POLITIK. Der er sjældent noget tilfældigt ved, at et udvalg samles til et ekstraordinært møde en mandag aften på rådhuset. Når Børne- og Skoleudvalget i Fredericia i dag mødes uden for de sædvanlige rammer, er det fordi den nye skole på Indre Ringvej er ramt af et økonomisk krydspres. Skærpede miljøkrav presser projektet, og udgifterne kan løbe op i en merpris på 26 millioner kroner. For politikere og embedsværk handler det ikke længere kun om at tegne en ny skole på et stykke papir, men om at finde ud af, hvordan man holder fast i visionerne uden at sprænge økonomien.
Palle Dahl fra Danmarksdemokraterne fastholder, at projektet skal kunne realiseres inden for den ramme, der er sat.
»Vi har sat en lille offerpulje på 10 til 15 millioner, og de totale entreprenører mener, de kan holde det inden for budgettet. Det er meget vigtigt,« siger han.
Han afviser blankt, at man allerede nu kan begynde at tale om at hæve budgettet.
»Det må jeg sige klart nej til,« fastslår han.
Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten er mindre kategorisk. Hun lægger vægt på, at hele formålet med mødet er at finde ud af, hvilken vej der er mest realistisk.
»Der er tre muligheder. Enten kan vi slække på noget andet, hvis vi holder budgettet uændret, men det hælder jeg ikke til. Vi kan også finde flere penge, men anlægsprogrammet er stramt de næste fire år, og først i 2030 er der lidt frie midler. Den tredje mulighed er at ændre på vilkårene for byggeriet,« siger hun.
Her peger hun på, at genbrug af dele af den eksisterende skolebygning kan blive aktuelt.
»Man kan vælge at sige, at de må genbruge ydermurene eller en del af den nuværende bygning, som renoveres fuldstændigt, og så bygge resten nyt. Det er et kompromis, men det skal stadig føles som en helt ny skole,« bemærker hun.
Også Palle Dahl ser muligheder i genbrug.
»Kan man begrænse ekstraudgifter ved at genbruge noget, så gør vi det. Hvis der er mulighed for at holde udgifterne og det ikke giver en ekstraregning, så kan vi bruge pengene på en bedre måde,« siger han.
Det helt centrale spørgsmål handler dog om kvadratmeter pr. elev. For de almene elever er der planlagt 10 kvadratmeter, hvilket placerer projektet i den lave ende i forhold til andre nybyggede skoler, der ligger mellem 10 og 15 kvadratmeter. For specialeleverne er der afsat 17 kvadratmeter pr. elev. Dahl er klar i spyttet, når det kommer til eleverne.
»Vi vil ikke gå på kompromis med noget, der rammer eleverne. De er det vigtigste på skolerne, og hvis udgifterne bliver lidt større, må vi finde pengene på en anden måde,« siger han.
Roed Schultz sætter sin streg under med en skarp betingelse.
»Hvis der skal være færre kvadratmeter pr. elev, så skal klasseloftet sænkes markant. Ellers giver det ikke mening,« siger hun.
Mens tallene og kvadratmeterne bliver vendt i udvalgslokalet, står visionen stadig urokkelig. Begge politikere insisterer på, at den nye skole skal være grøn i verdensklasse.
»Det skulle gerne være et flagskib. Det er ligesom vores intentioner,« siger Dahl.
Cecilie Roed Schultz tilføjer:
»Det er fuldstændig afgørende. De økonomiske udfordringer kan løses. Vi skal bare finde den bedste løsning, for selvfølgelig skal vi lave den skole.«
Hvornår borgerne så kan se de første konkrete bud på byggeriet, er et mere åbent spørgsmål. Dahl understreger, at det stadig er tidligt i processen, mens Roed Schultz lægger vægt på, at borgerne skal have en aktiv rolle.
»De bliver ikke præsenteret for et halvfærdigt bud. De skal være med til at udvikle den,« siger hun.
Dermed er linjerne trukket op til aftenens møde. Der er ikke nogen nemme løsninger, men der er vilje til kompromiser.
