Byrådet i Middelfart Kommune udpegede mandag Jacob Bjørnskov Nielsen (A), formand for Klima-, Natur- og Genbrugsudvalget, som kommunens repræsentant i den lokale trepart for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn. Beslutningen kom efter en debat i byrådssalen, hvor spørgsmålet om antallet af politiske repræsentanter skabte uenighed.
Debatten om to eller én repræsentant
Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen lagde ud med at præsentere sagen og understregede behovet for en politisk repræsentant i den lokale trepart. Men hurtigt tog debatten en drejning, da Karin Riishede på vegne af Venstre argumenterede for, at Middelfart Kommune burde have to politiske repræsentanter og foreslog Anders Møllegaard (V), formand for Teknisk Udvalg, til posten.
– Vedrørende dette punkt læser vi i Venstre, at der er mulighed for at inkludere mindst én politisk repræsentant. Vi vil gerne benytte lejligheden til at foreslå Anders Møllegaard som repræsentant i stedet for den foreslåede natur- og miljøchef. Dermed foreslår vi, at to politiske repræsentanter sendes afsted, lød det fra Riishede under byrådsmødet.
Jonas René Jensen (Æ) fulgte op og foreslog både Anders Møllegaard og Lasse Schmücker (Ø) som kandidater. Han udtrykte samtidig en vis skepsis over for den grønne trepart, men pointerede, at Danmarksdemokraterne gerne ville have en repræsentant, der ville ”kæmpe for miljøet”, og tilføjede:
– Det er ikke for at fornede din indsats, Jacob. Du har gjort et stort arbejde. Men vi mener også, at der bør være plads til andre for en gangs skyld.
Borgmesteren forsøgte samtidig at tydeliggøre praksis i lignende sager og understregede, at de fleste kommuner i samarbejdet kun havde én repræsentant. Han henviste til KL’s anbefaling.
– Og hvis jeg lige kort skal tage KL-kasketten på, så har KL opfordret kommunerne til at stille med én politisk repræsentant, fordi vi har lavet et samarbejde, som skal omfatte Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug Fødevarer og kommunerne. Landbrug Fødevarer stiller med én, Danmarks Naturfredningsforening stiller med én. Så hvis vi skulle komme med 12 politisk udpegede repræsentanter, kunne det måske forrykke balancen, sagde Johannes Lundsfryd Jensen.
Samtidig gjorde Karin Riishede (V) opmærksom på, at Nordfyns Kommune faktisk har to politiske repræsentanter:
– Vi er lige blevet opmærksomme på, at Nordfyns Kommune rent faktisk har to politiske udpegede, kom hendes hurtige kommentar.
Forslaget om at have to repræsentanter blev sat til afstemning, men faldt med stemmerne 10 for og 15 imod. Venstres gruppe, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten og Christian Lynggaard (C) stemte for, mens Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti og resten af Konservative stemte imod.
Kampen om posten
Efter nederlaget for forslaget om to repræsentanter blev Jacob Bjørnskov Nielsen (A) og Anders Møllegaard (V) sat op som kandidater til posten. Før afstemningen gjorde borgmester Johannes Lundsfryd Jensen opmærksom på den eksisterende konstitueringsaftale og dens betydning for fordelingen af poster:
– Og igen lige til baggrund, der er jo, kan man sige, at man kan stemme på, hvem man vil. Men til baggrund vil jeg sige, at vi har lavet en konstitueringsaftale, som balancerer imellem partierne. Nogle får nogle udpegninger, og andre får nogle andre udpegninger. Og i den konstitueringsaftale, der er lavet, er Jacob Bjørnskov Nielsen i dag udpeget til Vandoplandsstyregruppen. Så bare, at man også tager det med i baghovedet i forhold til afstemningen.
Riishede gentog igen Venstres støtte til Møllegaard. Herefter blev der stemt, og med en stemmefordeling på 15 mod 10 blev Jacob Bjørnskov Nielsen valgt som Middelfart Kommunes repræsentant i den lokale trepart.
Den lokale trepart i Middelfart udspringer af den nationale strategi for arealomlægning, som er en del af Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark. Kommuner, landbrug, Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen samarbejder om at gennemføre disse klimatiltag lokalt. Formålet er at reducere klimagasser, forbedre vandmiljøet og styrke biodiversiteten.
Som repræsentant vil Jacob Bjørnskov Nielsen spille en rolle i koordineringen af indsatsen for Lillebælt/Fyn-området, der blandt andet omfatter udtagning af lavbundsjorder og skovrejsning. Kommunens Natur- & Miljøchef vil også være en del af den lokale trepart.
Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik og Bo Trygt viser, at antallet af indbrud i private hjem i 2024 er det laveste på landsplan i 50 år. I Syd- og Sønderjylland er udviklingen dog mere blandet, hvor nogle kommuner oplever en stigning, mens andre ser store fald.
Samlet set er antallet af indbrud i regionen steget med fem procent fra 2023 til 2024.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Bo Trygt tirsdag.
Kolding Kommune er den eneste i regionen, hvor antallet af indbrud er steget siden 2019. Med 474 indbrud i 2024 – en stigning på 44 procent i forhold til året før – har Kolding nu det højeste antal indbrud pr. 100.000 indbyggere i Syd- og Sønderjylland. Niveauet ligger på 494, hvilket er langt over regionsgennemsnittet.
Udviklingen skiller sig markant ud fra resten af regionen, hvor de fleste kommuner har oplevet et fald i indbrudstal over en femårig periode. I Tønder, der har set det største fald, er antallet af indbrud næsten halveret siden 2019.
Fald i Fredericia, men stadig højt niveau
I Fredericia er udviklingen anderledes. Med 159 indbrud i 2024 er antallet faldet med 19 procent i forhold til året før. Set over en længere periode er faldet endnu mere markant – i 2019 blev der registreret 282 indbrud i Fredericia, hvilket betyder, at niveauet i dag er 44 procent lavere end for fem år siden. Selvom Fredericia har oplevet et positivt fald, ligger kommunen dog stadig i den høje ende af skalaen med 302 indbrud pr. 100.000 indbyggere, hvilket er over regionsgennemsnittet, og på niveau med Vejle.
Store forskelle i regionen
Mens Kolding ligger højest, er Fanø den sikreste kommune i regionen. Kun to indbrud blev registreret i 2024, hvilket giver en indbrudsrate på 61 pr. 100.000 indbyggere. Også Sønderborg ligger lavt med 123 indbrud, svarende til 166 pr. 100.000 indbyggere.
I Varde har man set den største procentvise stigning med 126 indbrud i 2024, en stigning på 50 procent fra året før. Tønder har derimod haft den største nedgang, hvor antallet af indbrud er faldet med 35 procent fra 2023 til 2024.
Bo Trygt: “Det er vigtigt at fortsætte indsatsen”
Selvom antallet af indbrud i Danmark er det laveste i 50 år, påpeger Bo Trygt, at der fortsat er behov for en fælles indsats for at bekæmpe kriminaliteten.
– Vi er nået rigtig langt med at forebygge indbrud i Danmark, hvilket er et resultat af en fælles indsats både nationalt, regionalt og lokalt. Fra landspolitisk side arbejdes der bl.a. på et digitalt register over stjålne genstande, der skal gøre det svært for indbrudstyve og hælere at afsætte deres varer, og både kommunalt og i landets politikredse er der stor fokus på indbrudsforebyggelse, siger Britt Wendelboe, programchef i Bo Trygt.
Samtidig oplever organisationen en øget interesse for forebyggelse blandt beboere og grundejerforeninger.
– Også ude i landets boligkvarterer oplever vi en stor interesse for at forebygge indbrud. Vores Bo trygt-korps, der består af eksperter, som tager rundt til grundejerforeninger, vejlaug og andre forsamlinger for at give gode råd og hjælpe med indbrudsforebyggelse i lokalområdet, har travlt, siger hun.
Trods det historisk lave antal indbrud har Danmark stadig en højere indbrudsrate end vores nabolande.
– 14.405 indbrud er det laveste antal indbrud i mere end 50 år, hvilket er utrolig glædeligt. Men når det er sagt, sker der fortsat alt for mange indbrud i Danmark sammenlignet med vores nabolande. Et indbrud er meget ubehageligt for dem, det går ud over, og det er samtidig kilde til utryghed – både hos ofrene, i nabolaget og generelt. Derfor skal vi fortsat arbejde for at bekæmpe indbrud, siger Britt Wendelboe.
På landsplan blev der i 2024 altså anmeldt 14.405 indbrud, hvilket er en lille nedgang fra 2023, hvor tallet var 14.844. For ti år siden lå tallet på over 36.000. Bo Trygt peger på nabohjælp, bedre sikring af boliger og øget samarbejde mellem politi og kommuner som vigtige faktorer i den positive udvikling.
Odenses historiske vikingeborg, Nonnebakken, bliver nu trukket frem i lyset. Med en samlet bevilling på 26,1 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden og Odense Kommune skal den skjulte ringborg gøres synlig i bybilledet.
Nonnebakken er en af Danmarks fem ringborge, der sidste år blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Men i modsætning til de øvrige borge har den været næsten usynlig i byens udvikling. Det bliver der nu gjort noget ved.
Nonnebakken som historisk hjørnesten i Odense
Borgmester Peter Rahbæk Juel ser projektet som en vigtig løftestang for Odenses historiske identitet.
– Med fondenes flotte bidrag til at synliggøre Nonnebakken får Odense styrket den stærke fortælling om vikingerne som en del af byens DNA, siger han og fremhæver, at placeringen midt i byen understreger Odenses strategiske betydning, både dengang og i dag.
Projektet indebærer blandt andet, at ringborgens vold markeres med brede bånd i cortenstål, som bliver synlige ved Odd Fellow Logen og langs Hunderupvej. En bronzemodel af borgen vil blive opstillet i en nærliggende park, og på Giersings Realskole får elever mulighed for at lege på en rekonstruktion af en del af borgens forsvarsværk.
En fortælling, der bliver lettere at forstå
By- og kulturrådmand Søren Windell understreger, at Nonnebakken længe har været svær at få øje på, men at projektet nu gør en vigtig del af byens historie tilgængelig for borgerne.
– En stor tak til A.P. Møller Fonden og Augustinus Fonden for at gøre det muligt at formidle en historie i Odense, som er så vigtig, men som har været vanskelig at se og forstå. Det glæder mig også, at projektet skabes i et stærkt samarbejde mellem partnere i byen, siger han og tilføjer, at han ser frem til at se projektet blive til virkelighed.
Ifølge Museum Odenses direktør, Henrik Harnow, er projektet et kulminationspunkt efter flere års arbejde med at anerkende vikingeborgen som verdensarv.
– Med fondenes bevilling får byen nu mulighed for at synliggøre en uhyre vigtig del af Odenses historie – vores eneste verdensarvsmonument. Museet og kommunen har gennem en årrække arbejdet målrettet for at opnå status som verdensarv, og det var kronen på mange års arbejde med udgravninger og undersøgelser, da Nonnebakken endelig opnåede verdensarvsstatus i september 2023, siger han.
Han tilføjer, at museet fortsat har store planer for formidlingen af vikingetidens Odense i de kommende år.
Projekt afsluttes i 2026
Nonnebakken blev opført omkring år 980 af Harald Blåtand som en del af rigets forsvar og er en af fem beskyttede danske ringborge. Arkitekt Erik Brandt Dam, der har erfaring med formidling af kulturarv, står bag projektet, som forventes afsluttet i efteråret 2026.
Middelfart Boldklub har haft et aktivt transfervindue med tre nye spillere, der skal styrke truppen i forårets vigtige kampe. Klubben har sikret sig Elias Andersen fra Esbjerg fB, Noah Barholt på en lejeaftale fra OB og den rutinerede forsvarsspiller Mads Greve fra Vendsyssel. Samtidig har klubben sagt farvel til blandt andre Marcus Mlynikowski, der stopper karrieren.
Avisen talte tirsdag med en tilfreds sportschef, Søren Godskesen, der vurderer, at transfervinduet samlet set er forløbet som forventet og har været tilfredsstillende.
Styrket trup på nøglepositioner
Middelfart har gået målrettet efter at styrke specifikke positioner, hvor bredden har været en udfordring. Klubben har derfor arbejdet for at sikre spillere, der kan bidrage til holdets stabilitet i forårets afgørende kampe.
– Vores plan var at blive stærkere og få mere bredde på de positioner, hvor vi ikke var så godt besat, forklarer Godskesen.
Med de nye tilføjelser mener sportschefen, at klubben har opnået det ønskede, men han understreger samtidig, at transfervinduet ikke nødvendigvis er slut for Middelfart. Der kan stadig være muligheder for at hente spillere uden kontrakt.
– Vi er ikke nødvendigvis færdige endnu, siger han og peger på, at klubben fortsat følger markedet tæt.
Højere ambitioner i transfervinduet
På et sponsormøde i sidste uge slog Middelfart fast, at man ville gå efter spillere fra en højere hylde end normalt. Ifølge Godskesen har klubben delvist opnået den ambition med tilgangen af Mads Greve, men ikke alle aftaler faldt på plads inden deadline.
– Man kan sige, at det lykkedes med Greve, og så har vi arbejdet på nogle ting, som ikke nåede at falde på plads, selvom jeg både har et håb og en stor tro på, at det kunne lade sig gøre. Det er ikke helt lukket endnu – forstået på den måde, at vinduet er lukket, men der er stadig nogle transferfriespillere rundt omkring.
Derfor fortsætter klubben med at holde øje med markedet og potentielle muligheder. Spilleres kontrakter kan stadig blive ophævet, hvilket åbner nye døre for klubben.
– Vi er stadig på markedet og følger med i, hvad der er muligt, bekræfter Godskesen.
Kampen om oprykning lever
Med Aarhus Fremad som en af de største konkurrenter i 2. division, bliver forårets kampe afgørende for Middelfarts oprykningsmuligheder. Godskesen ser dog optimistisk på holdets situation og det arbejde, der er blevet gjort i vinterpausen.
– Jeg synes, vi står et fint sted og arbejder med en masse små justeringer med vores nye trænersetup. Jeg tror, det bliver rigtig godt, når vi er helt i mål med det.
Han mener ikke, at Middelfart er kommet længere væk fra Aarhus Fremad i kapløbet om topplaceringerne.
– Jeg synes helt sikkert, vi er med. Det er ikke noget, jeg er nervøs for. Jeg har stor tiltro til holdet. Jeg synes i hvert fald ikke, vi er kommet længere væk fra Aarhus Fremad. Og jeg ved ikke engang, om jeg synes, Aarhus Fremad har været bedre end os i efteråret. Vi havde en lang pokalturnering, som spillede ind, og jeg synes måske, vi faktisk var det bedre hold i efteråret.
Fokus på stabilitet
Selvom Middelfart har leveret stærke præstationer, har holdet smidt unødvendige point i kampe, hvor de på papiret var favoritter.
– Det handler bare om at finde stabilitet i de kampe, hvor vi har været lidt for uskarpe, især på hjemmebane mod et formodet bundhold, siger sportschefen og fremhæver, at holdet også har smidt unødvendige point på udebane, blandt andet i Thisted, hvor koncentrationen har svigtet i afgørende situationer – og det har kostet i tabellen.
Stabilitet er netop et af de områder, klubben har fokuseret mest på, og det er her, de forventer, at en spiller som Mads Greve kan bidrage med sin erfaring.
– Det er netop noget af det, Greve skal hjælpe os med – at vi kan levere den perfekte præstation, den perfekte kamp og tage de point, vi skal have.
Middelfart Boldklub går dermed ind i forårssæsonen med en styrket trup og en tro på, at de kan spille med i toppen af rækken. Samtidig holder de øje med potentielle muligheder for yderligere forstærkninger, hvis den rette spiller dukker op.
Onsdag den 5. februar samles justitsminister Peter Hummelgaard med en række af fodboldens største aktører og politiet i Parken. Målet er at drøfte nye tiltag, der skal dæmme op for vold og uro i forbindelse med fodboldkampe.
Mødet kommer som en opfølgning på et tidligere møde den 12. september 2024 og den løbende dialog om emnet. Med mindre end to uger til forårssæsonens start i Superligaen ønsker justitsministeren at forbedre indsatsen mod de episoder, som han kalder “fuldstændig uacceptable scener”.
Justitsministeren ser alvorligt på volden i fodboldens verden
I en pressemeddelelse fra Justitsministeriet understreger Peter Hummelgaard, at han ser alvorligt på problemet med uroligheder i forbindelse med fodboldkampe:
– I efterårssæsonen var vi igen vidner til nogle af de mørkeste sider af fodbolden. Voldstosser skabte gentagne gange fuldstændig uacceptable scener i forbindelse med afviklingen af fodboldkampe. Man skal kunne gå trygt til fodbold uden frygt for at blive udsat for vold, trusler og hærværk. Den opførsel skal simpelthen ændres. Derfor ser jeg frem til at mødes med fodboldens aktører for at fortsætte drøftelserne om, hvilke nye værktøjer, der skal tages i brug for at kunne lukke ned for urolighederne.
Fodboldens aktører samles for at drøfte løsninger
Foruden justitsministeren deltager blandt andre Divisionsforeningen, DBU, repræsentanter fra flere superligaklubber, fanorganisationer og Rigspolitiet.
Der er endnu ikke meldt konkrete tiltag ud, men mødet skal være med til at afklare, hvilke værktøjer der kan tages i brug for at håndtere fodboldurolighederne fremover.
Mandag og tirsdag bliver Kulturøen i Middelfart rammen om en særlig koncertoplevelse for kommunens ældste børnehavebørn. Her inviterer Middelfart Musikskole, i samarbejde med biblioteket og Middelfart Billedskole, til en musikalsk oplæsning af den islandske børnebog Flumbra – En islandsk troldemor.
Børnene vil opleve historien om Flumbra blive læst op, mens Musikskolens junior-strygere, børn i alderen 10-15 år, sætter toner til fortællingen, med musik komponeret af Asger Agerskov Buur.
Forud for koncerten har børnene været en del af forberedende aktiviteter. Middelfart Billedskole har besøgt børnehaverne og guidet børnene i at skabe trolde af ler, inspireret af Flumbra-historien. De færdige troldefigurer – i alt 418 – bliver udstillet på bibliotekets 1. sal under titlen Bjerget.
“Flumbra – En islandsk troldemor” pryder plakaten for Middelfart Musikskoles bogkoncerter, hvor børn får en musikalsk fortælling om den islandske troldekvinde.
En fortælling fra den islandske mytologi
Bogen Flumbra – En islandsk troldemor blev udgivet første gang i 1981 og er en af Islands mest populære børnebøger. Den er skrevet af Guðrún Helgadóttir, en af Islands mest anerkendte børnebogsforfattere, som blandt andet har modtaget Den Nordiske børnebogspris. Historien følger drengen Jonas, der er bange for trolde, indtil hans far fortæller ham om troldkvinden Flumbra, hendes gigantiske mand og deres otte troldebørn.
Lukket arrangement for børnehaverne
Arrangementet er en del af Børne-, Kultur- og Fritidsudvalgets kulturskoleprøvehandlinger og er forbeholdt børnehavebørn i kommunen. I alt 20 børnehaver deltager med cirka 418 børn og deres pædagoger. Som en del af oplevelsen har alle børn forinden modtaget en plakat og en personlig billet til koncerten.
Det er tredje år, bogkoncerterne finder sted i Middelfart, og ambitionen er at give børnene en ægte og nærværende kultur- og koncertoplevelse.
Sydøstjyllands Politi har sigtet en 31-årig mand fra Vamdrup i en sag om et større containerindbrud på Andreas Schous Vej i Kolding. Indbruddet fandt sted mellem fredag klokken 15.00 og mandag morgen klokken 06.30, hvor gerningsmanden skar to hængelåse og en låsebom over med et ukendt redskab. Fra den ene container blev der stjålet en større mængde værktøj og batterier, som var forsynet med GPS-trackere. Den samlede værdi af de stjålne genstande anslås til omkring 250.000 kroner.
GPS-spor førte politiet til anholdelse
Politiet fik efterfølgende et signal fra en af de GPS-trackere, der var monteret på det stjålne udstyr. Signalet blev opfanget midt i byen, og en patrulje blev sendt til stedet.
– Vi får et signal fra en af GPS-trackerne, og vi tager derud, men signalet er relativt usikkert. Det er ikke noget, vi kan læne os entydigt op ad, fortæller politikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.
Mens betjentene var på stedet, observerede de en mand, der kom kørende.
– Men da vi ankommer, opfanger vi et GPS-signal. Det fører os til en person, der kommer kørende. Der var noget ved ham, der gjorde, at vi tænkte, han godt kunne have noget med sagen at gøre, siger politikommissæren.
Den 31-årige mand fra Vamdrup blev derfor anholdt klokken 12.45 og taget med til afhøring.
Tyvekosterne stadig væk – manden nægter sig skyldig
Ved afhøringen nægtede manden at have noget med tyveriet at gøre, og politiet fandt ingen af de stjålne genstande i hans besiddelse.
– Vi har ikke fundet tyvekosterne hos ham, og der er heller ikke noget konkret, der gør, at vi kan holde ham tilbage. Men han er sigtet for tyveriet, siger Arno Rindahl Petersen.
Den 31-årige blev efterfølgende løsladt, men efterforskningen fortsætter for at spore de forsvundne genstande.
Sydøstjyllands Politi havde en forholdsvis rolig døgnrapport fra mandag og natten til tirsdag, men der var stadig to hændelser, som politikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd kunne fortælle om. Begge sager omhandlede euforiserende stoffer, og politikommissæren oplyser, at politiet var til stede ved begge tilfælde.
Mand kørte under kokainpåvirkning
Den første hændelse fandt sted mandag morgen klokken 08.20 på Adelvej i Fredericia. Her stoppede politiet en 28-årig mand fra Middelfart i en personbil.
– Han blev testet for stoffer, og testen viste, at han var påvirket af kokain, siger Arno Rindahl Petersen, og oplyser at manden blev sigtet for at køre under påvirkning af euforiserende stoffer.
Lugt af hash førte til sigtelse
Den anden sag udviklede sig over flere timer og involverede to patruljer. Først var politiet til stede på Kristiansundsvej mandag eftermiddag klokken 14.27 i en anden sammenhæng.
– Der er noget uoverensstemmelse om ejerskab af nogle genstande, og så bemærker patruljen, at der lugter kraftigt af hash, fortæller Arno Rindahl Petersen.
Politiet måtte dog forlade stedet igen, da patruljen blev sendt til en anden hastende opgave.
Det var dog ikke sidste gang, politiet kom forbi adressen. Natten til tirsdag klokken 02.04 var en ny patrulje fremme og konstaterede igen den kraftige hash-lugt.
– Den kraftige hash-lugt er der stadig, så vi foretager en ransagning af boligen og finder 37,77 gram hash, siger politikommissæren.
Hændelsen resulterede i, at en 53-årig kvinde fra Fredericia blev sigtet for at overtræde loven om euforiserende stoffer.
Ifølge Arno Rindahl Petersen er disse sager de eneste fra Fredericia i det pågældende døgn, og han tilføjer, at det generelt har været et forholdsvis roligt døgn for politiet.
Mandag eftermiddag blev København forvandlet til en kold, men kærlig, håndboldkatedral, da de danske håndboldherrer vendte hjem som fire-dobbelte verdensmestre. Solen strålede indtil mørket faldt på – der var det håndboldspillerne, der strålede af stolthed.
Det var en bedrift, ingen andre har leveret så suverænt før. Derfor var det ingen overraskelse, at Rådhuspladsen var fyldt til bristepunktet med fans, flag og en følelse af fællesskab, der kan få selv bidende frostgrader til at smelte. Som et ekko fra de store håndboldarenaer lød ordet “forevigt” fra det populære Volbeat-hit i baggrunden – ikke som en fysisk lyd, men som en fælles stemning, der emmede af stolthed. For denne præstation var én, der for alvor bliver stående, forevigt.
All-Star-Event-Partners på AVISEN til dagens fejring i København.
Allerede fra eftermiddagen var spændingen til at tage og føle på. Landsholdet ankom i Københavns Lufthavn klokken 15:10, og selvom spillerne netop havde vundet deres fjerde verdensmesterskab, blev der vist ingen nåde i lufthavnen, når det kom til bagageudlevering. I en scene, der næsten kunne være taget fra en hverdagssatirisk komedie, stod de nyslåede gulddrenge længe og ventede på deres kufferter. Fans, der håbede på at snige sig til et glimt eller en selfie, måtte konstatere, at triumfer ikke nødvendigvis giver fordele i den praktiske, men flotte solskins-mandag i København.
Samtidig var Rådhuspladsen ved at fyldes op. Selvom uret endnu ikke var nået ret meget over middag, og kuldegraderne bed sig fast i kinderne, begyndte store og små at stimle sammen. De fleste var iklædt dynejakker, halstørklæder og strikhuer med røde/hvide farver. Og mens forventningen om en festlig lydkulisse voksede, var der ingen musik at varme sig på. Noget så simpelt som en højttaler med Volbeats “Forevigt” eller en klassisk håndbold-jingel glimrede ved sit fravær, hvilket dog ikke slog stemningen ud. Forventningen og glæden over den historiske sejr stod malet i alle ansigter.
Kongelig ankomst og en ventende folkemængde
Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen.
Omkring Rådhuspladsen spredte rygterne sig: “Hvor er de? Er bussen på vej? Hvornår kommer de?” Men det første officielle tegn på, at fejringen var på trapperne, var, da vært Jimmy Bøjgaard gik på scenen. Han formåede med det samme at løfte den ellers stille stemning. Det var, som om den kolde betonplads blev omdannet til en slags forsinket kæmpefan-zone. Med sin mikrofon kunne Bøjgaard endelig give kulden baghjul og guide publikum igennem eftermiddagens program.
Kongen vinker ud til folket, der svarede retur med jubelråb. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen.
Kort tid efter gjorde H.K.H. Kong Frederik sin indtræden, hvilket med ét fik klapsalverne til at genlyde mellem Rådhusets mure. På mange måder virkede det både højtideligt og folkeligt på samme tid – et særligt dansk miks af kongelig elegance og folkelig håndboldglæde. Med overborgmester Lars Weiss og kulturminister Jakob Engel-Schmidt ved sin side var grundstenen for den officielle del af fejringen lagt. Nu manglede blot hovedpersonerne selv: De danske VM-helte, der kom kørende i bus fra lufthavnen.
Håndboldheltene samler familie op undervejs
Men der skulle gå lidt endnu, før heltene nåede frem. For på vejen mod Rådhuspladsen holdt bussen ind ved et hotel for at samle spillernes familier op. Det er trods alt ikke kun spillerne, der har ofret blod, sved og tårer for den suveræne VM-sejr, men også deres pårørende, der har fulgt med fra tribuner eller hjemme i stuerne. Og som mange fans nok vil give dem ret i: Hvilken hyldest ville det være uden dem?
Netop dét mellemstop medførte dog endnu længere ventetid for folket, der stadig stod i den bidende kulde. Humøret holdt sig dog forbløffende højt, og rygterne vil vide, at nogle fans spontant begyndte at nynne, klappe og endda synge brudstykker af “Forevigt” for at holde varmen og gejsten oppe. Der blev skålet i medbragte kaffekopper, og snakken gik om søndagens imponerende finalekamp, hvor spillerne havde fejet al modstand af banen. Man kunne høre ord som “suverænt” og “historiens bedste præstation” gå igen overalt.
Spillerbussen rammer Rådhuspladsen
Der blev vinket, da spillerne steg ud af bussen. Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen.
Da bussen endelig drejede ind på Rådhuspladsen klokken omkring 16:50 – et kvarter forsinket i forhold til den planlagte ankomst – steg jublen til et niveau, der fik selv rådhusklokkerne til at blegne. Kald det en forsinkelse, en omvej eller bare ekstra spændingsopbygning: Faktum er, at det næsten føltes som en forløsning, da den store bus kom til syne, og man endelig fik øje på de stolte helte i rødt og hvidt.
Først ud af bussen var anfører Magnus Saugstrup, som uden tøven styrede mod en lille forhøjning, hvor han placerede den eftertragtede VM-pokal. I en lidt sjov og spontan gestus hoppede han på den foran den jublende menneskemængde, der med det samme kvitterede med klapsalver og hujen. Det var et øjeblik, der føltes helt symbolsk for håndboldherrernes mesterskab: ubekymret, energisk og fyldt med en genuin glæde, som man næsten kunne ta’ og føle på. Derefter fulgte spiller efter spiller, der lod sig hylde på samme manér, hver gang med store smil og sejrsråb.
Den formelle del bag Rådhusets mure
DRs hold så med på skærmene. Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen.
Efter de udendørs klapsalver blev det tid til den mere formelle del af ceremonien inde på Københavns Rådhus. Her bød overborgmester Lars Weiss, kulturminister Jakob Engel-Schmidt, H.K.H. Kong Frederik og konstitueret formand for Dansk Håndbold, Jan Kampman, velkommen. I en række korte taler understregede de Danmarks unikke håndboldkultur, der altid formår at samle nationen, uanset om kampene spilles i Herning, Oslo eller længere ud i verden.
Det var en stolt og højstemt hyldest til et landshold, der for tredje gang i træk har hentet VM-guld hjem – og som nu i alt har fire VM-titler. Her lagde talerne også vægt på, hvordan denne sport ikke kun skaber store øjeblikke på banen, men også danner grobund for fællesskaber og foreningsliv i hele landet. Det blev rost, at håndbolden fortsat er en sportsgren, hvor forældre kører børn til træning i haller med linoleumsgulve, og hvor frivillige trænere skaber rammerne for nye, kommende stjerner.
Fem spillere ad gangen – og et gensyn med folket
Gidsel, Gidsel, Gidsel og Nikolaj, Nikolaj, Nikolaj råbte folket. Og de fik, hvad de ønskede. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen
Efter den officielle velkomst blev balkonen inddraget i fejringen. Fem spillere ad gangen trådte ud og vinkede ned til den massive folkemængde, der blev stående trods kulde og efterhånden mørkere himmel. Rådhuspladsen eksploderede i klapsalver, heppen og en syndflod af blitz fra fansenes mobilkameraer, da spillerne stolt fremviste guldet. Selvom der ikke var musik, var det, som om “Forevigt” fra Volbeat alligevel summede i luften – lige under overfladen af det hele – og mindede alle om, at denne triumf var noget særligt, der ville sætte sig fast i hukommelsen.
For hver gruppe, der viste sig, blev der taget imod med nye jubelscener, og på den måde fik alle spillerne, én for én, et helt personligt øjeblik med publikum. Fra stregspillere til målmænd, fra højrefløje til venstrefløje – alle fik de en dåse af den kærlighed, som danskerne så gerne deler ud, når heltene leverer noget så sjældent som total håndbolddominans.
Anførerens taknemmelighed
Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen
Herefter var turen kommet til anfører Magnus Saugstrup, der holdt en takketale, der ramte lige i hjertekulen på de forsamlede:
– Tak til jer, der har meldt op i dag. Det her, det er en vanvittig oplevelse for os. Og vi husker det her meget mere, end vi husker sejren i går. Det er det her, der bliver guldigristninger. Og tak fordi I kom med. Tak til dem, der var i Herning, i Oslo, hjemme i stuerne. Vi sætter en kæmpe stor pris på, at I gider at følge med i det, vi laver. Og i det, vi synes, det er sjovt. Så ja, tak.”
Med disse ord kastede han lys over, at selvom finalekampen naturligvis var højdepunktet sportsligt set, så er det netop fællesskabet med danskerne, der gør oplevelsen fuldkommen for spillerne. Det er stunder som denne, på en isnende kold Rådhusplads, hvor sportens betydning for både spillere og fans virkelig rammer én. Det er en slags “guldigristning”, man aldrig vil glemme – en delt erindring om noget spektakulært.
Landstrænerens hyldest til sporten og Danmark
Tusindevis så på. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen
På samme måde tog landstræner Nikolaj Jacobsen ordet og viste både ydmyghed og stolthed:
– Jeg vil også starte som Magnus med at sige et stort stort tak til alle jer, der er med i dag. Det her er en fantastisk oplevelse at få lov til at opleve. I skal være klar over, at I står her i dag. Det gør jeg og ikke mindst mine spillere. Vi kommer til at elske vores håndboldsport og elsker vores lille land endnu mere, end vi gør i forvejen. For vi er med til at give os sådan en oplevelse. Det er helt fantastisk, hvad vores fantastiske sport kan.
– Og det er ikke kun håndbold. Vores fantastiske foreningsliv kan være med til at udvikle og give en masse udvikling. Og få nogle mennesker nogle trygge steder at kunne gå hen. Det er vi stolte over, at vi kan være med til at bidrage til. Og så er vi også stolte over, at vi kan stå her og fejre vores fjerde verdensmesterskab sammen med jer. Så tydeligt tydeligt tak for at I er kommet. Det er lige for alle spillerne at sige kæmpe tak. Vi er helt igen fantastiske. Husk at passe godt på hinanden. Smil til verden, så smiler den også til dig.
Ordene var et velfortjent skulderklap til de mange frivillige kræfter, der arbejder for håndboldsporten landet over – fra lilleputspillere, der øver sig på at kaste en bold korrekt, til veteraner, der stadig deltager i motionskampe i lokale foreninger.
Fejringen, der vil blive husket “forevigt”
Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen
Med talerne rundede man en historisk dag af på fornemmeste vis. Den danske flagskibssport, håndbold, havde leveret en VM-sejr af en størrelse, man sjældent har set magen til. Og selvom solen for længst var på vej ned bag Københavns tage, kunne ingen tage gløden fra hverken spillere eller publikum.
For lige dér, på Rådhuspladsen, med DK’s rådhus som bagtæppe og en bragende kulde, der trods alt ikke var kold nok til at slukke begejstringen, stod det helt klart, at denne sejr er én, der vil leve længe. I en sport, hvor Volbeats “Forevigt” ofte brager ud af højttalerne i afgørende øjeblikke, var den symbolik ikke til at overse: Det her er en triumf, der binder nation og hold sammen i en fælles historie, som for evigt vil kunne kalde det største smil frem på både spillernes og fansenes læber.
I dagene fremover vil man nok kunne høre sejrsbrølet genlyde på skoler, i håndboldhaller og i de små hjem. “Forevigt” vil få en ny klang, hver gang den spilles: Den vil minde os om det øjeblik, hvor Danmark stod sammen og holdt en kæmpe fest trods januar-kulde, alt for lang ventetid i lufthavnen og forsinkede busser. Og præcis sådan slutter eventyret – med et rungende “Forevigt!”, der vidner om, at denne VM-triumf på forunderlig vis både er nutid og fremtid.
For evigt vil denne bedrift have en plads i dansk idrætshistorie, og for evigt vil vi huske den kolde Rådhusplads, hvor en ny guldalder blev fejret under rødt og hvidt. Sådan skal en guldfest skæres – med både kongelig ankomst, poprock-referencer, glade helte og fans, der aldrig lod sig kue af hverken kulde eller forsinkelser. Og netop dér ligger håndboldens sande kerne: at skabe en samhørighed, der rækker langt ud over spilletid og slutresultater, ja, helt ud i evigheden.
Der var stor jubel, da den 25-årige Mathias Gidsel bevægede sig til folkemængden og løftede pokalen. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen.
SF og Radikale Venstre har valgt at indgå et teknisk valgforbund udenom Socialdemokratiet i Fredericia. Beslutningen overrasker John Nyborg (S), men han håber fortsat på et godt samarbejde frem mod valget.
Meldingen om, at Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre er fundet sammen i et valgforbund til kommunalvalget i Fredericia i november, vækker ikke bekymring hos Socialdemokratiets gruppeformand i Fredericia Kommune, John Erik Nyborg. Der er længe til valget endnu, slår han fast.
– Jeg tænker, at det er fint for dem, kan man sige. Jeg ville gerne have lavet valgforbund med dem, men sådan er det. Det udspringer nok af, hvordan situationen har været, men der er lang tid til valget endnu. Lad os se, om vi ikke kan finde nogle fælles værdisager og et godt værdifællesskab at arbejde sammen om, siger han.
John Nyborg mener samtidig, at partierne stadig har meget til fælles og forventer, at samarbejdet fortsætter på flere områder.
– Vi står for mange af de samme ting, og det her er jo starten på en valgkamp. Jeg tror sagtens, vi kan mødes om noget af det her, og jeg vil i hvert fald gerne have et godt samarbejde med de partier, der vil samarbejde med os. De har truffet den her beslutning nu, og det må vi jo arbejde med. For mig er målet at få nogle gode møder med dem – det er vi ikke i gang med endnu, men det er opgaven, siger John Erik Nyborg.
Radikale Venstre skifter retning
Radikale Venstre har tidligere været et tæt samarbejdsparti for Socialdemokratiet, men denne gang har partiet valgt en anden vej.
– De orienterede mig venligt i går aftes, sent på aftenen, så jeg var kun lige blevet klar over det. Jeg synes, det er ærgerligt – skal vi ikke bare være ærlige omkring det. Det må jeg sige, men sådan er politik jo også, siger John Erik Nyborg.
Men det får han ikke til at give op. Han ser dog stadig muligheder for at finde fælles løsninger.
– Jeg tror stadig, vi kommer til at arbejde sammen om at finde en fornuftig tilgang til samarbejde. Mon ikke det lykkes? Og jeg vil gerne gentage, at der er lang tid til valget, så måske finder vi undervejs nogle muligheder for at samarbejde.
