POLITIK. Lillebæltskomitéen og Storebæltskomitéen har indgået et samarbejde om at styrke infrastrukturen på tværs af landet. Målet er at sikre fremtidens mobilitet og skabe bedre konkurrencevilkår for danske virksomheder.
Formændene for de to komitéer, Johannes Lundsfryd Jensen fra Lillebæltskomitéen og Jesper Møller fra Storebæltskomitéen, har givet hinanden håndslag på at arbejde tæt sammen om udviklingen af Øst-Vest-forbindelserne.
Lillebæltskomitéens overordnede formål er at få etableret en tredje Lillebæltsforbindelse parallelt med Den Nye Lillebæltsbro. Samtidig arbejder Storebæltskomitéen blandt andet for at få nedsat broafgifterne over Storebælt for alle trafikanter. Begge tiltag skal bidrage til at styrke mobiliteten og dermed virksomhedernes konkurrenceevne.
»Alle prognoser viser, at vi om 12-15 år står med et kritisk trængselsproblem på Lillebæltsbroerne. Derfor er der behov for at få sat en tredje Lillebæltsforbindelse på den politiske agenda. Broerne over Storebælt og Lillebælt er de tungeste omdrejningspunkter for landets infrastruktur. Det giver derfor rigtig god mening, at de to komitéer arbejder sammen,« siger Johannes Lundsfryd Jensen.
Storebæltskomitéen har desuden som mål både at få fjernet broafgiften og at sikre en politisk garanti for, at A/S Storebælts overskud ikke bruges til andre formål end infrastrukturen.
Jesper Møller fremhæver, at trafikken mellem Øst- og Vestdanmark allerede genererer overskud i milliardklassen, og at det i takt med øget trafik vil vokse yderligere.
»Den stigende trafik mellem Øst- og Vestdanmark genererer overskud i milliardklassen, og i takt med øget trafik og den følgende trængsel på broerne vil det overskud kun vokse i de kommende år. Det giver god mening, at de to komitéer kan arbejde sammen om at styrke Øst-Vest infrastrukturen,« siger Jesper E. Møller.
SPORT. Middelfart Boldklub måtte tirsdag aften nøjes med uafgjort 2-2 ude mod Hvidovre, selv om de igen kom foran 2-0.
Allerede efter et kvarter bragte Jerailly Wielzen gæsterne i front, og ti minutter senere slog han til igen efter oplæg fra Malthe Boesen. Dermed havde Wielzen gentaget scenariet fra kampen mod HB Køge, hvor Middelfart også hurtigt kom foran 2-0.
Hvidovre svarede dog tilbage, og kort før pausen reducerede Zamir Aliji til 1-2. Fem minutter før pausen måtte Middelfarts rutinerede forsvarer Mads Greve desuden udgå med en skade i baglåret, hvilket svækkede defensiven.
Efter pausen satte hjemmeholdet sig tungt på spillet. Marvin Egho udlignede til 2-2 efter 77 minutter, og i kampens slutfase pressede Hvidovre hårdt på for at fuldende comeback’et.
Middelfart havde svært ved at holde på bolden, men stod imod presset. Martin Spelmann sparkede et forsøg langt over mål i det 86. minut, mens Frederik Høegh kort efter misbrugte en stor hovedstødschance.
I overtiden forsøgte Middelfart at trække tiden på hjørnespark, hvilket kostede et gult kort. Hvidovre sluttede med at være det mest skuffede hold, for gæsterne slap fra kampens dramatiske slutminutter med et enkelt point.
Middelfart kan dog igen ærgre sig over at have smidt en tomålsføring, omvendt fik det vestfynske hold point på en svær udebane. Næste opgave er på lørdag, når Aarhus Fremad gæster Middelfart Sparekasse Stadion til et vaskeægte oprykkeropgør.
BUSINESS. Midt i Middelfarts gågade, hvor byens liv summer mellem caféer, butikker og turister, ligger Knit Sisters’ Studio. Garnbutikken, som gennem syv år blev drevet af Marie Louise, fik den 1. juli ny ejer, da Linda Larsen satte nøglen i døren og tog hul på sit næste kapitel som selvstændig.
»Det var virkelig spændende. Jeg har jo haft garnbutik før i Aarup, så jeg vidste godt, hvad jeg gik ind til. Men det her var alligevel en ny begyndelse, og sådan noget giver sommerfugle i maven,« fortæller Linda Larsen med et smil.
Et bevidst valg af Middelfart
Valget af Middelfart var ikke tilfældigt. Efter flere år med butik i Aarup havde hun lyst til at prøve kræfter med en by, hvor der sker lidt mere.
»Middelfart er jo en rigtig by, lidt større end jeg er vant til, og så er der turister. I Aarup var sommeren ofte stille, men her er der liv hele året. Det betyder meget,« siger hun.
Kunderne har fra første dag kvitteret for hendes beslutning. Mange var lettede over, at butikken fortsætter, efter at Marie Louise meldte ud, at hun ville stoppe.
»Der havde lige været et slip, hvor folk var nervøse for, om butikken ville lukke. Tilbagemeldingerne har derfor været meget positive. De er glade for, at jeg har taget tråden op,« fortæller Linda.
Fuld fart fra begyndelsen
Sommeren har budt på masser af kunder, både lokale og feriegæster. Det har givet en travl start, som har været præcis det, Linda drømte om.
»Det er gået forrygende. Der har været fuld fart på, og det er simpelthen som forventet. Der har været rigtig mange turister, og det giver en helt anden energi,« siger hun.
Hun har allerede sat sit præg på butikken, både på sortiment og på indretningen. Nye garnmærker og kvaliteter er kommet til, uden at de gamle favoritter er forsvundet.
»Der er kommet flere varer ind, blandt andet redesign-tasker og lædervarer, som er meget efterspurgte. Og så har vi vores eget garnmærke, Life and the Longer, som også er populært. Jeg tror næsten, vi er de eneste i Danmark, der har det,« fortæller hun.
Et sted med fællesskab
Knit Sisters’ Studio er ikke kun et sted, man køber garn. Butikken fungerer også som samlingspunkt for det lokale strikkemiljø. Den ugentlige strikkecafé hver torsdag fortsætter, og den giver både hygge og fællesskab.
»Folk kommer og får en kop kaffe og strikker sammen. Det betyder meget, at det sociale holdes ved lige. Det giver liv i butikken på en anden måde,« siger Linda.
Hun lægger vægt på, at Knit Sisters’ Studio skal være en butik, som skiller sig ud og giver kunderne noget, de ikke finder andre steder.
»Visionen er at fortsætte i samme gear, som det altid har været, men med fokus på at være en spændende butik. Vi skal tilbyde noget særligt,« forklarer hun.
Et butiksliv med gode naboer
Middelfarts gågade er kendt for at være et sted, hvor handlen blomstrer, og Linda mærker allerede den gode stemning blandt de øvrige butiksejere.
»Jeg synes, miljøet er rigtig godt. Jeg er blevet taget godt imod af de andre butikker, selvom vi alle sammen har travlt. Det betyder meget, at man føler sig velkommen,« siger hun.
Fremtiden for Knit Sisters’ Studio
Linda Larsen har ingen planer om at ændre butikken markant. Tværtimod ønsker hun at bygge videre på det, der allerede fungerer. Et tæt samarbejde med tidligere ejer Marie Louise om kurser og events er med til at holde liv i den kreative energi.
»Marie Louise står stadig for mange af de events, vi laver, og vi har et godt samarbejde. Så tager vi tingene hen ad vejen, hvis der opstår behov for nye tiltag,« fortæller hun.
For nu handler det om at finde sin rytme i Middelfart og fortsætte med at gøre Knit Sisters’ Studio til et sted, hvor både lokale og turister har lyst til at kigge ind.
»Ambitionen er at opretholde en spændende butik og fortsætte i det spor, vi er i. Jeg glæder mig bare til at se, hvad fremtiden bringer,« siger Linda Larsen.
SPORT. Fredericia Håndboldklub trak tirsdag aften omkring 300 gæster til Middelfart Sparekasse Arena, hvor klubben markerede begyndelsen på sæsonen 2025-2026 i Bumbuni Herreligaen med det traditionsrige Kick Off. Publikum blev taget imod i arenaen, hvor duften af frisklavede snacks og lyden af småsnak fra tribunerne skabte en forventningsfuld atmosfære allerede inden start.
Scenen var gjort klar midt i hallen, indrettet med sofaer og lænestole for at give rammen et uformelt præg. Herfra blev spillerne præsenteret i grupper, mens FHK’s kommercielle chef Christian Runge Fris styrede slagets gang med lune kommentarer og spørgsmål, der fik både grin og alvor frem. Der var lagt vægt på at vise mennesket bag spilleren, så gæsterne fik indblik i alt fra hverdagens rutiner til store sportslige oplevelser.
Aftenens program begyndte med en velkomsttale fra direktør Thomas Renneberg-Larsen, der satte scenen med ord om fællesskab, ambitioner og taknemmelighed over den brede opbakning klubben nyder. Kort efter blev den første spillergruppe kaldt op. Her blev Kasper Young Andersen hurtigt midtpunkt, da han på humoristisk vis blev drillet for ikke at være i topform, hvilket fremkaldte både latter og klapsalver blandt de fremmødte. Hans unge holdkammerat Rasmus Q. Andersen brugte til gengæld tiden på scenen til at fortælle om sine ambitioner for sæsonen, hvor han understregede sin vilje til at udvikle sig og tage større ansvar.
Næste gruppe bød på den nytilkomne Rolando Urios González, som blev spurgt ind til omstillingen til dansk håndbold og livet i Fredericia. Han svarede roligt, at det ikke har føltes svært at falde til, da han tidligere har boet i Berlin og derfor er vant til at tilpasse sig nye omgivelser. Ved hans side stod blandt andre Martin Bisgaard, som med et smil kunne fortælle om sine oplevelser på landsholdet og samtidig afsløre, at han har fået en central rolle uden for banen som ansvarlig for bødekassen – en opgave han udfylder med både alvor og glimt i øjet.
Frederik Jægerum blev mødt af store klapsalver, da han som nykåret verdensmester gik på scenen. Han lagde ikke skjul på, at oplevelsen stadig fylder meget. »Det er en vanvittig oplevelse at være med til. Det er ikke sket siden 2005 at det blev guld. Jeg har ikke helt forstået det endnu« sagde han, mens salen kvitterede med bifald.
Jonas Kruse satte ord på, hvordan han finder glæde i at give noget videre. Han fortalte om sit arbejde med ungdomsspillere, som han beskrev som et frirum, hvor han både selv får energi og kan bidrage til næste generation. Ved siden af ham sørgede Malthe Hejsel for at lette stemningen, da han med et smil fortalte, at han nyder kombinationen af hård træning og afslappende stunder foran sin PlayStation. Han kunne samtidig love, at publikum i den nye sæson skal holde øje med hans særlige rullefinte.
De yngste i truppen slap dog ikke for kærlig kritik fra de ældre. Anders Kragh Martinusen tog ordet og grinede, mens han fortalte om generationernes møde i omklædningsrummet. »Det er grotesk når de siger, de ikke kan lære noget af os. De sidder jo og spiser chips i omklædningsrummet« sagde han, hvilket fik salen til at le.
Blandt de udenlandske spillere delte svenske William Andersson Moberg ud af sine personlige oplevelser. Han kunne fortælle, at han blev gift i juli og glædede sig over, at flere svenskere nu har sluttet sig til truppen, hvilket gør hverdagen lettere uden for banen. En anden personlig historie kom fra keeper Sebastian Frandsen, som netop er vendt tilbage til træning efter sin operation. Han regner med at være klar til første kamp, men kunne samtidig dele glæden over at være blevet far, en nyhed der fik publikum til at bryde ud i spontane klapsalver. Veteranen Evgeni Pevnov eller bare “Effe”, fik spørgsmålet om, hvordan han fortsat holder motivationen efter så mange år. Han svarede roligt, at kroppen stadig har det godt, og at han stadig elsker spillet.
Der blev også rettet fokus mod målmændene, hvor Rasmus Storm vurderede, at FHK i denne sæson råder over en særdeles stærk trio. Han pegede på, at konkurrencen om spilletiden vil løfte niveauet og sikre høje redningsprocenter. Sander Heieren supplerede med sine egne betragtninger, mens klubbens yngste målmand, Kalle Møller, fortalte om sit første halve år i en seniortrup. Han lagde ikke skjul på, at han stadig balancerer livet mellem håndbold, skolegang og kørekort, men beskrev det som en udfordring, han glæder sig til at vokse med.
En af de mere erfarne profiler, Fredrik Mossestad, havde også en særlig oplevelse at dele. Han kunne fortælle om sit bryllup i Italien, hvor vejret trodsede forventningerne med regn, lyn og torden. Med et glimt i øjet fortalte han, at han nu også har fået rollen som praktisk hjælper for flere af spillerne i dagligdagen uden for banen.
Da spillerne havde været igennem, blev blikket rettet mod trænerstaben. Michael Wollensen kunne berette om et intenst trænerkursus i løbet af sommeren, mens målmændenes træner Johnny Ebbesen roste alle de nye keepere for deres iver og energi. Til sidst samlede cheftræner Guðmundur Guðmundsson trådene og gav sit bud på status inden sæsonstart. Han fremhævede, at truppen rummer en spændende blanding af rutine og unge kræfter, og at der er investeret mange timer i at bygge et nyt forsvar op. »Der er investeret meget tid i at bygge et nyt forsvar op, og vi har haft gode træninger. Selv om vi tabte mod Magdeburg, var jeg tilfreds, fordi vi kunne se hvor vi stod« sagde han. Han understregede samtidig, at det kan blive en fordel for klubben først at gå ind i European League i oktober, da det giver mere ro til at få de sidste detaljer på plads.
Målsætningerne for sæsonen blev lagt helt åbent frem fra scenen. FHK sigter mod at sikre sig en plads i slutspillet, kæmpe sig til en billet i Final 4 og avancere til næste runde i European League. Ambitionerne blev leveret med en blanding af alvor og optimisme, og budskabet var klart – klubben vil bygge videre på de seneste års udvikling og markere sig i både den hjemlige liga og på den europæiske scene.
Efter de officielle indslag var det tid til at runde aftenen af i mere uformelle rammer. Publikum fik mulighed for at møde både spillere og trænere til en meet and greet, hvor der blev taget billeder, udvekslet håndtryk og snakket frit over lette snacks, sodavand og øl. Mange benyttede lejligheden til at hilse på de nye ansigter i truppen og ønske de rutinerede profiler god vind i den kommende sæson.
ANALYSE. En ny borger- og imageundersøgelse gennemført af Epinion giver Kolding Kommune et klart billede af, hvordan både borgere og danskere uden for kommunen ser på byen. Analysen viser, at mange af de indsatser, som byrådet og en række samarbejdspartnere allerede er i gang med, går i den rigtige retning.
Byrådet i Kolding har ønsket at få et bredere indblik i kommunens image end tidligere. Borgmester Knud Erik Langhoff forklarer, hvorfor man valgte en ny tilgang.
»Vi fik lavet en lignende analyse for 3 år siden, men de to er ikke helt sammenlignelige. Dengang spurgte vi nemlig kun tilflytterne blandt vores egne borgere. Men vi ønskede at få et indblik i forholdene i et bredere perspektiv, og derfor har vi denne gang spurgt et bredt udsnit af alle indbyggerne i kommunen – uanset om de er født og opvokset her, eller om de er flyttet hertil for nylig eller for mange år siden,« siger borgmesteren.
Undersøgelsen viser, at 63 procent af borgerne holder af at have Kolding Kommune som base, men at mange samtidig ikke forholder sig aktivt til det.
»Det, denne undersøgelse viser os, er, at der er mange af vores egne borgere, der holder af at have Kolding Kommune som base, nemlig 63 procent, men at der også er et stort antal, der egentlig ikke har taget stilling. De bor her bare. Det giver os noget at arbejde med, for analysen peger på, hvad vi skal gøre for at få endnu flere til at tage stilling. Meget er vi allerede i gang med sammen med andre aktører, som f.eks. at skabe mere liv i bymidten i Kolding, men der peges også på nye tiltag som f.eks. en decideret brandingindsats,« siger Knud Erik Langhoff.
En bymidte i forandring
Kolding er midt i en transformation, der skal gøre bymidten mere attraktiv at opholde sig i. Byrådet har afsat 160 millioner kroner over fem år til områdefornyelse, og i alt ventes investeringerne i bymidten fra 2022 til 2030 at overstige 260 millioner kroner.
»Der er sat gang i en bevægelse, der understøtter udviklingen af Kolding by fra at være en traditionel handels-købstad til en moderne by, hvor folk mødes om oplevelser af enhver art. Senest har byrådet sagt ja til at bruge 160 mio. kroner over fem år til en gennemgribende områdefornyelse af midtbyen. Men det er ikke kun byrådet og kommunen, der gør noget. Bymidtens aktører bakker op og gør, hvad de kan for at understøtte det gode liv i byen. Det er handling, der tæller, og som med tiden vil styrke fortællingen om Kolding som en levende by,« siger borgmesteren.
Kultur og uddannelse som styrker
Rapporten peger på, at Kolding vurderes højt på kulturområdet sammenlignet med nabobyerne Vejle, Vejen, Middelfart, Fredericia og Haderslev. Koldinghus fremstår som byens mest kendte vartegn uden for kommunegrænsen, og kulturlivet generelt trækker en positiv profil.
»Kolding er en stærk kulturby. Og det er bl.a. kulturelle oplevelser, der skal bringe liv i fremtidens byer, når mere handel går over på nettet. Slottet er på en måde vores kronjuvel, fordi det tiltrækker så mange besøgende fra nær og fjern. Men det er langt fra alene. Vi har en hel skov af kulturtilbud, som favner både professionelle og amatører, og som spænder fra Nicolai for børn til Trapholt. Kulturen er med til at give Kolding kant og en særlig profil i hele Syddanmark,« siger Knud Erik Langhoff.
Kolding vurderes også som den bedste uddannelsesby i området. Borgmesteren peger på, at det hænger sammen med flere års målrettet indsats.
»Det er et kæmpestort aktiv for Kolding, som sandsynligvis hænger sammen med, at vi gennem de seneste tre-fire år har gjort rigtig meget bl.a. for at skabe et godt studiemiljø gennem Campus Kolding,« siger han.
Campus Kolding er et samarbejde mellem byens fire videregående uddannelsesinstitutioner og kommunen, der arbejder på tværs for at skabe et stærkt studiemiljø og tiltrække flere uddannelser. Resultatet er, at antallet af studerende i Kolding er vokset markant de senere år.
Kolding skal gøres mere kendt
Selvom analysen bekræfter flere styrker, viser den også, at kendskabet til Kolding uden for kommunegrænsen kan forbedres. Danskernes vurdering af kommunen som et attraktivt sted at bo eller besøge er faldet en smule fra 67 til 64 procent siden 2022.
De, der ser positivt på Kolding, forbinder den især med beliggenhed, natur og kulturarv. Særligt borgere i alderen 18 til 34 år ser byen som et sted med attraktive boligpriser og gode rammer for børnefamilier.
»Det er vigtig viden for os. Vi kan se i kommunens egne befolkningsanalyser, at vi får de fleste tilflyttere i aldersgruppen 18-34-årige. Siden 2022 udgør de over 58 procent af tilflytterne. Det skal vi bruge aktivt, for det er typisk i den alder, man stifter familie,« siger borgmesteren.
»Det betyder, at hvis vi målretter en langsigtet kommunikations-indsats for at få flere til at få øje på de gode forhold for børnefamilier, kan det på længere sigt øge den positive vurdering af kommunen, som er med til at fremme bosætningen. Men det bliver et langt, sejt træk,« siger Knud Erik Langhoff.
Fakta om undersøgelsen
I alt har 4.822 borgere i Kolding Kommune og 1.007 personer uden for kommunen deltaget i undersøgelsen.
BUSINESS. Dækningsafgiften, som årligt har kostet virksomhederne i Kolding omkring 60 millioner kroner, bliver i løbet af de kommende år helt fjernet. Det ligger fast efter at et bredt flertal i byrådet har besluttet at afskaffe erhvervsskatten senest i 2029.
Beslutningen mødes med stor tilfredshed blandt byens erhvervsledere, som ser det som et afgørende skridt for vækst og udvikling.
»For vores medlemmer og resten af Koldings erhvervsliv er det en aftale som i den grad forbedrer fremtidens vækstmuligheder. Jeg vil gerne takke et samlet byråd for at tage udfordringen op og fjerne en forvridende skat på virksomhederne,« siger Lene Jæger Klausen, formand for Foreningen Business Kolding.
Også hos Fonden Business Kolding er der begejstring. Ole Rudbeck Petersen, der netop har givet stafetten videre som formand, har fulgt debatten i flere år.
»Jeg vil gerne kvittere for et godt samarbejde med byrådsmedlemmerne og kommunaldirektøren, og for en god løsning for erhvervslivet. Det betyder meget, at vi arbejder sammen,« siger han.
Den nye formand for fonden, Donny Moerkerk, direktør i Würth Danmark A/S, lægger vægt på at det ikke blot handler om en lettelse men om et opgør med en byrde.
»For Koldings erhvervsliv er byrådets budgetaftale et kæmpe skridt fremad. I stedet for at halvere dækningsafgiften fjernes den helt,« siger han.
Millionløft til nye uddannelser
Med afskaffelsen af afgiften ser erhvervslivet nu frem til næste store projekt. Foreningen og fonden Business Kolding vil sætte alle kræfter ind på at finde en privat medfinansiering på 100 millioner kroner, der skal sikre to nye civilingeniøruddannelser på Syddansk Universitet i Kolding.
»På vegne af hele bestyrelsen ser vi nu frem til at finde medfinansieringen til de nye ingeniøruddannelser. Det vil være en kæmpe gevinst for hele erhvervslivet, og vi vil gøre alt for at lykkes med projektet,« siger Lene Jæger Klausen.
Kolding Kommune har allerede afsat 150 millioner kroner til formålet, og sammen med erhvervslivets bidrag skal midlerne finansiere startudgifterne over de næste ti år. Når uddannelserne er fuldt etableret, ventes de at tiltrække 650 studerende og skabe et forskningsmiljø i byen.
»Det baner vejen for nye ingeniøruddannelser til Kolding. Vi har en kæmpe opgave foran os, men jeg er sikker på, at vi kan løfte den. Det skal vi simpelthen, for Koldings skyld,« siger Donny Moerkerk.
Partnerskab om beskæftigelse
Business Kolding og kommunen vil samtidig udbygge samarbejdet om beskæftigelsesindsatsen. Den kommende beskæftigelsesreform ændrer rammerne for jobcentrenes arbejde, og her skal virksomhedernes sociale ansvar spille en større rolle.
Målet er at sikre, at flere borgere fremover kan gå fra ledighed til selvforsørgelse i form af job eller uddannelse – og at erhvervslivet bliver en aktiv medspiller i den proces.
POLITIK. Der var brede smil på Kolding Rådhus, da byrådet tirsdag kunne præsentere et nyt budgetforlig. Næsten hele byrådet står bag aftalen for 2026-2029, hvor fokus både ligger på erhvervslivets rammer, bymidten og velfærden. Konservative, Venstre, SF, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er med i forliget. Kun Liberal Alliance står udenfor.
»Det er et forlig uden drama, hvor 24 af byrådets 25 medlemmer er med. Vi har styr på økonomien i Kolding Kommune. Og vi er enige om en fælles vej frem, hvor vi har fundet plads til at investere i velfærden uden at sætte kommunens robuste økonomi over styr. Vi udviser samtidig tilbageholdenhed på anlægsområdet og udsætter prioriteringen til budgetlægningen næste år, så vi får tid til at gøre de projekter færdige, som allerede er påbegyndt,« siger borgmester Knud Erik Langhoff fra Konservative.
Dækningsafgiften fjernes
Et af de mest markante elementer er afskaffelsen af dækningsafgiften, som udfases gradvist fra 2026 til 2029.
»Det er meget glædeligt, at vi kommer af med dækningsafgiften, som er en stor sten i skoen for vores erhvervsliv. Når den bliver fjernet, får virksomhederne optimale betingelser for udvikling og vækst i Kolding Kommune. Vi har også blik for kommunens image og investerer i store events i fremtiden herunder muligheden for at få DGI’s Landsstævne til Kolding,« siger Venstres gruppeformand Jakob Ville.
For SF har det dog været vigtigt, at erhvervslettelserne ikke sker på bekostning af velfærden.
»Det er godt, at erhvervslivet har gode rammer, men det må aldrig ske på bekostning af vores børn, ældre og fællesskaber. For SF har det været afgørende at skabe balance i budgettet, så vi både sikrer vækst og udvikling, men først og fremmest investerer i mennesker,« siger gruppeformand Iben Lehmann Rasmussen.
Velfærd og fællesskaber styrkes
Socialdemokratiets gruppeformand Birgitte Munk Grunnet fremhæver især indsatsen for unge og fællesskaber.
»Jeg er særligt tilfreds med at vi fortsat løfter velfærden bl.a. med fokus på indsats for ordblinde unge i folkeskolen, og at vi understøtter mulighederne for fællesskaber bl.a. ved at vi får etableret et frivillighedssekretariat,« siger hun.
På seniorområdet genindføres fuld demografiregulering, så budgettet følger antallet af ældre borgere.
»Jeg er lettet over, at vi undgår besparelser på 30 mio. kroner over fire år på seniorområdet. Det er afgørende for, at vi er med i budgetforliget,« siger Dansk Folkepartis Søren Rasmussen.
Kolding bymidte i forandring
En stor del af forliget handler om Kolding bymidte, som skal udvikles og bindes bedre sammen. Der investeres i områdefornyelse, så byens centrum i højere grad bliver et sted, hvor borgere mødes til aktiviteter og oplevelser.
»Vi vil gerne skabe en grøn forbindelse mellem bymidten, Slotsbanken og Banegårdspladsen, så vi binder det kulturelle mere sammen med gågaderne. Det skal være naturligt at bevæge sig fra Koldinghus og ned i bymidten. Og med til den ambition hører også, at vi har afsat medfinansiering til omdannelse af museet Staldgården til et kulturelt kraftcenter og moderne museum,« forklarer Merete Due Paarup fra Radikale Venstre.
Idræt, børn og nye uddannelser
Budgettet rummer også midler til fritids- og idrætsområdet, blandt andet med køb af Kajakklubbens faciliteter og investeringer i parasport. Desuden bliver der sat penge af til næste etape af Kolding Stadion.
På børneområdet styrkes både dagtilbud og specialskoler, og der er fokus på ordblindeindsatsen i folkeskolen.
Samtidig er der enighed om at gå videre med planerne om at få civilingeniøruddannelser til Syddansk Universitet i Kolding i samarbejde med erhvervslivet.
Udskudte projekter
Selvom flere ønsker ligger klar, udskydes beslutningen om store anlægsprojekter til budgetlægningen i 2027. En undtagelse er dog, at der allerede nu er afsat 20 millioner kroner i 2029 til anden etape af den sydlige ringvej.
SUNDHED. Der var lys i øjnene og guld i saksen, da Fredericia i dag officielt åbnede dørene til det nye behandlingstilbud HÅB. Inde i et af lokalerne i den gule bygning ved Sundhedshuset samledes politikere, fagfolk og nysgerrige gæster, mens båndet blev klippet denne tirsdag eftermiddag.
Formanden for Børne- og Skoleudvalget, Ole Steen Hansen, lagde ud. Han talte om et helt basalt behov for hurtighed og tilgængelighed, når et barn mistrives.
»Når et barn mistrives, kræver det behandling, og vi ved, at det skal være nemt og hurtigt at få hjælp. Netop tilgængelighed og hurtig adgang er centrale elementer i det nye kommunale behandlingstilbud. Familierne kan selv henvende sig, hvis deres barn mistrives i en grad, hvor indsatser fra skolen og det forebyggende arbejde ikke rækker. At familien selv kan booke en tid, gør en stor forskel,« bemærkede han.
Han gjorde det klart, at tilbuddet ikke kun handler om at skabe endnu en brik i det sociale system, men om at give barnet en stemme.
»I Håb er barnet selv en vigtig del af løsningen. Barnet eller den unge deltager i hele forløbet og får dermed sin egen stemme i behandlingen. Forældrene kan også være med, og de spiller en central rolle. Sammen står vi stærkere,« sagde han og understregede, at forventningerne fra udvalget er store.
»I dag åbner vi Håb, for der er håb for vores børn og unge. Jeg ser frem til at følge jeres arbejde,« sluttede han og gav ordet videre.
Ved siden af ham stod Pernelle Jensen, formand for Unge og Uddannelsesudvalget. Hun trådte frem med et smil og lagde vægt på, at Fredericia er blandt de første kommuner i landet, der nu gør idéen til virkelighed.
»Håb er Fredericia Kommunes bud på, hvordan vi kan løfte den nye forpligtelse, som alle kommuner har fået, nemlig at tilbyde et lettere behandlingstilbud til børn og unge, som oplever, at tanker fylder for meget og påvirker deres hverdag. Her i Fredericia hedder det Håb. I andre kommuner får det nok et andet navn, men den faglige tilgang vil være den samme,« sagde hun.
Hun trak de større linjer op og mindede om, at indsatsen er en del af en national bevægelse, hvor kommuner og psykiatrien står sammen i STIME-samarbejdet.
»Vi tror på, at den fælles tilgang, fælles viden og ensartethed på tværs af kommuner og region er til alles fordel. Det giver forældrene en tryghed i at vide, at behandlingen er af høj kvalitet. Det gør det lettere og tryggere for vores praktiserende læger, og det giver medarbejderne en langt bedre mulighed for at skabe en glidende overgang i samarbejdet mellem kommunen og psykiatrien. Vi er glade for at være helt trygge ved den her model, som vi har valgt,« fortalte hun.
Hun pegede også på det hul, som tilbuddet nu udfylder.
»Det nye behandlingstilbud vil udfylde et hul i det samlede sundhedsvæsen, hvor familien i mange år har risikeret at vente alt for længe på den hjælp, de har brug for, fordi der er meget stort pres i vores børne- og ungdomspsykiatri. At vente længe på behandling har enorme og langvarige omkostninger, fordi den psykiske mistrivsel får lov til at udvikle sig og bliver sværere at komme ovenpå igen bagefter,« sagde hun.
Herefter tog Ole Steen Hansen og Pernelle Jensen guldsaksen i hænderne og klippede den røde snor. Dermed var HÅB officielt åbnet, og lokalet kvitterede med klapsalver.
Da stilheden igen havde lagt sig, trådte Christine Sommerlund-Thorsen frem, den faglige leder af HÅB. Hun greb fat i det nære og konkrete og lod ordene bære både menneskelig resonans og faglig tyngde.
»Vi står på en børne-unge-politik, hvor vi taler om, at alle liv rummer både medvind og modvind, og at trivsel handler om at kunne finde sin vej i begge dele. Vi håber og tror på, at vi i Håb kan blive en stærk brik, når børn og unge oplever, at hverdagen bliver svær. Vi kan give tid og plads til børn, unge og forældres fortællinger, og vi kan være med til at vise dem, at de ikke står alene,« sagde hun.
Hun gav også et indblik i alt det forarbejde, der har været nødvendigt for at gøre tilbuddet klar til åbning. Det handler ikke kun om store tanker og visioner, men i høj grad også om struktur, rammer og det praktiske fundament, som skal til, før dørene kan åbnes for de første familier.
»Vi har i den seneste tid arbejdet med at opbygge rammerne, udarbejde procesbeskrivelser og få styr på de mange praktiske detaljer. Jeg oplever en stor faglighed og energi i vores gruppe og et stærkt ønske om at blive endnu dygtigere til at hjælpe de børn, unge og familier, der kommer ind ad døren. Jeg er stolt af mine kollegaers engagement. Alle i Håb er åbne for at lære nyt, og vi har været på uddannelser, hvor psykiatrien har undervist os og nu tilbyder supervision i et år. Det har allerede styrket vores samarbejde og klædt os godt på,« sagde hun.
Derefter rettede hun blikket mod selve navnet, som i hendes øjne rummer hele essensen af tilbuddet. Hun understregede, at det er valgt med omhu og forpligter både i tanke og handling.
»Udvikling sker altid i samspil og i fællesskaber, og det vil vi gerne være med til at understøtte i vores arbejde i Håb. Det må aldrig være barnets eller den unges ansvar alene at skabe en forandring. Netop derfor hedder vi Helhedsorienteret Åben Behandling. Det er en forpligtelse til samarbejde,« sagde hun.
Åbningen af HÅB markerer begyndelsen på et nyt kapitel i Fredericias indsats for børn og unges trivsel. Forventningerne er store, men budskabet fra både politikere og fagfolk er klart. Hjælpen skal være tilgængelig, hurtig og tæt på hverdagen.
Tilbuddet er for børn og unge i alderen 5-17 år, som bor i Fredericia Kommune. Her kan familier selv henvende sig, uden ventelister og uden krav om henvisning fra egen læge.
Se med, da HÅB officielt blev åbnet med snoreklip.
BUSINESS. Der er en forventning i luften i Middelfart. For enden af havnen rejser et nyt samlingspunkt sig, og snart bliver det muligt at smage, høre og opleve verden under ét tag. Tråden åbner stille og roligt fredag den 22. august, men allerede nu er stemningen sat. Ambitionerne er store, og energien bag projektet kan mærkes, når direktør Maja Füchsel fortæller om det, der for hende er blevet både et hjertebarn og en byopgave.
»Vi følger planen, og det ser ud til, at vi bliver så klar, som vi havde håbet på at blive. Det er dejligt,« siger hun, mens de sidste forberedelser falder på plads.
Tråden skal ikke starte med bragende fyrværkeri og kæmpe show. Filosofien er en anden. Her handler det om at lande godt og sikkert, så stedets identitet kan gro naturligt frem.
»Vi har sagt, at fra fredag kan man komme ned og købe noget at spise og drikke. Så bygger vi hele tiden mere på. Den 20. september er alle seks madboder klar, og hallerne er taget i brug. Vi vil hellere give det tid end at åbne med et big bang,« forklarer Maja Füchsel.
Den tilgang handler både om drift og om at skabe de rette rammer for en oplevelse, der skal føles inkluderende. Tråden skal vokse ind i byen – og byen ind i Tråden.
Et samarbejde der føles som et fællesskab
Når man lytter til Maja Füchsel, står én ting hurtigt klart. Projektet er båret af en samarbejdsånd, som ikke kan tages for givet.
»Det har faktisk bare fungeret rigtig godt. Kommunen og erhvervslivet har været med hele vejen, og det har føltes som det perfekte gruppesamarbejde på tværs af brancher. Selvfølgelig har vi undervejs lagt mere til end vi først havde regnet med, men det hele har kørt virkelig godt,« siger hun.
Samarbejdet med Gamborg Bryghus er et godt eksempel. De har lejet en hel del af arealet og fungerer som mellemled mellem Tråden og de mange streetfoodboder.
»Gamborg Bryghus sørger for, at der er en rød tråd i hallen. Det handler jo ikke kun om mad, men også om events, oprydning, indkøb og markedsføring. De er udlejere og tovholdere, og det betyder, at der er styr på detaljerne,« siger direktøren.
Middelfarts første streetfoodhal
Middelfart får med Tråden sin første streetfoodhal. Og det er ikke en tilfældighed. Efterspørgslen har været tydelig længe.
»Man har kunnet se, at folk savnede det her madkoncept, når der har været events i byen. Det er en moderne måde at spise sammen på, hvor alle kan finde noget, de har lyst til. Det er attraktivt for børnefamilier, og det gør det nemt at mødes. Jeg tror, det bliver et stort aktiv for Middelfart,« siger Maja Füchsel.
Det bliver samtidig en måde at tiltrække gæster udefra. Middelfart har længe manglet et sted, der kan fungere som magnet for både borgere og besøgende.
Tråden er ikke kun et madmekka. Med plads til 2200 mennesker er det også tænkt som en scene for kulturliv og store oplevelser.
»Vi vil være et venue, som eksisterende kulturformidlere og arrangører kan bruge. Vi har jo ikke haft et sted i kommunen med plads til så mange, så Tråden bliver en overbygning til de arrangementer, der ellers ville vokse ud af byen. Det er ikke meningen, vi skal konkurrere med små venues og restauranter, men vi vil give plads til de store oplevelser i samspil med hoteller og konferencer,« siger hun.
Dermed bliver Tråden ikke en konkurrent til byens øvrige tilbud, men snarere et supplement. En platform, hvor de store arrangementer kan finde hjem uden at forsvinde til nabobyerne.
Tråden skal være et hus, hvor mennesker mødes. Ikke kun for at spise eller høre musik, men også for at opleve, hvordan byens liv kan væves sammen på nye måder.
»Jeg synes, folk skal glæde sig til at få et rum, hvor man møder hinanden på tværs af livet. Det betyder meget, at forskellige aldersgrupper og forskellige formål kan samles under ét tag. Middelfart Kommune og de små byer omkring får et fælles mødested, som vi ikke har haft før. Og så håber jeg, at vi også kan trække besøgende udefra til byen,« siger Maja Füchsel.
Visionen er altså klar. Tråden skal ikke blot være et sted, man går hen. Det skal være et sted, man hører til.
Når Maja Füchsel taler om fremtiden, er det med en blanding af stolthed og forventning.
»Jeg håber, vi bliver kendt for god musik, gode oplevelser og venskaber. Det sociale er vigtigt. Det skal være et sted, hvor man både kan nyde en kold øl, høre en koncert og møde nye mennesker. Vi vil gerne være talerør for et unikt sted i Danmark, som forhåbentlig får mange flere øjne på sig,« siger hun.
Drømmen er med andre ord, at Tråden ikke kun bliver en bygning, men et begreb. Et sted, der symboliserer fællesskab, liv og oplevelser i hjertet af Middelfart.
Fredag den 22. august åbner dørene, og fra første dag vil Tråden være klar til at tage imod de første gæster. Men egentlig er det først begyndelsen på en langt større fortælling.
Tråden er tænkt som et hus, hvor alt kan ske. Fra streetfood og børnefamilier til koncerter, konferencer og kulturelle begivenheder. Ambitionen er ikke bare at skabe et nyt sted, men at give Middelfart et samlingspunkt, der kan vokse med byen og sætte aftryk langt ud over kommunegrænsen.
Som direktør Maja Füchsel selv siger det »Det betyder så meget for os, at det lander godt, og at folk tager imod det og får brugt det her.«
SPORT. Det bliver nu lettere at prøve kræfter med triatlon i Fredericia – også for dem, der ikke selv har en dyr racercykel stående derhjemme.
Fredericia Triathlon Team har med støtte fra DIF og DGI’s foreningspulje købt tre nye racercykler, som klubbens medlemmer kan låne gratis.
Formålet er at gøre sporten mere tilgængelig, især for børn og unge.
»For mange familier er det en stor udgift at investere 8-10.000 kroner i en cykel – især hvis man blot ønsker at afprøve sporten. Med de nye lånecykler kan vores medlemmer, primært ungdom, prøve triatlon på lige fod med de andre, inden de beslutter, om de vil investere i deres egen cykel,« fortæller klubbens formand Carsten Olesen.
Fredericia Triathlon Team håber, at initiativet vil åbne døren for flere nye medlemmer. Allerede den 18. august starter et introduktionsforløb for børn og unge, mens voksne kan prøve kræfter med et tre ugers introforløb fra den 22. september.
