FREDERICIA. Når man træder ind på Fredericia Rådhus i de kommende uger, vil man blive mødt af byggerod, håndværkere og lyden af værktøj. Men bag støjen gemmer der sig en klar ambition. Kommunen er nemlig i gang med at skabe en helt ny forhal, der skal være mere imødekommende og give borgerne en bedre start på mødet med kommunen.
Arbejdet begynder i uge 34 og forventes at vare fire uger. Forhallen har det seneste år været brugt som et slags eksperimentarium, hvor forskellige indretninger er blevet afprøvet. Det har givet værdifulde erfaringer, fortæller kommunen. Mange borgere har oplevet, at de midlertidige løsninger skabte en mere hyggelig og rar stemning – også blandt dem, der tidligere fandt forhallen uoverskuelig og lidt kold. Samtidig har medarbejderne fortalt om bedre kommunikation med borgerne, færre konflikter og et markant fald i antallet af klager.
Det er de erfaringer, der nu bliver omsat til en permanent løsning. Den nye forhal skal give et roligt overblik og være indrettet, så den fungerer for så mange forskellige grupper af borgere som muligt. Indretningen skal invitere til et ligeværdigt møde mellem den enkelte og kommunen og samtidig sikre fortrolighed og diskret afskærmning, når der er behov for personlige samtaler. Arkitekturen skal afspejle rådhusets klassiske stil, men samtidig give et moderne udtryk, hvor nye teknologiske løsninger kan skabe hurtigere og bedre hjælp.
Borgerservice og Ydelser forventer at holde åbent som normalt gennem hele byggeperioden – med undtagelse af et par timer mandag den 1. september. Kommunen gør dog opmærksom på, at uforudsete situationer kan opstå, og i så fald vil ændringer i åbningstiden blive meldt ud med det samme.
De mest støjende arbejder vil blive lagt i weekender eller uden for normal åbningstid for at genere mindst muligt. Alligevel må borgerne indstille sig på, at der i en periode vil være lidt mere uro og aktivitet, end de er vant til.
Planen er, at forhallen kan genåbne og blive indviet mandag den 22. september. Når dørene åbner til den nye velkomst, er håbet, at borgerne vil opleve et rådhus, hvor rammerne understøtter dialog, respekt og en bedre service – allerede fra det øjeblik, de træder ind ad døren.
POLITIK. SF i Kolding retter nu en direkte appel til transportminister Thomas Danielsen i håb om at få ændret en beslutning, som ifølge partiet kan spare både staten og Kolding Kommune for millioner af kroner.
Baggrunden er et planlagt anlæg til 140 millioner kroner ved Tankedalsvej. Her har Vejdirektoratet besluttet at etablere et toplanskryds, men Kolding Kommune foreslår i stedet et signalreguleret anlæg til omkring 60 millioner kroner. Ifølge kommunens egne beregninger vil det være en besparelse på op mod 80 millioner kroner – uden at trafikanterne mærker nævneværdige forsinkelser.
Byrådsmedlem for SF i Kolding, Iben Lehmann Rasmussen, mener, at det er sund fornuft at vælge den billigere løsning. »Det er uansvarligt at bruge så mange penge på et lyskryds, der kan gøres billigere uden væsentlige forringelser. Vi ønsker en løsning, der er ansvarlig i forhold til skatteborgernes penge, og et signalreguleret anlæg vil koste omkring 60 mio. kr. frem for de 140 mio. kr., det oprindelige toplanskryds forventes at koste. Det er en forskel, vi ikke kan ignorere.«
Kommunens trafikberegninger viser, at rejsetiden kun vil blive forlænget med 20–25 sekunder, hvis man vælger et signalanlæg frem for en toplansløsning. Samtidig peger kommunen på, at der allerede findes en signalreguleret motorvejstilslutning blot få hundrede meter fra den planlagte placering. Dermed mener man, at den ekstra investering på 80 millioner kroner ikke står mål med den beskedne tidsbesparelse, som toplanskrydset giver.
Alligevel har Vejdirektoratet afvist det billigere forslag. Begrundelsen er, at en signalreguleret løsning afviger fra de almindelige principper, som myndigheden arbejder efter.
Det har fået SF’s lokale folketingsmedlem, Karina Lorentzen, til at gå ind i sagen. Hun har nu rettet henvendelse direkte til transportministeren. »Jeg har i dag taget kontakt til ministeren. Det virker lidt ude af proportioner at vælge den dyreste løsning, når vi kan opnå næsten samme effekt for langt færre penge. Jeg håber, transportministeren skærer igennem her.«
Karina Lorentzen forventer at få et svar fra ministeren inden for de næste 30 dage.
BUSINESS. Efter fem år som købmand i REMA 1000 i Strib er Jacob Fugmann Christensen klar til at lukke døren til butikken på Strandvejen for sidste gang den 31. august. Kort efter, den 4. september, tager han fat på en ny udfordring som købmand i REMA 1000 i Skrillinge på Assensvej i Middelfart. For Jacob handler skiftet ikke om at sige farvel til Strib, men om at tage næste skridt i en karriere, der hele tiden har været drevet af lysten til at udvikle sig.
»Det var på tide med en større udfordring. Skrillinge har et højere aktivitetsniveau end Strib, og det tiltrækker mig. Hvis vi havde haft den samme vækst her, havde jeg nok ikke truffet den beslutning, men i forhold til mine ambitioner er det det rigtige skridt« siger han.
Selv om beslutningen er truffet med udsyn mod fremtiden, har den ikke været uden følelser. Fem år i samme butik har sat sit præg, og Jacob lægger ikke skjul på, at han kommer til at savne både medarbejdere og kunder.
»Jeg er rigtig glad for at være her. Kunderne har været loyale, og personalet har gjort et kæmpe stykke arbejde. Jeg kunne aldrig have skabt det, vi har opnået, uden dem. Succes i detailhandel er et holdarbejde, og her har både unge og erfarne medarbejdere spillet en vigtig rolle« fortæller han.
Det tætte samarbejde betyder også, at han ikke tager af sted alene. Til Skrillinge følger hans souschef, hans kone, en ung medarbejder, der skal starte som elev, og en over-18-medarbejder. Det giver en tryg overgang, selv om de nye omgivelser også kræver tid til at lære en ny stab og en ny kundekreds at kende.
Jacob beskriver årene i Strib som præget af stabilitet og gensidig respekt. »Der har været op- og nedture, som i alle brancher, men overordnet set har det været stabilt godt. Kunderne har bakket op, været venlige og imødekommende, og det gør arbejdet nemmere. Jeg er meget overvældet over de mange reaktioner på, at jeg stopper. Det er lidt med blandede følelser, både for mig og for dem« siger han.
På spørgsmålet om, hvad han vil savne mest, falder svaret hurtigt. »Kontakten med kunderne. Den daglige snak, de små historier og den lokale opbakning. Nogle har joket med, at de kommer forbi Skrillinge for at hilse, og det må de gerne – men jeg håber, de bliver ved med at støtte lokalt her i Strib« siger han med et smil.
Når han den 4. september træder ind i Skrillinge-butikken, bliver det med respekt for det arbejde, der allerede er lagt. »Først og fremmest handler det om at lande i jobbet og lære medarbejderne og kunderne at kende. Jeg vil bevare de gode ting, som min forgænger har skabt, men også finde steder, hvor jeg kan optimere og sætte mit eget præg. Butikken er nyere, men rummer stadig udfordringer, og det tiltaler mig« siger Jacob.
Han forventer, at tempoet bliver højere end i Strib. »Der er flere kunder og flere transaktioner, så grundtrykket er højere. Det giver et anderledes arbejdsmiljø, som jeg glæder mig til at være en del af« siger han.
Til sin efterfølger, Mille, har han et enkelt råd. »Hun skal være der for kunderne og for medarbejderne. Gør hun det, skal hun nok få mindst lige så stor succes, som jeg har haft« siger han.
Når han skal opsummere sine fem år i Strib, falder valget på tre ord. »Glæde, udfordringer og forventninger. Det dækker meget godt« siger Jacob, inden han runder af med en hilsen til de kunder, der har fulgt ham siden første dag.
»Tusind tak for den enorme opbakning. Den måde, I har taget imod mig og mine medarbejdere på, har været helt fantastisk. Jeg kommer til at savne jer« siger han.
Det er ikke bare tal og statistik, der har rystet byrådsmedlem Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste. Efter at have fulgt AVISENs tema om Fredericia Kommunes familieafdeling sidder han tilbage med en tung følelse – og en fornemmelse af, at noget er grundlæggende galt i kommunens håndtering af sager om børn og familier.
– Jeg er jo kendt for at være en hård hund, men det her gjorde faktisk et kæmpestort indtryk på mig. Jeg sad med en klump i halsen og en lille tåre i øjenkrogen, da jeg så og hørte de forældre, der står fuldstændig magtesløse. Systemet har lagt sig tungt over dem og frataget dem enhver ret til at være forældre, siger han.
”Vi ligger altid i bunden”
Hvert år udgiver Ankestyrelsen det såkaldte Social- og Danmarkskort, der viser, hvordan kommunerne klarer sig på socialområdet – herunder hvor ofte deres afgørelser bliver omgjort på grund af fejl.
For Fredericia er billedet det samme år efter år: Kommunen ligger i bunden. – Alle ved, at det her er galt. Alle ved, at vi træffer forkerte og åndfærdige beslutninger. Men alligevel fortsætter det. Der er ingen reelle initiativer til forandring, hverken fra den politiske eller den faglige ledelse, siger Byrgesen.
Han nægter ofte at stemme for at tage disse rapporter til efterretning. – Jeg vil ikke tage en rapport til efterretning, der fortæller, hvor dårlig kommunen er, uden at vi samtidig får konkrete handlingspunkter for, hvordan vi løser problemerne. Men der sker ingenting.
Børnene bliver ikke hørt
Et af de mest alvorlige kritikpunkter i Byrgesens øjne er, at børn ikke bliver inddraget nok i beslutninger, der handler om deres liv.
– Vi har indført princippet om barnets tag, og børn skal have lov at sige deres mening. Når et barn siger, at det har det bedst hos far og mor, skal det veje tungt. Men i mange sager er børnene ikke engang udredt, før man fjerner dem, siger han.
Han peger på, at der er eksempler, hvor forældrene får hele skylden for problemerne, mens barnet i virkeligheden har en udiagnosticeret udfordring. – Det skriger til himlen. Man lægger skylden på forældrene, der måske kæmper for at holde sammen på familien, og man gør dem til de skyldige. Det er både uretfærdigt og ødelæggende.
Et økonomisk pres – og et menneskeligt
De mange anbringelser koster dyrt for Fredericia Kommune. Ifølge Byrgesen er der tale om enorme ekstraudgifter på det sociale område, ikke mindst når børn bliver anbragt langt væk fra hjemmet.
– Spørgsmålet er, om der bliver grebet for hårdt og for hurtigt ind – ofte på et ikke-eksisterende grundlag. Det er dyrt for økonomien, men endnu værre for de børn og forældre, det går ud over, siger han.
Han understreger, at det ikke kun handler om kroner og øre. – Jeg synes, det er synd for forældrene. Det er synd for børnene. Det rammer også skoler, venner, hele netværket. Når man fjerner et barn uden tilstrækkelig grund, ødelægger man noget, der ikke kan genskabes.
“Det her er et system uden vilje til forandring”
For Byrgesen er problemet ikke blot enkelte fejl. Han mener, at der er tale om et system, der er gået i stykker – og som ikke viser vilje til at rette op.
– Havde det været et fodboldhold, ville alle investorer have trukket sig for længst. Men her fortsætter man år efter år uden at ændre noget. Man gør tingene på samme måde i dag, som man gjorde i går, og får det samme dårlige resultat i morgen, siger han.
Han bruger et billede fra naturen: – Havde det været et æbletræ, ville man have skåret de dårlige grene og frugter væk. Men her lader man det hele stå, selvom man ved, det er dårligt.
Det politiske ansvar
Byrgesen placerer ansvaret for problemerne hos både den politiske og faglige ledelse i Fredericia Kommune.
– Når man er valgt ind i byrådet, har man et fælles ansvar for hele byen. Det ansvar bliver svigtet, når man ikke lytter til familierne, ikke sørger for ordentlig udredning og ikke handler på kritik, siger han.
Han mener også, at socialrådgivere og sagsbehandlere mangler reelle muligheder for at råbe op, hvis de oplever fejl. – Har de en whistleblower-ordning? Lytter deres chefer til dem? Jeg tvivler. Det er et system, der er dårligt hele vejen igennem.
Vil fortsætte kampen
På byrådsmødet den 25. juni brugte Karsten Byrgesen sin taletid på at gennemgå borgervejlederens rapport punkt for punkt. Det var ikke første gang, han rejste kritikken – og han lover, det heller ikke bliver den sidste.
– Jeg har sagt det igen og igen: Vi kan ikke blive ved med at acceptere rapporter, der viser, hvor dårligt vi klarer os, uden at gøre noget. Der er behov for forandring – og det haster, siger han.
Han håber, at flere vil lytte og presse på for forandringer. – Mange familier i Fredericia har haft en sag i familieafdelingen. Jeg håber, de kan se, at der er nogen, der kæmper for at ændre systemet.
BUSINESS. REMA 1000 på Strevelinsvej 1 i Fredericia står over for en større forandring. Efter mange år på den velkendte adresse lukker butikken dørene for sidste gang fredag den 30. august. Kort efter, torsdag den 11. september, åbner dørene igen blot få hundrede meter derfra – i nyrenoverede butikslokaler på Strevelinsvej 3.
Flytningen betyder, at kunderne fremover vil kunne handle i en opdateret REMA 1000, der er indrettet med moderne faciliteter, bedre plads og et friskt udtryk, men stadig med de samme åbningstider som hidtil – fra klokken 7 til 22 alle ugens dage.
Selvom der sker store ændringer på adressen, forbliver kernen i butikken den samme. Henrik Schrøder fortsætter som selvstændig købmand, og det velkendte fokus på god kundeservice og kvalitet til lave priser vil fortsat være i centrum.
»Jeg glæder mig enormt meget til at flytte vores butik i nye, renoverede lokaler. Mit team og jeg ser frem til at byde kunderne velkommen indenfor til gode og behagelige indkøbsoplevelser, ligesom vi glæder os til at fortsætte vores arbejde med kvalitet til lave priser« siger Henrik Schrøder om den forestående flytning.
Inden genåbningen i september skal de nye lokaler forvandles til en fuldgyldig REMA 1000-butik. Det indebærer blandt andet installation af inventar, opsætning af køl og frys, optimering af belysning samt klargøring af hylder og lager. Hele sortimentet skal på plads, så butikken kan være fyldt med friske dagligvarer, kolonial, frost, drikkevarer og alt det, kunderne i forvejen forbinder med REMA 1000.
Henrik Schrøder fortæller, at flytningen også giver mulighed for at tilpasse butikken til nutidens indkøbsbehov. De nye lokaler får blandt andet bedre flow i gangene, opdaterede selvbetjeningskasser og mere plads til udvalgte vareområder. Derudover er der lagt vægt på at skabe en indbydende atmosfære, der gør indkøbsturen mere behagelig for kunderne.
Flytningen sker i en periode, hvor mange dagligvarebutikker opgraderer deres fysiske rammer for at imødekomme stigende forventninger fra kunderne. For REMA 1000 i Fredericia er det en mulighed for både at fastholde de loyale kunder og tiltrække nye, der måske ikke tidligere har handlet i butikken.
Fra den 30. august og frem til genåbningen vil der være travl aktivitet bag kulisserne. Alt inventar skal flyttes, og de nye lokaler skal finpudses, så alt står klart til åbningsdagen den 11. september. Henrik Schrøder opfordrer kunderne til at kigge forbi til genåbningen og opleve den nye butik fra første dag.
»Vi glæder os til at vise, hvad vi har arbejdet på. Målet er, at kunderne skal føle sig hjemme i butikken fra første besøg – bare med lidt ekstra plads, bedre indretning og en frisk start« siger han.
Når dørene åbner på Strevelinsvej 3, vil alt være klar til at byde kunderne velkommen til en ny indkøbsoplevelse – med samme koncept, samme købmand og samme fokus på at give mest muligt for pengene.
TRAFIK. Efter torsdagens dødsulykke på Børkop Station er politi og øvrige myndigheder nu færdige med deres arbejde på stedet, og togene er så småt begyndt at køre igen. Det oplyser DSB på det sociale medie X og på deres hjemmeside.
Togbusserne, der kører direkte mellem Vejle og Fredericia, vil fortsætte, indtil de ikke længere har passagerer at sætte af. Togbusserne, som kører ind om Børkop og Brejning, fortsætter frem til cirka klokken 17, da regionaltogene på strækningen er aflyst indtil da.
DSB anbefaler passagerer at tjekke Rejseplanen inden afgang for at få de nyeste opdateringer om køreplanerne.
Ved forsinkelser på over 30 minutter træder DSB’s Rejsetidsgaranti i kraft, og passagerer kan søge om kompensation for deres billet. Pladsbilletter til tog, man ikke kan nå på grund af forsinkelsen, kan refunderes uden gebyr.
Togbusserne standser på følgende steder:
Fredericia: Pladsen på Banegårdsvej
Børkop: Pladsen foran stationen
Brejning: Pladsen foran stationen
Vejle: Pladsen ved Danmarksgade
Opdatering kl. 15:55:
Togene er så småt begyndt at køre igen.
Togbusserne, der kører direkte mellem Vejle og Fredericia kører til de ikke har flere passagerer at sætte af.
Togbusserne, som kører ind om Børkop og Brejning, kører til ca. kl. 17.
TRAFIK. Torsdag formiddag er togdriften mellem Vejle og Fredericia blevet indstillet på ubestemt tid efter en dødsulykke på Børkop Station. Det har sat sit tydelige præg på Fredericia Banegård, hvor lange køer af passagerer venter på at komme med togbusser.
Billedet fra banegårdspladsen viser et stort antal rejsende med kufferter og tasker, der står tæt i kø, mens de venter på at blive kørt videre mod deres destination.
Ifølge DSB kører der togbusser mellem Vejle og Fredericia i minuttal 15 og 45 fra begge byer. Derudover er der togbusser til Brejning og Børkop fra henholdsvis Fredericia og Vejle i minuttal 10 og 50.
Passagerer opfordres til at tjekke Rejseplanen inden afgang for at få opdaterede tider. DSB’s Rejsetidsgaranti træder i kraft ved forsinkelser på over 30 minutter, og pladsbilletter til tog, man ikke kan nå, kan refunderes uden gebyr.
Togbusserne standser på:
Fredericia: Pladsen på Banegårdsvej
Børkop: Pladsen foran stationen
Brejning: Pladsen foran stationen
Vejle: Pladsen ved Danmarksgade
Der er foreløbigt ingen meldinger om, hvornår togdriften kan genoptages.
KRIMI. En 41-årig udenlandsk mand mistede torsdag formiddag livet i forbindelse med en togpåkørsel på Børkop Station. Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en opdatering på det sociale medie X.
»Politiet mistænker ikke, at der ligger en kriminel handling bag hans død,« lyder det fra politiet.
Omkring middag udsendte Sydøstjyllands Politi den første meddelelse om, at en person var blevet ramt af et tog ved Børkop Station, og at togene stod stille på strækningen mellem Fredericia og Vejle. Her opfordrede politiet til, at man respekterede anvisningerne på stedet, mens redningsberedskab og andre relevante myndigheder arbejdede derude.
DSB fulgte hurtigt op med oplysninger om, at togdriften var indstillet på ubestemt tid, og at der ville blive indsat togbusser.
Relevante myndigheder var desuden midt på dagen fortsat til stede på stationen, og togdriften er fortsat indstillet.
Som følge af ulykken har DSB indsat togbusser mellem Vejle og Fredericia samt til Brejning og Børkop.
Den 30. maj 2024 blev et skelsættende tidspunkt for Charlotte. Fredericia Kommunes familieafdeling besluttede, at hendes 12-årige datter, Freja, skulle anbringes i en plejefamilie. For Charlotte betød det indledningen på et år, hun beskriver som det værste i sit liv.
»Jeg er ikke en dårlig forælder. Jeg er en god mor for Freja. Jeg elsker mit barn, og jeg ville dø for hende, hvis det var det, der skulle til. Men kommunen mener, jeg er en dårlig mor,« siger hun.
Et forløb, der sled mere end det støttede
Charlotte fortæller, at den hjælp, kommunen tilbød, hovedsageligt bestod af aflastningsordninger som en fritidsfamilie, børnegrupper og en konsulent, der skulle være tilknyttet Freja. Hun oplevede dog, at disse ordninger sled mere på datteren, end de hjalp familien. I starten var Freja i fritidsfamilien mandag til fredag, elleve timer hver dag. Når hun kom hjem, var hun så udmattet, at hun knap kunne holde til at se fjernsyn en time. Charlotte protesterede gentagne gange og bad om, at datteren ikke blev presset så hårdt, men oplevede ikke at blive hørt.
Også børnegruppen blev en belastning. Den startede med to ugentlige dage, men blev senere udvidet til weekender – først hver anden, siden hver weekend. Freja var ikke glad for at være der og følte ikke, at det gav hende noget, fordi der var mange mindre børn. Konsulenten forklarede Charlotte, at det var godt for Freja at lære at have mindre søskende. For Charlotte gav den begrundelse ingen mening.
Separationsangst og skolefravær
Kommunens bekymring tog især afsæt i Frejas skolefravær. Charlotte lider af separationsangst og har haft svært ved at sende sin datter afsted. Hun frygtede, at der kunne ske hende noget, og følte sig mest tryg, når Freja var hjemme. Hun erkender, at fraværet har påvirket Frejas faglige niveau, men understreger, at datteren kunne mere, end skolens vurdering viste. Derhjemme kunne hun både læse, stave og klare sig fornuftigt i matematik.
»Kendt af forvaltningen« – et stempel der hænger ved
I sager som Charlottes bliver begrebet »kendt af forvaltningen« ofte nævnt i vurderinger af forældreevne. Privatpraktiserende socialrådgiver Karin B. Nissen peger på, at formuleringen kan virke både stigmatiserende og selvmodsigende.
»Man kan godt have kendt en familie igennem lang tid, fordi der har været underretninger, eller fordi familien selv har bedt om hjælp. Men hvis kommunen har lukket sagerne, så er det jo, fordi man har vurderet, at der ikke var noget at komme efter. Alligevel kan det senere blive brugt som argument for, at familien er kendt i systemet – som om det i sig selv er et bevis på problemer,« siger hun.
Hun peger på, at denne praksis kan give en skæv forståelse af et sagsforløb. »Det, der for nogle forældre begyndte som et ønske om hjælp, kan ende med at blive brugt imod dem. Historikken bliver nævnt som en del af grundlaget for indgribende beslutninger, også selvom de tidligere sager var uden kritikpunkt og blev afsluttet. Det er en logik, der er svær at acceptere, hvis man som forælder troede, man havde fået et rent blad.«
Charlotte genkender den følelse. Hun oplever, at det at være »kendt« har hængt som en skygge over hendes familie og været med til at forme beslutningen om at anbringe Freja, uanset at tidligere sager var lukket.
Når hjælp føles som overvågning
Charlotte oplevede, at den støtte, hun fik, ofte mindede mere om kontrol end om reel hjælp. Konsulenter kom for at være til stede, men hun følte, at de primært observerede hendes samspil med Freja uden at give redskaber eller håndgribelig støtte. »Det er som om, de bare sad og så på os,« siger hun.
Karin B. Nissen mener, at denne oplevelse er langt fra unik. »Det er helt sikkert et paradoks, at noget, der kaldes hjælp, ikke nødvendigvis føles sådan for familien. Hvis den person, der kommer, ikke har den faglige baggrund til at afhjælpe det problem, der er, så bliver det i praksis til en form for overvågning. Man ser på, hvad der sker, i stedet for at gå ind og ændre det,« forklarer hun.
Hun påpeger, at tidsrammerne for støtten ofte er så korte, at de ikke kan skabe reelle forandringer. »Man kan i kommunalt sprog godt kalde tre timers støtte om ugen for massiv, men når transport og journalføring er trukket fra, kan det ende med blot halvanden times ansigt-til-ansigt-tid. Det er ikke nok til at arbejde med komplekse problemer, men på papiret ser det ud, som om der er sat mange ressourcer ind.«
Ifølge Nissen kan denne skævvridning mellem papir og virkelighed give et fordrejet billede i sagsakterne. For Charlotte betød det, at hun stod tilbage med en følelse af at være overvåget og vurderet – men ikke hjulpet.
Kommunens synspunkt
For Janne Thiel Doctor, chef for Familie og Sundhedsfremme i Fredericia Kommune, er det vigtigt at slå fast, at anbringelser ikke sker på baggrund af en enkelt bekymring eller kortvarig kontakt. Hun beskriver det som en proces, hvor der forud er iværksat en række indsatser med det mål at hjælpe familien i hjemmet, før der træffes beslutning om at fjerne et barn.
»Når vi går til anbringelse, er det langt fra tilfældet, at det sker hurtigt. Ofte har der været indsatser hjemme, i skolen og i fritidslivet. Vi har store dokumentationskrav, og sagerne er ofte meget oplyste,« siger hun.
Hun understreger, at beslutningen om anbringelse altid bygger på en samlet vurdering af barnets trivsel og udvikling. »Fagligt ved vi godt, at det ikke er et kvikfix at anbringe børn. Det er heller ikke noget, vi gør, fordi vi synes, det er den letteste løsning. Langt de største succeser ser vi, når vi arbejder med familien i hjemmet, hvor forældrene tager imod vejledning og øver sig i at ændre de ting, vi som fagpersoner ser som nødvendige,« siger hun.
Samtidig anerkender hun, at forældrene kan opleve afgørelsen som uretfærdig. »Der vil altid være nogle, der føler, vi tager fejl. Derfor har vi Ankestyrelsen til at vurdere, om vores afgørelser er lovlige og truffet på det rigtige grundlag. Det er en vigtig kontrolmekanisme,« siger Janne Thiel Doctor, der ser det som en del af det sociale arbejde at balancere mellem faglige vurderinger og familiens egen oplevelse.
Hun fremhæver, at der i de fleste sager bruges mange ressourcer på at støtte familien, inden en anbringelse bliver aktuel. »Men når vi vurderer, at barnets behov for tryghed, udvikling og trivsel ikke kan opfyldes i hjemmet – selv med støtte – så er vi forpligtet til at handle. Det er aldrig en let beslutning, og det er altid forbundet med store følelser for alle parter.«
Dybe spor
For Charlotte har anbringelsen sat dybe følelsesmæssige spor – ikke kun hos hende selv, men også hos Freja. »Det har været så stort et overgreb, at det altid vil sidde dybt i mig. De har taget det dyrebareste, jeg har,« siger hun.
Hun beskriver, hvordan datteren reagerede voldsomt på anbringelsen. På vej til plejefamilien forsøgte Freja at springe ud af bilen. Hun har ligget og sparket i væggen, slået sig selv og sagt: »Jeg kan ikke kende mig selv, mor. Kan du ikke sørge for, at de ikke tager mig?«
Et uløst spændingsfelt
Charlotte er overbevist om, at en målrettet indsats mod hendes separationsangst kunne have forhindret anbringelsen. Kommunen fastholder, at beslutningen blev truffet på baggrund af en konkret, oplyst sag. Tilbage står et barn og en mor, der begge har mærket konsekvenserne – og savnet muligheden for at blive hjulpet i deres eget hjem.
Artiklen er en del af en temaserie om Børn og Familier. Følg med og hør hvordan det er gået Charlotte og hendes familie siden julen 2024. Hvad siger politikerne? Hvad siger Familieafdelingen? Hvordan går det med datteren, der skal hjælpes?
KRIMI. En person er torsdag middag blevet påkørt af et tog ved Børkop Station. Ifølge Sydøstjyllands Politi står togtrafikken helt stille mellem Fredericia og Vejle, mens politi og sundhedsmyndigheder arbejder på stedet.
»Vi henstiller til at respektere politiets anvisninger på stedet« skriver politiet på det sociale medie X.
DSB oplyser, at der ikke kører tog på strækningen mellem Vejle og Fredericia. Selskabet arbejder på at indsætte togbusser, der vil køre fra pladsen foran stationerne i Fredericia, Børkop, Brejning og Vejle.
Passagerer rådes til at tjekke Rejseplanen for opdaterede afgangstider, inden de tager afsted. DSB minder samtidig om, at Rejsetidsgarantien træder i kraft ved forsinkelser over 30 minutter, og at både pladsbilletter og Orange-billetter kan benyttes fleksibelt i forbindelse med hændelsen.
Politiet har endnu ikke oplyst yderligere om omstændighederne ved påkørslen.
En personpåkørsel ved Børkop Station gør, at togene holder stille. Politiet og sundhedsmyndigheder er til stede. Vi henstiller til at respektere politiets anvisninger på stedet #politidk
