Fremover vil aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ikke længere risikere at miste deres ydelse i tre måneder som følge af skærpede rådighedssanktioner. Det står klart, efter et bredt flertal i Folketinget torsdag vedtog et lovforslag, der fjerner den omstridte regel.
Lovændringen betyder, at kommunerne fra 1. marts ikke længere kan anvende den skærpede rådighedssanktion mod borgere, der har andre udfordringer end ledighed. Tidligere kunne kontanthjælpen stoppes i tre måneder, hvis en borger gentagne gange udeblev fra samtaler med kommunen eller beskæftigelsesrettede tilbud.
Komplekse regler fjernes
Ifølge Beskæftigelsesministeriet har kommunerne haft store udfordringer med at administrere reglerne korrekt. En praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen viste, at mange sager var fejlbehæftede.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen kalder det positivt, at der nu er bred politisk opbakning til ændringen.
– Vi kan ikke have regler, som kommunerne har så svært ved at administrere, at nogle af de mest udsatte borgere ikke får behandlet deres sag korrekt og mister deres levegrundlag i flere måneder, siger hun i en pressemeddelelse.
Lovændringen er en del af en bredere aftale om forenkling af sanktionssystemet og styrket kontrol med fejludbetalinger. Bag aftalen står regeringen, Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti.
Ny præcisering af udenlandsophold
Lovændringen præciserer også reglerne for kontanthjælpsmodtageres mulighed for at rejse over grænsen. Fremover vil det være tydeligt, at borgere gerne må tage til Tyskland for at handle, uden at det får konsekvenser for deres ydelse.
– Vi har desværre tidligere set nogle uheldige eksempler, hvor folk er blevet trukket i ydelse, fordi de har taget turen over grænsen for at handle, siger Ane Halsboe-Jørgensen og tilføjer:
– Nu kan kontanthjælpsmodtagere også handle i det nærmeste supermarked, selvom det ligger lige over grænsen. Det gælder selvfølgelig stadigvæk, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis man modtager penge fra det offentlige.
Efter mere end 30 år i betonbranchen har Jan Riisager solgt sin virksomhed, Randal Beton, til industrigiganten IBF. Salget markerer ikke blot afslutningen på en epoke, men også begyndelsen på et nyt kapitel for den erfarne erhvervsmand.
Jan Riisager er født med beton i blodet, men blodet er ikke hærdet af den årsag. Han er fuld af livsglæde, mod på alt fra fiskeri, golf, politik og livet, og så er han bare bidt af beton, derfor fortsætter han også i branchen fremadrettet.
– Jeg har altid fundet nicheprodukter i beton spændende. Det er blevet min force, og jeg har været glad for at kunne bidrage med noget unikt til byggeriet, siger han, når han fortæller om, hvad det er, hans arbejde kan og hvad fremtiden stadig vil bringe.
Randal Beton har i årtier været en lille, men markant spiller i betonbranchen. Jan Riisager overtog virksomheden i 2004 fra sine forældre, som i sin tid havde bygget den op. Han fandt hurtigt sin egen vej og begyndte at udvikle specialprodukter, der blev efterspurgt af store elementfabrikker og arkitekter.
– Vi har lavet mange produktioner, der har sat spor i vores samfund. Støbninger til Kongernes Jelling, specielle altaner i ellipseform til et byggeri i København – vi har skabt noget, der ikke bare er standard, forklarer han. – Jeg har altid syntes, at det var sjovt at gøre noget anderledes. Det er en drivkraft for mig.
Overvejelserne bag salget
Nu er virksomheden solgt til IBF. Salget til IBF har ikke været en let beslutning. Riisager understreger, at det ikke kun handlede om økonomi, men også om en erkendelse af, at markedet er blevet mere komplekst.
– Jeg har aldrig været en ørn til lønregnskaber og personalepleje. Det har fyldt meget de seneste år, og jeg har måtte bruge for meget tid på det frem for at udvikle produkter, siger han. – Jeg vil hellere bruge min tid på at skabe noget end på administration.
Samtidig spillede fremtiden for hans ansatte en vigtig rolle.
– Det var afgørende for mig, at mine folk fik mulighed for at komme med over i IBF-koncernen. De har lokationer tæt på Fredericia, og det giver gode muligheder for dem, forklarer han. – Jeg har altid været bevidst om, at jeg har et ansvar for mine medarbejdere.
Jan Riisager har gennem hele sin karriere haft et tæt samarbejde med IBF, en relation der strækker sig helt tilbage til hans fars tid. Da IBF i efteråret 2024 præsenterede en ESG-rapport, blev det et vendepunkt.
– De havde lavet en rapport, der var så gennemarbejdet, at jeg tænkte: Hvordan skal jeg selv nå dertil? Det blev startskuddet til en dialog om, hvad vi kunne gøre sammen, fortæller han. – IBF er virkelig langt fremme på mange områder, men de havde brug for noget ekstra på specialbeton.
IBF er specialister i kloakrør, belægningssten og tagsten, men specialbeton har ikke været deres spidskompetence. Her så Riisager en mulighed for at bringe sin ekspertise i spil.
– Jeg har en viden, de ikke har. De kan noget, jeg ikke kan. Det er et godt match.
En fremtid i IBF-regi
Salget betyder ikke, at Jan Riisager forlader betonbranchen. Han bliver en del af IBF som produktionskoordinator og skal sikre en bedre synergi mellem virksomhedens fabrikker i Aarhus, Holstebro og Fredericia.
– IBF vil gerne være Danmarksmester i specialbeton. De har fabrikker, der laver unikke produkter, men de mangler at få tingene til at hænge bedre sammen. Min opgave bliver at bygge bro mellem dem og sikre, at vi udnytter vores ressourcer bedst muligt, forklarer han. – Jeg ser en stor mulighed for at forbedre produktionen og skabe noget nyt.
Støjkrav satte skub i beslutningen
En anden afgørende faktor bag salget var de skærpede støjkrav fra Fredericia Kommune. Fabrikken, der blev etableret i 1919, er med årene blevet omgivet af byudvikling, og kravene til støjniveauer er blevet mere restriktive.
– Jeg har i flere år forsøgt at reducere vores støj, men det er ikke nok. Produktionen skal flyttes senest i 2026, og jeg har ikke økonomi til at bygge en ny fabrik fra bunden. Da IBF henvendte sig, faldt tingene på plads, siger han. – Man kan ikke være i krig med omgivelserne for evigt.
Selvom beslutningen om at sælge Randal Beton var svær, er Jan Riisager ikke i tvivl om, at det var den rigtige.
– Jeg tror, IBF får en rigtig god medarbejder i mig. De har specialister på hver deres område, og min opgave bliver at samle trådene og sikre, at vi udvikler os sammen. Det ser jeg frem til, siger han. – Jeg har brug for nye udfordringer, og det her giver mig muligheden.
– Nu venter en fremtid, hvor han stadig vil arbejde med beton, men med en ny rolle og i en ny kontekst. -Jeg har altid elsket at skabe noget unikt. Nu får jeg muligheden for at gøre det i en endnu større skala, slutter Jan Riisager.
Forberedelserne til Kloakmessen 2026 i Fredericia er i fuld gang. Selvom der stadig er næsten et år til, melder arrangørerne om stor interesse fra branchen. Ifølge en pressemeddelelse fra MESSE C har 65 udstillere allerede sikret sig en plads til messen, der finder sted den 29.-30. januar næste år.
Messen vokser – både i størrelse og indhold
Den kommende messe bliver den niende udgave af Kloakmessen, og ligesom tidligere arrangeres den i samarbejde med brancheforeningen Danske Kloakmestre. Ifølge messechef Lars Søndergaard er messen fortsat i vækst, hvilket blandt andet betyder, at den kommende udgave vil fylde størstedelen af MESSE C’s 16.000 kvadratmeter store Hal A.
– Standsalget er i fuld gang, og vi har allerede de første 65 udstillere klar på listen til denne niende udgave af messen, som fortsat er præget af vokseværk, udtaler Lars Søndergaard.
Han oplyser desuden, at der i 2026 vil blive indrettet nye netværks- og mødezoner, hvor udstillere og besøgende kan mødes i mere rolige omgivelser for at drøfte produkter, løsninger og potentielle samarbejder.
Danmarksmesterskab i kloakarbejde flytter til messens centrum
Kloakmessen har de seneste år været vært for Danmarksmesterskaberne i Kloakarbejde, og i 2026 vil konkurrencen få en mere central placering. Konkurrenceområdet flyttes til midten af messehallen, hvilket ifølge Lars Søndergaard skal give de deltagende kloakmestre endnu bedre eksponering. Samtidig får Danske Kloakmestres stand en mere fremtrædende placering tæt på konkurrencen.
Branche i vækst og med travl kalender
Kloakbranchen har generelt haft travlt de seneste år, og ifølge formand for Danske Kloakmestre, Verner H. Kristiansen, er der intet, der tyder på, at aktiviteten vil aftage.
– Jeg har ikke kendskab til nogen kolleger, som ikke har rigeligt at lave. Men netop derfor kan et besøg på Kloakmessen være guld værd, så vi får viden, inspiration, kendskab til det nyeste udstyr og de smarteste løsninger, siger han.
Han peger på, at særligt områder som separering af regnvand og spildevand, klimasikring og renovering af nedslidte kloakker vil fylde meget i de kommende år. Derudover er et lovforslag på vej, som vil pålægge kommunerne at håndtere de stigende grundvandsudfordringer. Ifølge analyser kan omkring 450.000 ejendomme i Danmark blive berørt af et højt grundvandsspejl.
Messen som samlingspunkt for branchen
Udover at være en fagmesse med fokus på de nyeste løsninger og teknologier i kloakbranchen, fungerer Kloakmessen også som en netværksplatform. Ifølge Verner H. Kristiansen er der stadig potentiale for at udvikle messen yderligere.
– Vi har fået et stærkt forum op at køre, som helt tydeligt har stor værdi for branchen. Jeg mener sagtens, messen fortsat kan udvikle sig, siger han og fremhæver et øget fokus på store slamsugere samt arbejdsmiljø og sikkerhedsudstyr som mulige nye indsatsområder.
I 2024 satte messen besøgsrekord med 4.300 deltagere, og arrangørerne håber på endnu en velbesøgt udgave næste år.
Fyns Politi har modtaget flere anmeldelser om hærværk og tyveri i Middelfart Kommune, hvor både biler og nummerplader er blevet ramt. Senest er en varebil på Indslevvej i Nørre Aaby blevet udsat for hærværk, hvor førersidens sidespejl er knækket af med en ukendt genstand.
Hærværket på Indslevvej fandt sted mellem søndag og onsdag og blev først anmeldt den påfølgende onsdag.
Derudover er to nummerplader blevet stjålet fra en varebil på Korsholm Alle i Middelfart. Tyveriet har formentligt fundet sted et sted mellem fredag den 14. februar og tirsdag den 18. februar, hvor det blev anmeldt.
Flere hændelser i samme område
De nye sager føjer sig til en række hændelser, som Fyns Politi har registreret i den seneste tid. I sidste uge skrev vi om flere tilfælde af hærværk, hvor biler og bygninger blev ramt forskellige steder i kommunen. En bil fik smadret bagruden på Tanderupvej i Gelsted, mens en rude i en butik på Østergade i Nørre Aaby blev knust. Senere på dagen blev en bil på Tybrindvej i Ejby udsat for hærværk, hvor bagruden blev ødelagt og begge bagdæk punkteret.
Samtidig har der været flere tyverier af nummerplader i Middelfart. Tidligere i februar blev nummerplader stjålet fra biler på både Mirabellegrenen og Fynsvej. En bil blev også stjålet i Ejby efter et indbrud på Kingstrupvej, hvor tyvene fik fat i bilnøglerne og kunne køre afsted med bilen.
Fyns Politi har ikke meldt noget ud om en mulig sammenhæng mellem sagerne gennem deres døgnrapporter.
Trapholt skal gennemgå en større udvidelse. Museet, der de seneste år har haft et stigende antal gæster, er ved at nå kapacitetsgrænsen. Med 102,4 millioner kroner i støtte fra tre private fonde og Kolding Kommune skal museet bygges om, så det kan håndtere det øgede besøgstal og tilbyde nye formidlingsformer.
Den planlagte udvidelse omfatter blandt andet en større gæstemodtagelse, et nyt skulpturområde, en forbedret integration af museets parkområder og et formidlings- og craftcenter. En væsentlig del af projektet handler også om at genetablere dagslyset i det underjordiske museum, som oprindeligt var tænkt med lysindfald fra en atriumgård.
– De nye faciliteter vil allerede fra museumsbesøgets start betone, at Trapholt er et kunstmuseum, som er tilgængeligt for alle, hvor engagement og deltagelse er i højsædet, med kunst, kunsthåndværk og design som allestedsnærværende omdrejnings- punkt, siger museumsdirektør Karen Grøn i en pressemeddelse og tilføjer, at ønsket om et sammenhængende parkområde og bedre lysforhold har været en mangeårig drøm.
Museet har de senere år haft over 100.000 gæster årligt, og i 2024 var tallet 108.133. Bygningen, der oprindeligt er fra 1988, er ikke designet til så mange besøgende, og behovet for mere plads har været en tilbagevendende udfordring.
Fleksible formidlingsområder til både børn, ældre og erhvervsliv
Trapholt er kendt for sin arkitektur, hvor den oprindelige bygning er tegnet af Boje Lundgaard og Bente Aude. Med udvidelsen er ambitionen at balancere det eksisterende udtryk med nye funktioner, der kan håndtere en stigende efterspørgsel på både formidling og tilgængelighed.
Projektet indebærer blandt andet et fleksibelt formidlingsområde, der skal kunne bruges til aktiviteter for forskellige målgrupper, herunder børn, ældre og erhvervsliv. Samtidig er der planer om at inddrage museets parkområder i en større sammenhæng, så de i højere grad bliver en del af besøgsoplevelsen.
Borgmester Knud Erik Langhoff fra Kolding Kommune beskriver projektet som en betydelig gevinst i forbindelse med investeringen:
– Trapholts udvidelse er en stor gevinst for hele Kolding Kommune, oplandet og Region Syddanmark. Museet er en vigtig kulturel drivkraft, der skaber oplevelser og fællesskaber for både borgere og besøgende.
Tre fonde bakker op om Trapholts vision for fremtidens kunstmuseum
Udvidelsen er blevet muliggjort gennem økonomisk støtte fra Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Villum Fonden. De tre fonde har tidligere bidraget til lignende projekter inden for kunst- og kulturformidling, og ser Trapholts projekt som en relevant satsning.
– Trapholt er anerkendt for sin formidling om dansk kunst, kunsthåndværk og design, som appellerer til et mangfoldigt publikum både lokalt og internationalt. Vi har med stor interesse fulgt Trapholts udvikling af samlingen og flere samskabelsesprojekter, hvilket har bidraget til at placere Trapholt som et vigtigt kunst- museum i museumslandskabet, fremhæver administrerende direktør i Augustinus Fonden, Frank Rechendorff Møller om museets formidlingsprofil.
Fondene peger også på, at projektet skal være med til at gøre museet mere fleksibelt i forhold til fremtidige behov, både hvad angår udstillinger og publikumsaktiviteter.
Arkitektkonkurrence skal finde den bedste løsning for Trapholts udvidelse
For at finde den bedste løsning på udvidelsen afholder Trapholt en arkitektkonkurrence. Fem teams af arkitekter, landskabsarkitekter og ingeniører inviteres til at deltage, og det vindende forslag offentliggøres i april 2025.
Byggeriet forventes at gå i gang i januar 2026, og museet vil i den forbindelse være lukket fra 31. december 2025 til 1. marts 2027.
Der dufter af friskbrygget kaffe i Kurt’s Kaffebar i Fredericia. Bag disken står indehaver Ismail Ulusoy og skænker endnu en kop til en ventende gæst. Rundt om de små borde summer caféen af stemmer, mens dampen fra varme kaffekopper blander sig med den hyggelige atmosfære. Men selvom alt på overfladen ligner sig selv, er der én ting, der har ændret sig markant i kaffeverdenen – priserne på de brune bønner.
Priserne presses op
Den kvikke espresso, den cremede latte og den klassiske filterkaffe risikerer snart at blive et langt dyrere bekendtskab. Priserne på kaffebønner har nået et rekordhøjt niveau. For få dage siden passerede prisen 4,30 dollar per pund – det højeste nogensinde.
– Vi følger udviklingen meget tæt, og på flere af vores produkter er priserne steget med 100 procent, fortæller Ismail Ulusoy, mens han skænker en cappuccino. Han har i årevis drevet Kurt’s Kaffebar og ved om nogen, hvor følsom branchen er over for prisstigninger.
– Normalt ville man tænke, at vi så bare sætter priserne op, men det kan vi simpelthen ikke, siger han og ryster på hovedet.
Kunderne skal ikke rammes
Det globale kaffemarked har i flere år været præget af stigende efterspørgsel, men de seneste prisstigninger skyldes især en dårlig høst i store kaffeproducerende lande og manglende muligheder for at udvide produktionen.
Hos Kurt’s Kaffebar kan de mærke konsekvenserne direkte, men Ulusoy vil ikke lade kunderne betale regningen.
– Rigtig mange mennesker er ramt af inflation, og det gælder også vores loyale stamgæster. Hvis vi hæver priserne på kaffen, risikerer vi at skubbe dem væk. Og for mig er det vigtigste, at folk kommer her og får en god oplevelse, siger han.
Han kigger rundt i caféen, hvor en gruppe venner griner over deres kaffe, mens en ældre herre sidder fordybet i sin avis.
– Vi driver en kaffebar, men det handler ikke kun om kaffe. Det handler om fællesskab, om at have et sted, hvor folk kan mødes. Og det vil jeg ikke lade forsvinde, fordi kaffepriserne stiger, siger han.
En usikker fremtid
Ifølge eksperter ser det ikke ud til, at kaffepriserne falder foreløbigt. Efterspørgslen er høj, og de begrænsede udvidelsesmuligheder betyder, at udbuddet har svært ved at følge med.
Hos Kurt’s Kaffebar tager man én dag ad gangen.
– Vi holder øje med udviklingen, men lige nu holder vi fast i vores priser. Vi må se, hvad fremtiden bringer, siger Ismail Ulusoy og sender en venlig hilsen til en kunde, der netop har hentet sin kaffe.
Udenfor blæser den kølige februarvind, men inde i caféen breder varmen sig – både fra kaffekopperne og den stemning, der stadig får folk til at vende tilbage, trods de stigende priser på verdens mest populære drik.
Fredericia Håndboldklub var tæt på at presse Paris Saint-Germain til det yderste, men i anden halvleg trak franskmændene fra og sikrede sejren i Champions League-opgøret. Cheftræner Guðmundur Guðmundsson ser tilbage på kampen med både stolthed og realisme.
2350 tilskuere så på, da Fredericia Håndboldklub stod over for et af verdens bedste hold i den største håndboldklubturnering.
– Jeg synes faktisk, vi spiller godt de sidste otte minutter af kampen igen, men det er en blanding af flere ting, der gør, at vi ikke står med et bedre resultat. Vi fik ikke styr på deres stregspiller, og vi havde kun én redning i anden halvleg. Det gør en forskel på det her niveau, siger Guðmundsson.
Han peger på, at FHK i lange perioder fulgte med PSG, men at enkelte faser i kampen blev afgørende.
– Vi spillede en periode, hvor angrebet ikke fungerede, og vi prøvede syv mod seks for at komme ud af den dårlige fase, men det gik heller ikke. Og når vi møder et af verdens bedste hold, er vi bare ikke altid der, hvor vi skal være.
Trods nederlaget er Guðmundsson tilfreds med holdets indsats.
– Jeg er meget stolt af den første halvleg. Det var håndbold i verdensklasse. At være med i 30 minutter på det her niveau er ikke en selvfølge. Stemningen i hallen var fantastisk, og der ligger et kæmpe arbejde bag sådan en kamp – det er jeg meget taknemmelig for, sluttede FHK-træneren på pressemødet onsdag aften.
Magtlister i den lokale dagspresse er ofte vildledende og afspejler sjældent den reelle og varige magt i samfundet. Magt er en dynamisk størrelse, der ikke kan måles ud fra medieeksponering eller kortsigtet popularitet alene. Mange personer, der fremhæves på magtlisterne, har kun midlertidig indflydelse og forsvinder fra scenen, ligesom Gazelle-virksomheder, der hurtigt opstår og forsvinder igen. Den egentlige magt ligger ofte hos dem, der arbejder i kulissen, trækker i trådene og har et stærkt netværk.
Et særligt problem ved disse magtlister er, at de mangler en klar metodologi. Hvad definerer egentlig magt? Er det antal avisoverskrifter, formelle titler eller evnen til at skabe reelle forandringer? Ofte bliver subjektive vurderinger fra journalister og redaktører afgørende, hvilket giver et forvrænget billede af, hvem der faktisk har indflydelse. Populære politikere eller erhvervsfolk kan få topplaceringer, selvom deres reelle magt er begrænset.
Favoriserer magtlisterne dem, der er bedst til at skabe overskrifter frem for dem, der reelt skaber resultater? I Fredericia ser vi en tendens til, at borgmesterkandidater vælges ud fra interne magtkampe frem for en gennemsigtig og meritokratisk proces. Dette skaber ikke nødvendigvis den bedste ledelse for byen, men sikrer snarere partiernes interne magtbalance. At udpege borgmesterkandidater uden et tydeligt fokus på, hvem der faktisk er bedst egnet til opgaven, hvilket er sket i flere helt åbentlyse tilfælder, betyder, at synlighed og partiloyalitet trumfer reel politisk og ledelsesmæssig evne.
Magtlister er underholdning, ikke en analyse, men en form for populærkonkurrence ala X-faktor hvor ingen kan synge rent og nogle aldrig lærer det, det giver sjældent en retvisende indsigt i de reelle magtforhold. Det fremhæver også dommerpanelet til at være bedrevidende, lidt over den almindelige borgere og giver en illusionen af indsigt, hvilket gør dem lige så flygtige som Gazelle-virksomhedernes succes eller de tilfældige borgmesterkandidater, der vælges uden blik for den reelle opgave.
Fredericia opnår en stærkere og mere ansvarlig lokal ledelse, med en mere transparent og kompetencebaseret tilgang til magtudøvelse, både i medierne og i de politiske partier. Magtlister er mere underholdning end analyse.
Poul Rand, Kandidat til KV25, for Liberal Alliance.
Sydøstjyllands Politi måtte onsdag formiddag rykke ud til Banegårdspladsen i Kolding, hvor to mænd var oppe at toppes efter en konfrontation på et togtoilet. Begge blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og politiet fandt desuden knive på dem.
Politikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd fortæller, at hændelsen startede inde i toget, hvor de to mænd kom i “en form for slagsmål”.
– Anmeldelsen lyder på, at de opførte sig uroligt i toget og indledte en form for slagsmål med hinanden, siger han.
Ved politiets ankomst var de to mænd nået ned på Banegårdspladsen, hvor de fortsatte deres opførsel.
– Vi kommer derned og kan konstatere, at de begge har en kniv på sig. Det er ikke en, de har brugt, men de bliver sigtet for besiddelsen af dem, oplyser politikommissæren.
Den ene mand, en 18-årig fra Vamdrup, havde en hobbykniv på sig og blev sigtet for både knivloven og ordensbekendtgørelsen. Den anden, en 29-årig uden kendt adresse, blev fundet i besiddelse af en rød foldekniv og sigtet for det samme.
Politiet understregede afsluttende, at der ikke var tale om en voldssag for nu, men at de to mænd er sigtet for deres opførsel og besiddelsen af knivene.
Sydøstjyllands Politi har onsdag aften sigtet to mænd for at køre bil under påvirkning af euforiserende stoffer i Fredericia. Begge blev standset ved rutinekontroller på forskellige tidspunkter og steder i byen.
Den første hændelse fandt sted klokken 18.30 på Korskærvej, hvor en patrulje standsede en bil for kontrol.
– Vi standser en bil og kontrollerer føreren. Han er påvirket af cannabis, fortæller politikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.
Under kontrollen fandt betjentene desuden en hobbykniv i midterkonsollen, hvilket førte til endnu en sigtelse.
– Vedkommende bliver også sigtet for det, tilføjer politikommissæren. Den sigtede er en 23-årig mand fra Kolding.
Senere på aftenen, klokken 23.30, blev en 32-årig mand fra Fredericia standset på Kirkestræde.
– Vi standser en personbil og kontrollerer føreren. Han er påvirket af cannabis og amfetamin, oplyser Arno Rindahl Petersen.
Også denne mand blev sigtet for at køre bil under påvirkning af euforiserende stoffer.
Ifølge politikommissæren var der ikke yderligere sager at berette fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport det seneste døgn.
