Fem fik penge, fire fik afslag: Sådan fordeles Fredericias arrangementspulje

0

Urbania Street Food fik bevilget 39.000 kr. til cykelringridning. Skærbæk Amatørteater fik afslag. Café Strandparkens vinterbadefestival fik afslag. En jazzkoncert med Jakob Bro fik afslag. Forskellen var ét enkelt kriterium: gratis adgang. Sådan fordeler Fredericia Kommune sin Pulje til Arrangementer og Begivenheder for 2026.

Fredericia Kommunes Pulje til Arrangementer og Begivenheder, tidligere kendt som Brandingpulje, bestod i 2026 af 444.000 kr. På Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 7. april blev fem ansøgninger på i alt 153.250 kr. godkendt, mens fire ansøgninger blev afvist. Puljen flyttes nu til Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget, der orienteres om sagen på mødet den 21. maj.

Det fremgår af sagsfremstillingen, at puljen har til formål at understøtte events, tiltag og arrangementer, der markerer Fredericia som en attraktiv og levende by, og som tiltrækker gæster og nye borgere til kommunen. Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte på udvalgsmødet den 22. april 2025 nye retningslinjer, der indebærer, at der nu træffes beslutning om alle ansøgninger samlet i årets første kvartal.

De fem godkendte ansøgninger fordeler sig således: Fredericia Triathlon Team modtager 50.000 kr. til afvikling af et nyt årligt stævne kaldet »Fredericia 111«, som første gang løber af stablen den 30. august 2026. Urbania Street Food får 39.000 kr. til afholdelse af cykelringridning på J.B. Nielsens Plads i forbindelse med Post Nord Danmark Rundt, der har etapestart i Fredericia den 31. juli. Messe C modtog 47.250 kr. til en Shuttle Boat-service mellem Gammel Havn og Marina Fredericia under Boat Show 2026. Billedkunstnernes Forbund Syd får 7.000 kr. til udstillingen »Kunst i Vejkirker« i Sct. Michaelis Kirke fra 1. maj til 1. oktober. Adipositasforeningen modtager 10.000 kr. til arrangementet »Fordi ingen skal stå alene« på Fredericia Bibliotek, et socialt arrangement for personer med svær overvægt.

Fire ansøgninger blev afvist. Triangle Folklore Festival søgte 25.000 kr., men fik afslag, fordi festivalen ifølge bilaget primært afholdes i Vejle. TRIO søgte 15.000 kr. til en koncert på Den Kreative Skole, men fik afslag, fordi der ikke er gratis adgang. Skærbæk Amatørteater søgte 7.500 kr. til årets revy i Café Strandparken og fik afslag af samme grund. Café Strandparkens Venner søgte 13.875 kr. til vinterbadefestivalen KOLDT Winter Beach Festival, hvor adgangen heller ikke var gratis.

Kirstinebjergskolen søgte 183.500 kr. til at opføre årets musical på Musicalteateret den 18. april. Ansøgningen blev afvist med den begrundelse, at puljen ikke støtter arrangementer afholdt af offentlige institutioner. Beløbet svarede til over 41 procent af puljens samlede frie midler for 2026.

Efter de fem godkendte tildelinger er der 290.750 kr. tilbage i puljen for 2026. Hertil kommer ansøgningen fra Fredericia Musicalteater på 100.000 kr., som behandles særskilt på samme udvalgsmøde.

Sagen er en orienteringssag for Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget, som efter Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning den 7. april overtager puljen i forbindelse med 1. budgetopfølgning 2026.

Autocamperne kan vende tilbage til Kanalbyen efter fire års pause

0

Fredericia. Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget skal på sit møde torsdag den 21. maj 2026 tage stilling til, om forvaltningen kan arbejde videre med at etablere en midlertidig rasteplads til autocampere i Kanalbyen. Hvis udvalget siger ja, kan en plads med betalingsparkering blive en realitet.

Det var i marts 2022, at bestyrelsen for Kanalbyen besluttede at afvikle alle bylivsaktiviteter ved udgangen af oktober samme år. Det fremgår af sagsfremstillingen, at beslutningen blev truffet på baggrund af Fredericia Kommunes melding om, at der ikke kunne gives dispensation til autocampere på grund af manglende lokalplan i området.

Siden har det fra det tidligere Bosætnings- og Turismeudvalg været ønsket, at der kunne indgås en ny aftale, så det igen kunne være muligt med autocamper-parkering i det bynære område. Der har været undersøgt forskellige løsninger i andre kommuner, undersøgt lovgivning på området og løbende været drøftelser med Kanalbyen.

Forvaltningen lægger nu op til, at det allerede etablerede parkeringsareal i Kanalbyen kan anvendes til en midlertidig løsning for autocampere mod betaling. Det anbefales, at det bliver en plads, der drives af en privat operatør.

Lovgivningen tillader løsningen, fordi der er tale om en parkeringsplads til at raste og ikke en campingplads. Det fremgår af et tilhørende notat fra Plan og Byudvikling fra august 2023, at Vejdirektoratet i 2021 har givet et fortolkningsbidrag i forhold til reglerne. Autocampere må ifølge fortolkningen parkere på alle parkeringspladser, så længe de kan holde inden for parkeringsbåsen, og overnatning i autocamperen er tilladt, mens man parkerer. Slår man fortelt op, indretter sig på pladsen eller opholder sig i længere tid, betragtes opholdet som campering og kan kun ske på en campingplads.

I et bilag fra september 2023 er økonomien skitseret. 30 pladser à 200 kr. pr. overnatning med 50 procents belægning fra april til september giver en forventet indtægt på 549.000 kr. om året. Driftsudgifterne er estimeret til 150.000 kr. Til sammenligning fremgår det af bilaget, at Marina Fredericia tager 160 kr. i døgnet, Middelfart Lystbådehavn 200 kr. og Rantzausminde Lystbådehavn i Svendborg 175 kr.

Bilaget rummer også et afsnit om lokale holdninger. Butiksejer Jesper Havshøj fra Fish & Outdoor har i Dagbladet kritiseret, at autocamperne ikke længere har adgang til området, og har oplyst, at gruppen lagde 100.000 kr. i hans butik i 2022. Experience Fredericias Jesper Hansen har udtalt, at autocampisterne bidrager med noget i bybilledet, ligesom lystsejlerne, og at de øger kendskabsgraden til Fredericia. Bydelsforeningen har drøftet sagen den 15. august 2023 og givet udtryk for, at man generelt vil se positivt på autocampere i Kanalbyen, men repræsentanten fra Langebro har ønsket, at der ikke holdes autocampere på det græsareal, hvor de tidligere har parkeret, og slet ikke ved Langebros bygning.

Forvaltningen lægger op til, at både drift og etablering skal finansieres af lejeindtægterne fra parkeringen, og at aftalen skal kunne opsiges af Kanalbyen med seks måneders varsel, hvis selskabet får brug for arealet til andet formål.

Forvaltningen indstiller, at udvalget bemyndiger forvaltningen til at arbejde videre med projektet, indgå aftale med Kanalbyen og kontakte og indgå aftale med en eventuel operatør af pladsen.

Intet er endnu vedtaget. Sagen ligger til beslutning på udvalgsmødet den 21. maj 2026.

19-årig mand idømt to års ubetinget fængsel for narkohandel i Fredericia

0

En 19-årig mand fra Fredericia blev torsdag ved Retten i Kolding idømt to års ubetinget fængsel. Manden blev blandt andet dømt for den 13. maj 2026 i Fredericia at have været i besiddelse af 243,58 gram hash og 8,76 gram kokain med henblik på videreoverdragelse samt 40.000 kroner i kontanter, der stammede fra salg af narkotika. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Han blev desuden dømt for den 14. maj 2026 i Fredericia at have modtaget og været i besiddelse af 280 gram kokain og 1.545 gram hash med henblik på overdragelse til et større antal personer eller mod et betydeligt vederlag.

Manden modtog dommen og blev fængslet.

LEDER: Tak til de byrødder, der tør sige nej

0

Det er en sjælden lyd i et kommunalt udvalgslokale. Lyden af en byrådspolitiker, der lægger pennen ned, læner sig en anelse tilbage og siger, at her går grænsen. Ikke fordi der er noget i vejen med at hjælpe familieafdelingen i Fredericia, men fordi der er noget grundlæggende galt med præmissen om, at løsningen igen og igen skal være en teamleder, en koordinator, en faglig konsulent, en strategisk ressource. Endnu et lag.

Tirsdag mærkede vi den lyd. Først fra Det Konservative Folkepartis Kirsten Hasing Nielsen, der trak i nødbremsen og benyttede standsningsretten på en sag, hvor forvaltningen indstillede, at 2,2 millioner kroner i 2026 blandt andet skulle gå til en teamleder og tre faglige koordinatorer i familieafdelingen. Siden bakkede DF’s Sune Nørgaard Jakobsen op og brugte samme ret. Sagen lander nu på byrådets bord, hvor den hører hjemme, fordi den handler om noget mere end et linjestykke i et budget. Det bliver interessant at høre debatten i byrådssalen.

Den, der har fulgt familieafdelingen i Fredericia gennem årene, ved, hvilken historik der hviler bag denne sag. Det har ikke været stille. Der har været enkeltsager, der har rystet byen. Der har været analyser, kulegravninger, handleplaner og BDO-rapporter. Der har været forligstekster og budgetposter, der lovede at gøre det bedre, hver gang. Der har været topchefer, der er kommet og gået. Der har været familier, der har stået med en sag, der ikke blev løst, og en rådgiver, der blev skiftet ud, før de havde nået at fortælle deres historie færdig. Der har, kort sagt, været tilført rigtig mange penge til familieområdet i Fredericia, og resultatet er ikke en afdeling, der står som et mønstereksempel i landet. Det er en afdeling, der stadig er under skærpet faglig bevågenhed.

Udvalgsformand Cecilie Roed Schultz brugt det argument, at uenigheden går ud over 106 familier, der står uden rådgiver. Det er et tungt argument at hive frem, og det skal man være varsom med. For den sandhed, der lever ved siden af, er, at de familier har stået uden rådgiver længe, mens forvaltningen har haft frihed til at slå sagsbehandlerstillinger op, og at det ikke er standsningsretten, men prioriteringerne over tid, der har bragt Fredericia Kommune hertil. Det er ikke ondskab. Det er styringskultur. Og den fortjener at blive belyst i byrådssalen, ikke afklaret hen over et par tætte minutter i et mødelokale.

Det, familieområdet i Fredericia har brug for, er ikke endnu et ledelseslag. Det, familieområdet i Fredericia har brug for, er tidligere indsatser hos de familier, der har brug for hjælp. Den hjælp, der gives, før en bekymring bliver til en underretning, før en underretning bliver til en sag, før en sag bliver til en anbringelse. Den hjælp, der koster mindre, fordi den kommer tidligere, og som virker bedre, fordi den møder familien, mens den stadig har overskud til at tage imod. Det er den dyreste lektie i dansk socialvæsen, at man kan spare sig fra forebyggelse og betale det femdobbelte på bagkant. Fredericia har betalt den lektie i årevis.

Derfor skal Kirsten Hasing Nielsen og Sune Nørgaard Jakobsen have ros. Ikke for at være imod. Men for at insistere på, at en sag af denne karakter skal belyses, drøftes og afgøres i fuldt dagslys. For at minde os om, at en byrådspolitiker ikke er en forlængelse af en forvaltning, men en repræsentant for borgerne. Og for at sætte foden ned over for den reflekshandling, der i for mange år har defineret dansk kommunal velfærd: at svaret på et problem er endnu et lag.

Fredericia Kommune mangler ikke ledere. Fredericia Kommune mangler ikke mellemledere, koordinatorer, konsulenter eller stabsfunktioner. Fredericia Kommune mangler hænder og hjerter, der møder familierne. Den sagsbehandler, der ringer tilbage. Den pædagog, der kender barnets navn. Den medarbejder, der står ved siden af, når livet slår knude, og som bliver siddende lidt længere, end mødepunktet egentlig giver tid til. Det er der, tilliden bygges. Det er der, pengene gør forskel.

Det er muligt, at byrådet ender med at give forvaltningen ret. Det er også muligt, at byrådet ender et helt andet sted. Sådan er det. Det vigtige er, at sagen kommer derhen, hvor den hører hjemme, og at vi som by gør os umage med at finde ud af, hvad familierne faktisk har brug for. Det er sjældent en ny chef. Det er som regel hænder og hjerter, der bliver siddende lidt længere.

LEDER: Tak til de byrødder, der tør sige nej

0

Det er en sjælden lyd i et kommunalt udvalgslokale. Lyden af en byrådspolitiker, der lægger pennen ned, læner sig en anelse tilbage og siger, at her går grænsen. Ikke fordi der er noget i vejen med at hjælpe familieafdelingen i Fredericia, men fordi der er noget grundlæggende galt med præmissen om, at løsningen igen og igen skal være en teamleder, en koordinator, en faglig konsulent, en strategisk ressource. Endnu et lag.

Tirsdag mærkede vi den lyd. Først fra Det Konservative Folkepartis Kirsten Hasing Nielsen, der trak i nødbremsen og benyttede standsningsretten på en sag, hvor forvaltningen indstillede, at 2,2 millioner kroner i 2026 blandt andet skulle gå til en teamleder og tre faglige koordinatorer i familieafdelingen. Siden bakkede DF’s Sune Nørgaard Jakobsen op og brugte samme ret. Sagen lander nu på byrådets bord, hvor den hører hjemme, fordi den handler om noget mere end et linjestykke i et budget. Det bliver interessant at høre debatten i byrådssalen.

Den, der har fulgt familieafdelingen i Fredericia gennem årene, ved, hvilken historik der hviler bag denne sag. Det har ikke været stille. Der har været enkeltsager, der har rystet byen. Der har været analyser, kulegravninger, handleplaner og BDO-rapporter. Der har været forligstekster og budgetposter, der lovede at gøre det bedre, hver gang. Der har været topchefer, der er kommet og gået. Der har været familier, der har stået med en sag, der ikke blev løst, og en rådgiver, der blev skiftet ud, før de havde nået at fortælle deres historie færdig. Der har, kort sagt, været tilført rigtig mange penge til familieområdet i Fredericia, og resultatet er ikke en afdeling, der står som et mønstereksempel i landet. Det er en afdeling, der stadig er under skærpet faglig bevågenhed.

Udvalgsformand Cecilie Roed Schultz brugt det argument, at uenigheden går ud over 106 familier, der står uden rådgiver. Det er et tungt argument at hive frem, og det skal man være varsom med. For den sandhed, der lever ved siden af, er, at de familier har stået uden rådgiver længe, mens forvaltningen har haft frihed til at slå sagsbehandlerstillinger op, og at det ikke er standsningsretten, men prioriteringerne over tid, der har bragt Fredericia Kommune hertil. Det er ikke ondskab. Det er styringskultur. Og den fortjener at blive belyst i byrådssalen, ikke afklaret hen over et par tætte minutter i et mødelokale.

Det, familieområdet i Fredericia har brug for, er ikke endnu et ledelseslag. Det, familieområdet i Fredericia har brug for, er tidligere indsatser hos de familier, der har brug for hjælp. Den hjælp, der gives, før en bekymring bliver til en underretning, før en underretning bliver til en sag, før en sag bliver til en anbringelse. Den hjælp, der koster mindre, fordi den kommer tidligere, og som virker bedre, fordi den møder familien, mens den stadig har overskud til at tage imod. Det er den dyreste lektie i dansk socialvæsen, at man kan spare sig fra forebyggelse og betale det femdobbelte på bagkant. Fredericia har betalt den lektie i årevis.

Derfor skal Kirsten Hasing Nielsen og Sune Nørgaard Jakobsen have ros. Ikke for at være imod. Men for at insistere på, at en sag af denne karakter skal belyses, drøftes og afgøres i fuldt dagslys. For at minde os om, at en byrådspolitiker ikke er en forlængelse af en forvaltning, men en repræsentant for borgerne. Og for at sætte foden ned over for den reflekshandling, der i for mange år har defineret dansk kommunal velfærd: at svaret på et problem er endnu et lag.

Fredericia Kommune mangler ikke ledere. Fredericia Kommune mangler ikke mellemledere, koordinatorer, konsulenter eller stabsfunktioner. Fredericia Kommune mangler hænder og hjerter, der møder familierne. Den sagsbehandler, der ringer tilbage. Den pædagog, der kender barnets navn. Den medarbejder, der står ved siden af, når livet slår knude, og som bliver siddende lidt længere, end mødepunktet egentlig giver tid til. Det er der, tilliden bygges. Det er der, pengene gør forskel.

Det er muligt, at byrådet ender med at give forvaltningen ret. Det er også muligt, at byrådet ender et helt andet sted. Sådan er det. Det vigtige er, at sagen kommer derhen, hvor den hører hjemme, og at vi som by gør os umage med at finde ud af, hvad familierne faktisk har brug for. Det er sjældent en ny chef. Det er som regel hænder og hjerter, der bliver siddende lidt længere.

Robert Kakeeto forlænger med Middelfart Boldklub frem til sommeren 2027

0

Middelfart Boldklub har forlænget kontrakten med den ugandiske midtbanespiller Robert Kakeeto, der dermed fortsætter i klubben frem til sommeren 2027.

Robert Kakeeto debuterede i den blå trøje tilbage i 2022, da Middelfart Boldklub havde lejet ham i AaB i en enkelt sæson, inden han i sommeren 2023 skiftede permanent til klubben. Nu fortsætter samarbejdet i et år mere, og det glæder klubbens sportschef, Søren Godskesen.

»Vi er glade for, at vi er blevet enige med Robert om at sætte et år mere på kontrakten. I vores oprykningssæson var han en af vores vigtige spillere, og efter han i første halvsæson i Betinia Ligaen var udfordret, så har han her i 2026 virkelig fundet tilbage til sit gamle niveau, hvor han er en stor gevinst for os,« siger Søren Godskesen.

»Når han spiller, som han har gjort i år, så har vi i Robert en spiller, der har evnen til at tage temperaturen på kampen og ikke mindst til at vinde en masse nærkampe inde på den centrale midtbane. Så han er en vigtig brik i vores trup, og det har vi også en forventning om, at han bliver efter sommerferien,« siger Søren Godskesen.

For Robert Kakeeto selv er der også glæde over, at han har forlænget kontrakten, og han var ikke i tvivl om, at der skulle skrives under på kontrakten.

»Jeg nyder virkelig at spille i Middelfart, så da klubben fortalte mig, at de gerne ville forlænge kontrakten med mig, så var jeg ikke i tvivl. Efter en svær periode for mig i første halvdel af sæsonen, føler jeg, jeg er kommet tilbage på det niveau, jeg skal være på. Jeg har arbejdet hårdt for det, men jeg er tilbage i god form, og jeg nyder virkelig at spille fodbold,« siger Robert Kakeeto.

Den ugandiske midtbanespiller sætter også ord på, hvorfor han valgte at forlænge sin kontrakt.

»Det er en god trup, og alle i klubben er virkelig søde ved mig. Det er her, jeg fik chancen for at spille fast over længere tid i den samme klub. Middelfart Boldklub har været med til at ændre mit liv, og klubben betyder virkelig meget for mig, derfor er jeg rigtig glad for, at jeg kan fortsætte i klubben,« siger Robert Kakeeto.

Næste gang Robert Kakeeto og resten af holdet skal i kamp er lørdag eftermiddag, når Middelfart Boldklub klokken 14.00 møder HB Køge hjemme på Middelfart Sparekasse Stadion.

Robert Kakeeto forlænger med Middelfart Boldklub frem til sommeren 2027

0

Middelfart Boldklub har forlænget kontrakten med den ugandiske midtbanespiller Robert Kakeeto, der dermed fortsætter i klubben frem til sommeren 2027.

Robert Kakeeto debuterede i den blå trøje tilbage i 2022, da Middelfart Boldklub havde lejet ham i AaB i en enkelt sæson, inden han i sommeren 2023 skiftede permanent til klubben. Nu fortsætter samarbejdet i et år mere, og det glæder klubbens sportschef, Søren Godskesen.

»Vi er glade for, at vi er blevet enige med Robert om at sætte et år mere på kontrakten. I vores oprykningssæson var han en af vores vigtige spillere, og efter han i første halvsæson i Betinia Ligaen var udfordret, så har han her i 2026 virkelig fundet tilbage til sit gamle niveau, hvor han er en stor gevinst for os,« siger Søren Godskesen.

»Når han spiller, som han har gjort i år, så har vi i Robert en spiller, der har evnen til at tage temperaturen på kampen og ikke mindst til at vinde en masse nærkampe inde på den centrale midtbane. Så han er en vigtig brik i vores trup, og det har vi også en forventning om, at han bliver efter sommerferien,« siger Søren Godskesen.

For Robert Kakeeto selv er der også glæde over, at han har forlænget kontrakten, og han var ikke i tvivl om, at der skulle skrives under på kontrakten.

»Jeg nyder virkelig at spille i Middelfart, så da klubben fortalte mig, at de gerne ville forlænge kontrakten med mig, så var jeg ikke i tvivl. Efter en svær periode for mig i første halvdel af sæsonen, føler jeg, jeg er kommet tilbage på det niveau, jeg skal være på. Jeg har arbejdet hårdt for det, men jeg er tilbage i god form, og jeg nyder virkelig at spille fodbold,« siger Robert Kakeeto.

Den ugandiske midtbanespiller sætter også ord på, hvorfor han valgte at forlænge sin kontrakt.

»Det er en god trup, og alle i klubben er virkelig søde ved mig. Det er her, jeg fik chancen for at spille fast over længere tid i den samme klub. Middelfart Boldklub har været med til at ændre mit liv, og klubben betyder virkelig meget for mig, derfor er jeg rigtig glad for, at jeg kan fortsætte i klubben,« siger Robert Kakeeto.

Næste gang Robert Kakeeto og resten af holdet skal i kamp er lørdag eftermiddag, når Middelfart Boldklub klokken 14.00 møder HB Køge hjemme på Middelfart Sparekasse Stadion.

Antallet af utilsigtede hændelser i Vejle Kommune fortsætter med at stige: 14.616 hændelser i 2025

0

Vejle Kommune har i 2025 registreret 14.616 utilsigtede hændelser på tværs af kommunens institutioner og fagområder. Det er en stigning fra 11.826 hændelser i 2024 og en mere end firedobling siden 2021, hvor antallet lå på 3.750. Det fremgår af kommunens årsrapport om utilsigtede hændelser, som Børne- og Familieudvalget tirsdag har taget til efterretning.

En utilsigtet hændelse er en episode, hvor noget ikke går som planlagt i en sundhedsfaglig opgave. Det kan være fejl i medicinhåndtering, tryksår, infektioner, mangelfuld information, selvskade eller fald i hjemmet. Rapportering af hændelserne skal sikre læring og justering af arbejdsgange, så lignende situationer kan forebygges.

Stigningen i antallet af rapporterede hændelser skal ses i lyset af, at en forenklet rapporteringsmetode kaldet samlerapportering er blevet udvidet flere gange siden 2020. I 2024 blev metoden udvidet fra to til fire typer hændelser, og i slutningen af 2025 blev den udvidet til syv typer. Således kan dokumentation, fald, infektioner, medicinadministration, medicindispensering, selvskade og tryksår nu rapporteres samlet én gang om måneden.

Ud over ændringen i rapporteringsmetode peger sundhedsafdelingen på, at både øget opmærksomhed omkring rapportering og en reel stigning i antal hændelser kan forklare udviklingen. Tilsvarende mønster ses på landsplan.

Størstedelen af de rapporterede hændelser har ingen eller ikke en væsentlig konsekvens for borgeren. Der er i 2025 rapporteret 38 alvorlige og to dødelige hændelser, hvilket samlet svarer til 0,27 procent af hændelserne. De to dødelige hændelser er fra seniorområdet. Alvorlige og dødelige hændelser gennemgår en særlig analyse med fokus på læring og forebyggelse.

På børne- og ungeområdet er der registreret 1.749 hændelser i 2025, en stigning fra 1.280 i 2024 og 666 i 2023. På seniorområdet er der registreret 7.980 hændelser, på voksenområdet 4.442 hændelser og i sundhedsafdelingen 6 hændelser.

Rapporten behandles parallelt i Seniorudvalget, Voksenudvalget samt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Resultaterne indgår i den løbende læring på de respektive fagområder.

Familieområdet i balance for første gang i mange år, men antallet af anbringelser stiger

0

Børne- og Familieudvalget i Vejle Kommune har tirsdag godkendt første kvartalsopfølgning for 2026, der viser et samlet mindreforbrug på 118,7 mio. kr. på udvalgets driftsbudget. Det svarer til 4,3 procent af det samlede budget på 2,7 mia. kr. Mindreforbruget skyldes primært puljemidler fra budgetforliget, der skal bruges over flere år.

Familieområdet er for første gang i mange år bragt i balance, efter at området i 2025 fik tilført 24,6 mio. kr. i budgetforliget. Det er en markant ændring fra de senere års tilbagevendende merforbrug på området, men der ses samtidig en bekymrende udvikling.

Antallet af sager i Familieafdelingen stiger, hvilket både ses i statistikkerne for dagsindsatser og i antallet af anbringelser. Pr. 31. december 2025 var der 325 anbringelser i kommunen. Myndighedsafdelingen har et merforbrug på cirka 9 mio. kr., mens institutionerne har et mindreforbrug på cirka 11 mio. kr.

På de øvrige områder under udvalget forventes følgende:

Uddannelse og Læring ventes at lande på et mindreforbrug på cirka 54,9 mio. kr. Den største bevægelse skyldes tilførslen af 50 mio. kr. til investering i folkeskolens fremtid, hvoraf 24 mio. kr. forventes overført til 2027. Pengene er placeret centralt og fordeles til de udpegede udviklingsskoler i takt med, at projekterne gennemføres.

Dagtilbud ventes at lande på et mindreforbrug på cirka 41,1 mio. kr. Forklaringen er blandt andet, at børnene generelt starter lidt senere i institution end forudsat, samt at 30 mio. kr. tilført til investering i dagtilbud først får afløb over flere år.

På anlægssiden udgør budgettet cirka 130,2 mio. kr., og det forventes, at 42,3 mio. kr. overføres til 2027. De største mindreforbrug er på projekterne daginstitution Engum og udvidelsen af Mølholm Skole, hvor projekterne først skal konkretiseres og godkendes.

Udvalget skal i de kommende uger arbejde videre med budgetlægningen for 2027. Det tekniske budgetforslag for næste år lyder på cirka 2,6 mia. kr., hvilket er en reduktion på 9,9 mio. kr. i forhold til 2026. I rammen er der indregnet et omprioriteringsbidrag på 2,22 mio. kr., som forvaltningen arbejder videre med at udmønte.

Forvaltningen er ved at udarbejde alternative måder at indfri omprioriteringsbidraget på, og forslagene sendes efterfølgende i høring i Handicaprådet og FagMED, inden Børne- og Familieudvalget behandler sagen igen den 4. juni.

Børnehuset Bullerbo lukker: Børnene samles på nye Rosborg fra 1. august

0

Børne- og Familieudvalget i Vejle Kommune har tirsdag besluttet at lukke Børnehuset Bullerbo i Skolegade 5 i Vejle. Børnene fra Bullerbo samles med børnene fra Rosborg Børnehus i de nye lokaler på Rigmor Fengers Vej 11 fra mandag den 3. august 2026.

Beslutningen kommer på baggrund af to forhold. For det første er der i den kommende tid et stort overskud af dagtilbudspladser i Vejle By nedenfor bakkerne, hvor der i øjeblikket er op mod 200 ledige pladser. For det andet har Bullerbo i en længere periode været under skærpet tilsyn med henstillinger, og kvaliteten har været udfordret.

Forvaltningen oplyser, at op til 65 børn fra Bullerbo og omkring 20 børn fra Rosborg Børnehus efter sommerferien samles i de nye lokaler. De nuværende familier i Bullerbo vil blive tilbudt ledige pladser i andre institutioner i midtbyen, hvorfor antallet af børn, der følger med over på Rosborg, muligvis bliver mindre.

Den nye institution fortsætter under navnet Rosborg Børnehus med Rosborgs vision og pædagogiske grundlag som udgangspunkt. Den nuværende leder af Rosborg fortsætter som leder og suppleres af den nuværende pædagogiske leder fra Bullerbo. Personalet i Bullerbo følger som udgangspunkt med over på Rosborg, men en del af medarbejderne vil sandsynligvis skulle omplaceres til andre institutioner.

Forslaget har været i høring hos personalegrupperne og forældrebestyrelsen i Bullerbo. Der er indkommet høringssvar fra forældrebestyrelsen i Bullerbo, forældregruppen i Rosborg og medarbejderne i Rosborg, og derudover er der modtaget tre forældrehenvendelser. Svarene udtrykker i forskelligt omfang bekymring eller kritik af forslaget, og der efterspørges generelt fokus på børneperspektivet og en sammenlægningsproces, der bliver så tryg som muligt for børnene.

Børne- og Familieudvalget har imødekommet kritikken ved at lægge vægt på, at der tages stort hensyn til begge børnegruppers tryghed og trivsel i planlægningen, og at flytningen skal ske glidende. Bygningerne i Bullerbo vil delvist blive brugt i en periode, mens overgangen finder sted.

For at imødegå en mulig udfordring med presset kapacitet i Skibet Børnehus har udvalget desuden besluttet, at børn fra Skibet skoledistrikt midlertidigt sidestilles med børn fra midtbyen i anvisningen af pladser til Rosborg Børnehus.

Sammenlægningen giver ifølge dagtilbudsområdets ressourcetildelingsmodel en udgiftsreduktion på ledelse, personale og administration på ca. 600.000 kr. Bullerbos lokaler i Skolegade 5 er et lejemål hos boligforeningen AAB. Da pladsprognosen på længere sigt peger på et stigende kapacitetsbehov i Vejle By, vil kommunen ikke umiddelbart afhænde lejemålet, men afvente en samlet strategisk stillingtagen til kommunens bygninger.