Sygemeldte får ikke nok samtaler: Kommunen skærper indsatsen

0

Et internt ledelsestilsyn afslører, at sygemeldte borgere i Middelfart Kommune i for mange tilfælde ikke får det lovpligtige antal opfølgningssamtaler inden for de første seks måneder af deres sygeforløb. Det fremgår af en gennemgang af sygedagpengesager fra fjerde kvartal 2025.

Tilsynet, der er gennemført på syv vilkårligt udvalgte sager, viser, at alle syv borgere korrekt fik deres første samtale inden udgangen af den ottende sygeuge. Men kun to af de syv sager levede op til kravet om mindst fire opfølgningssamtaler inden for de første seks måneder. I tre sager manglede desuden dokumentation for aftaler om form og kadence for samtalerne.

Tilsynet beskrives samlet som delvist tilfredsstillende og har givet anledning til intern dialog om vigtigheden af at sikre borgerne et kontaktforløb, der som minimum lever op til lovens krav.

For dagpengemodtagere tegner billedet sig anderledes. Her viser tilsynet, at alle 18 borgere i fjerde kvartal 2025 fik de lovpligtige tre samtaler med jobcentret inden for de første 26 ugers ledighed, hvilket beskrives som tilfredsstillende.

Sagen forelægges Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget torsdag den 9. april og er endnu ikke vedtaget politisk.

Kontrolgruppe afslørede misbrug for 5,5 millioner kroner i 2025

0

Middelfart Kommunes kontrolgruppe har i 2025 rejst tilbagebetalingskrav og opgjort fremadrettede besparelser for i alt 5,5 millioner kroner.

Det fremgår af årsrapporten for kontrolgruppen, der forelægges Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget torsdag den 9. april.

Kontrolgruppens opgave er at sikre, at sociale ydelser udbetales på et korrekt grundlag, hverken mere eller mindre end borgerne er berettiget til. Indsatsen gennemføres i samarbejde med andre offentlige myndigheder.

Årsrapporten er endnu ikke vedtaget politisk.

Rekordår for naturvejledningen: Over 9.000 deltog i 2025

0

Naturvejledningen i Middelfart Kommune satte rekord i 2025. I alt 9.042 borgere deltog i naturvejledningsaktiviteter fordelt på 329 ture og arrangementer, det højeste antal i de seneste tre år og en markant stigning fra 7.308 deltagere i 2024.

Stigningen er særlig markant i forenings- og organisationsarrangementerne, der tredobledes fra 562 deltagere i 2024 til 1.662 i 2025, ligesom de offentlige ture trak 2.216 deltagere mod 1.661 året før. Skoler og institutioner udgjorde fortsat den største enkeltgruppe med 4.556 deltagere fordelt på 176 ture.

Kommunens naturvejledere varetager en bred vifte af aktiviteter med det formål at styrke borgernes forståelse for den lokale natur og fremme friluftsliv og bæredygtig livsstil. Klimaforandringernes påvirkning af naturen indgår ifølge forvaltningen som et fast element i formidlingen.

Orienteringen forelægges Klima-, Natur og Genbrugsudvalget torsdag den 9. april.

Markant stigning i olietrafik gennem danske farvande vækker bekymring

0

Mængden af olie, der fragtes gennem danske farvande, er steget markant de seneste år, og det vækker bekymring i shippingbranchen.

Ifølge en ny analyse fra Danske Rederier passerer der nu næsten fem millioner tønder olie dagligt gennem blandt andet Storebælt og Øresund. Det er en stigning på 58 procent fra 2021 til 2025.

Udviklingen hænger ifølge branchen tæt sammen med de geopolitiske ændringer i kølvandet på krigen i Ukraine og de efterfølgende sanktioner mod Rusland.

»De internationale sanktioner, som Rusland er blevet pålagt som konsekvens af deres invasion af Ukraine, har medført, at en langt større del af den russiske olieeksport nu sejles ud til verdensmarkedet igennem Østersøen end tidligere. Med sanktionerne mod russisk olie har lande som Tyskland og Polen øget importen af norsk og amerikansk olie. Det forklarer også en del af den øgede olietrafik i Storebælt og Øresund«, siger Anne H. Steffensen, administrerende direktør i Danske Rederier.

Samtidig peger organisationen på, at en del af olien transporteres af såkaldte skyggeflådeskibe, hvor både ejerforhold og forsikring kan være uklare.

»Det øger selvsagt bekymringen for en oliekatastrofe i danske farvande, når så store – og stigende – mængder olie sejles tæt på vores kyster hver dag på skibe af tvivlsom kvalitet. Desværre har vi i dag slet ikke det nødvendige havmiljøberedskab på plads til at håndtere, hvis en sådan katastrofe – gud forbyde det – skulle ske. Det bør være en vigtig prioritet for en ny regering at få etableret. Vores medlemmer står klar til at bidrage med vigtige kapaciteter, mandskab og knowhow, der kan aktiveres hurtigt«, siger Anne H. Steffensen.

Analysen viser også, at Storebælt og Øresund i første halvår af 2025 havde samme daglige olietrafik som Suezkanalen med 4,9 millioner tønder olie om dagen.

På globalt plan er det dog stadig Malaccastrædet og Hormuz-strædet, der topper listen over verdens vigtigste olieruter med mere end 20 millioner tønder olie dagligt.

233 middelfartere fik vurderet deres sag i 2025: Halvdelen fik fleksjob eller pension

0

I løbet af 2025 fik 233 borgere i Middelfart Kommune forelagt deres sag for kommunens rehabiliteringsteam, som vurderer borgere med komplekse sociale og helbredsmæssige udfordringer. Det fremgår af rehabiliteringsrapporten for 2025, der behandles i Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget torsdag.

Af de 233 sager blev 102 indstillet til fleksjob og 49 til førtidspension, mens 57 borgere blev indstillet til et ressourceforløb. 20 sager endte med afslag på ansøgning om førtidspension. To tredjedele af de borgere, der fik forelagt en sag, var kvinder.

De fleste borgere kom fra sygedagpenge, jobafklaring eller ressourceforløb, inden sagen nåede rehabiliteringsteamet.

Parallelt hermed tilkendte kommunens pensionsteam i 2025 førtidspension til 83 borgere, hvoraf 59 var kvinder og 24 mænd. 80 procent af disse borgere havde ikke deltaget i et ressourceforløb forud for tilkendelsen.

Fra den 1. juli 2026 ophæves det formelle krav om rehabiliteringsteam, og rapporten vil fremadrettet blive udarbejdet i et andet format.

Sagen er endnu ikke vedtaget politisk.

Millioner til nyt stenrev: Naturen skal genoprettes ud for Trelde Næs

0

Et af Fredericia Kommunes smukkeste naturområder kan snart få selskab under vandoverfladen. Den Danske Naturfond og Havnaturfonden har tildelt Naturpark Lillebælt i alt 9,8 millioner kroner til at genskabe stenrev og biogene rev ud for Trelde Næs ved Kasserodde. Teknik- og Miljøudvalget skal mandag den 13. april tage stilling til den praktiske finansieringsmodel.

Formålet er at genoprette de rev, der engang fandtes i forlængelse af ålegræsset og de spredte sten i Vejle Fjord og Lillebælt. Projektet løber frem til udgangen af 2028 med slutafregning i 2029 og er et samarbejde mellem Fredericia, Middelfart og Vejle kommuner samt Syddansk Universitet.

For Fredericia Kommune er projektet i praksis udgiftsneutralt, da fondsmidlerne dækker langt det meste. Kommunen bidrager med 350.000 kroner til forundersøgelserne fra anlægskontoen Livet i Lillebælt. Forvaltningen indstiller, at der oprettes en udlægskonto, så pengene kan udbetales i takt med projektets fremdrift.

Stormflod er en reel trussel: Staten og Fredericia vil undersøge kystsikringen

0

Fredericia er udpeget som et af landets 51 risikoområder for oversvømmelse ved stormflod, og nu tager stat og kommune et fælles skridt for at finde løsninger.

Mandag den 13. april indstiller forvaltningen til Teknik- og Miljøudvalget, at Fredericia Kommune deltager i en statslig forundersøgelse af kystsikringen langs strækningen fra Fredericia havn til Erritsø.

Forundersøgelsen gennemføres i 2027 i samarbejde med Kystdirektoratet og skal afdække konkrete løsningsforslag, budgetoverslag og samfundsøkonomiske analyser.

Staten dækker halvdelen af den samlede udgift på 4 millioner kroner. Fredericia Kommunes andel på 2 millioner kroner finansieres via puljen til grøn omstilling.

Dele af kyststrækningen er allerede sikret, men der mangler fortsat delstrækninger. Forundersøgelsen skal danne grundlag for de politiske beslutninger om sikringsniveau og anlæg, der skal træffes i de kommende år. Kommunens stormflodsplan skal desuden revideres inden oktober 2027.

Verden kommer til Kolding: Teaterfolk fra 17 lande fylder byen i april

0

KULTUR. Når Kolding om to uger forvandler sig til festivalby, sker det med teater i centrum. Fra den 23. til den 26. april løber KLAP-teaterfestivalen af stablen, og med sig bringer den næsten 100 professionelle teatre, over 140 forestillinger og op mod 50 internationale teaterfolk fra 17 lande.

Det er 55. gang, festivalen finder sted, og den har i den grad fundet sit publikum. Sidste år blev der udleveret omkring 15.000 billetter, og i år ventes endnu flere at finde vej til forestillingerne.

Festivalen henvender sig primært til børn og unge i alderen 0 til 16 år, men arrangørerne opfordrer alle med interesse for teater til at tage med. Der er noget for enhver smag og alder, og billetterne er gratis.

Dansk børneteater på verdenskortet

At teaterfolk rejser helt fra Korea, Kina, Grækenland og en lang række europæiske lande for at se dansk børneteater, er ifølge festivalens leder Dorthe Skøtt Bébe ingen tilfældighed. »Dansk børneteater er kendt verden over. Det er af høj kunstnerisk kvalitet, og det arbejder seriøst med at henvende sig til helt bestemte aldersgrupper og formidle kunst i øjenhøjde. Det tiltrækker festivalfolk og teateropkøbere fra mange andre lande,« siger hun og tilføjer: »De mange gæster fra udlandet er med til at placere KLAP-festivalen på det scenekunstneriske verdenskort, og det er vi ret stolte over.«

Under festivalen vil der på Koldings hoteller, caféer og restauranter blive talt både engelsk, fransk, tysk, græsk, koreansk og kinesisk. Verden kommer med andre ord til byen, og det vil kunne mærkes i hele bylivet.

Borgmester Jakob Ville er ikke i tvivl om, hvad festivalen betyder for Kolding. »Det er en fornøjelse at byde KLAP velkommen til Kolding for tredje gang. Festivalen forvandler hele byen til en levende festivalplads og skaber stor glæde for vores borgere, når gæster fra hele landet og udlandet besøger vores hoteller, caféer, restauranter og butikker,« siger han.

Billetter frigives fredag

Fredag den 10. april kl. 10.00 frigives alle gratis billetter til årets festival. De kan bestilles online via festivalens hjemmeside, og programmet kan desuden tilgås via festivalens app.

KLAP er klassificeret som en ‘remarkable arts festival’ i EU og er nummer 55 i en næsten ubrudt række siden 1971.

Butikstyv varetægtsfængslet til 7. maj: Indrejst trods forbud

0

KRIMI. Den 39-årige rumænske statsborger, der onsdag blev anholdt for butikstyveri i H&M i Kolding Storcenter, er ved grundlovsforhøret ved Retten i Kolding torsdag blevet varetægtsfængslet frem til den 7. maj.

Manden er sigtet for butikstyveri samt for at være indrejst i Danmark i strid med et indrejseforbud gældende frem til 2028.

Han stjal onsdag bukser og en bluse til en værdi af 898 kroner fra H&M og flygtede fra en vagt, men blev indhentet og civilt anholdt.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi torsdag eftermiddag.

Coop er stadig i minus — trods snakken om fremgang

0

Coop Danmark præsenterede torsdag sit årsregnskab for 2025. Adm. direktør Thor Skov Jørgensen taler om »flot fremgang i alle dele af forretningen«. Men bundlinjen er stadig rød: Coop ender 2025 med et underskud på 215 millioner kr.

Det tal, Coop sætter i centrum, er EBITDA, driftsindtjeningen før afskrivninger, der steg fra minus 37 millioner kr. til plus 313 millioner kr. Men EBIT-resultatet, der er det tal der reelt viser, om virksomheden tjener penge, endte på minus 215 millioner kr. mod plus 162 millioner kr. året før. En tilbagegang på 377 millioner kr.

Forklaringen er, at Coop i 2024 indregnede 472 millioner kr. i engangsgevinster fra regnskabsmæssige justeringer, penge der ikke kom fra salg af dagligvarer. De gevinster er ikke der i 2025, og uden dem ser fremgangen betydeligt mere beskeden ud.

Omsætningen skuffede også. Coop forventede et fald på 1,5 til 2,5 procent. Det faktiske fald blev 3,1 procent, fra 33,6 til 32,6 milliarder kr. Butiksnettet er skrumpet fra 569 til 536 butikker.

Mindre fremhævet i pressematerialet er det, at brugsforeningerne, de lokale andelsforeninger bag 364 butikker i Coop-familien, i 2025 lånte moderselskabet 213 millioner kr. netto. Direktionens samlede vederlag faldt samtidig fra 54 til 29 millioner kr. En halvering, som regnskabet ikke forklarer fyldestgørende.

For 2026 lover Coop positivt EBIT. Det er muligt, den underliggende drift er bedret. Men selskabet ramte ikke sit eget omsætningsestimat for 2025. Og det er præcis den slags margin, der afgør, om løftet om overskud holder.