Vi har i Fredericia byråd vedtaget at frigive anlægsmidler til klimaplanens indsatser.
Vores lokale klimaindsats er af stor betydning og der er mange borgere der er optaget af at vi, hver dag kan blive lidt bedre på klima området. Det støtter BORGERNES LISTE. Vi kæmper for at følgende perspektiver og tiltag indtænkes som integrerede dele af den videre implementering:
Dokumentation og vurdering af CO₂-effekter ved kommunale beslutninger.
For at fremme gennemsigtighed og kvalificeret prioritering i klimaindsatsen, bør CO₂- aftrykket af byrådets egne beslutninger – eksempelvis nybyggeri af skole kontra renovering af eksisterende skolebygninger. – konsekvent dokumenteres og inddrages som vurderingsparameter på lige fod med økonomiske konsekvenser. Det vil understøtte målrettet opfølgning på klimaindsatserne og det vil sikre, at klimaregnskabet ikke kun er et teknisk parameter, men også et strategisk styringsværktøj.
Adfærdsforandringer og borgerrettede indsatser
Adfærdsændringer hos os alle er en forudsætning for at nå vores fælles klimamål. Borgernes Liste anbefales derfor, at kommunen prioriterer formidlingsindsatser, der forbinder klimaudfordringen med borgernes dagligdag og livsførelse. Projekter skal udvikles på en motiverende måde og på et niveau der både giver mening og er sund fornuft for hver enkelt af os.
For eksempel møbelgenbrug, klimarenoveringer eller grønne fællesskaber – som skaber genkendelighed og lokal identifikation. Det vil styrke vores branding, beskæftigelse, kulturhistoriske fortællinger og motivere os alle og skabe fællesskabsfølelse.
Grønne indkøb og cirkulær økonomi som bærende princip
Kommunens egne indkøb står for en betydelig del af den samlede CO₂-udledning. Borgernes Liste anbefaler at vi ved indkøb af. f.eks. møbler har fokus på konkrete cirkulære tiltag, f.eks. restaurering og genbrug af eksisterende møbelinventar frem for nyindkøb. Det sparer miljøet og CO₂-udledningen med op til 75 %.
Der er også tværgående muligheder og samarbejde med socialøkonomiske aktører, hvor unge og udsatte grupper kan opkvalificeres gennem håndværk og bæredygtig produktion – og dermed skabe lokal beskæftigelse samtidig med klimaansvarlighed og handling.
BUSINESS. Efter lidt over to år med kagekunst og kulinariske oplevelser må Kacho Konditori på Gothersgade i Fredericia dreje nøglen om. Ejeren, Kristian, meddeler på Facebook, at konditoriet ikke længere kan løbe rundt, fordi Fredericia ikke helt er klar til det koncept, som Kacho har tilbudt.
»Det er selvfølgelig noget, jeg er utrolig ked af, for jeg føler, at jeg gav alt, hvad jeg havde i mig, for at give byen en ny oplevelse og forståelse af kageuniversets finurlighed,« skriver Kristian i sit opslag.
Kacho har gennem tiden sat Fredericia på landkortet med kreative og unikke kager, og ejeren er stolt over konditoriets bidrag til byen. Han takker samtidig både lokale kunder og de, der er kommet langvejsfra – også fra udlandet. En særlig tak rettes mod kunder, der har ladet konditoriet være en del af deres særlige dage, samt trofaste leverandører, samarbejdspartnere, familie og venner.
»Jeg ønsker at komme herfra på en ordentlig måde, og vil gerne sige farvel til jer alle,« lyder det afsluttende fra Kristian.
Den sidste åbningsdag bliver lørdag den 12. juli 2025, hvor Kacho holder åbent fra klokken 8 til 16.
KRIMI. Flere bilister måtte lørdag morgen væbne sig med tålmodighed på motorvejen ved Fredericia. Kort efter klokken ni skete der nemlig et trafikuheld på E20 Taulovmotorvejen i retning mod Fyn mellem afkørsel 61 Taulov og 60a Fredericia V.
Ifølge oplysninger fra Vejdirektoratet blev det venstre spor hurtigt spærret, mens redningsmandskabet arbejdede på stedet. Bilisterne oplevede derfor en begyndende kø, der på sit højeste betød omkring ti minutters ekstra ventetid.
Flere lokale kan have undret sig over udrykningskøretøjernes sirener, der kunne høres tydeligt i området omkring motorvejen, mens redningspersonale arbejdede på stedet. Ifølge meldinger fra Vejdirektoratet og P4 Trafik var der dog tale om et mindre uheld uden meldinger om personskader.
Klokken 10.16 meddelte Vejdirektoratet, at oprydningen var færdig, og at trafikken igen gled som normalt. Den sidste rest af kø blev hurtigt opløst, og trafikken kunne atter bevæge sig frit mod Lillebæltsbroen.
KRIMI. Et toiletbesøg blev fredag aften en dyr fornøjelse for en 52-årig mand fra Fredericia. Klokken 18.19 blev Sydøstjyllands Politi kaldt til Fredericia Banegård, efter at manden angiveligt havde ødelagt et toilet i et DSB-tog.
Ifølge vagtchef Mathias Møller fra Sydøstjyllands Politi havde den 52-årige kort forinden haft en uoverensstemmelse med togpersonalet, som tilsyneladende var baggrunden for episoden.
»Han har haft en eller anden diskussion med DSB-personalet, hvorefter han er gået ind på toilettet og har ødelagt togtoilettet,« fortæller vagtchefen.
Det ødelagte toilet blev hurtigt opdaget af personalet, som efterfølgende kontaktede politiet. En patrulje blev sendt til stedet, hvor politiet fik fat i manden og dokumenterede skaderne.
»Vi sender en patrulje ud til stedet. Der bliver oprettet en hærværkssag, og der følger nu et erstatningskrav fra DSB for det ødelagte toilet,« siger Mathias Møller.
Det er uvist, præcis hvad diskussionen mellem manden og togpersonalet handlede om, ligesom det heller ikke er oplyst, hvor store ødelæggelser der konkret er tale om. Én ting er dog sikkert, og det er at regningen havner hos den 52-årige mand fra Fredericia.
DSB vil nu rejse et erstatningskrav mod manden, der således kan se frem til at skulle betale for det hidsige optrin. Politiet har ikke oplyst størrelsen på erstatningskravet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing lørdag formiddag klokken 10.00.
KRIMI. Fredag aften omkring klokken 21.09 måtte Sydøstjyllands Politi sende en patrulje til banegården i Vejle, efter flere forbipasserende ringede og udtrykte bekymring over et voldsomt skænderi mellem to unge mænd.
Ifølge vagtchef Mathias Møller fra Sydøstjyllands Politi var de to involverede begge 17 år gamle og kom henholdsvis fra Fredericia og Vejle. De unge mænd havde skændtes så højlydt, at flere personer på stedet blev nervøse for, at situationen ville udvikle sig til noget mere alvorligt.
»Der har tilsyneladende været tale om et voldsomt skænderi. Flere personer har overhørt det og været nervøse for, om der var sket noget alvorligt,« forklarer Mathias Møller.
Efter anmeldelserne sendte politiet derfor en patrulje til stedet for at undersøge sagen nærmere. Fremme på banegården viste det sig dog hurtigt, at der – trods den høje volumen – heldigvis ikke var sket noget alvorligt.
»De har simpelthen bare været oppe at skændes. Så der var ikke noget i den sag,« lyder det fra vagtchefen.
Ingen af de to unge kom således fysisk til skade ved episoden, og politiets rolle endte med at være begrænset til at sikre sig, at der faldt ro over stedet igen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing fredag formiddag klokken 10.00.
HISTORIE. I dag summer Fredericia af liv og historie, når byen markerer den traditionsrige 5. og 6. juli-fejring med et væld af aktiviteter. Gaderne fyldes med historiske optog, musik, børneaktiviteter og spændende fortællinger, der tilsammen giver både store og små en unik mulighed for at opleve fortiden tæt på. Læs om programmet for 5. juli her.
Allerede fra morgenstunden kan man tage med på en historisk march fra Landsoldatpladsen og opleve Fredericia Vold til fods. Her bliver man guidet gennem en rute fyldt med skanser, seværdigheder og mindre stier, der alle fortæller deres egen historie. Samtidig kan børnene få historiske oplevelser med De Danske Landsoldater i teltene på Prinsessens Bastion, hvor man både kan se våben, uniformer og tage billeder med soldaterne.
I løbet af dagen er byen fyldt med musikalske indslag som folkedans og spillemandsmusik på Rådhuspladsen, Axeltorv og Ryes Plads. Der vil også være workshops, hvor børn kan lave deres egne landsoldater af kreative materialer på Fredericia Bibliotek, og der bliver fortalt levende historier fra slaget ved Fredericia anno 1849.
Højdepunktet er Gardehusarregimentets Hesteskadron, der igen i år imponerer, når de rider gennem byen i farvestrålende paradeuniformer. Oplev også den gamle vagt og hesteskadronens ankomst til Landsoldatpladsen kl. 12.00.
Dagen afsluttes stemningsfuldt med aftenens koncerter og det traditionelle fakkeltog gennem Fredericias gader, som kulminerer med en tale fra balkonen på Meldahls Rådhus ved Bülows Plads klokken 22.45.
Her er det samlede program for dagen:
Kl. 09.00-12.00: Fæstningsmarch fra Landsoldatpladsen Kl. 10.00: Folkedans og spillemandsmusik på Rådhuspladsen Kl. 10.00-22.00: De Danske Landsoldaters telte, Prinsessens Bastion Kl. 10.30-11.00: Fortælling i børnehøjde, Fredericia Bibliotek Kl. 11.00-13.00: Workshop “Lav en landsoldat”, Fredericia Bibliotek Kl. 11.00-14.00: Børneliv anno 1849 på Rådhuspladsen Kl. 11.30: Folkedans og spillemandsmusik, Ryes Plads Kl. 12.00: Gammel Vagt og Gardehusarregimentets Hesteskadron ankommer, Landsoldatpladsen Kl. 12.00-16.00: Udstilling om Slaget ved Fredericia, Fredericia Bymuseum Kl. 13.00-16.00: Åben bunker, Bunkermuseet Nørre Voldgade Kl. 14.00-16.00: Voldvandring, udfaldet fra Fredericia 1849 Kl. 16.00: Kranse- og blomsterlægning flere steder i byen Kl. 18.00: De nordiske flag hejses, Landsoldatpladsen Kl. 18.05: Kranselægning, Landsoldatpladsen Kl. 19.00: Minde- og festkoncert, Trinitatis Kirke Kl. 19.30-20.50: Koncert med “Under Stjernerne”, Rådhuspladsen Kl. 20.15: Kranselægning ved Krigergraven Kl. 21.45: Fakler til fakkeltog udleveres, Landsoldatpladsen Kl. 22.05: Fakkeltog gennem byen Kl. 22.45: Tale fra balkonen på Meldahls Rådhus, Bülows Plads
Så find det gode humør frem og vær med til at fejre Fredericias og Danmarks levende historie!
SPORT. Formanden for Kultur- og Idrætsudvalget i Fredericia Kommune, Peder Tind (V), var tirsdag ude ved Monjasa Park for at besigtige stadionbyggeriet, der skrider hurtigt frem efter FC Fredericias oprykning til Superligaen. Han var tydeligt begejstret for, hvad han så.
»Det her er sommerliv. Det gør det. Det er helt vildt. Udover at vejret er fantastisk, så kan man bare mærke, at der sker forandringer hver dag herude på Monjasa Park,« siger Peder Tind.
Udvalgsformanden lagde især mærke til, hvor hurtigt byggeriet er avanceret siden hans sidste besøg.
»Det er nogle uger siden, jeg var her sidst, og man kan bare mærke, at det her går rigtig, rigtig godt. Det går efter planen, og det er svært at forestille sig, at for nogle måneder siden, der rykkede vi op i Superligaen, og nu er vi i gang med at bygge ud. Så det er bare stolthed,« fortsætter han.
Stadionbyggeriet har skabt stor interesse blandt byens borgere, og det mærker Peder Tind tydeligt.
»Jeg tror – og det ved jeg – at fredericianerne har taget det her til sig helt vildt. Altså, vi kan jo se, hvordan der er blevet solgt billetter, og man snakker om det, lige meget hvor man kommer hen, at Fredericia har et superligahold. Man mærker begejstringen herude, når man kommer, og tænker, at det her bliver stort. Og det er tydeligt at mærke, at det her, det er, og det bliver stort,« siger han begejstret.
Forestillingen om 10.000 tilskuere på Monjasa Park virker næsten uvirkelig for udvalgsformanden, men han ser det som en realitet, der snart kan opleves.
»Forestil dig, at der er 10.000 mennesker herinde på Monjasa Park. Det er jo næsten uvirkeligt,« siger han.
Han roser samtidig håndværkerne, der arbejder effektivt for at holde tidsplanen, som indtil videre ser ud til at blive holdt.
»Jeg håber og tror bestemt, at vi holder tidsplanen. Det er det, jeg får at vide indtil nu. Og man kan jo også se, hvor meget der allerede er sket, og hvor dygtige de her håndværkere er til både at planlægge og til at udføre. Så jeg er meget, meget optimist,« fortæller Peder Tind.
Han understreger desuden, at stadionudvidelsen blot er ét eksempel blandt mange på de positive ting, der sker i Fredericia Kommune lige nu.
»Generelt er jeg bare optimist på Fredericias vegne. Jeg synes, der sker rigtig, rigtig mange gode ting i vores kommune. Og det her er jo bare en af de mange gode solstrålehistorier, der er omkring vores kommune. Så det er stoltheden, når jeg kigger på, hvad vi sammen kan opnå,« slutter Peder Tind.
SPORT. Byggeriet på Monjasa Park er i fuld gang. Direktør Stig Pedersen glæder sig over fremskridtene og mærker stor opbakning fra byens erhvervsliv.
Det er svært ikke at bemærke byggeriet på Monjasa Park, hvor håndværkere har arbejdet intensivt siden oprykningen til Superligaen blev sikret. Stig Pedersen, direktør i FC Fredericia, er imponeret over, hvor hurtigt arbejdet går:
»Efter sidste kamp, hvor vi havde sikret oprykningen hjemme mod Hvidovre, gik de allerede i gang mandagen efter. Siden har der været fuld kald på hele vejen. Det er fantastisk at se, hvordan det tager form hver dag,« siger Stig Pedersen.
Han fortæller, at byggeriet følger tidsplanen nøje, og at klubben forventer, at stadion står klar til turneringsstart om 20 dage, hvor FC Nordsjælland kommer på besøg.
»Der skal ske noget helt uforudset, hvis vi ikke holder tidsplanen. Vi er næsten sikre på, at det lykkes. Og det gælder ikke bare den første kamp, men også kampen efter mod FCK,« understreger direktøren.
Samtidig er der gang i byggeriet af en lounge, som også bliver en del af det opgraderede stadion.
Historisk opbakning fra byen
At FC Fredericia nu skal spille i Superligaen, har skabt en enorm begejstring omkring klubben, mærker Stig Pedersen.
»Vi oplever enorm støtte fra byens erhvervsliv og vores sponsorer – både nye og dem, der har været med hele vejen. Vi har aldrig mærket sådan en begejstring før. Der har været highlights undervejs, men det her er helt uden sidestykke,« siger han.
Spillerne har fokus på fodbolden
Mens byggeriet er i fuld gang, har spillerne fokus på træningskampene og særligt den første turneringskamp mod FC Nordsjælland.
»Spillerne glæder sig vildt til at spille den første turneringskamp. Vi er et fantastisk godt sted lige nu, et sted vi ikke har prøvet før,« fortæller direktøren.
I løbet af de første 11 kampe på det nye stadion skal FC Fredericia også møde store klubber som FC København, Brøndby og Vejle.
»Det bliver vildt. Vi glæder os til at prøve det her stadion af, hvad det kan. Vi glæder os til, at alle fredericianerne kommer ud og overværer kampene. Det bliver så sjovt,« siger Stig Pedersen.
Selvom der er travlt, når direktøren også at holde en smule ferie inden sæsonstart.
»Det bliver ikke meget, men der er lige en enkelt dag her snart, og så må vi holde lidt ferie i efteråret,« lyder det afsluttende fra Stig Pedersen.
ANMELDELSE. Når Niels Erik Aggesen sætter sig bag orglet i Trinitas Kirke Fredericia, bringer han ikke blot hænder og fødder, han bringer årtiers erfaring, dyb musikalsk indsigt og en særlig evne til at lade orglet fortælle historier, der rækker ud over noderne.
Aggesen, født i 1955, er en af landets mest erfarne kirkemusikere og komponister. Hans virke spænder over et halvt århundrede som organist, lærer og skaber af ny kirkemusik. Netop i dette program mærker man tydeligt hans sans for både historie og fornyelse: Fra den stemningsfulde til den monumentale Introduktion og variation over “Kongernes Konge”, hvor han lader tradition og nutid mødes i en farverig og kraftfuld orgelkoral.
Jeg blev personligt rørt over Niels Erik Aggesens egenkomposition, 6. Julifantasi. Det er ikke bare et stykke musik. Det er som at stå midt i Fredericias historie, med åbne ører og hele hjertet med. Det er fanfare, sørgemarch, håb, mod og eftertænksomhed, stille opbygget også rytmisk og pakket ind i ét værk, der nægter at nøjes med én stemning ad gangen. En sanseoplevelse for mig, man rammes af det ene musikalske billede efter det andet: Først høres de dunkle toner fra natten før slaget, som om orglet hvisker soldaternes bøn. Så løfter fantasien sig i klanglig march, hvor man næsten kan høre støvlerne ramme brostenene og se fakkeltoget sno sig gennem de gamle fæstningsgader. Midtvejs folder melodien sig ud i en næsten symfonisk frihedshymne og så, før man når at blinke, står man i stilhed og mindes de faldne. Kust er individuelt, men det var min opfattelse af Niels Eriks egenkomposition.
“Et værk, der folder Fredericias sjæl ud i klang og kræver mere end ét lyttende hjerte.” Man skal faktisk høre værket igen. Helst med lukkede øjne og åbent sind, og måske en kop kaffe bagefter til at samle sig. Det er vel det fineste, man kan sige om et musikværk.
De øvrige numre pakkede Aggesen ind i raffineret harmonik, rytmiske forskydninger og et klangmaleri, der bruger hele orglets palet. Som lytter bliver man simpelthen overmandet af indtryk og det er ærligt talt umuligt at fange det hele på én gang.
Eftermiddages program var som følger:
Jeremy Clarke (1670–1707): Prins Jørgens March En festlig og majestætisk march i barokstil, skrevet til ære for Prins Jørgen af Danmark (gift med den senere dronning Anne af England). Musikken er præget af trompetlignende fanfarer og pompøse akkorder, som passer perfekt til både ceremonier og kongelige ankomster. Et sandt “kongeligt indslag”, hvor orglet får lov at spille konge for en stund.
Niels Erik Aggesen (f. 1955): 6. Julifantasi (1999) Et moderne dansk værk med rødder i både tradition og nyfortolkning. Stykket er skrevet med 6. juli i tankerne, Fredericias mindedag for slaget i 1849. Musikken kombinerer fanfarelignende motiver, sørgmodige passager og et strejf af patriotisme. Du kan næsten høre både marchstøvler og kanonrøg i denne fantasi og måske også lidt fæstningspragt.
J.P.E. Hartmann (1805–1900): Sørgemarch i f-mol (1860) Et dybtfølt og klassisk romantisk stykke skrevet til mindehøjtidelighed. Musikken er både værdig og alvorlig, men også smuk i sin melankoli. Hartmann mestrer at lade orglet sukke og synge, det er en march, der ikke tramper, men træder varsomt. Man mærker tidens vægt og tabets alvor.
Niels W. Gade (1817–1890): Festpræludium over salmen “Lovet den Herre” (1873) Et af de store danske kirkemusikværker. Gade væver den velkendte salmemelodi ind i et præludium fuld af harmoni, ærefrygt og kirkeklang. Det er som at åbne dørene til Vor Frue Kirke og mærke solen ramme det farvede glas. En højtidelig, men livsbekræftende hyldest til tro og tradition.
Niels Erik Aggesen: Introduktion og variation over “Kongernes Konge” for orgel (2019) Et nutidigt værk med bibelske og storslåede undertoner. Aggesen tager den gamle salmemelodi og giver den nyt liv gennem varierende stemninger, fra meditativ ro til dramatisk kulmination. Det er moderne orgelmusik med rødder i traditionen, som at høre en gammel historie genfortalt med nye ord.
Aggesens musik og orglets nye stemme smelter her sammen til et helhedsindtryk, hvor man næsten får fornemmelsen af, at orglet selv har fået nyt liv og har noget vigtigt på hjerte. Det er ikke bare en koncert, det er et musikalsk Danmarkshistorisk kalejdoskop fra barokken til nutiden, hvor orglet spiller både majestæt, soldat og prædikant.
