Bent Jensens thansen vækster bredt og investerer massivt: 3,1 milliarder i omsætning og kurs mod nordisk dominans

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. Den korte version af året 2025 hos T. Hansen Gruppen A/S kan skrives på én linje: omsætning op med 14 procent til 3,1 milliarder kroner. Den længere version, som først tegner sig, når man læser de to årsrapporter sammen, driftsselskabet i Middelfart og moderselskabet B.J. Holding Middelfart A/S, er en mere sammensat fortælling om en koncern, der har valgt at vokse sig stor og samtidig låse betydelige beløb fast i mursten, leasede haller og en ejendomsportefølje, som de færreste forbinder med en cykel- og reservedelskæde.

T. Hansen Gruppen, der i år rundede 35 år som virksomhed, leverede i 2025 en nettoomsætning på 3,1 milliarder kroner mod 2,7 milliarder året før. Resultatet før skat lander på 209 millioner kroner, et fald fra 240 millioner i 2024. Egenkapitalen i driftsselskabet voksede fra 862 til 975 millioner kroner.

Det er rekord på toplinjen og en tilbagegang på bundlinjen. Begge dele er ventet.

To regnskaber, to historier

Den fortælling, der er gået igennem pressemeddelelsen og den offentlige omtale, handler om T. Hansen Gruppen A/S, driftsselskabet med 172 butikker i Danmark, Norge og Sverige. Men det er ikke hele billedet. Bag T. Hansen Gruppen står moderselskabet B.J. Holding Middelfart A/S, ejet 100 procent af Bent Jensen og stiftet i 1996, og det er her, koncernens fulde størrelse fremgår.

Holdingkoncernen omsatte i 2025 for 3,18 milliarder kroner, en stigning på 15 procent. Resultatet før skat blev 272 millioner kroner, og egenkapitalen lyder på 1,58 milliarder kroner. Forskellen mellem de to selskaber er ikke kosmetisk. B.J. Holding indeholder også de to fyrværkeri-selskaber Aalborg Fyrværkerifabrik A/S og LCH Fireworks A/S, ejendomsselskabet BJH Ejendomme ApS, ejerandelen på 80 procent i FHK 2024 A/S i Fredericia, samt kapitalinteresser i to selskaber i Billund, K/S af 5.1.2024 og Anpartsselskabet af 5.1.2024, hver med en ejerandel på 33 procent og en samlet kostpris på 26 millioner kroner.

Holdingkoncernen har desuden en ejendomsportefølje, der er bogført til dagsværdi på 218 millioner kroner. Den fordeler sig på boligejendomme i Trekantområdet, blandet benyttede erhvervsejendomme samme sted samt lager- og logistikejendomme og erhvervsejendomme på Fyn. Værdiansættelsen bygger på en afkastbaseret model med afkastkrav fra 4,88 procent til 8 procent, og porteføljen blev i 2025 værdireguleret med 12,6 millioner kroner i positiv retning. Året før gik værdireguleringen den anden vej med et minus på 9,7 millioner kroner.

Centrallageret æder af resultatet

På driftssiden er det centrallageret i Middelfart, som forklarer både det aktuelle resultat og det forventede afkast i de kommende år. Lageret på 68.708 kvadratmeter samler det, der hidtil har været spredt på flere adresser, og det er optaget i regnskabet som en investering, der i 2025 alene har trukket 691 millioner kroner ud af koncernen.

Tallet er værd at dvæle ved. I 2024 var investeringerne i materielle anlægsaktiver 524 millioner kroner. I 2023 var de 72. I 2022 var de 129. På to år har T. Hansen Gruppen investeret over 1,2 milliarder kroner i mursten og driftsmateriel, et beløb, der i et fragmenteret detailmarked for biludstyr og cykler skiller koncernen markant ud fra sine konkurrenter.

»Til gengæld er det allerede nu en stor styrke for os at have samlet lageret i Middelfart. Det giver os et langt mere effektivt setup og et stærkt fundament for den videre vækst,« forklarer administrerende direktør Bent Jensen i pressemeddelelsen og betegner samlet set årets resultat som tilfredsstillende.

»Under de vilkår er det forventeligt, at resultatet falder. Det er helt okay,« siger han.

Hvad regnskabet derimod ikke italesætter direkte, er, hvordan investeringen er finansieret. Den langfristede gæld i holdingkoncernen er på ét år vokset fra 228 millioner kroner til 881 millioner kroner. Realkreditgælden er steget fra 181 millioner til 596 millioner kroner, og de finansielle leasingforpligtelser er gået fra 63 millioner til 328 millioner kroner. Til sikkerhed for realkreditinstitutter står grunde og bygninger med en bogført værdi på 912 millioner kroner, mod 200 millioner året før. Bag den firedobling ligger en bevidst strategi: koncernen finansierer sin vækst ad lånevejen, mens egenkapitalen og driften polstrer for risikoen.

Detail vinder bredt, AD Danmark vinder hurtigst

Set på forretningsområder er detailleddet stadig motoren. Detailomsætningen i T. Hansen Gruppen lød i 2025 på 2,47 milliarder kroner mod 2,25 milliarder året før. Det er en stigning på ti procent, og den er drevet af nye butikker i Sverige og Norge samt fortsat aktivitet i de 86 danske enheder. Grossistforretningen, hvor datterselskabet AD Danmark A/S retter sig mod værkstedsmarkedet med reservedele og varegrupper til autoværkstederne, voksede til 639 millioner kroner mod 482 millioner, en fremgang på 33 procent.

»På erhvervsmarkedet vinder datterselskabet AD Danmark markedsandele på salg af reservedele og andre varegrupper til autoværkstederne i Danmark. Her blev salget i 2025 øget med over 30 procent,« hedder det i meddelelsen fra koncernen.

Geografisk har Danmark fortsat tyngden med 2,13 milliarder kroner i omsætning. Den øvrige norske og svenske aktivitet samler sig om 981 millioner kroner, en stigning på 31 procent fra 747 millioner året før. Det er her, koncernens vækstmotor for alvor er placeret.

Sverige, Sverige, Sverige

Hvis 2025 var året, hvor centrallageret blev færdigt, så er 2026 året, hvor det skal aflastes, og det er især i Sverige, koncernen skal vinde. I dag driver thansen 33 butikker i Sverige, og målet er at runde 40 butikker i 2026 og på sigt 100.

»Vi ser et stort potentiale i det svenske marked og fortsætter vores ekspansion. Samtidig styrker væksten i Norden hele forretningen, også i Danmark, hvor en større indkøbsmuskel giver os bedre priser og et stærkere sortiment,« siger Bent Jensen.

Det er en logik, der er kendt fra andre nordiske detailkoncerner. Skalafordele i indkøbet, fælles markedsføring og delt lager- og distribution er det, der gør forskellen mellem en lokal dansk kæde og en nordisk aktør med reel forhandlingsmuskel over for leverandørerne. I T. Hansen Gruppens tilfælde indebærer den nordiske ambition også, at koncernen kommer længere væk fra sine rødder. Selskabet blev grundlagt i 1991 i Middelfart med salg af knallertreservedele. 35 år senere består virksomheden af 1.700 medarbejdere, 172 butikker, en grossistforretning, et fyrværkeriben, en ejendomsportefølje og en bestyrelse, hvor Bent Jensens fire børn, Joachim, Helena, Elisabeth og Peter Østergaard Jensen, alle sidder med ved bordet.

Et generationsskifte tegner sig

Bestyrelsessammensætningen i B.J. Holding Middelfart A/S er den måske mest interessante linje i selskabets nyere historie. Foruden Bent Jensen og advokat Henrik Møgelmose fra Kromann Reumert som formand sidder de fire børn i bestyrelsen. Det er den klassiske familievirksomheds måde at forberede et generationsskifte, uden at fastlægge en tidsplan udadtil.

I T. Hansen Gruppen A/S, driftsselskabet, er bestyrelsen anderledes sammensat. Her sidder Claus Juel Jensen som formand, og blandt medlemmerne tæller industriprofilen Jens Prytz Sørensen samt Jan Bøgh og Nille Askvad Hviid Klæbel. Sidstnævnte signal er værd at lægge mærke til: driftsselskabet ledes professionelt, mens ejerselskabet holdes inden for familien.

For 2026 forventer T. Hansen Gruppen et resultat før skat på 220 til 240 millioner kroner og en omsætningsvækst på 10 til 15 procent. Holdingkoncernen forventer et resultat før skat på 250 til 270 millioner kroner i samme interval for omsætningstilvæksten.

»Vi forventer at fortsætte den positive udvikling og står stærkt rustet efter de investeringer, vi har gennemført i de seneste år,« siger Bent Jensen.

Det er en forsigtig formulering om en koncern, der over to år har lagt 1,2 milliarder kroner i anlæg og firedoblet sin langfristede gæld. Det er en investeringscase, der står og falder med, om de næste fem års svenske ekspansion leverer den vækst, regnearkene er bygget på.

Udvalgsformand: »Vi sender signaler om, at vi er en meget restriktiv by«

Af
Andreas Andreassen
-
0

Det er endnu ikke blevet sommer i Fredericia, men det første store udendørs musikarrangement har allerede stødt på den paragraf, der i hver maj måned får politikerne til at sætte sig op i stolen. Onsdag den 20. maj rykker Harley Davidson Super Rally 2026 ind på Dronningepladsen, og arrangøren havde søgt om at kunne spille musik frem til klokken to om natten på alle fire arrangementsdage. Teknisk Udvalg sagde nej.

Et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Danmarksdemokraterne fastholdt mandag den hidtidige dispensationspraksis — musik onsdag til kl. 23.00, torsdag til kl. 01.00 og fredag og lørdag til kl. 02.00. Kun Liberal Alliance stemte for at give dispensationen som ansøgt.

Formand for Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget, Susanne Eilersen (O) er ikke i tvivl om, hvad hun mener.

»Teknisk Udvalg har sagt nej til en dispensation, og det er jeg og Dansk Folkeparti utrolig meget imod,« siger hun. »Fordi det fordrer ikke til, at folk kommer og vil holde aktiviteter i Fredericia, når vi sætter så mange forhindringer op for dem, som vi åbenbart gør.«

Argumentet i udvalget, at en dispensation til klokken to på hverdage kunne danne præcedens og skabe forventninger om tilsvarende lempelser ved fremtidige arrangementer, overbeviser hende ikke.

»Det er jo en engangstilfælde,« siger hun. »Men jeg synes jo, at vi skal prøve det af. Det kan også danne præcedens, at der slet ikke kommer nogen, når vi laver sådan noget her.«

For udvalgsformanden handler sagen om mere end musik på en sommernat. Den handler om, hvilken by Fredericia vil være.

»Vi vil gerne have aktiviteter 365, det står i vores vision,« siger hun. »Og det har jo slet ikke været på bordet i mit udvalg, altså os, der gerne vil have turister og aktiviteter. Vi har ikke kunne få lov til at sige noget, fordi DF ikke sidder i Teknisk Udvalg.« Hun trækker linjen op til andre kystbyer, hvor lignende konflikter er hverdag.

»Når man bosætter sig ved en havn, hvad enten det er i Middelfart, Fredericia eller andre kystbyer, så ved man godt, at det er her, byen lever om sommeren. Det er her, aktiviteterne foregår, når vejret er godt. Det er den by, man har valgt,« siger hun.

Hun peger på, at flertallet af fredericianerne netop roser kommunen for det modsatte.

»Jeg møder rigtig mange, der siger, at vores eventkalender er flot, og at der sker noget i byen. Vi får meget få klager i forhold til, hvor mange arrangementer vi faktisk afholder,« siger hun. »Og Super Rally er jo ikke noget, der sker hver uge. At vi så ikke kan give den dispensation, det forstår jeg simpelthen ikke.«

Forvaltningen havde indstillet det, udvalget endte med at vedtage. I sagsfremstillingen vurderer forvaltningen, at musik til klokken to på onsdag og torsdag »vil kunne medføre væsentlige støjgener i de sene nattetimer for beboere omkring Dronningepladsen,« og at en udvidelse af rammerne på hverdage vil »kunne skabe forventninger om tilsvarende muligheder ved fremtidige arrangementer.« Forvaltningen pegede dog også på en mellemvej, et alternativ B, hvor onsdag kunne forlænges moderat til kl. 24.00. Det blev ikke vedtaget.

Susanne Eilersen har skrevet til borgmester Peder Tind for at høre, om der er noget at gøre, inden arrangementet begynder. Som formand for et andet udvalg har hun ikke standsningsret i en sag fra Teknisk Udvalg, og selv hvis hun havde haft det, ville tidsfristen være for stram til at nå et byrådsmøde inden den 20. maj. Peder Tind fastholder dog, at der skal være ro klokken 23.00. Det synes Eilersen er ærgerligt.

»Jeg synes, det er ærgerligt for byen og byens udvikling,« siger hun. »Vi sender i hvert fald signaler om, at vi er en meget restriktiv by, hvis man vil lave nogle aktiviteter i sommerhalvåret. Det synes jeg er mega ærgerligt.«

Super Rally 2026 begynder onsdag den 20. maj og slutter søndag den 24. maj.

Konservative startede oprøret: Kirsten Hasing Nielsen brugte standsningsretten på familieområdet

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia. Det var Det Konservative Folkepartis Kirsten Hasing Nielsen, der først trak i nødbremsen, da forvaltningen indstillede en plan om at bruge 2,2 mio. kr. fra puljen til familieområdet på blandt andet en teamleder og tre faglige koordinatorer. DF’s Sune Nørgaard Jakobsen bakkede efterfølgende op. Sagen skal nu behandles i byrådet.

Det er første gang, Kirsten Hasing Nielsen tager standsningsretten i brug. Til gengæld er hun ikke i tvivl om, at den hører hjemme netop her.

»Jeg har aldrig brugt standsningsretten før, men jeg vælger at gøre det nu, fordi jeg synes, den her sag har så principiel betydning. Familieafdelingen har så stor principiel karakter, at hele byrådet bør involvere sig, når vi skal træffe så store beslutninger,« siger Kirsten Hasing Nielsen.

Punkt 6 på dagsordenen i Social-, Handicap- og Ligestillingsudvalget handlede om, hvordan de resterende 6,2 mio. kr. i puljen til indfasning af ny tilgang på familieområdet skulle bruges. Forvaltningen indstillede, at 2,2 mio. kr. i 2026 skulle gå til ansættelse af fire medarbejdere, heraf tre faglige koordinatorer og en teamleder. Koordinatorerne skulle ifølge sagen knyttes til småbørnsområdet, overgangen til voksenområdet og Team Handicap.

Flere sagsbehandlere, ikke flere ledere

For Kirsten Hasing Nielsen er det helt afgørende, at pengene lander det rigtige sted.

»Jeg mener ikke, der er behov for at ansætte flere ledere. Behovet er flere sagsbehandlere, og det var jeg meget tydelig omkring på udvalgsmødet. Vi har virkelig brug for sagsbehandlere, og dem har man i øvrigt kunnet ansætte hele tiden,« siger hun. Hun afviser også præmissen om, at standsningsretten skulle forsinke ansættelsen af sagsbehandlere.

»Hvis det lige pludselig haster så meget at få ansat sagsbehandlere, så må jeg bare sige, at den mulighed har man haft hele tiden. Vi har vidst i lang tid, allerede sidste år, at der manglede sagsbehandlere. Forvaltningen kunne have slået stillingerne op på et langt tidligere tidspunkt, og der er ikke noget, der hindrer dem i at gøre det nu,« siger Kirsten Hasing Nielsen.

»Det med, at man nu med at bruge standsningsretten forhaler ansættelsen af sagsbehandlere, det er simpelthen noget vrøvl,« siger hun.

En principiel sag for hele byrådet

Kirsten Hasing Nielsen peger på, at problemerne i familieafdelingen har stået på længe, og at byrådet allerede er bekendt med BDO-rapportens konklusioner.

»Byrådet har været præsenteret for BDO-rapporten, og problemstillingerne omkring familieafdelingen stikker enormt dybt. Det er noget, der har stået på længe, og det er meget store budgetter, vi snakker om. Der er tilført mange penge. Derfor synes jeg, den her sag har så principiel karakter, at den skal behandles i byrådet, og der vælger jeg at bruge standsningsretten. Det er jo det, der er tiltænkt med den,« siger hun.

Hun understreger, at standsningsretten ikke er et redskab, man tager i brug i flæng.

»Man skal ikke bare gøre det for at gøre det. Man skal bruge standsningsretten med omtanke. Men når man synes, en sag har så principiel betydning, og man vil bruge mindretalsbeskyttelsen, så skal man føre den i byrådet. Det er et vigtigt demokratisk princip,« siger Kirsten Hasing Nielsen.

Standsningsretten skal respekteres

For Kirsten Hasing Nielsen er det vigtigt, at standsningsretten anerkendes som det redskab, den er. »Jeg har det grundlæggende sådan, at man skal respektere, når andre bruger standsningsretten. Det er et vigtigt demokratisk princip,« siger hun. Hun lægger ikke skjul på, at hun selv mærkede, at hun blev udfordret på sin beslutning under mødet.

»Jeg blev udfordret på det. Men jeg holder mig på min egen banehalvdel og vil ikke citere andre,« siger Kirsten Hasing Nielsen.

Hun oplevede samtidig, at der under mødet blev lagt op til en hurtig afklaring. »Der var noget i sagsfremstillingen, der tyder på, at det her er noget, man gerne ville have igennem. Om det er forvaltningen sammen med formandskabet, det skal jeg ikke kunne sige, men der var lagt op til, at man havde en plan, man meget gerne ville sætte i værk hurtigst muligt. Det reagerer jeg på,« siger hun.

Ledelsesansvar at sikre rådgivere til familierne

Kirsten Hasing Nielsen afviser også den kritik, der har lydt fra formandskabet om, at hun efterlader familier uden rådgiver. »Det er fuldstændig rigtigt, at der er alt for mange sager per sagsbehandler, og at der er alt for mange sager, som står uden rådgiver. Det er dybt problematisk. Jeg er selv i kontakt med mange familier, som ikke ved, om de overhovedet har en rådgiver,« siger hun.

Hun peger samtidig på, at problemet ikke kun løses med flere penge i puljen.

»Tilbagemeldingerne fra forvaltningen har været, at netop handicapområdet har rigtig svært ved at rekruttere sagsbehandlere. Det gælder også sager om tabt arbejdsfortjeneste. Én ting er, at man ikke får slået stillingerne op, men hvis man gør det, kan vi jo ikke trylle ressourcer frem, som ikke er der,« siger Kirsten Hasing Nielsen.

Derfor stiller hun krav til ledelsen i familieafdelingen.

»Jeg har spurgt ind til på udvalgsmøderne, hvad man gør ledelsesmæssigt for at sikre en god planlægning og en god prioritering, så ingen sager står uden rådgiver. Det er også en ledelsesopgave,« siger Kirsten Hasing Nielsen.

Sagen forventes nu behandlet på det kommende byrådsmøde.

Læs også

Stoppede sag om 2,2 millioner til ledelse i familieafdelingen og sendte den videre til byrådet

Politiet på færdselskontrol: Bilister kørte med for tunge vogntog og glemte sikkerhedsseler

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi gennemførte tirsdag formiddag en almindelig færdselskontrol på Stålvej, der endte med flere sigtelser. Kontrollen begyndte ved 9-tiden.

Politiet standsede to bilister, som førte vogntog uden at have det korrekte kørekort til det. Klokken 09.42 blev en 62-årig mand fra Vojens standset i en bil med påhængsvogn. Hans førerret dækkede ikke den kategori, vogntoget krævede. Få minutter senere, klokken 09.45, blev en 38-årig mand fra Kolding standset samme sted og sigtet for et tilsvarende forhold.

Reglerne hænger sammen med vægten af det samlede vogntog. Med et almindeligt B-kørekort må bil og trailer tilsammen ikke have en samlet tilladt totalvægt på mere end 3.500 kilo, når traileren vejer over 750 kilo. Skal man trække tungere vogntog, kræver det et udvidet kørekort.

Under kontrollen holdt politiet også øje med, om bilisterne huskede at spænde sikkerhedsselen. I seks tilfælde havde førerne glemt det, og betjentene gav dem en påmindelse om at huske selen en anden gang.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet sigtede to bilister for narkokørsel: 18-årig havde også våben på sig

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi standsede tirsdag to bilister i Kolding, der begge viste sig at være påvirket af euforiserende stoffer.

Den første sag fandt sted på Østerbrogade klokken 16, hvor politiet standsede en personbil. Føreren, en 34-årig mand fra Kolding, blev sigtet for at have ført bilen i påvirket tilstand.

Senere samme dag, klokken 20.30, blev en personbil standset på Tvedvej. Føreren, en 18-årig mand fra Kolding, var ligeledes påvirket af euforiserende stoffer. Ved en visitation fandt betjentene desuden en totenschlæger på ham, og han er derfor også sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Samme dag gennemførte politiet også en færdselskontrol i Kolding, hvor to bilister blev sigtet for at have ført vogntog uden det rette kørekort, og hvor seks førere havde glemt at spænde sikkerhedsselen.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet på færdselskontrol: Bilister kørte med for tunge vogntog og glemte sikkerhedsseler

Politiet advarer mod tricktyve: Flere anmeldelser om falske guldsmykker på en dag

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi har modtaget flere anmeldelser om mistænkelige henvendelser, hvor udenlandske personer har forsøgt at sælge eller pådutte folk gule smykker, der formentlig er falske. Politiet advarer nu borgere mod at lade sig narre.

Tirsdag formiddag klokken 10.44 kom der en anmeldelse fra rastepladsen ved Østjyske Motorvej ved Kolding Syd i nordgående retning. Her havde en udenlandsk mand henvendt sig til en bilist med guldringe. Anmelderen afviste manden, og der skete ikke yderligere. Manden kørte i en sort Mercedes med udenlandske nummerplader og beskrives som østeuropæisk af udseende.

Senere modtog politiet endnu en anmeldelse fra Bramdrupdam ved Vejlevej. Her var en bilist, der var kørt fra motorvejen, blevet antastet af en mand i en Mercedes, som ville have penge ud af anmelderen. Manden var påtrængende, men der skete ikke nogen overtrædelse. Det kan være den samme person som ved Kolding Syd, men signalementet er anderledes. Manden ved Bramdrupdam beskrives som en mand af arabisk udseende, 170 til 175 centimeter høj og iført habit med skjorte og slips.

Politiet har tidligere fået lignende anmeldelser fra blandt andet Skærup, og søndag blev en 88-årig kvinde i Fredericia frataget sin guldhalskæde af en udenlandsk kvinde, der havde insisteret på at lade hende prøve smykker.

Det er en gerningstype, politiet typisk ser i sommermånederne, og Sydøstjyllands Politi opfordrer borgere til ikke at lade sig narre eller pådutte smykker eller andre genstande af fremmede.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Stoppede sag om 2,2 millioner til ledelse i familieafdelingen og sendte den videre til byrådet

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia. DF’s Sune Nørgaard Jakobsen benyttede tirsdag standsningsretten i Social-, Handicap- og Ligestillingsudvalget, da forvaltningen indstillede en plan om at bruge 2,2 mio. kr. fra puljen til familieområdet på blandt andet en teamleder og tre faglige koordinatorer. Sagen skal nu behandles i byrådet i stedet. Han er den anden i rækken, da Det Konservative Folkeparti med Kirsten Hassing Nielsen allerede tidligere har brugt standsningsretten på dette punkt.

Det var punkt 6 på dagsordenen, der fik Sune Nørgaard Jakobsen til at gribe ind. Forvaltningen indstillede, at der af de resterende 6,2 mio. kr. i puljen til indfasning af ny tilgang på familieområdet bruges 2,2 mio. kr. i 2026 til at ansætte fire medarbejdere, heraf tre faglige koordinatorer og en teamleder. Koordinatorerne skulle ifølge sagen knyttes til småbørnsområdet, overgangen til voksenområdet og Team Handicap.

Den plan ville Sune Nørgaard Jakobsen ikke stemme for.

»Vil de afsætte 2,2 millioner til en teamleder og tre faglige koordinatorer til familieafdelingen? Så siger jeg nej tak, det er noget andet, vi har brug for,« siger han.

For Sune Nørgaard Jakobsen er det helt afgørende, at en sag af den størrelse ikke bliver presset igennem.

»Der er ikke brug for hovsa-løsninger, fordi der er uenighed. Der er brug for grundighed. Familierne har brug for mere hjælp, ikke flere skrivebordsmedarbejdere og endnu et lag af ledere. Derfor benyttede jeg mig af standsningsretten, så vi kan få sagen ordentligt belyst i byrådet,« siger han.

Standsningsretten betyder, at sagen ikke afgøres i fagudvalget, men løftes op i byrådssalen.

»Så må vi få den op i byrådet i stedet. Så kan alle høre debatten, og alle kan høre, hvis der er nogen, der vil stemme for mere ledelse i familieafdelingen,« siger Sune Nørgaard Jakobsen.

Ikke imod flere ressourcer

Han understreger, at han ikke er modstander af, at familieafdelingen får tilført ressourcer. Det handler om, hvad pengene skal bruges til.

»Selvfølgelig skal familieafdelingen have en hjælpende hånd til at give familerne hjælp. Men vi bliver nødt til at kigge helt anderledes på, hvordan vi griber tingene an,« siger han.

I sagsmaterialet fra BDOs analyse af familieafdelingen er mangelfuld dokumentation et af kritikpunkterne. Sune Nørgaard Jakobsen mener, at svaret ligger et andet sted end i flere ledere.

»Et af kritikpunkterne i analysen af familieafdelingen er mangelfuld dokumentation. Vi ved også, at mange familier ikke kan genkende sig selv i den dokumentation, der bliver skrevet om dem. Det er en alvorlig udfordring, både retssikkerhedsmæssigt og menneskeligt. I stedet for at sagsbehandlerne bruger uforholdsmæssigt meget tid på at dokumentere, bør vi se på, om velfærdsteknologi kan løfte den opgave. Så får vi en mere retvisende dokumentation, og sagsbehandlerne får tid til det, det hele handler om, nemlig dialogen og samarbejdet med familierne,« siger Sune Nørgaard Jakobsen.

Han henviser til, at han selv ved sin tiltrædelse blev interviewet af en direktør, hvor samtalen blev transskriberet via kunstig intelligens, og det fungerer perfekt.

Ikke »forvaltningens forlængede arm«

I et opslag på Facebook tirsdag aften skrev Sune Nørgaard Jakobsen, at han ikke er valgt til at være forvaltningens forlængede arm og stemmekvæg. Den formulering står han ved.

»Jeg føler lidt, at når man ikke kan få mere ledelse igennem, så skal vi træffe en hurtig beslutning, nærmest med kniven for struben. Det synes jeg faktisk ikke er okay. Hvis jeg bare går ind og stemmer ja til noget, som jeg lige skal have klappet af med mit eget bagland, og som jeg har brug for at sætte mig ned og tænke over, så føler jeg, at jeg bare bliver den forlængede arm,« siger han.

Han retter også en direkte kritik af udvalgsformand Cecilie Roed Schultz.

»Udvalgsformanden når lige at blive formand og så hun smider både mig og De Konservative under bussen og siger, at vi ikke vil være med til at hjælpe. Altså nu var det vores skyld, at der er 106 familier, der står uden rådgiver,« siger Sune Nørgaard Jakobsen.

»Hvis Cecilie mente, at det kunne løse noget på de 14 dage, der er mellem det her udvalgsmøde og det næste byrådsmøde, så synes jeg da, det vil klæde hende at have sat det på dagsordenen allerede i januar,« siger han. Han efterlyser et formandskab, der i højere grad har sagen forberedt og undersøgt, inden den lander på bordet.

Et større opgør

Sune Nørgaard Jakobsen lægger ikke skjul på, at standsningen af punkt 6 hænger sammen med et større politisk synspunkt om, hvordan familieområdet drives ikke bare i Fredericia, men på landsplan.

»Jeg synes, der er behov for et paradigmeskifte. Hvis man kigger på familieområdet på landsplan, så er det ragnarok. Der er rigtig, rigtig mange familier, der får tvangsfjernet deres børn. Jeg tror ikke på, at det hjælper at tvangsfjerne børn, medmindre de bliver udsat for vold,« siger han.

»Når børn bliver udsat for vold, overgreb eller lever i alvorlig omsorgssvigt, skal samfundet selvfølgelig gribe ind. Det er der ingen tvivl om. Men generelt tror jeg ikke på, at anbringelse er den rette løsning. Børnene mister deres relationer, de vokser op i social armod, og der er rigtig langt mellem de lykkelige anbringelser. Vi skal hjælpe familierne meget mere og meget tidligere, i stedet for at skride til så voldsomme beslutninger som en anbringelse. Det kræver, at vi investerer i den nære, forebyggende indsats og i samarbejdet med familierne, ikke i flere lag af ledelse,« siger Sune Nørgaard Jakobsen.

Sagen forventes nu behandlet på det kommende byrådsmøde.

Indbrudsbølge ramte fynske hjem – narkopåvirket bilist standset i Odense

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. Fyns Politi havde mandag travlt med en stribe indbrud, hærværk og færdselssager fordelt over store dele af politikredsen. Døgnrapporten tegner et billede af et fyn, hvor indbrudstyve igen har været på spil i flere kommuner, og hvor en bilist endte i håndjern efter en kreativ tur gennem Odense.

I Ejby på Vestfyn er to indbrud blevet anmeldt med få dages mellemrum. Begge sager fandt sted på Birkelunden, hvor gerningsmændene begge gange skaffede sig adgang gennem et vindue. Ved det første indbrud, der blev begået den 4. maj omkring klokken syv om morgenen, blev der stjålet smykker, men ofrene har endnu ikke et fuldt overblik over, hvad der er forsvundet fra hjemmet. Et par dage senere, den 8. maj, slog tyvene til igen i samme vej. Her brød de et vindue op, men umiddelbart blev der intet stjålet ved det andet besøg.

Også i Odense har indbrudstyve været aktive. På Åsumvej i Odense NØ blev der mandag formiddag konstateret indbrud, hvor gerningsmanden brød et vindue op for at komme ind. Det er endnu uklart, hvad der er stjålet. Det samme gælder en sag fra Karenvænget i Odense N, hvor tyve dagen forinden var trængt ind gennem et opbrudt vindue. På Tarupvej i Odense NV slap beboerne med skrækken, da nogen natten til mandag forsøgte at bryde et vindue op. Forsøget mislykkedes, og der blev hverken trængt ind eller stjålet noget fra adressen.

I Fåborg har en borger meldt et tyveri af en anden karakter. En pung med både kort og kontanter blev stjålet fra en taske på Kaj Lykkesvej. Tyveriet skal være sket allerede den 27. april.

Foruden indbruddene har Fyns Politi også registreret hærværk og andre tyverier i kredsen. På Seebladsgade i Odense C er en rude på en personbil blevet knust, mens nummerpladerne på en bil parkeret på Rolundvej i Odense S er forsvundet.

Mandag bød samtidig på flere markante sager i trafikken i Odense. På Næsbyvej kørte en bilist under et sving ind i et trafiklys, og uheldet blev anmeldt klokken halv ni om morgenen. Lidt senere, omkring klokken kvart over ti, blev en 43-årig mand fra Odense Kommune stoppet på Nyborgvej. Manden havde foretaget et venstresving, hvor det ifølge skiltningen var forbudt. Det blev dog langtfra den eneste sigtelse, han måtte tage med sig hjem fra turen. Han blev nemlig også sigtet for at have ført bilen i frakendelsestiden og samtidig været påvirket af euforiserende stoffer.

Stoffer var også omdrejningspunktet i en anden sag fra natten til mandag. På Klostervej i centrum af Odense blev en 24-årig mand fra Odense Kommune sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport.

Børnene trives i Koldings dagtilbud – men forældrene er knap så begejstrede

Af
Mille Dyhrberg
-
0

BØRN. Kvaliteten i Kolding Kommunes dagtilbud holder niveauet, og børnene selv giver udtryk for, at de har det godt. Det viser den seneste kortlægning af kvaliteten i kommunens dagpleje, vuggestuer og børnehaver, som blev gennemført i efteråret 2025.

Undersøgelsen, der går under navnet T6, bygger på besvarelser fra børn, forældre og medarbejdere og er lavet i samarbejde med forskere fra Aalborg Universitet og Universitetet i Innlandet i Norge. Resultaterne tegner et billede af en sektor, hvor trivslen er stabil, det pædagogiske arbejde bærer frugt – men hvor forældrenes tilfredshed har fået et lille knæk.

Tryghed og venskaber i højsædet

Børnene oplever ifølge deres egne vurderinger en hverdag med tryghed, gode relationer og stærke fællesskaber. Tallene på trivsel og relationer ligger stabilt højt og er stort set uændrede siden sidste måling.

Formanden for Børne-, Skole- og Familieudvalget, Iben Lehmann Rasmussen, glæder sig over tallene.

»Det er meget positivt, at børnene selv fortæller, at de trives og oplever gode relationer. For små børn er tryghed, leg og venskaber ikke bare noget hyggeligt ved siden af – det er selve fundamentet for, at de kan udvikle sig«, siger hun og tilføjer, at de gode resultater ikke kommer af sig selv.

»De kommer af dygtige medarbejdere, stærke ledelser og et dedikeret fokus på at løfte kvaliteten i vores dagtilbud. Det handler om børnene – og børn skal mødes ordentligt, tidligt og hver dag«, siger Iben Lehmann Rasmussen.

Fremgang på flere fronter

Medarbejderne i dagtilbuddene vurderer, at der er sket en tydelig fremgang inden for børnenes sociale færdigheder, kommunikation og sprog, motorik og adfærdsmæssige udvikling. Det er fremskridt, som dagtilbudschef i Kolding Kommune, Merete Lund Westergaard, hæfter sig ved.

»Vi ser en meget positiv udvikling i medarbejdernes vurdering af børnenes udvikling. Det vidner om et stærkt og målrettet pædagogisk arbejde i vores dagtilbud, hvor medarbejdere og ledere hver dag arbejder med at skabe gode læringsmiljøer for børnene«, siger hun.

Forskelle mellem tilbud og en kølig forældredom

Kortlægningen viser dog også, at kvaliteten ikke er ensartet på tværs af de enkelte dagtilbud. Det er en forskel, som ifølge dagtilbudschefen er vigtig at få indsnævret, så alle tilbud kan måle sig på et højt niveau.

Samtidig er forældrenes tilfredshed faldet en smule siden sidste måling. Det gælder særligt på områder som information, aktiviteter og den samlede tilfredshed. Trods nedgangen ligger forældretilfredsheden dog stadig markant over niveauet fra projektets start i 2016.

Resultaterne fra T6 skal nu bruges i det videre kvalitetsarbejde, blandt andet gennem indsatsen »Stærke Børnefællesskaber«, hvor målet er, at alle børn har venner og er med i legen.

Forskere peger på Kolding som forbillede

Forsker Line Skov Hansen fra Aalborg Universitet fremhæver Koldings arbejde som et eksempel til efterfølgelse.

»Dagtilbuddene og forvaltningen i Kolding har gennem en fælles og vedholdende indsats formået at arbejde systematisk med kvalitet – og med dokumenterede, gode resultater. Indsatsen er afgørende for børnenes trivsel og udvikling«, siger hun.

Hun peger på, at samarbejdet mellem praksis og forskning er en væsentlig styrke, og at erfaringerne fra Kolding har bredere relevans.

»Derfor er indsatsen i Kolding et vigtigt eksempel på, hvordan kommuner kan arbejde målrettet, langsigtet og datainformeret med kvalitet. Den type erfaringer er der behov for – ikke mindst i lyset af de nationale kvalitetsundersøgelser på dagtilbudsområdet, som viser betydelige variationer i kvaliteten«, siger Line Skov Hansen.

Tre borgmestre, et bælt

Af
Andreas Andreassen
-
0

Reportage. De gik ombord i Gammel Havn i Middelfart en tirsdag i maj, tre borgmestre og et forretningsudvalg, og lod sig sejle ud i det bælt, som binder deres kommuner sammen. Mira III lagde fra kaj klokken fem minutter over et, og bag dem blev Middelfart mindre og mindre.

Mira III er et træskib fra 1915. Skroget mørkeblåt, overbygningen hvid, en lille rød Dannebrog i hækken og to redningsflåder og en håndfuld kranse oppe på taget. Hun ligger ved Havnegade 84 som et skib fra en anden tid og bliver hvert år gjort sundere, stærkere og mere oprindelig i samarbejde med Skibsbevaringsfonden.

Naturpark Lillebælt havde inviteret. Tre borgmestre var stået på, alle tiltrådt ved nytår, alle fra Venstre. Peder Tind fra Fredericia, der har sin by mod nord. Jakob Ville fra Kolding, hvis fjord lever sit eget hårde liv med iltsvind og strøm. Anders Møllegård fra Middelfart. De tre havde gode dialoger undervejs, men det var en tur, hvor de lyttede og de nikkede. De bakkede op om det, der blev sagt af forretningsudvalget, særligt af Christian Bro og Jørn Chemnitz, og man kunne se på dem, at det her var en samtale, hvor det vigtigste var ikke at afbryde den.

Dagen var grå med små toner af sol, der nu og da fandt vej igennem skyerne, som om de overvejede det, før de gjorde det.

Lasse Schmücker, formand for forretningsudvalget, bød velkommen først. Skipperen gennemgik sikkerheden, og så overtog Christian Bro ordet. Og det er værd at sige med det samme: Christian Bro er en stærk historiefortæller på naturdagsordenen og historien. Han talte, mens Mira III fandt sin egen rolige takt, og han talte sig gennem naturparkens historie, som man taler sig gennem en historie, man selv har været med til at skrive, og som endnu ikke er færdig. Det begyndte i 2014, da Middelfart, Kolding og Fredericia arbejdede som pilotpark og udarbejdede den naturparkplan, man styrer efter i dag. I december 2017 blev Naturpark Lillebælt godkendt af Friluftsrådet. Danmarks største af sin slags, 370 kvadratkilometer, hvoraf de 70 procent er hav.

Christian Bro fortalte om Naturpark Lillebælt med stor indlevelse og begejstring.

Der blev talt om de mange aktører. Lystfiskere og jægere. Bælternes Fiskeriforening. Ornitologer og dykkere. Biologer og borgere. En bred kreds af mennesker, der var enige om, at noget måtte gøres, og som ikke altid var enige om hvad. Christian Bro fortalte også om de rekreative og kulturhistoriske værdier, der blev kortlagt, og om hvordan man tidligt fandt ud af, at en naturpark ikke kun handler om naturen, men også om det, mennesker bruger den til. Han talte uden manuskript og uden gentagelser, og borgmestrene lyttede med, fordi det er den slags fortælling, der gør et abstrakt samarbejde til noget, man kan tage stilling til, men der blev også plads til lidt gas og påmindelser om, at nogle gange skal man tænke sig ekstra godt om, hvis man vil være grøn. Således blev klapning i havet ved Trelde Næs vendt uden, at det blev til en større debat.

Anders Møllegård kiggede ud over bæltet og lyttede til Christian Bro.

Lars Seidelin, sekretariatschefen, biolog og ph.d. i havbiologi fra Syddansk Universitet, overtog med tallene. Bælt i Balance, 17,1 millioner kroner fra Velux Fonden og Nordea-fonden, et femårigt projekt der nu er ved at lukke. 9,8 millioner fra Havnaturfonden og Den Danske Naturfond til at genskabe stenrev og biogene rev ud for Trelde Næs ved Kasser Odde, i samarbejde med Vejle og Middelfart kommuner og Syddansk Universitet, projektet løber til 2028. 80 millioner afsat i den grønne trepart til de marine naturnationalparker. Og frem for alt: i marts 2026 landede den historiske aftale om Marin Naturnationalpark Lillebælt, en af de to første af slagsen i Danmark, dækkende fra Trelde Næs og Bogense i nord til farvandene omkring Als og Assens i syd, med 23 millioner afsat til naturgenopretning, beskyttelse af marsvin og formidling. Bundtrawl og råstofindvinding er forbudt. Klapning er som udgangspunkt ikke mulig.

»Vi har en god sag,« sagde han. »Og vi har dokumentationen. SDU måler. Vi viser effekt. Det er det, fondene vil have.«

Indenfor sad vi ved bænke og bord og lavt loft. Kaffen kom på bordet. Vand og kage var der også. Borgmestrene sprang kagen over, men takkede ja til kaffen.

Det var her også her, Jørn Chemnitz kom til orde. En mand med viden og den naturpolitiske dagsorden på hjerte.

Han taler stille og længe, og han taler om noget, han har båret rundt på siden barndommen. Han fortalte først om Mira III selv. At hun i mange år havde sejlet med turister, der skulle fiske. At det var det, man kom for. Lillebælt var fuldt af fisk, og folk kom for at hente dem op af det. Sådan er det ikke længere. Der er ikke nok fisk tilbage. Så Mira III sejler nu med dem, der vil se marsvinene. En båd, der følger sit eget vand. Det er en historie om, hvad et farvand kan bære. Hvalsafari er blevet det nye sort. Men også her fortalte, at han bestanden fra 2016 til 2022 var gået fra 40.000 marsvin til 14.000.

Og så fortalte han om Østersøen og Kattegat. Om det brakke vand og det salte. Om hvordan Lillebælt forbinder dem som en flod mellem to have. Om de strømme, der løber i hver sin retning i samme krop af vand. Det tunge Nordsø-vand langs bunden den ene vej. Det lettere Østersøvand i overfladen den anden. Når de mødes, løftes næringen op fra dybet, algerne får travlt, og når de dør, falder de ned igen og tager ilten med sig. Det er sådan, et iltsvind bliver til. Han fortalte om, hvordan de stærke strømme i Lillebælt holder vandet i bevægelse og dermed lokalt holder ilten i live, og om hvorfor det er værre længere mod syd, hvor vandet står stille.

Og så fortalte han om torskene, sådan som man fortæller om noget, der ikke længere er der, men som engang var det. Han var dreng. Der var massevis af torsk. Man kunne fange dem hvor som helst, og de var store, og man tog ikke fejl af, at det altid ville være sådan. Det var det, der ikke gjaldt. Man kunne fange fisk til hele sin vej. I dag er torskene væk. Krabberne har taget over. Hummeren. Konksneglene. De kommercielle fiskere har skiftet, fordi vandet har skiftet, og det er en arv, han bærer rundt på, fordi han har set begge versioner af det samme bælt.

Det førte ham til turismen, og det er her, han kom med det, som borgmestrene især hørte efter. Den voksende turisme. Den, som de tre kommuner endnu ikke har taget hjem, men som ligger der og venter. Sydeuropa bliver varmere. Folk søger nordpå. Lillebælt har det, de andre steder ikke har. Marsvin man kan se ryggen af. Dykkersites i verdensklasse. Et farvand der binder kyst og by sammen i en kort afstand, så man kan stige af et tog og være ved vandet på ti minutter. Hvaleturisme, dykkerturisme, naturparkpartnerskaber. Hvis det organiseres, sagde han, så er der en industri, der kan bære meget mere end den, der er der i dag. Det er ikke noget, der kommer af sig selv. Det skal bygges.

Fra venstre: Jakob Ville, borgmester i Kolding, Peder Tind, borgmester i Fredericia og Anders Møllegård, borgmester i Middelfart.

De andre lyttede. Også borgmestrene. Det er en samtale, man ikke kan have på et rådhus.

Det var også her, marsvinet kom på tale af sig selv. Lasse Schmücker nævnte tallene, dem, som ikke bliver mindre, jo flere gange de bliver gentaget. Bælthavsbestanden er gået fra omkring 40.000 marsvin i begyndelsen af 2010’erne til omkring 14.000 i 2022. Lillebælt har stadig en tæt bestand. Op til 3.000 marsvin tumler i bølgerne her i sommermånederne. Det er et af de sidste steder, hvor man med rimelig sikkerhed kan tage en gæst med ud og vise dem ryggen af et dyr, der trækker vejret.

Støjen er problemet. Skibsfarten. De hurtige både. Et marsvin lever af lyd, finder sin føde med lyd, og når lyden bliver til larm, bliver det blindt. Naturparken arbejder for hastighedsreduktion i sejlrenderne og for lyttestationer, der kan dokumentere, hvad støj gør ved et dyr, man ikke kan se.

Inden vi gik op på dæk, kom samtalen tilbage til det, den hele tiden havde været. At stå sammen. At de tre kommuner ikke længere kan tænke hver for sig, hvis et bælt skal blive ved at være et bælt. At man skal være offensiv op mod finansloven i oktober. At ordførere og ministre skal ud på vandet, ikke holdes på rådhuset. At nabokommunerne, Sønderborg, Assens, måske Vejle og Aabenraa, skal med næste gang. Tind slog fast, at den sidste fordelingsnøgle hed 20 millioner til os ud af 80 millioner, og det var nok svært at gøre noget ved nu, men fremtiden skulle man stå sammen for ændre den fordelingsnøgle. Det nikkede Møllegaard og Ville til.

Med humør fik Ville tilføjet, at Trekantområdet var blevet blåt. Det er på sin vis dejligt. Men det betyder også, at man skal samarbejde bredt, hvis man skal tale til Christiansborg.

De andre nikkede. De ville tage fat i deres egne partifæller løbende, som de blev briefet. Til sidst var der klapsalver og tak for turen.

Jakob Ville og Peder Tind var i godt humør, og enige om, at de ville kæmpe for bæltet.

Mira III lagde til ved Havnegade lidt før halv tre. Borgmestrene gik fra borde med håndtryk og aftaler. Lillebælt lå bag os, gråt og blankt.

Og tre borgmestre vidste det nu lidt bedre end før, og de var alle enige om, at de var klar til at trække i arbejdstøjet for bæltet, når ministre ville gæste området.

Naturpark Lillebælt er et samarbejde mellem Fredericia, Kolding og Middelfart kommuner og Danmarks største naturpark. Forretningsudvalget består af Lasse Schmücker (Ø), Middelfart, Jørn Chemnitz (F), Kolding, og Christian Bro (A), Fredericia. Sekretariatschef er Lars Seidelin. Mira III er et bevaringsværdigt træskib fra 1915, der i dag sejler hvalsafari på Lillebælt. Læs mere på naturparklillebaelt.dk.

1...474849...1.067Side 48 af 1.067