Vibeke Dahl Petersen
1950 – 2025
Bent Rasmussen
1937 – 2025
Stefan Jensen
1968 – 2025
Tove Elise Christensen
Dødsfald Kolding uge 38
Dødsfald Fredericia uge 38
Else Sørensen
1939 – 2025
Lilly Skov
1944 – 2025
Anne-Marie Hald
1948 – 2025
Finn Stockholm Simonsen
1962 – 2025
Dødsfald Middelfart uge 38
Peter Olesen
1942 – 2025
Hans Sønderskov Kristensen
1943 – 2025
Rudolf Riemer
1949 – 2025
Anne Rank Kristensen
1948 – 2025
Irene Tørnæs vil styrke kontinuiteten og selvbestemmelsen i Middelfarts ældrepleje
POLITIK. En ny landsdækkende undersøgelse fra Ældreministeriet giver for første gang i ti år et detaljeret billede af borgernes oplevelse af hjemmehjælpen i Middelfart. Tallene viser, at 81 procent af hjemmehjælpsmodtagerne i kommunen er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp de får. Middelfart ligger dermed en anelse over landsgennemsnittet. Men samtidig gemmer rapporten også på klare advarselslamper. Syv procent af borgerne er utilfredse, og utilfredsheden er særlig markant på områder som rengøring og borgernes selvbestemmelse.
For byrådsmedlem Irene Tørnæs (V) er tallene både en glædelig nyhed og et vigtigt redskab for det videre arbejde. Hun peger især på medarbejdernes indsats og de nye arbejdsformer som årsagen til de relativt høje tilfredshedstal.
»Kommunen gør det godt, men det er jo først og fremmest vores fantastiske social- og sundhedshjælpere og assistenter, der fortjener anerkendelsen. De har i flere år arbejdet under frisættelsen, hvor de har fået lov til selv at tilrettelægge deres arbejdsdag. Det har givet dem mere ro og overskud til at yde den bedste pleje. Og så er den nye ældrelov kommet, men her var Middelfart allerede i gang med at tænke i faste teams og borgerens præmisser,« siger hun.
Tallene fra rapporten understøtter billedet. Hele 90 procent af de ældre er tilfredse med den personlige pleje, og mange fremhæver relationen til medarbejderne som afgørende. Til gengæld viser undersøgelsen, at kun 29 procent i høj grad oplever, at det er de samme medarbejdere, der kommer i hjemmet. Det giver forvirring og utryghed.
»Da jeg var ude og lave valgkamp, mødte jeg borgere, der havde haft op mod 20 forskellige hjælpere på bare få dage. Det er fuldstændig forvirrende for de ældre. Derfor arbejder vi med faste teams, så man møder færre forskellige ansigter. Det er et kæmpe fremskridt, selvom vi ikke er helt i mål endnu,« siger Tørnæs.
Hun understreger, at fleksibiliteten i den nye ældrelov ikke betyder, at fagligheden forsvinder. »Der skal være plads til at tage borgerens ønsker alvorligt. Hvis en borger hellere vil ud og gå en tur i solen i stedet for at gå i bad den dag, så giver vi plads til det. Men vi må ikke miste fagligheden. Ingen skal sidde uden bad i 14 dage. Der må man som fagperson sige, at nu skal du i bad i morgen. Det handler om respekt og omsorg, men også om at stå fast på det nødvendige,« siger hun.
Rapporten peger dog også på, at syv procent er utilfredse eller meget utilfredse med hjemmehjælpen. For Irene Tørnæs er det tal, man ikke kan tillade sig at ignorere. »Når jeg ser, at 81 procent er tilfredse, så glæder jeg mig, men jeg hæfter mig også ved de utilfredse. Vi går ind og laver handleplaner, og vi undersøger de konkrete sager. Hvis nogen oplever noget horribelt, skal det ikke bare lægges til side. Så skal vi finde ud af, hvad der er gået galt,« siger hun.
Et af de tydeligste kritikpunkter i rapporten handler om rengøringen. Hele 19 procent af de ældre er utilfredse, hvilket er det laveste resultat blandt alle ydelser. »Jeg forstår godt, at de er utilfredse. Rengøringen er blevet skåret ned, så nogle får gjort rent kun hver tredje uge. Når vi samtidig har store udfordringer med rekruttering, fastholdelse og et højt sygefravær, så er det de helt basale behov vi prioriterer. Det betyder, at rengøringen bliver nedprioriteret,« siger Tørnæs og peger på, at det er et område, der må diskuteres politisk.
Selvbestemmelse er et andet område, hvor Middelfart ligger lavt. Kun 40 procent oplever i høj grad at have indflydelse på, hvordan hjælpen gives. For Tørnæs handler det både om kultur og om generationsskifte. »Mange af vores social- og sundhedsassistenter har været i faget i 30 år. De er vant til at gøre tingene på en bestemt måde, og det er svært pludselig at ændre vaner. Hvis en borger siger, at hun hellere vil spille kort, inden hun går i bad, så kan medarbejderen måske finde det svært at imødekomme, især hvis der er travlt. Men vi er nødt til at lære at acceptere borgerens ønsker. Det er en ny øvelse, men det er helt nødvendigt,« siger hun.
Rapporten dokumenterer desuden, at ti procent af de ældre i Middelfart vurderer deres livskvalitet som dårlig eller meget dårlig. Det tal gør indtryk på Irene Tørnæs. »Vi kan jo ikke ændre på, at man bliver gammel og måske ramt af sygdom. Men vi kan sørge for, at der kommer mennesker ind i de ældres liv. Civilsamfundet og de pårørende skal inddrages mere. Det kan være små ting som besøg, fællessang eller bare en hund, der kommer på besøg, som kan give glæde. Sådan noget kan løfte livskvaliteten enormt meget,« siger hun.
Ifølge rapporten er det netop pårørendeinddragelsen, der kan styrkes. 54 procent oplever, at pårørende bliver godt inddraget, men hele 15 procent svarer nej. Tørnæs mener, at dialogen med de pårørende er afgørende. »Vi skal turde sige til en pårørende, at din mor føler sig ensom. Kan du komme oftere, eller kan vi finde en løsning sammen. Kommunen kan ikke gøre det hele alene. Vi skal invitere de pårørende og civilsamfundet ind i arbejdet,« siger hun.
Alt i alt viser rapporten, at Middelfart ligger flot i det samlede billede, men at der er områder med plads til forbedring. Irene Tørnæs ser det som en styrke, at undersøgelsen giver politikerne konkrete pejlemærker. »Vi kan ikke læne os tilbage. Vi skal hele tiden se på, hvor vi kan blive bedre. Undersøgelsen viser, at vi er godt på vej, men også at vi skal arbejde målrettet med rengøring, selvbestemmelse, kontinuitet og livskvalitet. Det er ikke let, men det er vores opgave,« siger hun.
15 år med bold, børn og bestyrelsesarbejde – Mads får DBU’s hæder
FREDERICIA. Når man træder ind på banerne i Erritsø, er det svært at finde nogen, der ikke kender Mads Jakobsen Hansen. Han har i mere end et årti været en fast skikkelse i EGIF Fodbold – som træner, som formand og som ildsjæl. I år har han modtaget DBU’s emblem, en hæder der gives til frivillige, som gennem mange år har ydet en ekstraordinær indsats. For Mads er det en anerkendelse, han aldrig havde set komme, men som betyder mere, end han måske selv vil indrømme.
»Det betyder, at man bliver anerkendt for de timer, man lægger i det. Normalt, når man sidder som formand, er det ofte kritikken, man hører. Det er alt det, man kunne gøre bedre. Så at der nu er nogen, der bemærker arbejdet på en anden måde, er rigtig fedt,« siger han.
Mads’ rejse i klubben begyndte, da hans egne børn startede til fodbold. Han trådte til som medtræner på et barn/voksen-hold, og siden da er det blevet til mange årgange, han har fulgt og trænet. Fra 2010 til 2020 har han været træner for flere børne- og ungdomshold, og siden 2015 har han også haft en plads i bestyrelsen, hvor han i dag sidder som formand for fodboldafdelingen.
Det var dog ikke en barndomsdrøm om at blive leder i en idrætsforening, der drev ham i retning af formandsposten. Som tilflytter til Fredericia oplevede han, at han ikke bar rundt på de gamle rivaliseringer, der har præget klubberne i området.
»Jeg er udefrakommende og har ikke de gamle nag mellem klubberne. Tværtimod får jeg tit ros for at være god til at tale med de andre klubber. Jeg ser det objektivt, og jeg tror, det har været en styrke,« fortæller han.
Stævnerne der voksede sig store
En af de ting, Mads er mest stolt af, er udviklingen af klubbens store stævner. EGIF Cup og Føtex Cup er i dag blandt de største breddefodboldstævner i området, og de samler hvert år tusindvis af børn, unge og forældre.
»Det har været nogle af de helt store højdepunkter at se stævnerne vokse sig større og større. Det kræver mange frivillige timer, men det er også en kæmpe gevinst for klubben og for byen,« siger han.
Stævnerne er ikke kun blevet en tradition i Erritsø, men også en platform for at skabe fællesskab og sammenhold på tværs af alder og baggrund.
En personlig sejr med klubhus på kunststofbanen
Et andet af de resultater, han fremhæver, er opførelsen af klubhuset ved kunststofbanen.
»At vi fik et klubhus igen ved kunststofbanen er en af mine personlige sejre. Da vi tidligere havde de gamle barakker, var det dér, klublivet levede. Da vi flyttede aktiviteterne over i hallen, mistede vi meget af klublivet. Og så ramte coronatiden oveni, hvilket gjorde det svært at genopbygge. Klubhus-projektet er derfor noget, der betyder rigtig meget for mig,« siger han.
Da næstformanden i klubben, Carsten, indstillede Mads til DBU’s emblem, kom det som en overraskelse.
»Jeg vidste godt, at Carsten havde spurgt lidt ind til, hvor længe jeg havde været i klubben. Men jeg kunne ikke helt huske det selv. Da vi begyndte at tale om det, gik det op for mig, at det faktisk var flere år, end jeg havde forestillet mig. Så at modtage DBU’s emblem er en stor anerkendelse. Det er jo mange år og mange timer, man har lagt i det,« siger han.
Mads lægger ikke skjul på, at hans engagement kræver meget tid. Udover bestyrelsesarbejdet er han også vendt tilbage som træner.
»Jeg trådte ind i trænergerningen igen efter sommerferien, og det trækker selvfølgelig ekstra tid. Der kan gå en time eller mere, når man står ude på banen og bagefter lige får snakket med spillere eller forældre. Min kone spørger nogle gange, om træningen ikke sluttede tidligere. Men det er takket være hende, at det kan lade sig gøre. Hun har altid stået derhjemme og taget sig af børnene, og det skylder jeg hende en stor tak for,« siger han.
Frivilligheden er ikke kun et spørgsmål om timer, men om passion. For Mads er det de små øjeblikke, der driver ham.
»Når jeg møder nogle unge spillere ude i byen, og de hilser på mig med et hej eller en high-five, så er det den største gave. Det er de små møder med børn, unge og voksne spillere, der giver glæde. Det er dét, der gør, at jeg bliver ved,« fortæller han.
Klubfølelse og fællesskab
Coronaen satte sine spor i klublivet, og for Mads er genopbygningen af fællesskabet en af de vigtigste opgaver.
»Det tager tid at få travle forældre og børn til at engagere sig i klubaktiviteter. Det er ikke kun her i Erritsø, men i mange klubber, at man oplever, at klublivet har været udfordret. Sammenhold og klubfølelse er noget, vi savner, men det er også det, der driver mig til at blive ved. Jeg sætter mange projekter i gang, og heldigvis er der andre, der hjælper med at føre dem i mål,« siger han.
Mads ser optimistisk på fremtiden, men han lægger ikke skjul på, at der er brug for flere frivillige hænder.
»Jeg håber, at vi kan motivere endnu flere forældre og frivillige til at engagere sig, så vi kan styrke klubben yderligere. De seneste år har vi brugt meget tid på drift, men vi har måske glemt lidt at udvikle. Det vil vi gerne ændre på. Vi vækster lige nu, og vi har næsten 10 procent flere medlemmer end sidste år. Vi vil gerne kunne tilbyde det bedste træningsmiljø og skabe de bedste rammer,« siger han.
Han er bevidst om, at væksten stiller krav, men han er også sikker på, at EGIF Fodbold er på vej i den rigtige retning.
»Vi har brug for at udvikle os, så vi kan følge med. Det er mit håb, at vi kan blive ved med at være en klub, hvor børn, unge og voksne føler sig hjemme, og hvor der er plads til alle,« siger han.
En leder med hjertet i klubben
I 2017 blev Mads kåret som Årets Leder i EGIF Fodbold – en titel, der cementerer hans betydning for klubben. Med DBU’s emblem føjer han endnu en hæder til rækken, men for ham handler det stadig om noget større end personlige priser.
»Det er fællesskabet og glæden ved at se andre udvikle sig, der betyder mest. Jeg håber, at mit arbejde kan være med til at give klubben og spillerne de bedste muligheder, både nu og i fremtiden,« siger han.
Med DBU’s emblem som et synligt bevis på hans indsats fortsætter Mads Jakobsen Hansen ufortrødent sit arbejde. Han er mere end en formand og træner. Han er en drivkraft i EGIF Fodbold – og et levende bevis på, hvor meget frivillighed kan betyde for en klub, en by og en hel generation af fodboldspillere.
Dronealarm lukkede Billund Lufthavn i en time
POLITI. Sydøstjyllands Politi efterforsker i øjeblikket en sag om uidentificeret droneaktivitet tæt på Billund Lufthavn.
Politiet modtog klokken 04.21 torsdag morgen en anmeldelse om, at der var observeret droner i et område nær lufthavnen. Af sikkerhedsmæssige årsager valgte Billund Lufthavn kort efter at lukke luftrummet og indstille flytrafikken fra klokken 04.30 til 05.41, mens sagen blev undersøgt nærmere.
Politiinspektør Kristian Juliussen understreger alvoren i situationen. »Vi ser med stor alvor på sager, hvor der observeres droner i nærheden af kritisk infrastruktur herunder lufthavne. Det er både ulovligt og potentielt farligt, når droner flyves i områder, hvor de kan udgøre en risiko for lufttrafikken. Vi har iværksat en efterforskning, og hvis nogen er i besiddelse af oplysninger af betydning for efterforskningen, opfordrer vi til, at man kontakter os på telefon 114,« siger han.
Politiet arbejder tæt sammen med både PET og Billund Lufthavn om løbende at vurdere sikkerhedsrisikoen. »Det er ikke vores vurdering, at borgere på noget tidspunkt har været i fare,« siger Kristian Juliussen.
Sydøstjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen.
Kilde: Sydøstjyllands Politi
Togtrafikken ramt: Ingen tog mellem Odense og Korsør efter personpåkørsel
TRAFIK. Torsdag aften er togtrafikken over Fyn og Storebælt hårdt ramt, efter at en personpåkørsel har sat en stopper for al togdrift mellem Odense og Korsør.
DSB meldte klokken 17.49 på deres hjemmeside: »Ingen tog mellem ODENSE og Korsør efter personpåkørsel – Togbusser på vej«. Kort efter skrev selskabet på sociale medier:
»Opdatering kl. 17:55: Ingen tog mellem Odense og Korsør efter personpåkørsel – Togbusser på vej«.
Togene holder ifølge DSB i øjeblikket stille mellem Odense St. og Korsør St. »Årsagen er en personpåkørsel. Vi arbejder på at få Togbusser frem til at køre mellem de to stationer,« lød det i opslaget.
Mens rednings- og beredskabsarbejdet står på, er det kun muligt at køre tog på delstrækninger: mellem Nyborg og resten af Fyn/Jylland samt mellem Korsør og København H.
For de mange rejsende betyder det væsentlige forsinkelser og ekstra rejsetid torsdag aften, hvor der ventes store udfordringer i både tog- og busdriften, indtil der er etableret togbusser over Storebælt.
FC Fredericia får Viborg
SPORT. Onsdag aften blev der trukket lod til 4. runde i Oddset Pokalen, og tre af de store lokale klubber kan nu begynde at forberede sig på markante opgør sidst i oktober.
For FC Fredericia blev lodtrækningen en af de sværeste. Superligaholdet skal på hjemmebane møde Viborg FF, der de seneste sæsoner har etableret sig solidt i landets bedste række. Fredericianerne har netop slået 2. divisions tophold Thisted FC ud med 2-1 i tredje runde, men nu venter en modstander med en helt anden kaliber.
For Vejle Boldklub gælder det en udekamp mod IF Lyseng. Umiddelbart en overkommelig lodtrækning, da Lyseng til daglig spiller i 3. division. Men pokalturneringen er kendt for overraskelser, og VB skal undgå at tage for let på opgaven, hvis de vil sikre sig videre avancement.
OB skal en tur til København, hvor Brønshøj venter. De sort-gule fra Tingbjerg er til daglig at finde i 3. division, men vil helt sikkert skabe en intens ramme om kampen. OB har tidligere haft det svært i pokalen mod lavere rangerede modstandere, men med ambitionen om at gå langt i turneringen, skal fynboerne for alvor levere.
Runden byder også på en række andre markante kampe. FC Midtjylland møder Silkeborg IF i et rent superligaopgør, mens AGF hjemme i Aarhus tager imod Sønderjyske. Hobro får besøg af F.C. København, Esbjerg møder Randers, og enten Kolding IF eller FC Nordsjælland skal op imod Brøndby IF.
Kampene i 4. runde af Oddset Pokalen spilles i dagene fra 28. til 30. oktober.
For både FC Fredericia, Vejle Boldklub og OB gælder det, at drømmen lever. Men den bliver kun sværere at indfri i takt med at modstanden skærpes.
Gratis bøger og læseglæde i Fredericia under Verdensbogugen
BUSINESS. Fra den 20. til den 27. september bliver Verdensbogugen markeret i landets boghandlere, og i Billund Boghandel er det ingen undtagelse. Hos Billunds Boghandel kan børn mellem otte og tolv år kigge forbi og hente en gratis udgave af årets udvalgte bog.
I år er det bogen »Nøjeren 1: På torturtur« af LG Jensen og Mikkel Egelund med illustrationer af Emil Landgreen fra Forlaget Alvilda, der er i centrum. Bogen bliver udgivet særligt til Verdensbogugen, som et initiativ til at fremme læselysten blandt børn og unge.
En international kampagne
Verdensbogugen er ikke kun et dansk tiltag, men en fælles kampagne, der løber i store dele af Europa. Formålet er at sætte fokus på børns læselyst og vise, at bøger ikke kun er noget, man skal læse, fordi skolen kræver det.
»Jamen det er sådan en international dag, hvor man har gjort det til en tradition, altså hvor man har lavet det sådan, at man vil prøve at gøre bøger mere synlige på læselisten, og man skal sprede læseglæden ud til børn i en fælles kampagne over hele Europa. Og det synes jeg jo er en rigtig god idé,« fortæller Elsa Billund fra Billunds Boghandel.
Hun understreger, at det ikke blot handler om at give en gratis bog væk, men at inspirere børn til at opdage den verden, der gemmer sig mellem linjerne. »Vi prøver i en uge at fokusere meget på, at børnene ved hjælp af en gratis bog, men selvfølgelig også gennem samtaler om bøger generelt, kan opdage, at der findes noget, der hedder lystlæsning, og ikke bare den læsning, som læreren siger, de skal lave som lektier,« siger hun.
Mange skoler har allerede været forbi
Verdensbogugen har allerede sat sit præg på boghandlen i Fredericia, hvor flere skoleklasser har lagt vejen forbi for at hente bøger og blive introduceret til initiativet.
»Vi havde besøg af mange skoler. Ulof Bæk-skolen og Realskolen har blandt andet været forbi. Der har været rigtig mange klasser, og det er jo fantastisk,« siger Elsa Billund.
Hun tilføjer, at det også er en stor glæde, når børnene selv kommer forbi uden for skolens rammer. »Det er så dejligt, når de også kommer, uden at de er blevet opfordret til det af klasselæreren. Det viser, at børnene selv får lyst til at kigge ind og hente en bog.«
Stemningen blandt børnene er ifølge hende både livlig og positiv. »De bliver jo glade, når de finder ud af, at de får deres egen bog med hjem, og at det ikke handler om lektier, men om læseglæde. Det kan man se på deres ansigter,« fortæller hun.
En tradition i boghandlerbranchen
Verdensbogugen er en tilbagevendende begivenhed, som Boghandlerforeningen i Danmark står bag. Hvert år bliver der udvalgt en ny bog, som gives gratis til børn i målgruppen.
»Det har kørt i en del år, men jeg ved faktisk ikke helt hvor mange. Vi har i hvert fald været med hvert år, og vi synes, det er et godt initiativ. Børnene får deres egen bog, og det kan forhåbentlig give dem lyst til at læse mere,« siger Elsa Billund.
Et lokalt bidrag til børns læselyst
For Billunds Boghandel er Verdensbogugen mere end en kampagne. Det er en anledning til at invitere børn og forældre indenfor og vise, at bøger kan være en oplevelse, man selv opsøger.
»Når børnene står med en ny bog i hånden, så åbner det en helt ny verden for dem. Det er jo det, vi håber, de opdager – at bøger kan være spændende, sjove og fulde af oplevelser, man ikke havde set komme,« siger hun.
Samtidig er det en måde at skabe aktivitet i byens boghandel. »Vi kan mærke, at børnene er glade for at komme herind, og det giver liv i butikken. Det er også vigtigt for os at vise, at en boghandel ikke kun handler om at købe skolebøger eller gaver, men også om at være et sted, hvor man kan blive inspireret.«
Verdensbogugen fortsætter
Der er stadig mulighed for at hente årets gratis bog i Billunds Boghandel frem til den 27. september, så længe lager haves.
Elsa Billund håber, at endnu flere børn og deres familier vil kigge forbi i løbet af ugen. »Det er så vigtigt, at børn får øjnene op for bøger og opdager, at læsning kan være en fornøjelse. Derfor er vi glade for at være en del af Verdensbogugen,« siger hun.
Knud Erik Langhoff: Vi skal sætte tidligere ind hvis vi vil lykkes med de unge
POLITIK. 780 unge i Kolding står uden job eller uddannelse. Det svarer til 7 procent af de 15-24-årige i kommunen. Landsgennemsnittet er 6,6 procent, og dermed ligger Kolding højere end de fleste kommuner i Danmark. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
For borgmester Knud Erik Langhoff (C) er tallene et alvorligt tegn på, at der fortsat er brug for massive indsatser. »Vi oplever i Kolding en voksende gruppe af unge, som står uden for både uddannelse og job. Vi ser unge, der forlader grundskolen uden at fortsætte på en ungdomsuddannelse, og vi ser unge, der flytter til Kolding for at starte, men kort inde i deres ungdomsuddannelse vælger at afbryde den. Der er også en stigende søgning til STU – den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse – hvilket er en tendens, vi har set gennem de seneste år,« siger borgmesteren.
En voksende NEET-gruppe
AE-rapporten beskriver de såkaldte NEET-unge – unge, der er “Not in Education, Employment or Training”. Det er en betegnelse, der også dækker unge, som ikke søger ydelser eller indsatser på Ungeområdet, men som finder forsørgelse på anden vis. Det kan være gennem familie, kæreste eller ufaglært deltidsarbejde.
»Netop NEET-gruppen vokser, og det bekymrer os. For de unge, der ikke søger hjælp, er sværere at få kontakt med. Hvis de er over 18 år og ikke er i systemet, ved vi ganske enkelt ikke, om de er i gang med noget, eller om de står helt udenfor. Og det gør dem meget sårbare,« siger Knud Erik Langhoff.
Samtidig oplever kommunen, at flere 15-17-årige uden for job eller uddannelse har brug for en massiv tværfaglig indsats, inden de kan komme i gang. »En del af de unge får i dag støtte gennem Ungecenteret, Socialfagligt Center eller særlige forløb som voksenspecialundervisning. Det er unge, der i statistikken tæller som uden for uddannelse og job, men som vi faktisk er i gang med at hjælpe,« forklarer borgmesteren.
Færre på uddannelseshjælp
Billedet er altså komplekst. Mens antallet af unge i NEET-gruppen vokser, falder antallet af unge på uddannelseshjælp. I december 2024 var der 422 unge på uddannelseshjælp mod 436 året før. Samtidig er antallet af unge i ressourceforløb under 30 år faldet fra 66 i 2023 til 54 i 2024.
»Tallene viser, at vi faktisk lykkes med at hjælpe flere unge videre fra uddannelseshjælp og ressourceforløb. De kommer hurtigere i gang, og de bliver kortere tid i systemet. Men vi ser desværre, at en ny gruppe – NEET-ungdommen – vokser frem, og det er en stor udfordring,« siger Knud Erik Langhoff.
Karrierekompasset og vejledningsplanen
For at vende udviklingen har Kolding sat en række konkrete tiltag i gang på tværs af Børn- og Uddannelsesforvaltningen og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Ét af dem er Karrierekompasset, der nu rulles ud på alle folkeskoler.
»Formålet er, at eleverne udvikler kompetencer til at kunne navigere i deres muligheder efter grundskolen, uanset om det er i retning af uddannelse eller job. Karrierekompasset skal understøtte, at alle elever kan træffe oplyste valg, som giver dem de bedste forudsætninger for at lykkes i voksenlivet. Det er et vigtigt redskab,« siger borgmesteren.
Et andet tiltag er den sammenhængende vejledningsplan, som sidste år erstattede den gamle uddannelsesparathedsvurdering. »Med planen har vi lagt vægt på et tættere og mere struktureret samarbejde mellem skolerne og vores uddannelsesvejledere. Vi skal have fat i de elever, der er i risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Jo tidligere vi kan give dem støtte, desto større er chancen for, at de kommer godt videre,« siger han.
Den gode start
Borgmesteren vender tilbage til pointen om, at det hele afhænger af en god start. »Noget af det værste, der kan ske, er, hvis et ungt menneske kommer skævt fra start. Det kan præge resten af tilværelsen. Derfor skal vi sætte ind tidligt – allerede i folkeskolen, og i nogle tilfælde helt tilbage i daginstitutionen. Hvis vi ikke får lagt et stærkt fundament, risikerer vi, at flere unge falder ud senere.«
Et ambitiøst nationalt mål
På landsplan har regeringen sat en klar målsætning: Andelen af unge uden job eller uddannelse skal halveres frem mod 2030, så den lander på 3,5 procent.
Knud Erik Langhoff vil gerne være med til at nå målet, men han ser også udfordringer. »Det er ambitiøst, og det kræver handling nu. Jeg ønsker, at Kolding skal være en del af løsningen. Men vi må også være realistiske. Vi har at gøre med generationer. De unge, vi hjælper i dag, har ofte komplekse udfordringer. Vi kan ikke bare ændre på tallene med et trylleslag. Men med de rigtige investeringer og den rette indsats kan vi på sigt rykke dem,« siger borgmesteren.
Et fælles ansvar
Han understreger, at opgaven ikke kan løftes af kommunen alene. »Vi har brug for et stærkt samarbejde med uddannelsesinstitutioner, virksomheder, civilsamfund og forældre. Det er et fælles ansvar. Alle unge har brug for at være en del af et fællesskab – stort eller småt – og vi skal hjælpe dem ind i det fællesskab. Det er den vigtigste forudsætning for, at de kan få en god fremtid.«
