Flere sigtelser i Fredericia og Kolding – stoffer, våben og ulovlige køretøjer

0

DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi har haft travlt i det forgangne døgn. Ved tirsdagens pressebriefing oplyste vagtchef Arno Rindal Petersen, at betjentene i både Fredericia og Kolding har skrevet en række sigtelser ud for narkokørsel, ulovlige knallerter, besiddelse af stoffer og våben.

Fredericia: Stoffer, foldekniv og kørsel uden kort

På Øster Voldgade i Fredericia blev en 44-årig mand mandag aften klokken 20.07 standset. Ifølge politiet var han påvirket af euforiserende stoffer og i besiddelse af en joint. Han blev derfor sigtet for både kørsel i påvirket tilstand og besiddelse.

Senere samme dag klokken 16.59 var det en 24-årig mand, der fik politiets opmærksomhed i Dronningensgade. Betjentene gav tegn til at standse med udrykningssignaler, men bilisten forsøgte i første omgang at undgå kontrollen. »Han ville ikke standse, da vi gav tegn, og derfor sigtes han også for det forhold,« forklarede Arno Rindal Petersen.

Ved nærmere undersøgelse af bilen fandt betjentene en foldekniv i handskerummet, og den unge mand kunne heller ikke fremvise gyldigt kørekort. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af knivloven og for kørsel uden førerret.

Kolding: Færdselsindsats gav mange sager

I Kolding gennemførte politiet mandag en målrettet færdselsindsats, og det kastede flere sager af sig.

På Vonsildvej blev en 30-årig kvinde standset på knallert. Hastigheden blev målt til 63 km/t, selv om der er tale om et køretøj, der lovligt må køre betydeligt langsommere. Kvinden var desuden påvirket af stoffer og blev sigtet for begge forhold.

Senere på dagen blev en 16-årig dreng standset på knallert. Han havde hverken forsikring på køretøjet eller styr på stofferne. »Han havde 0,98 gram hash på sig, og derfor blev han også sigtet for besiddelse,« oplyste vagtchefen.

På Holbergsvej i Kolding blev en elcykel kontrolleret. Den kørte uden pedalpåvirkning og med en hastighed på 38,2 km/t, hvilket gør den til en ulovlig stor knallert. »Der var desuden en passager bag på uden hjelm, cyklen var ikke typegodkendt eller registreret, og forældrene til den 15-årige fører er blevet underrettet,« sagde Arno Rindal Petersen. Den unge mand blev sigtet for en række forhold.

Politiet standsede derudover to knallerter på Tvedvej klokken 20.19. De to førere blev målt til henholdsvis 47 og 49 km/t. En 16-årig dreng og en 48-årig mand blev begge sigtet for at køre på ulovlige knallerter.

Mange kontroller

Arno Rindal Petersen understregede, at indsatsen i Kolding var målrettet mod ulovlige knallerter og elcykler. »Vi ser desværre mange sager, hvor hastigheden er for høj, køretøjerne er ulovligt ombygget, eller der mangler forsikring. Det giver vi bøder og sigtelser for,« sagde han.

Dermed blev det et døgn med en lang række sager både i Fredericia og Kolding – fra joints og hash til ulovlige knive, ulovlige elcykler og hurtige knallerter.

Kilde: Pressebriefing ved vagtchef Arno Rindal Petersen, Sydøstjyllands Politi, tirsdag den 23. september.

Cecilie Roed Schultz efterlyser mere indflydelse og bedre information i hjemmeplejen

0

POLITIK. Den første store landsdækkende undersøgelse af borgernes tilfredshed med hjemmehjælp giver Fredericia en placering lidt over gennemsnittet. 81 procent af borgerne er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de får, mens seks procent er direkte utilfredse. For byrådsmedlem Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten er det et resultat, der både rummer glæde og en påmindelse om, at der er meget at forbedre.

»Udgangspunktet er udmærket, men vi skal huske på, at der også er en del, som desværre er utilfredse. Træerne vokser ikke ind i himlen. Men det er godt, at flertallet er glade for deres hjælp,« siger hun.

Ifølge hende er det vigtigt, at kommunen ikke stiller sig tilfreds med blot at ligge en anelse over landsgennemsnittet. »Vi skal have større ambitioner end at være lige over middel. Det handler om, at vi hele tiden stræber efter at give de ældre en bedre service,« siger hun.

Rapporten viser, at tilfredsheden er højest med den personlige pleje, hvor 85 procent af borgerne er glade, mens også indkøb og hverdagsaktiviteter scorer pænt. Men billedet er anderledes på de praktiske områder, hvor 16 procent er utilfredse med rengøringen, og utilfredsheden med tøjvask også er tydelig. »Jeg er virkelig glad for, at den personlige pleje får ros. Det er enormt vigtigt. Men det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at vi ikke scorer højere på rengøring og tøjvask. Det er jo også sådan nogle ting, der betyder meget for livskvaliteten,« siger hun.

Det særlige ved tallene i Fredericia er, at kommunen faktisk har et relativt højt serviceniveau på rengøringsområdet sammenlignet med andre kommuner. »Det gør mig nysgerrig, fordi hvis vi reelt giver mere rengøring end andre, men borgerne stadig er mindre tilfredse, så er det et tegn på, at vi skal se på kvaliteten og på, hvordan indsatsen opleves ude i hjemmene,« siger hun.

Undersøgelsen viser også, at kun 41 procent af borgerne i høj grad oplever at få besøg af de samme medarbejdere. For Cecilie Roed Schultz er det en afgørende svaghed. »Relationer betyder noget, og tillid betyder noget. Når der mangler kontinuitet, så føles det for mange ældre, som om aftaler ikke bliver overholdt, eller forventninger ikke bliver indfriet. Det skaber utryghed. Derfor skal vi tage et politisk ansvar,« siger hun og peger på, at det kræver både bedre normeringer og lavere sygefravær.

Et andet område, der springer i øjnene i rapporten, er selvbestemmelsen. Kun 32 procent af borgerne oplever i høj grad, at de har indflydelse på, hvordan hjælpen bliver givet. »Vi skal sikre reelt indflydelse. Folk er forskellige, og de vægter forskellige ting. Derfor skal hjælpen kunne tilpasses den enkeltes liv. Det kræver bedre information og større fleksibilitet,« siger hun.

Hun mener, at meget af problemet handler om manglende oplysning. 28 procent af de ældre i Fredericia oplever, at de ikke har tilstrækkelig viden om, hvilken hjælp de kan få. »Det er et rigtig godt sted at starte. Vi skal simpelthen blive bedre til at informere om mulighederne. Det kan godt være, at valgmulighederne findes, men hvis borgerne ikke kender dem, så hjælper det jo ikke,« siger hun.

Samtidig viser rapporten, at kun 44 procent oplever, at pårørende inddrages godt i beslutninger om ændringer i hjælpen. »Det er tydeligt, at mange ældre lægger stor vægt på, at deres pårørende bliver inddraget. Og det er vi tydeligvis ikke gode nok til. Jeg synes absolut, det er et punkt, vi kan tage fat på med det samme,« siger hun.

Ifølge Cecilie Roed Schultz handler det dog ikke nødvendigvis om at bruge flere ressourcer, men om at ændre tilgang. »Det er ikke altid et spørgsmål om penge. Det handler om at spørge den ældre, om de ønsker, at deres pårørende bliver inddraget, og hvis de gør, så skal vi sikre, at det sker i dialog og samarbejde,« siger hun.

Rapporten går også tæt på de ældres livskvalitet. 31 procent af borgerne i Fredericia vurderer den som nogenlunde, og 10 procent som dårlig eller meget dårlig. Gennemsnittet ligger på 3,7 ud af 5, hvilket er lidt over landsgennemsnittet, men stadig lavt, set i forhold til ambitionerne. »Vi har et ansvar for at sikre gode rammer for et godt liv og en høj livskvalitet, uanset alder. Når man bliver afhængig af hjælp, bliver man mere sårbar, og så er risikoen større for, at livskvaliteten falder. Derfor er vi nødt til at være enormt opmærksomme på de ældre, der modtager hjemmehjælp. Deres livskvalitet er lige så vigtig som alle andres,« siger hun.

Alt i alt viser undersøgelsen, at Fredericia står stærkt på nogle områder, men også at der er væsentlige huller, der skal lukkes. For Cecilie Roed Schultz er budskabet klart. »Det er godt, at vi ligger lidt over landsgennemsnittet, men vi skal ikke nøjes med det. Vi skal turde sætte ambitionerne højere. Vi skal skabe en ældrepleje, hvor borgerne oplever indflydelse, kontinuitet, tryghed og ordentlig kvalitet i både den personlige og den praktiske hjælp. Det skylder vi dem,« siger hun.

Kom nu Fredericia, hvorfor ikke?

0

Ansøgningerne til erhvervsskolerne er igen faldet i Fredericia.

Frafaldet blandt dem, der starter på en erhvervsuddannelse, er ca. 40 %. Hvad med en mentorordning, som de har andre steder?

Hvorfor gør vi ikke noget ved det?

Har det slet ingen betydning for kommunen, Business Fredericia, virksomhederne eller for fagforeningerne?

Det har det andre steder, og dér gør man noget ved det. Blandt andet i Hedensted, hvor man i flere år har haft en høj ansøgningsprocent – og i Middelfart.

I Middelfart har man netop holdt Klimafolkemøde, herunder også jobmessen Craft Festival. Torsdag og fredag var der opstillet jobmesse med i alt 35 stande fra forskellige fag, herunder også skolerne.

I løbet af de to dage havde man besøg af ca. 1.500 elever fra 7.-, 8.-, 9.- og 10. klasser, FGU og efterskoler. Næste år vil man have gymnasieeleverne med. Eleverne blev introduceret i hver enkelt zone, før de gik i gang med at undersøge.

Det er tredje år, man afholder festivalen, og man har fra staten fået tre millioner kroner, der skulle dække de tre første år.

Udover skolerne var der mulighed for, at alle – inkl. forældre og arbejdsgivere – kunne besøge standene.

Standene var bemandet både med elever, andre steder med ældre medarbejdere og også med indehaverne.

Festivalen er en succes og trækker hvert år mange mennesker. Og messen er vigtig for firmaerne, der virkelig får brug for medarbejdere i de kommende år.

Fredericia Kommune er for år tilbage blevet tilbudt at komme med, men ønskede det tilsyneladende ikke.

Jeg har også tidligere foreslået det over for lokale politikere – herunder opfordret dem til at besøge festivalen.

Jeg synes, det er ærgerligt, at man ikke er med på den slags, når vi ved, at vi allerede nu og i de kommende år vil få brug for faglærte.

Det må være en hjælp til selvhjælp – både for kommune, virksomheder og fagforeninger – og må kunne sættes i værk gennem Business Fredericia.

Eller skal vi vente på, at problemet løser sig af sig selv?

mvh

Hans Thomassen

Mette Susanne Lind springer ud som iværksætter med Mindful Coaching

0

BUSINESS. Efter mere end to årtier i pædagogfaget tog Mette Susanne Lind et valg, som mange drømmer om men kun få realiserer. Hun brød ud af det, hun selv kalder hamsterhjulet, og kastede sig over sin egen virksomhed Mindful Coaching. For hende handler det ikke om hurtige succeser eller smarte koncepter. Det handler om mennesker, udvikling og en dyb lyst til at gøre en forskel.

»Jeg arbejder stadig i en børnehave som pædagog, og det har jeg gjort i 21 år. Men jeg har længe haft en drøm om at starte noget selv, hvor jeg kunne arbejde med mennesker på et dybere plan. Jeg blev færdig med min uddannelse i april, og så tænkte jeg, at hvis jeg skal nå det, så skal det være nu. Jeg er 51, og jeg vil gerne have mange gode år, hvor jeg kan bidrage med noget andet end det, jeg altid har gjort,« siger hun.

Beslutningen om at tage springet kom ikke ud af det blå. I årevis havde hun mærket en stigende utilfredshed med at være fanget i et klassisk hamsterhjul. Arbejdet som pædagog gav mening, men det var som om, der manglede noget.

»Jeg har altid interesseret mig for selvudvikling, og jeg har længe haft lyst til at prøve kræfter med coaching og terapi. Men jeg er sådan en, der gerne vil have styr på tingene, inden jeg kaster mig ud i noget. Så i mange år har jeg udskudt det. Jeg har tænkt, at det måtte blive, når børnene var flyttet hjemmefra, eller når der var ro på. Men med tiden gik det op for mig, at hvis jeg skulle have gode arbejdsår i noget andet, så skulle det være nu,« forklarer hun.

Det var den erkendelse, der blev vendepunktet. Uddannelsen gav hende de faglige redskaber, hun havde manglet, og selvtilliden til at tage springet. »Jeg har lært at omsætte tanker til handling. Tidligere har jeg drømt og tænkt, men nu har jeg lært, at man også skal gøre det. Så jeg besluttede, at nu skal jeg bare prøve. Og det føles helt fantastisk.«

De første skridt som selvstændig

Mindful Coaching er stadig en nystartet virksomhed. Faktisk stod hun først over for sin allerførste betalende klient dagen efter, interviewet blev lavet. Men driften er allerede i fuld gang.

»Jeg arbejder på at skabe synlighed. Jeg poster hver dag på Instagram og Facebook, laver reels, stories og små opslag. Jeg har også en hjemmeside, men jeg kan godt se, at det især er på de sociale medier, at folk finder mig. Og jeg øver mig i at sige, at det er min virksomhed. For det er det jo,« fortæller hun.

Hun har lavet en klar aftale med sin leder på arbejdet om at kunne gå ned i tid, hvis klienterne bliver flere. »Det havde jeg brug for at få styr på fra starten. Sådan er jeg bare. Jeg har det bedst, når der er styr på rammerne. Det giver mig ro til at arbejde med virksomheden ved siden af.«

Når hun skal forklare, hvad hun tager med sig fra pædagogfaget, er hun ikke i tvivl. »Jeg får lyst til at sige gensidig respekt for et andet menneske. Og tillid. Det er noget, jeg altid har arbejdet med, både i forhold til børn, forældre og kolleger. Og så omsorgen. Jeg vil gerne bidrage til, at andre mennesker kan få et nemmere og gladere liv, og jeg har nogle værktøjer, som kan hjælpe dem med det.«

Hun har i mange år været praktikvejleder for pædagogstuderende, og det har givet hende smag for at arbejde med udvikling og forløb. »Jeg synes, det er spændende at følge mennesker i deres udvikling. Men i mit pædagogarbejde slipper jeg dem hurtigt igen. Jeg kunne godt tænke mig at følge mennesker kontinuerligt og være en del af deres proces på længere sigt. Det er det, jeg nu får mulighed for.«

Allerede under uddannelsen havde hun mange prøveklienter, og hun fortæller med begejstring om oplevelsen af at se mennesker forandre sig. »Når et menneske kommer ind til mig, kan jeg se, hvordan de bærer på noget. De kan se triste ud, gå lidt langs væggen, være usikre. Når jeg så stiller de rigtige spørgsmål og får dem til at reflektere, kan jeg se, hvordan de begynder at blomstre. Når de går ud igen, har de et glimt i øjet og mod på at arbejde videre med deres mål. Det er helt magisk, og jeg oplever det faktisk hver gang. Jeg bliver helt høj af det, for det er fantastisk at få lov til at hjælpe.«

Hun er realistisk omkring, at starten ikke er uden udfordringer. »Lige nu er det største spørgsmål, hvordan jeg får tiltrukket klienter. Derfor arbejder jeg meget med sociale medier og har løbende sparring med folk, der hjælper mig med at blive bedre til at promovere mig. Jeg har møder med konsulenter, jeg lytter til feedback og jeg øver mig hele tiden i at blive mere synlig.«

Hun beskriver sig selv som en person, der normalt holder sig tilbage, men nu har hun lært at kaste sig ud i ting. »Jeg kan huske, at jeg var nervøs for at lave livevideoer. Jeg var bange for, at det blev for meget. Men min konsulent sagde til mig, at jeg aldrig kunne blive for meget. At jeg bare skulle give den gas. Det har jeg taget til mig. Og nu synes jeg faktisk, det er lidt fedt. Jeg lærer også noget af det, jeg selv siger, når jeg står foran kameraet. Det er lidt skægt.«

Den store drøm

Når hun ser frem, er målet klart. »Jeg drømmer om at kunne leve af Mindful Coaching. Jeg vil gerne have min klinik derhjemme, hvor jeg kan have en-til-en samtaler. Men jeg vil også gerne ud i sportsforeninger, virksomheder og andre steder, hvor mennesker kan have glæde af coaching og terapi. Jeg tror, der er rigtig mange, der har brug for det. Og fordi jeg både er coach og terapeut, kan jeg tage et spadestik dybere, når det er nødvendigt.«

Hun oplever, at hendes intuition er en vigtig del af arbejdet. »Jeg kan hurtigt fornemme, hvad folk har brug for. Om det er en pause, et glas vand eller et dybere spørgsmål. Det har jeg altid haft lidt som evne, men nu bruger jeg det bevidst. Og jeg kan se, at det virker.«

For Mette Susanne Lind har den største læring været at turde handle. »Jeg har altid været sådan en, der skulle have styr på alt. Jeg hopper ikke ud i noget, hvis jeg ikke ved, hvor jeg lander. Men jeg har lært, at man godt kan handle uden at kende resultatet. At man skal turde prøve. Og det har jeg gjort nu. Jeg er så stolt af det, for det har taget mig seks-syv år at nå hertil. Men jeg gjorde det.«

Hun har et klart budskab til andre, der går med en drøm. »Gør det. Tro på det og gør det. Jeg vil aldrig nogensinde sige andet. Jeg er så stolt af, at jeg har gjort det. Det tager tid, og jeg øver mig i at være i processen. Men jeg kan mærke, at det er det rigtige.«

Et privilegium at få lov til at hjælpe

Når hun skal beskrive, hvad der driver hende, vender hun tilbage til oplevelsen af at sidde med et menneske og se forandringen ske. »Det er et privilegium. At mennesker åbner sig og lader mig komme ind i deres liv. Jeg føler mig heldig, at jeg får lov til det. Og når jeg kan se, at det gør en forskel, bliver jeg bare endnu mere motiveret.«

Hun ser ikke Mindful Coaching som et quickfix. Hun ser det som et sted, hvor mennesker kan finde mod, håb og konkrete redskaber til at skabe en hverdag, der giver mening.

»Jeg vil gerne hjælpe mennesker ud af hamsterhjulet. Jeg vil gerne vise dem, at man kan tage små skridt, som ændrer noget stort. Og jeg ved, at det virker, for jeg har selv prøvet det. Jeg har selv taget springet. Jeg står selv midt i processen. Det gør mig autentisk, og det tror jeg, folk kan mærke,« siger hun.

Mindful Coaching er stadig i sin startfase. Den første betalende klient er på vej, sociale medier er ved at blive bygget op, og netværket udvides stille og roligt. Men energien og optimismen er til at tage og føle på.

»Jeg er sikker på, at det bliver bedre og bedre. Det rammer flere og flere. Det tager bare lidt tid. Men jeg øver mig i at være i processen. Jeg nyder det, jeg lærer af det, og jeg er stolt af det, jeg har skabt. Det her er kun begyndelsen,« siger hun.

Lastbilchauffør død efter voldsom frontalkollision

0

POLITI. Mandag den 22. september udspillede der sig et alvorligt færdselsuheld på Rute 30 – Tingvejen mellem Grindsted og Stenderup. Ifølge Sydøstjyllands Politi stødte to lastbiler formodentlig frontalt sammen midt på dagen.

»Føreren af den ene lastbil afgik desværre ved døden efter uheldet. De nærmeste pårørende er underrettet. Føreren af den anden lastbil blev kørt på sygehuset til observation for skader,« oplyser Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X.

Uheldet betød, at vejen blev spærret i begge retninger i flere timer, mens redningsmandskab og politi arbejdede på stedet. Midt på eftermiddagen meldte politiet, at vejen fortsat var lukket på grund af oprydningsarbejdet, men at man forventede at kunne åbne omkring klokken 19.

De nærmere omstændigheder ved ulykken er endnu ikke klarlagt, men politiet arbejder videre med sagen.

Kilde: Sydøstjyllands Politi

Uheld skaber lange køer på E20 mellem Middelfart og Fredericia

0

TRAFIK. Mandag eftermiddag er trafikken på E20 Østjyske Motorvej hårdt ramt af et uheld. Ifølge Vejdirektoratet er det sket i retning mod Fredericia, på strækningen mellem Ny Lillebæltsbro og afkørsel 59 Fredericia S.

Venstre og midterste spor er spærret, og kun et enkelt spor er farbart. Politiet er på stedet og arbejder på at få ryddet op. Uheldet skaber store kødannelser, og bilister må forvente forlænget rejsetid.

Vejdirektoratet oplyser, at hændelsen forventes overstået i løbet af eftermiddagen.

Seneste opdatering fra Vejdirektoratet kom klokken 15.44.

Kilde: Vejdirektoratet

Fællessang i Sundhedshuset skabte glæde på tværs af generationer

0

FREDERICIA. Stemmerne fyldte lokalet i Sundhedshuset i Vendersgade. Børn fra en lokal børnehave sad side om side med borgere ramt af demens, pårørende og frivillige, mens musikken bandt dem sammen i fælles rytme og glæde. Det var Demensfællesskabet Lillebælt, der sammen med musikterapeut Astrid Faaborg Jacobsen stod bag arrangementet, som denne tirsdag eftermiddag samlede generationer om fællessang.

Astrid Faaborg Jacobsen er musikterapeut i Fredericia Kommune og en del af demensteamet. Hun var tydeligt glad for at se, at idéen fra Demensugen i foråret har fået nyt liv. »I foråret lavede vi et lille event heroppe i Sundhedshuset, hvor vi sang og samtidig informerede om demens. Det var en god oplevelse for alle. Efterfølgende henvendte folk heroppe sig til os og spurgte, om vi ikke kunne gøre det igen. Og det prøver vi så i dag,« forklarede hun.

For Astrid Faaborg Jacobsen er musikken meget mere end toner og tekst. Den er et bindeled. »Musik er jo fællesskab. Det udvider vi i dag, fordi man, når man kommer på besøg i Sundhedshuset, kan synge med sammen med os. Man er også velkommen til at slå sig ned og være med. Og lige meget, hvad vi ellers gør i hverdagen, så kan musikken gøre noget godt for os i fællesskab,« sagde hun.

Programmet var tilpasset både brugerne og børnehavebørnene, så alle kunne føle sig inkluderet. »Vi har en fast struktur med sange, der altid bliver sunget, når vi starter og slutter. Men i dag har vi også valgt sange, så børnene kan være med på lige fod,« fortalte hun.

Som musikterapeut er Astrid Faaborg Jacobsen vant til at bruge musikken i sit arbejde med borgere med demens. Hun understregede, at arrangementet både handler om tryghed og glæde. »Jeg er optaget af, at vores brugere føler sig trygge og godt tilpas med at komme her. Men jeg håber også, at gæsterne, der kommer i huset, nyder det og måske får lyst til at slå sig ned eller bare synge lidt med, når de går forbi,« sagde hun.

Denne dag fungerede hun som vikar, da det til daglig er frivillige, der står for fællessangen. »Jeg var med til at starte det op, men nu er det de frivillige, der styrer det. Jeg får kun lov til at være med, når der er brug for en vikar. Jeg synes, det er fantastisk, at vi kan have et tilbud til vores brugere og deres pårørende, og at de frivillige kører derudad med det,« fortalte hun.

Stemningen i Sundhedshuset var præget af godt humør, varme smil og stemmer, der fik frit løb. Der var højt til loftet både i konkret og overført betydning. Musikken skabte en atmosfære, hvor alle kunne deltage, uanset alder eller baggrund.

Det var netop det, der gjorde dagen særlig. Her var børn, der sang med på gamle melodier, mens borgere med demens kunne genkende tekster og melodier fra deres ungdom. Musikken byggede bro på tværs af generationer, og i det øjeblik var det fællesskabet, der fyldte mest.

Et håb for fremtiden

For Astrid Faaborg Jacobsen er målet, at fællessangen skal fortsætte og vokse. »Jeg håber, at det bliver en rigtig god oplevelse for alle, og at vi kan blive ved med at mødes på den her måde. Musikken er en gave, og det er fantastisk, når den kan bringe mennesker sammen,« sagde hun.

Med fællessangen i Sundhedshuset viste Demensfællesskabet Lillebælt og de mange deltagere, hvordan musik kan være med til at skabe tryghed, glæde og nærvær. For et øjeblik blev hverdagen sat på pause, og i stedet stod smil, sang og samhørighed i centrum.

Kære erhvervsliv – tid til træplantning!

0

En af de ting jeg lægger mærke til i Fredericia, er de mange ”golde” erhvervsområder, uanset om vi taler om logistikvirksomhederne ved Taulov eller fx de store butikker og organisationer på Vejlevej. Der er generelt gjort meget lidt for at kommunen kunne få et grønnere udtryk – med flere træer og buske i byområderne.

Det er eller velkendt at træer pynter, opfanger CO2, dæmper støj, betyder mere biodiversitet og også bidrager til, at vi mennesker befinder os godt. Og udgifterne er overkommelige.

Må jeg minde om at oktober og november faktisk er sæson for plantning af træer og buske. Jeg håber derfor at virksomheder, boligselskaber m.fl. med egnede arealer vil yde et bidrag til en kønnere og grønnere kommune – som supplement til kommunens naturstrategi.

Af Ole Olsen, SF-kandidat til Fredericia Byråd

Middelfart tog sæsonens første sejr i lokalbraget mod Kolding

0

SPORT. Det blev en lørdag i september, hvor alting faldt på plads for Middelfart. Klubben fejrede tiårsjubilæum under navnet Middelfart, formanden havde fødselsdag, og godt 800 tilskuere gik gennem tælleapparaterne for at se lokalopgøret mod Kolding IF. På banen leverede spillerne varen. Efter en stærk indsats over 90 minutter vandt Middelfart 1-0 på et mål af Jonas Villemoes, og dermed kom den første sejr i Betinia Ligaen endelig i hus.

Stærkt udlæg og masser af chancer

Middelfart gik til kampen med en klar mission. Holdet havde haft flere tætte opgør uden sejr, og der var brug for forløsning. Allerede i første halvleg satte hjemmeholdet sig igennem. Efter tre minutter havde Aaron Akelé en akrobatisk afslutning, der sneg sig i sidenettet. Kort efter var både Søren Reese og Jerailly Wielzen tæt på at bringe Middelfart foran, og efter et kvarter måtte Koldings forsvar og stolpen i fællesskab forhindre scoring.

Træner Kim Engstrøm havde valgt at starte med Mads Hansen i stedet for Bardhec Bytyqi, men ellers var holdet identisk med det, der tabte snævert til AaB ugen før. På banen leverede spillerne et højt pres, og Kolding havde svært ved at skabe noget. Først i det 26. minut kom gæsterne til deres første chance, men målmand Casper Radza og forsvaret stod imod.

»Jeg oplevede det som en kamp, hvor vi spiller 90 gode minutter. Vi stod godt i kæderne, vandt de fleste af vores mand-mand-dueller og spillede hinanden gode i de enkelte situationer,« sagde Jacob Vetter, der blev kåret til kampens spiller.

Inden pausen var Middelfart igen tæt på, men stolpe og Kolding-keeperen fik afværget. 0-0 stod der ved halvtid, og følelsen var, at hjemmeholdet havde fortjent mere.

Kolding pressede, men Middelfart holdt stand

Anden halvleg begyndte med et par situationer, der kunne have kostet dyrt. Allerede efter få minutter havde Kolding en stor chance på hjørnespark, men både Mads Greve og Nikolaj Juul-Sandberg reddede på stregen. Herefter bølgede spillet frem og tilbage, men uden at nogen af holdene for alvor fik overtaget.

Kolding forsøgte med fysik og dødbolde, men Middelfart holdt stand. »De har selvfølgelig også deres chancer. Kolding er et fysisk stærkt hold, som kan lægge tryk på dødbolde, men det fik vi afværget fint. Jeg synes, vi stod godt hele kampen,« forklarede Jonas Villemoes.

Efter en times spil satte Engstrøm Lucas Jensen på banen i stedet for Mads Hansen, og det skulle vise sig at blive kampafgørende. Ti minutter senere kom Robert Kakeeto og Christian Boyum også ind, og Middelfart fik ny energi i offensiven.

Villemoes blev matchvinder

Med 77 minutter på uret fandt Lucas Jensen plads i højre side. Han sendte et præcist indlæg mod bagerste stolpe, hvor Jonas Villemoes kom stormende. Han tog bolden ned med brystet og sparkede den under Koldings målmand Moser til 1-0.

»Det var en fed kamp. Vi fik sat en god præstation sammen over 90 minutter, hvor vi både var gode med bolden og uden bolden. Vi var svære at spille imod, og vi skabte selv de chancer, der skulle til for at vinde. At score til sidst og sikre sejren var selvfølgelig helt fantastisk,« sagde Villemoes efter kampen.

Jublen på stadion var stor, og stemningen blandt de blå spillere intens. For første gang i sæsonen kunne de synge sejrsangen efter slutfløjt.

Nervøse minutter og stor forløsning

De sidste 13 minutter plus overtiden blev en test af holdets nerver. Kolding pressede på og sendte lange bolde ind i feltet, men Middelfart holdt fast. »Der var altid lidt til sidst, når de begyndte at smide bolde ind. De havde en enkelt, hvor bolden hopper ind i feltet, men ellers var jeg ikke nervøs. Vi havde styr på det,« sagde Jacob Vetter.

Da dommeren fløjtede af efter mere end seks minutters tillægstid, kunne spillerne og de mange tilskuere endelig slippe jubelen løs.

»Det var mega fedt. Det var dejligt at synge sejrsang igen. Det var alt for lang tid siden. Vi hyggede os i ungdomsrummet bagefter, og stemningen var bare god. Det giver lige lidt ekstra, når det er et lokalopgør,« sagde Villemoes.

Selvtillid og tro på fremtiden

Sejren var ikke bare tre point. Den var et signal om, at Middelfart kan matche modstandere som Kolding og skabe resultater, når holdet spiller disciplineret. »Det giver selvfølgelig en masse tro på det. Det var vigtigt, at vi fik en sejr, så vi ikke blev hægtet af. Det giver både glæde og selvtillid,« sagde Vetter.

Villemoes pegede på, at sejren også beviste, at holdets spilkoncept fungerer. »Vi har egentlig været med i alle kampe. Vi har bare manglet marginalerne og skarpheden. Nu fik vi marginalerne på vores side, og så kom sejren. Det viser, at hvis vi holder fast i vores måde at spille på, så kan vi vinde kampe i første division.«

For holdet betyder sejren, at de nu har otte point og hænger fast i feltet. En sejr næste weekend ude mod B93 kan bringe dem endnu tættere på midterfeltet.

En vigtig dag for klubben

På tribunerne var der fest hele dagen. Den gode sensommersol, jubilæet og stemningen omkring kampen gjorde det til en særlig oplevelse. For klubben var det vigtigt at markere, at man hører til på dette niveau.

Formanden kunne fejre fødselsdag med en sejr, og sponsorerne fik også en oplevelse at tage med hjem. Indian Summer-vejret skabte en ramme, som spillerne kvitterede for på banen.

»Vi var selvfølgelig alle sammen glade. Snakken gik, og folk råbte lige lidt ekstra. Der kom en øl eller to, men ellers var vi hurtigt hjemme. Det vigtigste var troen og glæden,« sagde Jacob Vetter.

Klar til næste skridt

Næste opgave bliver ude mod B93 i Sundby Idrætspark. B93 spiller deres hjemmekampe på kunstgræs i øjeblikket, fordi Østerbro Stadion er under renovering. Det bliver en svær test, men spillerne tager optimismen med sig.

»Jeg er altid optimistisk. Jeg tænker, at vi kan vinde hver kamp,« sagde Vetter. Jonas Villemoes supplerede: »Som fællesskab giver sejren os masser af tro. Det rykker i tabellen, når man får tre point, og vi tror på, at der kommer flere.«

Med sejren over Kolding har Middelfart ikke bare skrevet tre point på kontoen. De har også skrevet et nyt kapitel i klubbens historie. En dag hvor spillere, fans og byen sammen viste, hvad der er muligt, når tro og hårdt arbejde går hånd i hånd.

17-årig pige fængslet for brandstiftelse i Kolding midtby

0

RETTEN. En 17-årig pige er mandag blevet varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Kolding. Det oplyser Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X.

Pigen blev fremstillet i grundlovsforhør klokken 9.00, sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 181, stk. 1, der handler om brandstiftelse. Retten besluttede at fængsle hende frem til midten af oktober.

Sydøstjyllands Politi skriver »Den 17-årige pige er ved grundlovsforhøret i Retten i Kolding blevet varetægtsfængslet i fire uger«.

Ifølge politiet har sagen forbindelse til flere brande i containere og skraldespande i Kolding midtby. Brande der blev anmeldt fra midnat og frem til formiddagen søndag.

Der blev anmodet om dørlukning under grundlovsforhøret, og derfor er yderligere oplysninger om sagen ikke offentligt tilgængelige.