades på perronen og ja vi må gerne stille krav, men jeg er ked af at sige det, vores velfærd er allerede ved at falde fra hinanden.

Hvis man fra Socialdemokratiets side ønsker forandringer så vis det, lad være med at tænke i mandater, lad være med at tænke i borgmesterkæde, men ræk hånden ud til samarbejde, så vi kan se I mener det, så vi kan se at ingen må stå tilbage.

Er byens problemer og udfordringer kun socialdemokratiets skyld.? nej langt fra.!

Og ja udvalgsposterne er blevet fordelt det er der respekt for, men hvad har det overordnet mål for borgmesterpartiet været, hvordan skal fremtiden se ud og hvad skal forvaltningens rolle være i denne målsætning.

Hvis vi som by ikke skal opleve flere strakspåbud, hvis ikke vi skal se flere Kobbelgaards sager og en familieafdeling hvor pengene fosser igennem, ja så må og skal hvis Socialdemokratiet ønsker at være borgmester parti tage skeen i den anden hånd og komme frem fra skjulet.

​​

Familieafdelingen: Tid til at viske tavlen ren

Af
Poul Rand
-
0

Hvis vi accepterer, at børn tvangsfjernes fra forældre, der svigter, må vi også turde tvangsfjerne en ledelse, der svigter sine ansatte og borgere.

Fredericia Kommunes familieafdeling, der burde være en tryg havn for børn og familier i krise, har de seneste halvandet år mindet om en synkende skude. Ifølge flere pressehistorier er 28 medarbejdere smuttet fra afdelingen siden 2024. Problemerne blev for alvor offentlige, da Arbejdstilsynet dukkede op med hele fem kontrolbesøg i juni 2025. Rapporten, der fulgte, var ikke for sarte sjæle. Det betød et strakspåbud til kommunen og et åbent spørgsmål: Hvordan kunne det gå så galt, uden at nogen greb ind?

1. Systematisk svigt – Når 28 medarbejdere giver op og seks er langtidssygemeldte, er det ikke bare et par brodne kar. Det er et tegn på systematisk svigt i organisering, ledelse og arbejdsmiljø.

2. Manglende ansvar – Politikerne beklager, forvaltningen beklager, men ingen har rigtig sagt “det var mit ansvar”, selv om rapporten efter fem kontrolbesøg er fyldt med kritik. Ansvaret bør placeres, både politisk og fagligt. 

3. Troen på quickfix – Kommunen har igangsat initiativer som bedre oplæring og omorganisering, men ledelsen indrømmer selv, at der ikke findes et quickfix. Når kulturen er gennemsyret af brandslukning og overarbejde, nytter det ikke at udpege endnu en taskforce. Der skal grundlæggende strukturændringer til.

Der er tre hovedelementer, der kan bringe både ansvar og håb tilbage i familieafdelingen:

• Gennemsigtighed og resultatmåling
Der skal opsættes klare, offentligt tilgængelige mål for sagsbehandlingstider, medarbejdertrivsel og klienttilfredshed. Hvis afdelingen ikke når sine mål, udløser det konsekvenser – for både forvaltning og politisk udvalg.

• Leadership forandringskur
Vi må turde skifte ledelsen ud, hvis de ikke magter opgaven. En ny ledergruppe bør have dokumenteret erfaring med at vende pressede organisationer. Socialrådgivere med høj erfaring og specialisering i familieret skal prioriteres frem for generalister, med rum til at bruge deres faglighed.

• Afskaffelse af monopol – frigør området
Mit liberale hjerte banker for valg og ansvar. Overvej at åbne for private eller selvejende aktører, der kan udføre dele af familieafdelingens opgaver under skærpet tilsyn. 

Tiden, med at gemme problemerne under gulvtæppet, er forbi. Borgere og skatteydere i Fredericia har krav på et system, der fungerer, ikke et der slider medarbejderne ned. Det betyder:

• At det politiske udvalg står til ansvar, bundne måltal – når målene ikke nås, må formanden gå af.

• At ledelsen evalueres eksternt hver sjette måned med mulighed for udskiftning.

• At nye medarbejdere får en mentorordning og ikke lander i komplekse sager uden støtte.

Denne fortælling bygger på presseoplysninger, der naturligvis kan være farvet af vinkler og usikkerheder, der er ét klart budskab: Familieafdelingen i Fredericia har brug for en grundig oprydning. Ved at viske tavlen ren og tage både politisk og fagligt ansvar kan man skabe en ny start, hvor børnene og familierne igen er i centrum.

Plejehjemmene kæmper med skrøbelige ældre og utilstrækkeligt personale

Af
Andreas Andreassen
-
0

ÆLDRE. Der er noget, der ikke stemmer i det lille land, vi kalder hjem. For mens man kan tale om lighed og lige muligheder, så viser en ny undersøgelse, at dét, der burde være den største selvfølge – en værdig alderdom med ordentlig pleje – langt hen ad vejen afhænger af, hvilket postnummer man har. Som plejehjemsbeboer i Middelfart har man markant bedre vilkår og mere personale omkring sig om natten, end tilfældet er i Fredericia.

I Fredericia Kommune viser undersøgelsen, at en medarbejder på en hverdagsvagt i gennemsnit tager sig af 3,1 beboere om dagen, mens tallet stiger til 6,4 om aftenen. Når mørket falder på, stiger belastningen dramatisk, og én medarbejder har i gennemsnit ansvar for hele 23,5 beboere på en nattevagt. I weekenden bliver presset endnu større på dagvagten, hvor gennemsnittet er 4,4 beboere per medarbejder.

I Middelfart er tallene lavere. Her er gennemsnittet 2,8 beboere per medarbejder på hverdagsvagterne i dagtimerne, og 5,4 om aftenen. I nattens stilhed er der i gennemsnit ansvar for 13,8 beboere per medarbejder. Weekenderne ændrer ikke markant på billedet, da dagvagten blot stiger en anelse til 4,1, mens aften- og nattevagterne forbliver uændrede.

I Kolding ligger belastningen midt imellem de to andre kommuner. På hverdagsdagvagterne passer én medarbejder i gennemsnit 3 beboere, mens tallet om aftenen er på 5,5. På nattevagten stiger belastningen til 18,6. I weekenden øges presset yderligere, hvor én medarbejder på dagvagt har ansvar for 4,2 beboere, mens nattevagterne står med 19,3 beboere hver.

Tallene tegner tydeligt de store geografiske forskelle, men også hvordan presset stiger, når natten og weekenden sætter ind.

Den nye undersøgelse, som VIVE har lavet for Ældre Sagen og FOA, tegner et billede af en ældrepleje, hvor normeringerne halter gevaldigt bagefter de stigende behov. Beboerne på plejehjemmene er blevet ældre, mere skrøbelige og kræver en langt mere kompleks pleje. Men personalenormeringen følger ikke med.

Og det er netop her, at geografien spiller ind. For det er ikke lige meget, om du tilbringer dine sidste leveår på et plejehjem i Middelfart eller Mariagerfjord.

I Middelfart kan en ansat på nattevagt i weekenden regne med at skulle hjælpe cirka 14 ældre mennesker gennem natten. I Mariagerfjord, knap 150 kilometer længere nordpå, ser virkeligheden langt mere barsk ud. Her er der én nattevagt til næsten 37 ældre. Ældre, der ofte har demens, og hvor mere end tre ud af fire ikke selv kan gå på toilettet.

»Det kan ikke være rigtigt, at postnummeret afgør adgangen til noget så grundlæggende som pleje og omsorg, den dag vi ikke længere kan selv. Alle ældre, der i dag slipper gennem nåleøjet og visiteres til plejehjem, er stærkt svækkede, multisyge og afhængige af andres hjælp. Alligevel kan selv basale behov ikke opfyldes mange steder på grund af den ringe normering,« lyder det med bekymring fra Michael Teit Nielsen, der er vicedirektør i Ældre Sagen.

Men også i dagtimerne – når solen skinner, og livets trivialiteter og glæder burde fylde – viser undersøgelsen store forskelle. Her varierer normeringen mellem 1,4 og 4,1 beboere per medarbejder på tværs af landets kommuner. Den ulige fordeling betyder, at dagligdagen på et plejehjem kan være meget forskellig afhængigt af, om man befinder sig i Fredericia, Kolding eller Middelfart.

»Det her er ikke værdigt. Hverken for de ældre eller for de medarbejdere, som gør deres bedste for at støtte og pleje dem. I dag er ældre meget længere i eget hjem, inden de kan komme på plejecenter. Det betyder, at beboerne på plejecentrene har behov for en langt mere kompleks pleje og omsorg end førhen, men det ser vi ikke blive afspejlet i normeringerne,« siger Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.

Og undersøgelsen viser klart, at det ikke er blevet bedre med årene. Tværtimod. Hver anden ansat oplever på en typisk arbejdsuge, at der er opgaver, som er vanskelige at nå tilfredsstillende. Samtidig vokser tidspresset.

For det handler ikke kun om tid. Det handler også om kompetencer og rekruttering. Over halvdelen af plejecentrene i undersøgelsen melder, at de har store udfordringer med at finde kvalificeret personale. En udfordring, der kun ventes at blive værre i de kommende år.

»Vi kommer til at mangle tusinder og atter tusinder af social- og sundhedsuddannede til at løfte den vigtige opgave med at yde omsorg og pleje til de ældre. Når flere skal vælge et arbejdsliv i ældreplejen til, og det er en bunden opgave, så er vi nødt til at gøre op med de her kritiske normeringer. Vi er simpelthen nødt til at gøre det mere attraktivt at arbejde på området, og det handler også om at sætte medarbejderne fri til at løse opgaverne klogt, et sundere arbejdsmiljø og bedre uddannelser,« siger Tanja Nielsen.

Hos Ældre Sagen er frustrationerne heller ikke til at tage fejl af. Her har man i årevis oplevet, at den såkaldte generationskontrakt er blevet svækket og svigtet, i takt med at plejehjemmenes ressourcer bliver stadig mere pressede.

»Jeg ville ønske, det kom bag på mig, at forholdene ikke er blevet bedre på plejehjemmene. Men undersøgelsen bekræfter desværre det, vi også hører i Ældre Sagen. Personalet løber umenneskeligt stærkt og må konstant prioritere mellem beboere med akutte behov – bleskift, fald, angst. Det er et kolossalt svigt af generationskontrakten, at vi ikke er i stand til at give en bedre og mere værdig pleje til svækkede mennesker, der har bidraget til samfundet gennem et langt liv,« siger Michael Teit Nielsen.

Og den skarpe kritik stopper ikke der. For ifølge Ældre Sagen er det ikke blot en praktisk udfordring. Det er også et politisk ansvar, der ikke er blevet løftet. Den mangel på personale, som nu bliver mere og mere akut, har været kendt længe.

»Det er en politisk skandale, at politikerne, nationalt og kommunalt, ikke for mange år siden tog ansvar for det kolossale problem med mangel på plejepersonale, som var fuldstændig forudsigeligt,« fastslår Michael Teit Nielsen.

Undersøgelsen, der lægger fakta på bordet, tegner således et dystert billede af den danske ældrepleje anno 2025. Et billede, hvor basale behov ikke opfyldes, personale løber stærkere end godt er, og hvor beboerne bliver gidsler i en uacceptabel geografisk lotterikultur.

For der er forskel på pleje – alt efter hvor du bor. Og det må og skal give anledning til en dyb refleksion over, hvordan vi som samfund behandler dem, der har bygget fundamentet for det hele.

Om rapporten:

Rapporten fra Vive giver en række vigtige detaljer om normeringerne på plejehjemmene, som underbygger det billede, der allerede er tegnet af store forskelle og udfordringer i ældreplejen.

I rapporten fremgår det blandt andet, at normeringerne på plejehjem generelt varierer meget både efter tid på døgnet, plejehjemstype og størrelse på plejehjemmet. Det dokumenteres også, at nattevagterne generelt har markant flere beboere per medarbejder end dag- og aftenvagter.

Eksempelvis viser rapporten, at der på kommunale plejehjem i gennemsnit er én medarbejder til 20,7 beboere om natten, mens der på selvejende plejehjem med driftsoverenskomst er én medarbejder til 22 beboere. Til sammenligning er der om dagen gennemsnitligt kun 2,6-2,7 beboere per medarbejder på kommunale og selvejende plejehjem.

Rapporten belyser også, hvordan plejehjemsstørrelsen spiller ind på normeringerne. Mindre plejehjem (med op til 30 beboere) har generelt en lavere belastning af medarbejderne på nattevagterne (16,1 beboere per medarbejder) sammenlignet med store plejehjem (over 90 beboere), hvor belastningen er oppe på 25,8 beboere per medarbejder om natten.

Desuden fremhæver rapporten de alvorlige rekrutteringsudfordringer, der præger plejehjemmene landet over. Mere end halvdelen af plejecentrene angiver, at det er svært at finde medarbejdere med de rette kompetencer, og rapporten påpeger også et stort behov for kompetenceudvikling, især indenfor demens, psykiske lidelser og velfærdsteknologi.

Endelig giver rapporten konkrete data på normeringerne for de specifikke kommuner Fredericia, Kolding og Middelfart, hvilket underbygger de tidligere nævnte forskelle:

  • Fredericia har en normering på hverdage med 3,1 beboere per medarbejder på dagvagt, 6,4 på aftenvagt og hele 23,5 på nattevagt. I weekenden er tallene endnu højere, med 4,4 på dagvagt og op mod 27,8 på nattevagt.
  • Kolding har tilsvarende tal med 3 beboere på dagvagt, 5,5 på aftenvagt og 18,6 på nattevagt i hverdage, mens weekendbelastningen stiger til 4,2 på dagvagt og 19,3 på nattevagt.
  • Middelfart klarer sig bedre med lavere belastning: her har medarbejderne 2,8 beboere per dagvagt, 5,4 på aftenvagt og 13,8 på nattevagt både hverdag og weekend.

Disse data viser klart, at der eksisterer store lokale forskelle i plejehjemsnormeringer, der kan påvirke kvaliteten af plejen og medarbejdernes arbejdsmiljø. Rapporten understreger dermed behovet for en gennemgribende debat om prioriteringer og ressourcer i den danske ældrepleje.

Læs rapporten her

PlejehjemDownload

Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Fredericiavej i Vejle

Af
Andreas Andreassen
-
0

TRAFIK. Fra onsdag den 30. juli og fem uger frem skal trafikanter forvente aften- og nattespærringer, når Vejdirektoratet går i gang med at forny asfalten på Fredericiavej mellem Børkopvej og Toldbodvej.

Asfalten på Fredericiavej i Vejle trænger til en opgradering, og derfor udskifter Vejdirektoratet nu belægningen på en cirka fem kilometer lang strækning mellem Børkopvej og Toldbodvej.

Arbejdet begynder onsdag den 30. juli og forventes afsluttet fredag den 5. september. Det udføres som aften- og nattearbejde på hverdage mellem klokken 20.00 og 06.00.

Der vil være tydelig skiltning med ændringerne.

Sådan foregår arbejdet

Belægningsarbejdet gennemføres i flere faser og begynder med fræsning af den gamle asfalt.

Herefter følger reparationer af underlaget, udlægning af ny asfalt, og arbejdet afsluttes med etablering af nye vejstriber samt regulering af rabatterne med grus.

Information til trafikanterne

Mens arbejdet står på, vil strækningen være spærret for gennemkørende trafik. Dog vil beboere, hjemmepleje og dagrenovation stadig kunne passere med forsigtighed efter entreprenørens anvisninger.

Cyklister og fodgængere kan fortsat benytte stier og fortove, men bør være ekstra opmærksomme i arbejdsområderne.

Trafikanter skal i perioden forvente forlænget rejsetid på grund af omkørsler, ensretning, midlertidig lysregulering og nedsat hastighed.

Da arbejdet er afhængigt af vejret, kan tidsplanen blive forskudt i tilfælde af dårligt vejr.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for naboer og trafikanter.

SU og bolig i studiebyerne – når økonomien bliver for stram i Odense og andre store byer

Af
Andreas Andreassen
-
0

STUDIE. For mange unge mennesker er sommeren synonym med nye begyndelser. Tusinder har netop modtaget beskeden om, at de er optaget på deres drømmeuddannelse, og at et nyt livskapitel begynder. Men begejstringen varer sjældent længe, før virkelighedens praktiske udfordringer melder sig. En af de største er boligjagten – og netop dén jagt er blevet stadig mere krævende.

En frisk analyse fra Finans Danmark viser, at situationen er særligt vanskelig i landets største studiebyer. I Odense, Aarhus, Aalborg, København og Frederiksberg er det således blevet en tung økonomisk udfordring at finde en bolig, hvor SU’en kan række.

I Odense, hvor tusindvis af unge hvert år slår sig ned for at studere på Syddansk Universitet, Erhvervsakademiet Lillebælt og andre uddannelsessteder, viser analysen, at en mindre ejerlejlighed på 50 kvadratmeter nu koster omkring 1,3 millioner kroner. Det er en stigning på cirka 51.000 kroner siden sidste år. Og ønsker man at eje en sådan lejlighed, ligger de månedlige udgifter i Odense på cirka 8.300 kroner – hvilket altså overskrider den månedlige SU på 7.086 kroner før skat.

Peter Jayaswal, underdirektør for Realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling i Finans Danmark, peger på, at denne udvikling gør ejerboligmarkedet vanskeligt tilgængeligt for studerende:

»Udvalget af mindre ejerlejligheder i studiebyerne er ret begrænset. Samtidig er der mange, der er interesserede i netop den type bolig – både singler, førstegangskøbere, ældre og ikke mindst studerende. Det kan være med til at presse priserne op,« siger han.

Men er løsningen så en privat lejebolig? Her ser tallene umiddelbart lidt bedre ud. I Odense kan man få en privat lejebolig på 50 kvadratmeter for omkring 5.400 kroner om måneden – stadig under SU-satsen. Men selv om økonomien måske kan hænge sammen, så kan man hurtigt blive fanget af ventelister og lange køer. Derfor vælger mange at søge efter en almen studiebolig, hvor priserne typisk er lavere. Men ventetiden kan være lang. I Odense må man regne med mindst to måneders ventetid, særligt i perioden omkring studiestart.

Situationen på Fyn kan virke udfordrende, men vender man blikket mod hovedstaden, bliver udfordringen endnu mere udtalt. På Frederiksberg overstiger de månedlige udgifter til en ejerlejlighed på 50 kvadratmeter hele 15.000 kroner – mere end dobbelt op i forhold til SU-beløbet. Og selv i Aalborg, som er den billigste af de store studiebyer, løber ejerudgifterne op i cirka 7.600 kroner per måned.

»At komme ind på en uddannelse er en stor og spændende dag for mange – det markerer starten på et nyt kapitel. Men for mange starter også boligjagten, og det kan være svært at finde noget tæt på studiet, som er til at betale. Mange håber i stedet på at få en almen- eller studiebolig, men ventetiderne er ofte lange – især hvis man ønsker at bo centralt eller tæt på sit studie,« understreger Peter Jayaswal.

En anden markant udfordring for studerende, der drømmer om at købe egen bolig, er det stærkt begrænsede udbud af små ejerlejligheder. I øjeblikket udgør ejerlejligheder på op til 50 kvadratmeter kun hver tiende bolig på markedet i de fem store studiebyer. Konkret betyder det, at der lige nu kun er 20 mindre ejerlejligheder til salg i Odense, mens Aarhus topper listen med 127 ledige lejligheder i samme kategori.

For at løse problemet foreslår Finans Danmark, at der arbejdes politisk for at få bygget flere små boliger, som kan matche efterspørgslen blandt studerende og enlige.

»Der er et tydeligt behov for at få bygget flere mindre boliger. I Finans Danmark har vi tidligere foreslået, at man fjerner de lokale krav om minimumsstørrelser i nybyggeri, så det bliver nemmere at opføre flere mindre boliger,« siger Peter Jayaswal.

Mens den politiske debat fortsætter, og de studerende søger efter tag over hovedet, står ét klart tilbage: For tusindvis af unge i Odense og landets øvrige store studiebyer kræver boligjagten langt mere end blot et brev om optagelse – det kræver både tålmodighed, held og økonomisk fleksibilitet.

Karsten Byrgesen: Løsninger kræver mere end hurtige usaglige overskrifter

Af
Poul Rand
-
0

Karsten Byrgesen spørger retorisk: “Hvor svært kan det være?” Svaret er faktisk: Meget sværere, end du gør det til.

Når man – uden blik for konsekvenser – foreslår at lave et seks meter bredt hul i en stormport som “billig og enkel løsning”, så overser man ikke bare det tekniske, men også det politiske og økonomiske ansvar, der følger med seriøs klimatilpasning, du udstiller igen dig selv som virkelighedsfjern populist.

Klimasikring er ikke noget, man løser med en skovl og et Facebook-opslag. Det handler om hydrauliske modeller, koblede kloak- og regnvandssystemer, AI-overvågning og komplekse risikovurderinger. Kort sagt: Virkeligheden. 

Du udstiller stor uvidenhed om teknik ved at reducere klimaløsninger til populistiske kække bemærkninger, der måske kan trække overskrifter, det trækker Fredericia i den forkerter retning.

Jeg kan godt forstå frustrationen. Men frustration må ikke forveksles med faglighed. Hvis løsningerne virkelig var så simple, som Borgernes Liste antyder, havde de for længst trykket på knappen. At åbne en stormport uden kontrolsystemer, uden risikoanalyser og uden dialog med fagfolk – det svarer til at slukke en ildebrand med benzin, fordi det er den første dunk, man kan finde.

Fredericia har ikke brug for flere hurtige idéer i overskriftsform. Vi har brug for solide løsninger, gennemregnede projekter og politikere, der forstår, at ansvar vejer mere end retorik.

Karsten – du hørere ikke hjemme i maskinrummet, hvor virkelighedens ingeniørdata og budgetter bor. Der hvor virkelige løsninger bliver født – uden catchy one-liner, men med gennemberegnede løsningsudkast. Hvem der i tidernes morgen placerede dig i teknisk udvalg, burde have en dårlig smag i munden.

1...503504505...1.008Side 504 af 1.008