Fjordbakkeskolen står stærkt i ny trivselsmåling: »Det bærer frugt,« lyder det fra distriktslederen

Af
Thea Dyhrberg
-
0

TRIVSEL. For første gang i flere år er der ikke kun mørke skyer over skolernes trivsel. DR har gennemgået årets landsdækkende trivselsmåling for 4.-9. klasse fra Uddannelsesstatistik og konstateret, at pilen peger opad på 38 ud af 40 spørgsmål. For blot et år siden blev den samme måling omtalt som den laveste i et helt årti – et billede af en skole, hvor flere og flere børn mistrivedes. Nu er der tegn på, at noget har rykket sig. Ifølge DR’s dækning peger både skoleledere og eksperter på, at det er frugten af en målrettet indsats. Fællesskaberne er blevet styrket, mobilerne fylder mindre i skoledagen, og det er ikke længere tabu at sige højt, når livet i eller uden for klasselokalet er svært.

Målingen viser, at social trivsel – altså elevernes oplevelse af at være accepteret, tryg og en del af et fællesskab – på landsplan ligger på 9,6 procent negative svar. For faglig trivsel, der handler om oplevelsen af at lære noget og gøre fremskridt, er landsgennemsnittet 12,6 procent negative svar, mens 9,3 procent svarer negativt, når det gælder ro og orden i undervisningen.

I Fredericia varierer trivselsbilledet fra skole til skole og fra distrikt til distrikt. Den nye måling tegner et nuanceret billede af, hvordan eleverne oplever deres hverdag. Nogle steder ligger resultaterne tæt på det nationale gennemsnit, andre steder klarer de sig markant bedre, mens enkelte områder stadig har udfordringer at tage fat på.

Vi har talt med distriktsleder Line Bakmand Skovsen fra Fjordbakkeskolen, hvor tallene viser en skole, der står stærkt på flere fronter. Med 8,9 procent negative svar i social trivsel ligger skolen bedre end landsgennemsnittet. På ro og orden er tallet 8,1 procent – også under landsgennemsnittet – mens faglig trivsel er på 13,0 procent negative svar, en anelse højere end gennemsnittet, men tæt på.

For hende er tallene ikke bare statistikker, men en bekræftelse af det, der allerede mærkes i hverdagen.

»Det bliver man glad over. Det har været et langt, sejt træk at vende de dårlige tendenser, og det har krævet meget af både personale og den måde, vi alle sammen tænker på. Så det er dejligt, at det endelig bærer frugt.«

Bag resultaterne ligger et flerårigt arbejde, der i høj grad handler om kultur. At det i dag er legitimt at tale om, når noget er svært, er ikke kommet af sig selv, men er resultatet af en bevidst prioritering og et målrettet arbejde for at skabe en skole, hvor det ikke er et nederlag at bede om hjælp.

»Eleverne skal have en oplevelse af, at hvis der er noget, der driller, så har de voksne i nærheden, de kan læne sig op ad. Det handler om, at der er nogen, der lytter, giver råd og viser vej«, siger distriktslederen.

Medbestemmelse er en naturlig forlængelse af den tankegang. På Fjordbakkeskolen er det en fast del af hverdagen. Hun peger som eksempel på medbestemmelse på udskolingslokalet Te & Terninger, der er skabt af elevrådet fra bunden, møbleret med ting hentet i genbrugsbutikker og indrettet efter elevernes egne idéer.

»Så de får noget ejerskab ind i en skole, som jo ellers har været voksenstyret. Så de får lov til at sætte sig et præg på det.«

Tidlig indsats er ifølge Line Bakmand Skovsen et andet centralt punkt. Elevsamtaler fra første skoledag er rutine, og skolen bruger skabeloner og værktøjer til at opdage tegn på mistrivsel. Det sker i tæt samarbejde med sundhedsplejersker og andre eksterne fagfolk. De seneste år har KRAP-metoden været en vigtig del af arbejdet – en tilgang, hvor man bevidst forsøger at se situationen fra elevens perspektiv.

Når trivselsmålingen kommer, bliver resultaterne drøftet åbent.

»Vi glæder os over de gode resultater, og så ser vi på, hvor vi kan gøre en god skole endnu bedre. Eleverne er med til at pege på det«, fortæller hun og tilføjer, at undervisningsmiljørepræsentanterne også spiller en særlig rolle, fordi de repræsenterer elevernes stemme i arbejdsmiljøet.

Men trivsel handler også om de rammer, der ligger uden for klasselokalet. Traditioner som juleafslutning i kirken, hvor store elever følges med de små, og motionsdage, hvor hele distriktet er samlet, skaber ifølge hende en særlig form for samhørighed.

»Vi arbejder rigtig meget på, at vi bliver en fælles skole,« siger hun.

Samarbejdet med forældrene er samtidig en af de vigtigste byggesten. Nogle gange handler det om den daglige dialog mellem skole og hjem, andre gange kræver det et tættere samarbejde, fordi en elev har brug for ekstra støtte.

»Det er jo en kæmpe, kæmpe stor faktor,« bemærker hun og understreger, at i nogle tilfælde bliver også eksterne fagfolk inddraget som en naturlig del af løsningen.

For at kunne reagere hurtigt, hvis noget er galt, arbejder skolen forebyggende med blandt andet Trivsel+. Her kan der på kort tid sammensættes et ekspertteam, der både kan iværksætte små, konkrete tiltag og mere langsigtede indsatser. For Line Bakmand Skovsen handler det om at fastholde fokus, også når tallene ser gode ud, og om hele tiden at være opmærksom på, hvordan eleverne har det.

Til sidst understreger hun det, der for hende er det vigtigste.

»Det er så vigtigt, at det bliver gjort i et samarbejde. At det ikke er noget, de voksne kan gøre selv, og det er heller ikke noget, eleverne kan gøre selv, eller forældrene kan gøre selv. Det skal ske i fællesskab, og man skal turde tale om det, der er svært, lige så vel som det, der er godt.«

To søstre, to livslange karrierer – og et sjældent dobbeltjubilæum

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

MENNESKER. Der er dækket op med kaffe og kage i køkkenet denne formiddag. Lugten af nybrygget kaffe blander sig med den søde duft fra wienerbrød, og midt ved bordet sidder Bodil Sørensen og Dorthe Jensen. De smiler, læner sig lidt frem over kopperne og lader ordene flyde. De har meget at fortælle, for de har meget at se tilbage på. Så meget, at de begge i år kan fejre 40 års jubilæum i Middelfart Sparekasse.

Bodil begyndte den 15. juli 1974. Dorte fulgte efter 11 år senere, den 22. juli 1985. I 33 af årene har de delt adresse og arbejdsplads, men altid haft deres egne opgaver, i hver deres afdeling og med hver deres vej gennem sparekassens mange forandringer.

»Jeg startede som den første kvindelige elev,« fortæller Bodil med et lille smil, der bliver hængende, som om hun et kort øjeblik ser tilbage til dengang.

»Vi var kun lidt over 20 ansatte, og jeg kom rundt i alle afdelinger i to år, før jeg blev udlært. Sådan lærte man huset at kende dengang.«

For Dorthe begyndte det hele i kassen.

»Efter noget tid fik jeg valutakassen, blev senere privatrådgiver og erhvervsrådgiver, og har haft roller både i fronten over for kunderne og i administrative funktioner bag kulisserne.«

Og selvom de to aldrig har delt kontor, har de altid delt adressen. »Vi har ikke siddet og snakket sammen i arbejdstiden, men vi har altid været der for hinanden,« siger Dorthe og sender et blik over til søsteren, som svarer med et lille nik. Det er en bemærkning, der rummer et helt arbejdsliv.

Begge husker tydeligt begyndelsen. Det var en tid, hvor man ikke altid havde en stol at sidde på, og hvor praktiske løsninger var en del af hverdagen. For Bodil betød pladsmangel i udlånsafdelingen, at hun blev installeret i en vindueskarm bag hulkortdamerne, med skrivemaskine og en udsigt over vandet, som stadig står klart i hendes hukommelse.

»Jeg kunne sidde der og kigge ud, mens jeg tastede. Det var ikke et skrivebord, men det var min plads. Det glemmer jeg aldrig,« smiler hun.

Dorthe trådte ligeledes ind i sparekassen på et tidspunkt, hvor alt stadig foregik manuelt.

»Når en kunde hævede penge, skrev vi det ind i sparekassebogen, og hvis maskinen ikke virkede, så blev det gjort med kuglepen. Man kendte sine kunder, og kom de en fredag eftermiddag for at købe bil, kunne man sige ja uden at skulle slå noget op. Det kan man ikke i dag med alle de lovkrav, der er kommet til.« Hun holder en lille pause, smiler og tilføjer:

»Det er jo udviklingen, men det var en anden tid, og det savner jeg nogle gange.«

De ler begge, da de husker, hvordan man dengang kunne gå gennem gågaden med en halv million kroner i en lille pengesæk hentet i Den Danske Bank. »Det ville ikke gå i dag,« bemærker Bodil og sender et smil på tværs af bordet. Dorthe nikker langsomt, som én der har tænkt den tanke mange gange før, og fortsætter med historien om dengang, kontanterne fra Rock under Broen skulle ind til sparekassen.

»Til Rock under Broen har sparekassen altid været sponsor. I de første år havde min søster ansvaret for alle pengene derude. Vi sad og talte beløbene op, det var millioner, og kørte dem derefter ind til sparekassen i en helt almindelig bil. Ingen sikker transport, bare os. På et tidspunkt fulgte politiet efter os, men ellers var det bare sådan, vi gjorde.«

De fortæller igen historien med et lille grin, og det er tydeligt, at minderne fra de store arrangementer ikke kun handler om tal og kontanter. For Bodil blev netop arrangementerne da også en del af hendes kendetegn i sparekassen. Med årene blev hun et kendt ansigt i marketing, hvor hendes kreativitet satte sit præg på alt fra kundearrangementer til større events. Allerede som elev kastede hun sig over opgaver uden for de faste rammer, i begyndelsen især aktiviteter for børn, hvor hun fandt på alt fra konkurrencer til små oplevelser, der fik familierne til at møde talstærkt op.

»Jeg har altid haft lyst til at lave noget ekstra. Det har gjort, at jobbet aldrig bare har været 8-16,« siger hun og lader en lille pause falde, før hun tilføjer med et smil, at det ofte betød aftener og weekender, når noget skulle lykkes.

Dorthe fulgte en lidt anden vej og har gennem årene holdt fast i en arbejdsform, hvor nærheden til kunderne og ansvaret for opgaven har været det vigtigste.

»For mig handler det om at kende mennesket bag kontoen og om at holde sig selv skarp ved at tage imod nye udfordringer. Jeg har arbejdet med at få folks økonomi til at hænge sammen, været med til at finde løsninger, når det kneb, og senere har jeg haft administrative opgaver, der krævede overblik og struktur. Det har altid været vigtigt for mig, at arbejdet var udfordrende og varieret.«

To forskellige faglige spor, men med det samme grundlæggende engagement. Måske er det det, der har gjort, at de begge har holdt ved i fire årtier, en fælles forståelse af, at uanset opgave er det relationerne, ansvarsfølelsen og lysten til at bidrage, der bærer en arbejdsplads videre.

Og relationer har der været mange af. Da de begyndte, var sparekassen et sted, hvor alle kendte hinanden, også ægtefæller og børn. Man vidste, hvem der var gift med hvem, og hvilke børn der hørte til hvilke ansigter.

»Vi havde udflugter med ægtefæller, nytårsfrokoster i Strib Forsamlingshus og endda et revyhold, hvor kolleger skrev og opførte numre. Det var vildt sjovt,« siger Bodil, og man kan høre på hendes stemme, at de forestillinger stadig står tydeligt for hende.

Fællesskabet blev dengang holdt sammen af personaleforeningen, som stadig eksisterer. Den arrangerede ikke bare fester, men skabte et rum, hvor man kunne mødes på tværs af afdelinger og titler. Det var her, relationerne blev bygget op, relationer, der for mange stadig lever.

Men udviklingen har forandret tingene. Flere afdelinger, flere ansatte og nye lokationer betyder, at man ikke længere kender alle. »Man kan ikke længere hilse på alle med fornavn,« siger Dorte, men hun understreger, at de gamle bånd stadig holder. Hun fortæller om en gåklub med tidligere kolleger, der stadig mødes, går ture og en gang imellem tager på små udflugter. »Det er lidt ligesom at træde tilbage i tiden, når vi er sammen,« tilføjer hun.

Og så er der højdepunkterne, de oplevelser, der rækker ud over hverdagen. Som 150-års jubilæet, hvor alle medarbejdere og deres ægtefæller rejste til Toscana i fire dage. »Det glemmer vi aldrig,« siger Bodil og læner sig lidt tilbage, som om hun ser det hele for sig. Solen over vinmarkerne, middage med kolleger, der for en stund blev til rejsefæller, og et fællesskab, der føltes lige så varmt som det italienske forår.

For begge er sparekassen blevet mere end et arbejde, den er blevet en del af familien.

»Min mand og børn har altid været med. Min datter har sminket børn til arrangementer. Hvis du kan få børnene ind, kommer forældrene også,« siger Bodil med et glimt i øjet.

Dorthe nikker.

»Det har været en livsstil. Også børnebørnene ved, at det er en stor del af vores liv.«

Når samtalen bevæger sig fra minderne til fremtiden, bliver tonen mere eftertænksom. De har begge oplevet, hvordan arbejdslivet har ændret sig gennem årtierne, og hvordan kravene er blevet skarpere, tempoet hurtigere og teknologien allestedsnærværende. Men nogle ting står fast.

Man skal kunne lide sit arbejde og ikke kun se det som fra 8 til 16. Vær positiv, fleksibel og ikke bange for at tage nye opgaver,« lyder Bodils råd til de unge, der drømmer om en fremtid i branchen.

»Vær ærlig og tag ansvar. Selvom det ikke er din virksomhed, så opfør dig, som om det er. Man skal ville bidrage til, at det går godt,« bemærker Dorthe.

Bodil gik på pension i 2018, men Dorthe fortsætter lidt endnu.

»Der sker hele tiden noget nyt, og det elsker jeg. Så længe jeg bliver udfordret, bliver jeg,« siger hun.

Da Dorthe i år rundede 40 år i sparekassen, blev det markeret i afdelingen i Vejle med morgenbord og familien omkring sig. Bodil fejrede i sin tid med åbent hus, stor fest og alle sine netværk samlet, en fejring, der i format og stemning mindede om mange af de arrangementer, hun selv har været med til at skabe for andre.

Når de to søstre taler om årene, handler det ikke om at tælle dem, men om alt det, de har fyldt dem med. »De er gået som et fingerknips,« siger Dorthe.

»Jeg har altid været glad for at gå på arbejde. Der har aldrig været en dag, hvor jeg ikke havde lyst – undtagen dengang jeg havde lungebetændelse.«

Bodil smiler. »Vi har været heldige. Vi har haft et arbejde, vi har elsket – og hinanden tæt på hele vejen.«

Dorthe trækker lidt på skuldrene og lader blikket glide ud af vinduet, som om hun ser alle årene passere forbi.

»Ja, jeg har jo bare passet mit arbejde.«

Ung bagspiller markerede sig i træningskamp: »Jeg er superglad for at få en halv time på banen«

Af
Thea Dyhrberg
-
0

SPORT. Malthe Hejsel fik lørdag en solid portion spilletid og markerede sig med flere scoringer i træningssejren over Aarhus Håndbold. For den unge bagspiller var det en mulighed for at vise sig frem i længere tid ad gangen, og efter kampen gjorde han status over både holdets præstation og sin egen indsats.

»Vi kommer ikke helt ud med det forsvarsmæssigt i dag, som vi gerne vil, og vi mangler mere aggressivitet. Vi lukker lidt for mange nemme mål ind og mangler de sidste ti til tyve procent. Men i anden halvleg får vi rigtig godt styr på forsvaret og bliver mere aggressive. Angrebsmæssigt havde vi hele tiden fint med muligheder, og vi løb flere kontraer,« sagde Hejsel og satte ord på den tydelige forskel mellem de to halvlege.

Kampen blev præget af mange mål, særligt i første halvleg, hvor begge hold fik for meget plads at arbejde på. Efter pausen strammede FHK grebet, og her kom de hurtige kontrafaser til at fylde mere.

»Det blev en kamp, hvor alle fra begge hold kom ind og spillede og fik løbet en masse kontraer,« forklarede Hejsel, der bemærkede, hvordan udskiftninger og friske kræfter satte sit præg på rytmen.

For ham personligt betød det ekstra spilletid, at han kunne finde mere ro i sit spil og være en aktiv del af flere angreb i træk. Det har i tidligere træningskampe ofte været korte indhop, men lørdag fik han en hel halvleg.

»Jeg er superglad for, at jeg endelig får lov til at spille en hel halv time og egentlig gøre det godt samlet set. Det betyder rigtig meget for mig. Jeg føler, at jeg endelig er kommet godt i gang med ligaen, og det er jeg utrolig glad for,« sagde han.

FHK brugte kampen til at justere detaljer i både forsvar og angreb, og for en spiller som Hejsel giver de her opgør en vigtig erfaring i forhold til tempoet og kravene i ligaen. Holdets store sejr over Aarhus kan ikke stå alene som et billede på, hvor FHK står lige nu, men ifølge Hejsel gav kampen værdifulde minutter til hele truppen.

»Det var en kamp, hvor alle kom i spil og fik lov til at bidrage. Det er vigtigt i en opstart,« bemærkede han.

Med sejren over Aarhus viste FHK, at offensiven kan levere mål på stribe, men også at forsvaret stadig er et område, der kræver justering.

Læs også

Gudmundur efter storsejr: Angrebet fungerede hele vejen – men forsvaret skulle først finde niveauet

Gudmundur efter storsejr: Angrebet fungerede hele vejen – men forsvaret skulle først finde niveauet

Af
Thea Dyhrberg
-
0

SPORT. Der var ikke meget at udsætte på måltavlen, da FHK lørdag eftermiddag lukkede Aarhus Håndbold ned i Middelfart Sparekasse Arena og vandt med hele 42-25. Men som cheftræner Guðmundur Guðmundsson forklarede efter kampen, gemmer der sig mere end blot et imponerende resultat bag den præstation, publikum fik at se.

»Det er lidt sort på hvidt, for vi spillede et rigtig godt angrebsspil hele kampen. Vi laver 20 mål i første halvleg og 22 i anden, så offensivt var vi virkelig gode. Til gengæld var forsvaret i første halvleg ikke godt nok, og vi var ikke tilfredse,« lød hans første vurdering.

Og det kunne mærkes på hallens puls. For mens FHK’s angreb ramte rytmen, så havde Aarhus held med at finde huller i forsvaret og følge med i kampens første tyve minutter. Pausestillingen 20-17 afspejlede netop det dobbelte billede. FHK kunne score, men defensivt var der for meget at tage fat på.

I pausen blev der justeret, og det satte straks sit præg på kampen.

»Vi snakkede om at ændre lidt og justere på det, og så fik vi også skiftet ud. Jeg synes, vi dækkede fremragende i anden halvleg. De scorede stort set ikke mere end fire eller fem mål i de første tyve minutter,« sagde Guðmundsson og fremhævede sin målmand.

»Sander Heieren stod virkelig godt, og det gjorde, at vi fik mange bolde og kunne løbe kontra.«

Træneren roste samtidig spillernes fokus.

»Vi skal være glade for præstationen. Drengene var meget fokuserede og gav alt, men selvfølgelig skal vi huske, at det var et første divisionshold. Aarhus spillede godt i første halvleg, men i anden var det svært for dem, fordi vi hævede niveauet og gjorde det rigtig godt.«

Et centralt element i kampen var Aarhus’ valg om at spille syv mod seks i længere perioder. Det pressede FHK’s forsvar i første halvleg, men her fik trænerstaben og spillerne fundet løsninger.

»De prøvede syv mod seks, og i anden halvleg løste vi det meget bedre end i første. Det var godt at se, at vi kan håndtere det,« forklarede Guðmundsson.

Han ser kampen som et værdifuldt skridt i forberedelserne, selv om modstanden ikke helt matcher det niveau, der venter i ligaen.

»Det var en god træningskamp, især fordi spillerne var fokuserede og gjorde alt, hvad de kunne. Vi fik brugt hele holdet, og det giver altid noget. Det kræver meget at lave 42 mål, og vi lukkede kun 25 ind, hvoraf kun otte i anden halvleg. Det skyldtes, at forsvaret var langt bedre, og at målmanden leverede en virkelig stærk præstation.«

Torsdag venter Ribe-Esbjerg, og her bliver niveauet et andet.

»På torsdag bliver vi testet mod et rigtig godt ligahold,« sagde Guðmundsson, der trods de mange mål på kontoen ved, hvor der stadig skal skrues på knapperne.

For offensiven er på plads, det viste 42 mål til fulde, men bagtil er der fortsat en akilleshæl, som kræver mere end blot en god anden halvleg for at stå distancen i ligaen. Alligevel var det med en sjælden tilfredshed, at cheftræneren kunne gå fra hallen denne lørdag, velvidende at spillet – og forsvaret især – bevægede sig i den rigtige retning.

LIVE: FHK spiller træningskamp mod Aarhus

Af
Thea Dyhrberg
-
0

LIVESPORT. Fredericia Håndboldklub er på hjemmebane i Middelfart Sparekasse Arena, hvor Aarhus Håndbold kommer på besøg lørdag klokken 13.00. Det er liga mod 1. division, når FHK tester formen foran hjemmepublikummet, og rammen er sat til endnu en intens håndboldeftermiddag med fuld tryk på både tempo og stemning.

Vi dækker kampen live i tekst og billeder.

18-årig slap uskadt efter uheld med kabinescooter

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Det har generelt været et stille døgn i politikredsen, fortæller vagtchef Steffen Wolf fra Sydøstjyllands Politi. Men kort før klokken 18.30 fredag blev politiet kaldt til et lidt usædvanligt færdselsuheld vest for Vejle.

Uheldet skete på Kobberbølvej i Randbøl, hvor en tuk-tuk – også kendt som en kabinescooter – kørte galt. Ifølge politiet skyldtes uheldet en undvigemanøvre.

»Det er en soloulykke, en tuk-tuk, altså sådan en kabinescooter, der er kørt galt angiveligt, fordi føreren skulle undvige et dyr. Der var to personer i den, begge er blevet tilset, men ingen er kommet alvorligt til skade. Føreren er en lokal herre på 18 år,« fortæller Steffen Wolf.

Begge personer slap altså med forskrækkelsen, og kabinescooteren blev efterfølgende fjernet fra stedet.

Vagtchefen understreger, at der ikke har været andre større hændelser i politikredsen det seneste døgn.

»Generelt har det været et ganske stille døgn her i vores kreds, det er ikke de store sager,« siger han.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing lørdag formiddag klokken 10.00.

En død og flere hårdt sårede efter togulykke

Af
Andreas Andreassen
-
0

ULYKKE. Fredag eftermiddag blev en tragisk dag i Sønderjylland, da et tog sporede af syd for Bjerndrup. Ulykken kostede en 60-årig kvinde livet, mens fem andre personer blev svært tilskadekomne. To af dem er fortsat i kritisk tilstand.

I alt var 106 personer involveret i ulykken. Ud over den omkomne og de hårdt sårede kom 22 personer lettere til skade.

Syd- & Sønderjyllands Politi arbejder stadig på ulykkesstedet, hvor både kraner, hundepatruljer og droner er taget i brug for at gennemgå området og sikre, at ingen flere er fanget i de ødelagte vogne. Afspærringen af området fortsætter, indtil rednings- og undersøgelsesarbejdet er afsluttet.

»Vi arbejder fortsat på stedet for at få et fuldstændigt overblik. Det er en meget alvorlig ulykke, og vi har stadig fokus på at undersøge, hvad der præcist er sket,« oplyser politiet.

Opsamlingssted og hotline

Efter ulykken blev der oprettet et opsamlingssted, hvor passagerer og pårørende kunne få hjælp. Stedet blev lukket fredag aften omkring klokken 22, da alle registrerede passagerer var taget hånd om. Politiet opfordrer dog fortsat personer, der har været med toget men ikke er registreret, til at kontakte Politiets Servicecenter på 114.

DSB har oprettet en særlig hotline for passagerer og pårørende på telefon 7024 4514. Derudover opfordres personer med fysiske smerter til at søge lægevagt eller ringe 112 ved akutte tilfælde, mens passagerer med psykiske efterreaktioner kan henvende sig til de psykiatriske akutmodtagelser i Esbjerg og Aabenraa.

Skoleklasse slap uskadt

Blandt passagererne var en skoleklasse fra Sønderborg Kommune. Ingen af eleverne eller de to lærere kom alvorligt til skade. Kommunen har indkaldt eleverne og deres familier til et møde lørdag, hvor der vil være krisepsykologer til stede.

Bagage og pressemøde

De passagerer, som har efterladt bagage i toget, må væbne sig med tålmodighed. Først når ulykkesstedet frigives, hvilket formentlig sker om nogle dage, vil DSB informere om, hvordan bagagen kan afhentes.

Lørdag klokken 10.00 afholder myndighederne et pressemøde ved ulykkesstedet. Her vil Syd- & Sønderjyllands Politi, Banedanmark, DSB samt Brand og Redning Sønderjylland give en opdatering på situationen.

Ulykkens årsag er endnu ikke fastlagt, og undersøgelserne ventes at fortsætte de kommende dage.

Mor og mormor måtte flygte fra Fredericia Kommune i frygt

Af
Janus Bang
-
0

Da Cecilie pakkede bilen en januardag i 2018, var det ikke for at tage på ferie eller besøge familie. Det var for at flygte. Hun havde netop fået at vide, at hendes sag skulle for anbringelsesudvalget i Fredericia Kommune. Hun vidste, hvad det betød. Timer senere var hun og børnene på motorvejen – væk fra det, der skulle have været en hjælp.

»Jeg vidste godt, hvad klokken var slået. Når først man står på dagsordenen i anbringelsesudvalget, så er der sjældent en lykkelig slutning. Jeg ringede til min mor og til min kæreste i Nordjylland, og så pakkede vi. Det var en flugt. På tolv timer havde jeg forladt Fredericia, mit netværk og hele min familie,« fortæller Cecilie.

Da hjælpen blev til mistillid

Hun havde ellers søgt hjælp tidligt. Allerede da hendes søn var seks måneder gammel, mærkede hun, at noget var anderledes.

»Jeg vidste, at han havde autisme. Jeg var ikke i tvivl. Men da jeg sagde det til kommunen, blev det til, at jeg fandt på noget. Jeg blev beskrevet som insisterende og som en mor, der ville putte en diagnose ned over sit barn,« siger hun.

Cecilies mor, uddannet socialpædagog med mange års erfaring i psykiatri og misbrug, deltog i møderne med kommunen. Hun oplevede, at datteren blev presset mere og mere.

»I stedet for at lytte til hendes bekymringer, blev hun mødt med fokus på småting. Havde hun glemt et par overtræksbukser i børnehaven, blev det nævnt. Men ingen ville tale om, hvordan barnet faktisk havde det. Det var nedbrydende,« siger hun.

En socialrådgiver ser systemfejl

Den privatpraktiserende socialrådgiver Karin B. Nissen har fulgt flere lignende sager i Fredericia. Hun peger på, at der mangler grundige udredninger, før kommunen træffer beslutninger, der kan ændre familiernes liv for altid.

»Man bør altid udrede børnene først. Man bør vide, hvorfor barnet mistrives. Hvis man blot kigger på et barn og siger, at det handler om forældreevnen, uden at undersøge barnet eller forældrene ordentligt, så er der intet reelt grundlag at træffe beslutninger på,« siger hun.

Hun mener, at det Cecilie og hendes familie oplevede, er et udtryk for en for lav grad af faglighed.

»Der er brug for en værktøjskasse med mange forskellige fagligheder. Kan man ikke afkode de tegn, man ser, risikerer man at tolke autisme eller ADHD som dårlig forældreevne. Det bliver ødelæggende for både børn og forældre,« siger Karin B. Nissen.

Kommunens kan ikke stille diagnose

I Fredericia Kommune understreger Janne Thiel Doctor, chef for Familie og Sundhedsfremme, at kommunen ikke selv kan stille diagnoser.

»Rådgiverne er ikke uddannet til at udrede børn, og det er heller ikke deres opgave. Vores opgave er at belyse omstændighederne hos barnet, i barnet og omkring barnet. Selve udredningen foregår i psykiatrien. Vi kan henvise, men nogle gange afviser psykiatrien, fordi de vurderer, at vi skal have arbejdet mere med barnets omgivelser først,« siger hun.

Hun tilføjer, at kommunen ikke blot venter på svar fra psykiatrien. »Vi ser adfærden, og vi forsøger at handle på den. Vi har fagligheder både hos socialrådgivere og familiebehandlere. Hvor vi mangler viden, søger vi det blandt andet gennem samarbejde med Region Syddanmark.«

Ny kommune, ny begyndelse

Da Cecilie ankom til en ny kommune, ændrede alt sig. Her blev hun mødt med åbenhed, og hendes søn blev hurtigt udredt.

»Han fik diagnoserne infantilautisme og ADHD. Lægen sagde, at det var et af de sværeste tilfælde, hun havde set i mange år,« fortæller hun.

For Cecilie blev det en form for renselse. »Jeg har nu dokumentation for, at mine forældreevner er gode. Den historie, Fredericia Kommune skrev om mig, er blevet omskrevet.«

Tilliden brudt for altid

Selvom Cecilie har skrevet til både borgmester, forvaltningschefer og borgerrådgiver i Fredericia for at fortælle, hvad hun og børnene blev udsat for, er hun ikke blevet mødt med andet end et standardsvar.

»Jeg fik et brev, hvor der stod, at de var kede af at høre det, og at de ville tage det med i deres videre arbejde. Men reelt er der intet sket,« siger hun.

Hun har ingen planer om at vende tilbage. »Jeg er bange for at flytte andre steder hen. Havner du i de forkerte hænder, kan de ødelægge dit liv. Hvis jeg skal give et råd til andre forældre i Fredericia, så er det: Flyt. Før det er for sent. For børnene er de største tabere, og de bliver aldrig helt sig selv igen.«

Karin B. Nissen ser sagen som en påmindelse om, at fejl kan få uoprettelige konsekvenser. »Man skal huske, at det er børn, det handler om. Hvis kommunen tager fejl, kan det præge et barns liv for altid. Derfor kræver det en høj faglighed, og derfor skal man turde indrømme, når man ikke kan selv – og hente den viden, der mangler.«

Artiklen er en del af en temaserie om Børn og Familier. Følg med og hør hvordan det er gået børnene og familierne. Hvad siger politikerne? Hvad siger Familieafdelingen? Hvordan går det med børnene, der skal hjælpes?

Sune Nørgaard: »Det er fuldstændig sindssygt – nu skal hele familieafdelingen undersøges

Af
Janus Bang
-
0

For Dansk Folkepartis byrådskandidat Sune Nørgaard er der ikke meget at tage fejl af. Fredericia Kommunes familieafdeling står midt i en tillidskrise, og ifølge ham er det ikke kommet ud af det blå. Efter at have set interviews med forældre, der åbent fortæller om deres oplevelser med sagsbehandlingen, er hans reaktion klar:

»Mit umiddelbare svar vil være, at det er fuldstændig sindssygt. Men jeg er jo desværre ikke overrasket. Jeg har råbt vagt i gevær i mange år omkring familieafdelingens køren og laden og den mangelfulde sagsbehandling. Det er rart, at det kommer frem i lyset nu, men det burde være sket for længst,« siger han.

Mødt omkring 50 familier

Sune Nørgaard har ikke kun fulgt sagen fra den politiske front. Han har selv haft personlig kontakt med et stort antal forældre, der har stået i sager med familieafdelingen.

»Jeg har igennem de sidste par år mødtes med omkring 50 familier løbende, og de er jo i deres følelsers vold. Mange af dem har fået frataget deres børn. Forløbene starter måske med, at et barn mistrives, og så udvikler det sig til skolevægring. Derfra begynder kommunen at mistænke forældreevnen, og til sidst ender det i tvangsanbringelser. Hvor er den forebyggende indsats henne?« spørger han.

Han beskriver et system, hvor hjælpen først kommer alt for sent. »Nu har jeg jo set direktørerne lægge sig fladt ned. Men der er jo ikke noget hjælp at hente. Man lader stå til, indtil situationen er så grel, at børnene bliver tvangsanbragt. Det er uacceptabelt,« siger han.

Vil have uvildig undersøgelse

For Sune Nørgaard er næste skridt tydeligt. Han mener, at hele området skal kulegraves – ikke bare dele af det.

»Vi vil have en uvildig undersøgelse af hele området – helt ned i detaljerne. Det handler både om arbejdsmiljø, sagsbehandling og økonomi. Alt skal frem i lyset. Det er slut med at snakke. Nu er det tid til at handle,« siger han.

Kravet om en omfattende undersøgelse er ikke nyt. »Dansk Folkeparti stod fast på det samme i 2019. Vi vil have undergravet hele familieafdelingen med en tættekam, for vi kan ikke fortsætte som nu. Vi har ødelagt rigtig mange familier, og det er fuldstændig uacceptabelt,« siger han.

Kritik af skolernes rolle

Ifølge Nørgaard hænger problemerne i familieafdelingen også sammen med forholdene i kommunens skoler. Han mener, at udfordrede børn ikke får den rette hjælp tidligt nok, og at presset på specialområdet er for stort.

»Det starter jo helt i skolen. Skolerne sejler også – det kan man se på karaktergennemsnittet. Man propper masser af udfordrede børn ind i folkeskolerne og laver overbelægning på specialskolerne. Det hele sejler. Jeg har råbt vagt i gevær i så lang tid nu, at det er tydeligt for enhver, der ser de her klip, at vi trænger til et opgør i Fredericia,« siger han.

Midlertidige anbringelser tæt på hjemmet

Sune Nørgaard mener, at en del af løsningen kan være at tænke mere lokalt og fleksibelt, når der er behov for at fjerne et barn fra hjemmet.

»Hvis vi var lidt visionære her i byen, så byggede man nogle bygninger, hvor der var plads til midlertidige anbringelser. Så kunne børnene blive placeret tættere på deres forældre, få den rette hjælp og blive udredt, i stedet for at man sender dem 300 kilometer væk. Det ville være bedre for børnene, og det ville give forældrene en reel mulighed for at være en del af processen,« siger han.

Et system bygget på lag

For Nørgaard er den største udfordring dog den måde, hele systemet er bygget op på.

»Det er jo tragisk i virkeligheden. Vi har bygget system for systemets skyld efterhånden. Vi har bygget lag på lag på lag. Vi har ikke brug for flere lag. Vi har brug for en hård og kontant ledelse, der kan finde ud af at rette Fredericia op i en retning, hvor vi kan være stolte af at hjælpe de mennesker, der har behov for hjælp,« siger han.

Han slutter med en klar besked: »Det her har stået på alt for længe. Vi har snakket om det i årevis, men intet grundlæggende er ændret. Nu skal der handling til.«

Cheftræneren efter dramatisk sejr: Det havde været at tabe to point, hvis vi ikke havde vundet

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Der var en periode i Fredericia fredag aften, hvor alt så ud til at være under kontrol. 2-0 efter få minutter af anden halvleg, hjemmeholdet i overtal og tilskuere, der allerede begyndte at lugte en sikker sejr. Og så, på et øjeblik, blev det hele vendt til uro. To hurtige scoringer fra Sønderjyske bragte balancen tilbage i kampen, og chokket stod malet i både ansigter på banen og på tilskuerpladserne.

Cheftræner Michael Hansen var ærlig i sin vurdering, da han bagefter blev spurgt til det forløb, der næsten kostede FC Fredericia to point.

»Jeg vil rose Sønderjyske. Den første halve time indtil det røde kort, der synes jeg, de er bedst. Da det røde kort kommer, ved vi jo godt, at vi kommer mere på bolden. Vi får lidt mere ro i vores opbygning, og det synes jeg, vi gør meget godt. Og sikken en start på anden halvleg. Seks-syv minutter er gået, og vi står foran 2-0. Så er det, at vi tager et par procenter ud. Man tænker, nu skal vi bare holde bolden. Den tanke må vi ikke få. Og så synes jeg faktisk, Sønderjyske gør det flot, både med deres skift og deres pres, og pludselig står det 2-2. Det er for dårligt af os, men der er forskel på at stå her og sige 2-2 og være utilfreds, og så alligevel have fået de første tre point på vores hjemmebane. Det er vi virkelig glade for,« siger Michael Hansen.

Han pegede især på det første reduceringsmål som øjeblikket, der satte nerven ind i kampen.

»Specielt det første mål gør jo, at man tænker, hvad sker der nu. Vores forreste folk, som har haft gyldne minutter, er jo med i den forsvarsdel. Når du er en mand i overtal, handler det om at passe sine opgaver defensivt, så vi ikke ender i ligetal. Og når vi selv har bolden, skal vi flytte den og spille fremad, så vi viser, vi er en mand mere. Det gør vi egentlig meget godt, men det er også det, der var ved at koste os to point,« forklarer han.

Indskiftningen af Agon Mucolli ved pausen blev et af de taktiske greb, der gav Fredericia energien tilbage, og træneren lagde ikke skjul på, at den beslutning var let at tage.

»Da det røde kort kom, var vi hurtigt enige om, at vi skulle have Agon ind. Han har været rigtig god, når han er kommet ind i de her kampe, og han har været med til at ændre dem. Vi var ikke i tvivl om, hvem vi skulle tage ud. Han er en spiller, vi hele tiden overvejer, skal han starte eller skal han komme ind. Men for mig var det vigtigt at have en frisk spiller på bænken. Vi mangler lidt procenter på Huldahl og Egelund, og så er det bare sådan, man vælger. Det var ikke et fravalg af nogen, men et tilvalg af andre,« siger Hansen.

Han adresserede også fraværet af Moses Opondo og Emilio Simonsen, to af de profiler, der har trukket holdet i de første kampe.

»Vi har spillet fem kampe på lige under en måned, og vi står på tæer hver gang. Det er ikke fordi, vi løber flere meter, end vi gjorde i første division, men det er en hårdere belastning, fordi koncentrationen skal være der hele tiden, og modstanderne er bedre. Vi er i en periode, hvor det er rart med en sejr, fordi vi nu har ni dage til næste kamp. Der er en håndfuld spillere, der har brug for noget andet træning, end gruppen som helhed har brug for, og både Opondo og Emilio er blandt dem,« siger han.

Da Martin Huldahl i overtiden sikrede sejren, blev det hele alligevel vendt til glæde og lettelse.

»Den er virkelig forløsende, og det tror jeg også, publikum var med på. Det her med, at vi på hjemmebane kan give vores publikum tre point, det er bare vigtigt. Og der er kæmpe forskel på at vinde fodboldkampen, og så det her med at vinde og få tre point. Det havde været at tabe to point, hvis vi ikke havde vundet,« siger Michael Hansen.

For FC Fredericia blev det en aften med både læring og historie. En kamp, hvor holdet viste sårbarhed, men også styrke til at rejse sig, da det hele stod og vaklede. Og for træneren en påmindelse om, hvor tynd en tråd sejre i Superligaen kan hænge i.

1...476477478...1.012Side 477 af 1.012