Forsikringsselskaber slår samlet alarm – risiko for massive regnskader

0

VEJRET. Danmark står overfor et voldsomt vejrskifte med kraftig regn, lokale skybrud og risiko for store oversvømmelser. Flere forsikringsselskaber går nu ud med klare opfordringer og gode råd til boligejerne om, hvordan man bedst beskytter sit hjem mod de store mængder nedbør, som DMI har varslet i de kommende døgn.

Hos If Forsikring understreger boligchef Helene Ibsen, at de kraftige regnskyl kommer på et uheldigt tidspunkt, hvor mange danskere er bortrejst på ferie.

»Det markante vejrskifte rammer, mens mange danskere er bortrejst på ferie. Kraftig regn og skybrud kan føre til skader på kort tid – især hvis ingen er hjemme til at reagere. Derfor er det vigtigt at sikre sin bolig i tide og forebygge eller begrænse skader,« siger Helene Ibsen og fortsætter:

»Har man værdifulde genstande i kælderen, bør de flyttes op i højden eller til et andet rum. Det er ofte de små forberedelser, der gør den store forskel.«

Hos Codan og Alm. Brand deler man bekymringen. Direktør i Skade, Lis Katz Krefeld, opfordrer boligejerne til at være ekstra omhyggelige med de små, men effektive foranstaltninger.

»Mange af vores kunder gør allerede en stor indsats for at sikre deres bolig, og i mange tilfælde kan risikoen for skader mindskes med simple tiltag som at rense tagrender og løfte uvurderlige ejendele mindst 30 cm op fra kældergulvet, så de ikke risikerer vandskade, hvis uheldet er ude,« siger hun.

Særligt alvorligt kan det blive i de områder, der er placeret i DMI’s kategori 3, som for eksempel Hedensted og dele af Fyn, hvor der ventes over 80 mm regn på kort tid.

Martin Rundager, direktør for Skadehjælp i GF Forsikring, opfordrer borgerne til at tænke bredere end blot deres eget hjem.

»Når der er et vejrvarsel i kategori 3, betyder det, at vandet kan forårsage store skader. Derfor er det ekstra vigtigt at forberede sig bedst muligt. Her er det også vigtigt, at hjælpen rækker ud over egen matrikel til naboer, familie og venner, der er på ferie. En lille hjælp kan gøre en stor forskel for den enkelte husejer,« siger Martin Rundager.

Forsikringsselskaberne har samlet en række konkrete råd, der kan hjælpe med at sikre boligen:

  • Rens afløb, tagrender og nedløbsrør, og tjek afløbsriste for blade og snavs.
  • Fjern eller hæv genstande mindst 30 cm fra gulvet i kælderen.
  • Luk alle vinduer og døre grundigt, og brug eventuelt vandsikringstape ved åbninger.
  • Sørg for, at løse genstande i haven som havemøbler ikke kan flytte sig og forårsage skader.
  • Få naboer eller venner til at holde øje med boligen, hvis du selv er bortrejst.

Varslingen gælder fra mandag eftermiddag til tirsdag aften, men nedbøren forventes at aftage først onsdag. Forsikringsselskaberne anbefaler, at man holder øje med udviklingen og reagerer hurtigt, hvis der opstår skader.

Hvad skal Fredericia egentlig leve af i fremtiden?

0

Mens Kina buldrer frem med kunstig intelligens, robotteknologi og grøn innovation i raketfart, USA lukker sig protektionistisk inde, er vi i Danmark og ikke mindst i Fredericia, nødt til at stille os selv et helt grundlæggende spørgsmål: Hvad skal vi egentlig leve af og med i fremtiden?

Fredericia har en stærk industrihistorie, en strategisk beliggenhed og dygtige virksomheder. Men hvis vi i fremtiden blot skal være produktions- og lagerhal for andres innovation, så risikerer vi at ende som halehæng ikke frontløber. Skal vi blot tiltrække logistik som lagerbygninger og distributionscentre? 

Eller har vi modet til at tiltrække forskning, udvikling og højtspecialiseret erhverv? Jeg tør lave en langsigtet satsning sammen med vore dygtige virksomheder. Det er ikke med lokalplaner, overregulering og evindelige møder i udvalg og arbejdsgrupper, at vi vinder fremtiden. 

Vi vinder fremtiden med mod, nysgerrighed og viljen til at satse. Med færre regler og flere muligheder. Med bedre vilkår for iværksættere, innovation og grøn teknologi, ikke med kommunale barrierer og tung sagsbehandling.

Jeg spørger: 

• Hvordan sikrer vi, at vores unge bliver en del af den digitale og grønne fremtid, og ikke bare får jobs, som AI alligevel overtager?

• Hvordan tiltrækker vi virksomheder, der udvikler – ikke kun dem, der pakker?

• Hvordan bruger vi vores havn, vores erhvervsjord og vores arbejdskraft bedst, når resten af verden rykker fremad i høj fart?

Fredericia har potentialet. Men det kræver, at vi tør tænke nyt og viljen til at satse og investere målrettet. Vi kan vælge at være reaktive – eller vi kan være proaktive. Jeg, Poul Rand ved godt, hvad jeg vælger.

Noget af det Fredericia bør leve af i fremtiden, staves STEM: Science, Technology, Engineering og Mathematics.

Vi skal sætte ind tidligt, styrk teknologiforståelse og naturfag i skolen og give piger lige adgang og reel motivation. Brug rollemodeller, virksomhedsbesøg og teknologiforløb til at tænde gnisten. Kvinder er massivt underrepræsenterede i STEM-fag (34-35% mod 50.8% i ingeniørfagene, jvf. EU’s statistik, af 11. feb 2025 og UNESCO’s Global Education Monitoring-rapport 2024). 

Det ændrer vi med målrettede kampagner, mentorordninger og samarbejde med lokale aktører som Energinet og tekniske gymnasium.

Vi skal skabe et miljø, hvor idéer kan spire, et teknologisk væksthus for unge, kvinder og iværksættere. En moderne Garage til (Grøn) Vækst – lige her i Fredericia.

Storebæltsbroen har lært lektien – fremover går bommene op efter 15 minutter

0

FINANS. Weekendens omfattende betalingskaos hos Nets får nu Sund & Bælt til at ændre nødproceduren ved Storebæltsbroen. Det fortæller selskabet mandag formiddag til TV 2.

Beslutningen kommer efter lørdagens store nedbrud hos betalingsvirksomheden Nets, hvor bilister ved Storebæltsbroen måtte holde i lange køer, fordi kortbetalinger blev lammet over hele Danmark og resten af Norden.

I modsætning til Øresundsbroen, der lod bilister passere uden betaling under nedbruddet, valgte Storebæltsbroen at holde bommene nede. Resultatet var køer på op mod 30 minutter.

Den fremgangsmåde bliver nu ændret, fortæller vicedirektør i Sund & Bælt, Helene Holm Heitmann, til TV 2:

»Hvis det her sker en anden gang, så åbner vi bommene, hvis der er kø på over 15 minutter.«

Helene Holm Heitmann fortæller videre til TV 2, at Sund & Bælt lige nu undersøger, om virksomheden skal samarbejde med andre betalingsudbydere end Nets for at undgå lignende problemer i fremtiden.

DMI skærper varsel: Nu ligger store dele af Trekantområdet i kategorien “farligt vejr”

0

VEJRET. Kraftig regn og risiko for skybrud har præget DMI’s varsler siden tidligt mandag morgen. Nu er varslerne skærpet, og store dele af Danmark ligger under kategorien »farligt vejr«.

Det gælder også Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding, som alle er placeret i kategori 2 af DMI’s vejrsystem. Fra mandag klokken 16.00 til tirsdag klokken 21.00 varsler DMI mellem 50 og 80 mm regn, og de store mængder nedbør kan føre til lokale oversvømmelser og store gener i trafikken.

Indtil mandag eftermiddag gælder desuden en risikomelding for kraftig regn og lokale skybrud i området. Her kan der falde mellem 25 og 35 mm på bare seks timer, ligesom lokale skybrud med over 15 mm nedbør på en halv time er mulige.

Mens Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding ligger i kategori 2, er situationen endnu mere markant i naboområderne, herunder Hedensted og store dele af Fyn, der er placeret i kategori 3 – betegnet som »meget farligt vejr«. Her advarer DMI om endnu større nedbørsmængder på over 80 mm i samme tidsrum.

Kategori 2, hvor store dele af Trekantområdet er placeret, betyder ifølge DMI, at man skal være særligt opmærksom og forberedt på, at vejret kan påvirke både trafik og forsyning. DMI opfordrer derfor borgere til at følge myndighedernes råd og være ekstra opmærksomme, når de bevæger sig udendørs.

Fronten med kraftig regn forventes at ligge næsten stille over landet og kan ifølge prognoserne give nedbør helt frem til onsdag, omend nedbøren vil aftage gradvist.

Se hele kortet her.

Krav til Nets efter stort nedbrud: Skal redegøre for sikkerheden

0

FINANS. Efter at tusindvis af danskere lørdag måtte lade betalingskortet blive i lommen, kræver Erhvervsministeriet nu svar fra betalingsvirksomheden Nets.

Ministeriet har mandag formiddag bedt Finanstilsynet om at kræve en redegørelse fra Nets. Det oplyser Erhvervsministeriet i en skriftlig kommentar til Ritzau.

»Erhvervsministeriet har bedt Finanstilsynet om en redegørelse fra Nets for lørdagens nedbrud og om Nets’ beredskabsplaner over for sådanne hændelser,« lyder det i kommentaren fra ministeriet, som ikke har yderligere bemærkninger til sagen.

Lørdagens nedbrud hos Nets ramte hårdt, da betalingsterminaler og netbanker pludselig stod stille over hele landet. Nedbruddet, der varede cirka tre timer indtil klokken 22, ramte både Danmark, Norge og Sverige samt enkelte brugere i andre europæiske lande.

Nets har endnu ikke fundet frem til årsagen, men virksomheden understregede søndag, at nedbruddet ikke skyldtes »ekstern ondsindet påvirkning«.

Selskabet har samtidig lovet, at det nu vil undersøge, hvordan systemets robusthed kan forbedres, så lignende situationer fremover undgås.

Nedbruddet skabte store gener flere steder i landet. Blandt andet i Tivoli i København og på festivalen Grøn Koncert kunne gæsterne pludselig ikke betale med kort.

Men også bilister ved betalingsanlæggene ved Storebæltsbroen oplevede massive problemer. Ifølge Sund & Bælt opstod der lange køer ved broen med ventetider på op mod 30 minutter. Bilister med Brobizz eller nummerpladebetaling blev dog ikke direkte påvirket.

Sund & Bælt meddeler desuden, at man nu vil gennemgå sine nødprocedurer og kræve, at Nets leverer en handleplan, så der fremover hurtigt kan gives klar besked, hvis lignende nedbrud skulle opstå igen.

Det er endnu uklart, hvornår Nets’ redegørelse skal være klar.

Jens Holms Vej lukkes for gennemkørsel i aften- og nattetimerne

0

TRAFIK. Kolding Kommune og Blue Kolding arbejder på højtryk for at sikre Kolding by mod oversvømmelse. Etableringen af en ny højvandssikring betyder, at den trafikerede Jens Holms Vej vil være lukket for gennemkørsel i aften- og nattetimerne fra den 28. juli til den 1. august.

Det er strækningen mellem Toldbodgade og indkørslen til spillestedet Godsets parkeringsplads, der spærres for trafik. I dagtimerne vil Jens Holms Vej være åben som normalt.

»Da vi taler om en af Koldings mest trafikerede veje, udføres arbejdet i aften- og nattetimerne for at genere trafikken mindst muligt. Beboere i området kan blive påvirket af støj fra anlægsarbejdet, men entreprenøren forsøger naturligvis at begrænse generne mest muligt. Før arbejdet går i gang, tager vi også fat i virksomhederne på Jens Holms Vej, så de ved, hvordan eksempelvis lastbiler med varer kan få adgang i aften- og nattetimerne,« fortæller projektleder Lars Guldager, Kolding Kommune.

Sådan påvirkes trafikken

Her kan du se, hvad vejarbejdet betyder for trafikken:

  • Tidspunkter:
    Der arbejdes i aften- og nattetimerne fra kl. 21 til kl. 05 i dagene mandag/tirsdag, tirsdag/onsdag, onsdag/torsdag og torsdag/fredag i uge 31.
  • Strækning:
    Jens Holms Vej lukkes på strækningen mellem Toldbodgade og indkørslen til Godsets parkeringsplads, mens arbejdet pågår. Jens Holms Vej vil fortsat være åben for trafik fra både Fynsvej og Østerbrogade, hvilket betyder, at der er adgang til Toldbodgade.
  • Omkørsel:
    Der skiltes med omkørsel via Sdr. Havnegade–Buen–Fredericiagade–Fynsvej for bilister, som ikke kan køre gennem Jens Holms Vej.
  • Cyklister og fodgængere:
    Cykelsti og fortov vil være spærret på den berørte strækning i aften- og nattetimerne. Cyklister og fodgængere kan dog passere i begge retninger inde på henholdsvis havnens og Godsets areal.

Med rødt vises det område af Jens Holms Vej, der bliver lukket for gennemkørsel i aften- og nattetimerne. Med blåt vises den anviste omkørsel via Sdr. Havnegade, Buen, Fredericiagade og Fynsvej.

Ny højvandssikring

Lukningen af Jens Holms Vej skyldes, at der på tværs af vejen skal monteres et fundament til tre stolper, der kan sættes op ved kraftigt højvande.

Stolperne er en del af Kolding Kommunes og Blue Koldings nye højvandssikring, som etableres på en 1.200 meter lang strækning langs havnekajen på Sydhavnen, videre langs inderhavnen, hen over Jens Holms Vej og et stykke ind på Godsets parkeringsareal.

Ved varsling om kraftig vandstigning vil medarbejdere fra kommunen rykke ud og sætte stolperne op. Herefter monteres aluminiumsplanker mellem stolperne, så der i løbet af få timer kan skabes en midlertidig mur til beskyttelse af midtbyen.

»Jens Holms Vej er en vigtig vej for trafikken ind og ud af Kolding. Stolperne på Jens Holms Vej vil derfor blive sat op som de sidste, når vandet stiger,« forklarer Lars Guldager.

Den nye højvandssikring skal sammen med den store pumpe-sluse ved Marina Syd stå færdig i november.

45-årig mand og 16-årig dreng røg i totterne på åben gade

0

KRIMI. Søndag eftermiddag klokken 16.48 måtte Sydøstjyllands Politi sende en patrulje til I.P. Jensens Plads i Kolding, efter at flere forbipasserende havde slået alarm over to personer, der havde startet et slagsmål på åben gade.

De to personer – en 45-årig mand og en blot 16-årig dreng, begge fra Kolding Kommune – var ifølge politiet påvirkede af alkohol, og slagsmålet forstyrrede derfor den offentlige orden.

Vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd fortæller følgende om episoden:

»Der er to personer, som tilsyneladende er påvirket af alkohol, der begynder at slås på gaden. Det er noget, der kan forstyrre den offentlige orden, så dem har vi været ude og sigte.«

Der har ikke umiddelbart været oplysninger om, hvorfor de to personer kom op at toppes, eller om der var en relation mellem dem. På spørgsmålet om, hvorvidt de to kendte hinanden på forhånd eller tilfældigt var stødt sammen, svarer Arno Rindahl Petersen, at hans umiddelbare indtryk er, at de godt kunne kende hinanden, men at han ikke kan sige det med sikkerhed.

Politiet valgte at sigte begge involverede personer for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Sigtelsen skyldes, at slagsmålet fandt sted på offentligt område og dermed skabte utryghed blandt borgere, der opholdt sig i området.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing mandag morgen klokken 09.00.

Gratis taxatur endte med bedragerisigtelse: 21-årig kørte fra Middelfart til Fredericia uden penge på lommen

0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi har det seneste døgn haft usædvanligt roligt i Fredericia Kommune, hvor patruljerne kun har haft en enkelt sag på blokken. Men det er til gengæld en sag, der kan blive dyr for en 21-årig lokal mand.

Mandag nat klokken 03.55 valgte den unge mand nemlig at hoppe ind i en taxa ved Middelfart Station med kurs mod Dalegade i Fredericia. Men da turen sluttede, og det blev tid til at finde pengepungen frem, viste det sig, at han på forhånd havde vidst, at han ikke kunne betale for køreturen.

Det fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd ved Sydøstjyllands Politi:

»Mandag nat 03.55 er der en person, der har taget en taxa fra Middelfart Station til Dalegade i Fredericia, og dette har han gjort vel vidende om, at han ikke havde mulighed for at betale turen,« siger Arno Rindahl Petersen og fortsætter:

»Derfor er han sigtet for bedrageri. Vi har sigtet en mand på 21 år fra Fredericia Kommune.«

Politiet har endnu ikke oplyst, hvor stort beløbet for den pågældende taxatur var, men selv om det beløb muligvis ikke var skyhøjt, risikerer manden altså nu en både dyrere og mere ubehagelig regning i form af en bøde eller en videre behandling af sagen.

Ud over denne sag havde politiet i Fredericia ikke andre hændelser at berette om fra det seneste døgn.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing mandag morgen klokken 09.00.

Betalingskaos var ikke bare et teknisk nedbrud – det var et komplet ledelsessvigt

0

LEDER. Det massive betalingskaos, der ramte Storebæltsforbindelsen, da Nets gik ned, fik bilister til at sidde fast i stegende sommervarme uden løsning, uden plan og uden ansvarlig ledelse. Men denne sag handler ikke kun om et teknologisk sammenbrud. Det handler i høj grad om fejlslagen kommunikation, manglende nødprocedurer og et tydeligt ledelsesmæssigt ansvarssvigt.

Mindst tre ting gik galt:

For det første fandtes der ingen nødprocedurer, der virkede – hverken hos Nets eller hos Storebæltsforbindelsen. Når kritisk infrastruktur som betaling og trafikstyring svigter, må man forvente, at der er procedurer, som kan sikre borgerne hurtigt og effektivt. Det var ikke tilfældet her.

For det andet turde eller ville ingen i ledelsen tage nødvendige beslutninger. Selv den yngste kontorelev kunne have spurgt: »Skal vi ikke bare åbne bommene?« Men i stedet virkede det, som om ledelsen gemte sig bag mails og standardfraser som »vi følger vores faste procedurer«. Måske fordi en sådan beslutning ville koste penge.

For det tredje fejlede kommunikationen totalt. Ingen kommunikerede klart til bilisterne, der blev efterladt i køen uden informationer. De måtte i stedet afreagere på sagesløse medarbejdere i betalingsanlæggene. Samtidig svigtede politiet, som opfordrede bilisterne til at »tage det med et smil«, i stedet for klart at melde ud til Storebæltsforbindelsen: »Åbn bommene nu – for folks sikkerhed, ikke mindst jeres medarbejderes.«

Imens kunne bilisterne, der sad fast i op mod 30 graders varme, via sociale medier følge med i, hvordan Øresundsbroen havde håndteret situationen langt mere kompetent og ladet bilisterne køre gratis igennem. Storebæltsforbindelsens stædighed og passivitet skabte frustration, panik og selvtægt. Resultatet blev en massiv shitstorm.

Det var pinligt, det var farligt, og det burde aldrig være sket.

Dette er derfor ikke bare et teknisk nedbrud. Det er en alvorlig ledelses- og kommunikationskrise forklædt som et teknisk problem. Staten bør stille langt højere krav til Nets og Storebæltsforbindelsen, for kritisk infrastruktur kræver kritisk dømmekraft. Den har disse organisationer tydeligvis ikke haft i denne sag.

Ny analyse punkterer myte: Kvinders barsel påvirker næsten ikke pensionen

0

PENSION. En helt ny analyse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen gør op med myten om, at kvinders barsel er årsagen til, at de har lavere pension end mænd. Analysen viser, at barslen isoleret set kun har en meget lille effekt på kvinders pensionsformue. Derimod har beslutningen om at gå ned i tid efter barslen langt større konsekvenser for kvindernes pensionsopsparing.

Gennem årene har flere undersøgelser peget på, at pensionsforskellen mellem mænd og kvinder vokser med tiden på arbejdsmarkedet, hvor kvinders barsel ofte er blevet fremhævet som en betydelig forklaring. Men ifølge F&P’s pensionsdirektør, Jan V. Hansen, er dette en myte:

»Overraskende mange har i dag et job, hvor de automatisk får opretholdt indbetalingerne til deres pensionsordning i de perioder, hvor de får barselsdagpenge uden løn. Og det betyder, at faldet i kvinders pensionsindbetalinger ikke er nær så stort, som man har forestillet sig,« siger Jan V. Hansen.

Analysen viser konkret, at kvinders samlede pensionsindbetalinger blot falder med 8.600 kroner i løbet af 12 måneder efter fødslen af det første barn, sammenlignet med indbetalingerne før fødslen.

»Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at faldet i pensionsindbetalinger under barslen er væsentligt mindre end faldet i lønnen – 13 procent mod 22 procent,« forklarer Jan V. Hansen.

Øremærket barsel øger kvinders løn

Analysen viser samtidig, at indførelsen af øremærket barsel til mænd har medført en positiv udvikling for kvinderne. Kvindernes løn og pensionsindbetalinger stiger nemlig i barnets første leveår, efter at de nye regler blev indført. Det skyldes, at mødrene i gennemsnit holder lidt kortere barsel uden løn, mens fædrene holder mere barsel.

»Øremærket barsel betyder, at forældrene fordeler ugerne med barselsdagpenge lidt mere ligeligt end tidligere. Konsekvensen for løn og pension er, at mødrene i det første år efter barnet er født får 20.000 kroner mere i løn med de nye regler, mens pensionen stort set er uændret, fordi mødrene allerede blev kompenseret med pension før de nye regler,« siger Jan V. Hansen.

Deltid er den reelle årsag

Når andre analyser alligevel viser, at børnefødsler har stor betydning for kvinders samlede indkomst gennem livet, skyldes det ifølge Jan V. Hansen ikke primært barselsperioden.

»Særligt beslutningen om lavere arbejdstid i årene efter barslen har markant større betydning for kvinders lavere pension sammenlignet med mænds pension. Når først barslen er slut, vælger mange mødre at arbejde på nedsat tid i en årrække. Det – og altså ikke barslen i sig selv – er en væsentlig årsag til, at kvinder ved pensionsalderen har lavere pension end mænd,« forklarer han.

Efter kvinder får deres første barn, fordobles andelen, der arbejder deltid, viser analysen. Fem år efter det første barns fødsel arbejder hele 40 procent af mødrene på deltid, mod kun 20 procent før barnet blev født.

Dermed understreger analysen, at det ikke er barselsperioden, men især kvinders ændrede arbejdsmønstre efter barslen, der skaber de store forskelle i pensionsformuer mellem kønnene.