»Jeg vil hellere se folk i øjnene« – Danmarksdemokraternes Palle Dahl fravælger Facebook

0

POLITIK. Palle Dahl lægger ikke skjul på sit valg. Han er byrådsmedlem og spidskandidat for Danmarksdemokraterne, og han er hverken på Facebook eller Instagram. Han blev valgt uden sociale medier sidste gang, og han har tænkt sig at gøre det igen. For ham er politik noget, man gør i øjenhøjde, ansigt til ansigt, med tid til et rigtigt svar og et ærligt modspørgsmål.

Han ruller tiden tilbage til dagene efter valget i 2021, hvor de nyvalgte samledes til første møde i idrætscenteret. Her blev sociale medier hyldet fra talerstolen som vejen til succes. Palle Dahl rakte hånden op og spurgte, hvad SoMe egentlig var. Han fortæller det uden omsvøb og med et glimt af tør humor. »Hun sagde SoMe. Så sagde jeg, hvad er SoMe. Hun kiggede på mig og var forundret. Det er sociale medier, sagde hun. Hvad skal vi bruge dem til. Jeg er ikke på sociale medier, og jeg kom alligevel ind.«

Udgangspunktet er enkelt. Han har ikke lyst. Han har set, hvordan tonen løber af sporet, og han ønsker ikke at være en del af det. »Jeg bliver aldrig svinet til på sociale medier, for jeg er der ikke. Tonen er grov, især på Facebook. Folk har selv valgt at være der. Hvis nogen sender mig en mail, jeg ikke vil have, kan jeg blokere den. Så er det ude af verden,« siger han.

Han har ganske vist fået hjælp til få opslag undervejs, blandt andet en sag om gyllemarkerne, men det ændrer ikke hans grundsyn. Debatten er for meget rykket over på platforme, hvor ansigter forsvinder, og profiler bliver masker. »Kommunikation skal være personlig. Hvis du synes, jeg er en dum skid, så sig det til mig. På sociale medier kan du gemme dig. Du kan svine folk til uden at stå på mål for det. Jeg vil hellere have dialogen, hvor vi kigger hinanden i øjnene,« siger han.

Indenfor lokalpolitik peger han på den konkrete samtale. Den, der opstår på torvet, i idrætten, foran skolen, ved et cafébord. »Jeg vil hellere ud blandt folk og snakke med dem i øjenhøjde. Det får jeg meget mere ud af. Hvis folk vil snakke med mig, kan de altid få fat i mig. De går ind på kommunens hjemmeside, der står jeg. Ring, send en besked, send en mail.«

Han møder også de unge i deres egne rum. Ikke digitalt, men fysisk. »Jeg kommer meget i de unges miljøer, idrætslivet for eksempel. Jeg går ned i byen, hvor de sidder og snakker. Så begynder vi at tale sammen. Pludselig er vi en lille forsamling. Jeg var ude på gymnasiet ved sidste valg, og det behøver ikke være så formelt. De unge vil gerne tale ung snak, de ældre vil noget andet. Du skal tilpasse dig, og det kan du ikke i en tekst. Det kan du ved at snakke direkte til mennesker,« siger han.

Forestillingen om, at synlighed kun findes på en skærm, køber han ikke. Palle Dahl mener, at eksponering kan skabes, selv uden profiler og opslag. Han bemærker, at andre er massivt til stede på platformene, men han ønsker ikke at følge efter. »Jeg kan sagtens blive eksponeret uden at være på sociale medier. Hvis det er det, der skal til for at blive valgt, så bliver jeg så nok ikke valgt. Det må være et valg, man træffer. For mig er det nej tak,« siger han.

Han påpeger samtidig, at sociale medier både rummer fordele og farer. Fordele, fordi alle kan tage ordet, og farer, fordi konsekvenserne kan være store og uoverskuelige. »Sociale medier er en god ting, men de kan være farlige. Du skal have paraderne op. Du må ikke bare hoppe med på vognen. Vi har mange ældre, der bliver snørret. Banken ringer ikke og beder om kort og kode. Tænk dig om,« siger han.

Bekymringen går videre end kommentarspor og hurtige delinger. Palle Dahl ser på udviklingen i kunstig intelligens med samme nøgterne skepsis. »Jeg er bange for kunstig intelligens. Der bliver snydt. De taler som din søn eller datter, og de kan manipulere numre. Det er en farlig verden. Du kan ikke snyde mig, hvis du står over for mig,« siger han.

Han har et blik for den lokale offentlighed, der ligger uden for algoritmernes logikker. Den fælles samtale i en by som Fredericia og i nabokommunerne. Læserbrevet, redaktionsmødet, historien, der samler folk, fordi den udspringer af noget genkendeligt. »Hvis alle lægger det hele ud på sociale medier, så lukker I butikken,« siger han med henvisning til de lokale medier, og nævner sager som gyllemarkedet i Herslev. »Hvis I ikke får input fra borgerne, hvad skriver I så om. Folk har ikke noget at læse. Det er ikke old school, det er at være på omgangshøjde.«

Han er ikke imod udvikling. Han fastholder blot retten til at vælge den til og fra med omtanke. Han peger på, at teknologi rykker hurtigt, og at virkeligheden fem år senere kan se helt anderledes ud. Han nævner eksempler fra arbejdet med solceller i Herslev og minder om, at fremskridt kræver følgeevne, men også dømmekraft. »Det, der skete for fem år siden, der er sket meget på fem år. Du er nødt til at følge med, men du må godt have paraden op. Man kan virkelig blive snøret, og det kan man også på sociale medier. Det er en af grundene til, at jeg siger nej,« siger han.

Han afviser, at hans linje skal være en opskrift for andre. Valget er individuelt. Men vælger man at gå all in digitalt, må man være klar på stormvejr. »Jeg vil ikke opfordre andre til at lade være. Det er en privat sag. Hvis folk vil bruge det, så skal de også forvente det, der kommer imod dem. Hvis du stikker næsen frem, risikerer du at få en rift over næsen. Det er det vilde vesten derude, har jeg hørt. Jeg har aldrig set en side fra Facebook. Aldrig,« siger han.

Det nære bliver ved med at være hans pejlemærke. Familiens hverdag, de små samtaler, det fotografi der kan tages og gemmes, så man kan finde det igen om tyve år. Her rammer han også ind i den generationskløft, der løber gennem mange hjem, hvor meddelelser og billeder forsvinder i historier og snapse. »Min datter bruger meget Snapchat. Hvorfor sender du ikke et billede. På Snapchat forsvinder det, siger de. Hvorfor ikke sende et billede, så har jeg det. Det kunne da være, vi gerne vil se det igen om tyve år,« siger han og får et kort svar om, at man jo kan gemme, hvis man vil. »Så gør det,« siger han med et smil.

Linjens konsekvens er klar. Ingen profiler. Ingen tråde. Ingen daglige opdateringer for at tilfredsstille en algoritme. I stedet en invitation til at mødes. Han vælger den lange vej og den langsomme samtale. »Hvis folk vil snakke med mig, kan de altid få fat i mig. Ring, send en mail. Jeg er til at finde,« siger han.

Det hele kan lyde stædigt. Det er det også, men det er en bevidsthed, der er prøvet af. Han var kandidat uden sociale medier. Han blev valgt uden sociale medier. Han forbliver kandidat uden sociale medier. »Jeg har klaret mig indtil nu,« siger han med den ro, der følger af at have valgt, hvad man vil bruge sin tid på.

Tilbage står en påmindelse om, hvad en lokal politisk kultur også kan være. En hånd, der rækker ud i virkeligheden. Et møde i øjenhøjde. En snak, hvor begge parter kan se hinandens smil og rynker og tøven. På en gade i byen, i hallen, på gymnasiet, ved et bord med kaffe. »Sociale medier er en god ting, men jeg vil snakke med mennesker. Det er sådan, jeg vil være politiker,« slutter Palle Dahl.

Flere indbrud på Fyn – især Odense og Faaborg-Midtfyn skiller sig ud

0

KRIMI. Indbrudstallet på Fyn er igen stigende. Nye tal fra Danmarks Statistik og Bo trygt viser, at der i tredje kvartal af 2025 blev anmeldt 352 indbrud i private hjem på Fyn. Det er en stigning på 17 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Særligt Odense og Faaborg-Midtfyn oplever markante stigninger. I Odense blev der anmeldt 192 indbrud mod 147 sidste år – en stigning på hele 31 procent. I Faaborg-Midtfyn er antallet steget fra 36 til 45, hvilket svarer til 25 procent flere indbrud.

Andre kommuner, som Nyborg og Svendborg, viser også en tydelig opadgående tendens. I Nyborg er indbruddene mere end fordoblet, mens Svendborg har oplevet en stigning på 80 procent.

Derimod har kommuner som Middelfart, Nordfyns og Assens oplevet et fald i antallet af indbrud sammenlignet med sidste år. I Middelfart er antallet faldet fra 30 til 18, svarende til 40 procent færre indbrud.

Når man ser på året som helhed – altså de første ni måneder af 2025 – tegner der sig dog et tydeligt billede af, at udviklingen går den forkerte vej. I alt er der anmeldt 932 indbrud på Fyn mod 767 i samme periode sidste år. Det svarer til en stigning på 22 procent.

Flest indbrud i Odense og Faaborg-Midtfyn
Ser man på tallene i forhold til indbyggertal, ligger Odense fortsat højt med 196 indbrud pr. 100.000 indbyggere i årets første ni måneder. Faaborg-Midtfyn følger lige efter med 233 pr. 100.000, mens Nyborg ligger på 170.

Assens topper dog listen, når man ser på procentvis udvikling. Her er antallet af indbrud steget med hele 52 procent sammenlignet med 2024.

Efteråret er højsæson for indbrud
Ifølge Bo trygt, der står bag opgørelsen sammen med Danmarks Statistik, hænger stigningen tæt sammen med, at vi går ind i den mørke tid. Efteråret og vinteren er højsæson for indbrud, fordi mørket giver tyvene bedre arbejdsbetingelser.

Organisationen opfordrer derfor borgerne til at være ekstra opmærksomme i de kommende måneder.

Sådan kan du forebygge indbrud
Bo trygt anbefaler blandt andet, at man:
• Sørger for lys omkring huset – både ude og inde – når mørket falder på.
• Gør det svært for tyvene at se, om nogen er hjemme. Brug timere til lamper eller tænd lys via app.
• Samarbejd med naboerne. Aftal at holde øje med hinandens boliger, især hvis nogen er bortrejst.
• Sørg for solide låse og sikrede vinduer – og overvej at investere i alarmsystem.
• Tænk over, hvad du deler på sociale medier. Oplysninger om ferier og rejser kan give tyve vigtig information.

Bo trygt understreger, at fællesskab i nabolaget er en af de mest effektive måder at forebygge indbrud på.

Selvom tallene fra tredje kvartal ikke ligger langt over sidste års niveau, viser de, at tyvene stadig udnytter de mørke måneder til at slå til. Fynboerne opfordres derfor til at tage de nødvendige forholdsregler – inden efteråret for alvor tager fat.

Flere indbrud i Hedensted – færre i Fredericia, Kolding og resten af landsdelen

0

KRIMI. Når mørket falder tidligere på, og boligerne står tomme i efterårs- og vintermånederne, stiger risikoen for ubudne gæster. Danmarks Statistik har netop offentliggjort de nyeste tal for indbrud i private hjem i tredje kvartal af 2025, og de viser et blandet billede for kommunerne i Syd- og Sønderjylland.

Mens nogle steder oplever en markant stigning, går det den modsatte vej i andre.

I Hedensted Kommune er antallet af indbrud steget fra 15 til 52 i tredje kvartal – en stigning på hele 247 procent. Også i Horsens er der sket en tydelig stigning fra 56 til 90 anmeldelser. Til gengæld kan kommuner som Kolding, Fredericia og Haderslev glæde sig over et markant fald.

I Fredericia faldt antallet af anmeldte indbrud i tredje kvartal fra 44 til blot 19, mens Kolding gik fra 158 til 72 – et fald på over halvdelen. Haderslev oplevede et lignende fald fra 41 til 17 anmeldelser.

Samlet set viser tallene fra Danmarks Statistik, at der i tredje kvartal blev anmeldt 496 indbrud i de syd- og sønderjyske kommuner. Det er 29 procent færre end i samme periode sidste år.

Ser man på hele året frem til udgangen af september, er billedet det samme. For Fredericia betyder det, at der i årets første ni måneder er anmeldt 52 indbrud mod 90 i samme periode sidste år. Esbjerg har oplevet et fald fra 251 til 139, mens Hedensted igen skiller sig ud med en stigning fra 64 til 97.

Bag tallene står initiativet Bo trygt, som i samarbejde med Danmarks Statistik følger udviklingen i indbrud og rådgiver om forebyggelse. Organisationen peger på, at efteråret og vinteren traditionelt er højsæson for indbrud – og at simple tiltag kan gøre en stor forskel.

»Det handler om at få boligen til at se beboet ud. Tænd lys både inde og ude, sørg for at gardinerne ikke altid står åbne eller lukkede på samme måde, og aftal med naboerne at holde øje med hinandens huse,« lyder et af de gennemgående råd fra Bo trygt.

Særligt belysning spiller en rolle. De vedhæftede fotos til statistikken viser, hvordan oplyste indgange, carporte og baghaver gør det svært for tyven at gemme sig, mens vinduer eller døre brydes op.

Ifølge Bo trygt bør man desuden sikre sine vinduer og døre med solide låse og sikringsbeslag, installere sensorlamper og overveje at tilmelde sig Nabohjælp-ordningen.

Mens indbruddene generelt er faldet i store dele af landsdelen, minder tallene fra Hedensted og Horsens om, at kampen mod tyveri langt fra er vundet.

»Tallene viser, at der stadig er behov for opmærksomhed. En lokal indsats med fokus på nabohjælp, tryghedsvandringer og information til borgerne kan være med til at vende udviklingen,« lyder det fra Bo trygt.

Dermed er budskabet klart, når mørket igen lægger sig over boligkvartererne i Syd- og Sønderjylland: Lys, liv og årvågne naboer er stadig de bedste våben mod indbrud.

Kære Morten Weiss-Pedersen

0

Du siger, at valgkampen burde handle om “de væsentlige emner”. Det kan de fleste være enige i – men så længe der ikke bliver taget ansvar for de fejl, der er begået, er det svært at komme videre.

At kalde den tidlige SFO-sag “rettet” er dog en sandhed med modifikationer. Sagen er ikke løst – den er udskudt til 2026. Det er ikke en løsning, men en udsættelse. Borgerne fortjener ærlighed om, hvad der faktisk er sket, og hvad der ikke er.

Du siger også, at der ikke er lukkethed i Middelfart Kommune. Det lyder betryggende, men virkeligheden fortæller desværre noget andet. Flere byrådsmedlemmer har oplevet lange svar tider, mangelfulde oplysninger og en forvaltning, der ikke altid lever op til sin egen forvaltningsret. Det er ikke et spørgsmål om surhed – det er et spørgsmål om tillid.

Borgerrådgiverens rapport for 2023-24 viser sort på hvidt, at kommunen gentagne gange har tilsidesat reglerne om partshøring, dokumentation og begrundelser. Det burde bekymre alle – også de konservative.

Jeg havde håbet, du som konservativ spidskandidat ville bruge din stemme til at insistere på ordentlighed og gennemsigtighed. I stedet virker det, som om du hellere vil forsvare status quo. Det er ærgerligt, for Middelfart har brug for politikere, der tør stille spørgsmål – også til borgmesteren.

Når du afviser kritikken som “surhed”, mister du muligheden for dialog. Kritik er ikke et angreb, men et udtryk for, at borgerne stadig tror på, at noget kan blive bedre.

Middelfart fortjener et byråd, hvor man kan tale åbent om fejl, lære af dem – og komme videre i fællesskab. Det kræver mod, ikke bare pæne ord.

FHK mistede sejren i sidste sekund i dramatisk opgør mod Sävehof

0

EUROPA. Fredericia fik et point med ud af Partille arena efter en dramatisk europæisk aften, der endte 29-29 mod IK Sävehof. Det føltes alligevel som to mistede. FHK førte længe, var på +4 flere gange i anden halvleg, havde momentum, og havde chancen for at lukke kampen, inden svenskerne til sidst tiltvang sig et straffekast, hvor svenskeren kunne kandidere til en rolle på Fredericia Musicalteater. Birgir Steinn Jónsson eksekverede med syv sekunder tilbage. Jesper Houmark tog timeout. Kasper Young fik kampens sidste afslutning med tre sekunder igen. Young blev reddet, og dermed delte holdene point i det vestsvenske.

Det begyndte ellers præcis som Fredericia skulle bruge det. Sebastian Frandsen åbnede med vigtige redninger, Mads Kjeldgaard smadrede det første underhåndsskud i nettet og fulgte op med endnu en kasse, også Jonas Kruse leverede flere gode aktioner i angrebet.

FHK gik til pausen foran 14-12 efter en halvleg, hvor forsvaret stod bedre mod slutningen, foran en velspillende Sebastian Frandsen, der havde udskiftet motionscyklen fra sidste kamp mod Aalborg med gode redninger. Pelle Segertoft – tilbage efter syv uger ude – kom ind i første halvleg, spillede til tider som om han aldrig havde været væk, scorede, tog imod tæskene og gav FHK det ekstra skud fra distancen, der tvang Sävehof til at justere.

Anden halvleg blev et studie i europæisk pendulhåndbold. FHK kom ud med tryk: Kruse, Martinusen og Martin Bisgaard tegnede sig alle for vigtige scoringer. På tavlen stod der 24-20 til Fredericia, og Partille arena var stille et øjeblik. Det var kampen, som den skulle være, set med fredericianernes briller og de medrejsende fans, der sang arenaen op.

Midt i alt det lå den individuelle klasse. Mads Kjeldgaard aften var af den slags, der definerer en europæisk gruppeturnering. Han endte som kampens topscorer med 11 mål på 16 forsøg – og blev også kåret som kampens spiller efter kampen. Han bar lange sekvenser af FHK’s angreb og holdt tændingen, da det brændte på i slutfasen.

Men Sävehof er et hold, der sjældent dør. Truls Eirik Grøtta holdt dem inde i kampen med sikre afslutninger, Ísak Vedelsbøl skabte mål fra stregen, og da Arvid Norén i det svenske mål fik læst fredericianernes afslutninger, begyndte elastikken at stramme. Svenskerne skar stille og roligt i forspringet, reducerede i undertal, og med fem minutter igen var kampen igen åben. FHK var i overtal 6-mod-4, men det overtalsspil blev rodet, og Sävehof fik både tid og tro tilbage. Det kostede dyrt.

Slutminutterne var vanvittige. Fredericia var på +2, armen var oppe mod FHK. Bolden endte hos svenskerne, hvor Jónsson rammer og rammer igen. Med 59:53 på uret røg Mads Kjeldgaard ud i to minutter, og Sävehof blev tildelt det straffekast, hvor de udlignede til 29-29. Jónsson satte den fra syv meter, og FHKs sidste forsøg fra Kasper Young efter timeout – blev reddet sikkert, imens halurets sirene sang 60 minutters-hymnen.

Det er fristende at sige, at kampen glipper for FHK på små marginaler – og det gør den. Men i en europæisk hal gør små marginaler ondt. FHK fik ikke helt det udbytte af overtalssituationerne, som spillet ellers invitererede til i dag. Der sneg sig tekniske fejl ind. Et par afslutninger røg på stolpen i faser, hvor roen var påkrævet.

Og så er der linjen.

Dømt med det diplomatiske sprog, som europæiske aftener kræver: det makedonske dommerpar Ismail Metalari og Nenad Nikolovski dømte stramt i perioder og meget lempeligt i andre. Et par store angrebsfejl fra svenskerne side, blev ikke dømt, og Martinusen får en to-minutters udvisning i en sekvens, hvor Fredericia samtidig markerer for en tydelig angrebsfejl inden. Men den dømmes ikke. Sådanne kendelser bliver afgørende, selvom FHK selv skulle have lukket kampen.

Til sidst fik værterne straffe på et fald, der nok kan give en danserolle på musicalscenen i Fredericia – et smil midt i ærgrelsen – men faktum er, at kaldet står og giver 29-29. FHK må æde følelsen af en sejr, der gled ud af hænderne i de sidste sekunder, men alligevel er der et stærkt fredericiansk regnskab at tage med hjem.

Holdet tager til sin første europæiske udebaneprøve i Europa League og henter et point i Sverige, og flere spillere var klar igen. Det skal bringe optimisme tilbage i truppen.

Hvad gør man så med et 29-29? Man kalder det et point med bitter eftersmag og en indsats, der rækker. FHK viste, at holdet kan stå, når det blæser. Der er meget at bygge videre på. Mads Kjeldgaards spilhumør er positivt. Han er super farlig i alle sekvenser. Jonas Kruse rammer stor kvalitet i duelspillet flere gange. Segertofts comeback ligner et svar på et spørgsmål, FHK har tumlet med siden sensommeren. Og kollektivet er der.

Fredericia forlod Partille med en følelse af, at kampen burde have været lukket. Det er ærligt, og det er rigtigt. Men pointet er også fakta. På udebane. I Europa. Mod Sveriges mest vindende klub. I aften viste FHK, at holdet hører til i Europa. Næste opgave er at vise, at marginalerne også kan tippes, når sirenen nærmer sig og der står 60 minutter på tavlen.

FHK spiller igen søndag på hjemmebane mod Grindsted.

Politisk annonce – læs gennemsigtighedserklæring

Fremtiden spirer på taget af Social- og Sundhedsskolen i Vejle

0

UDDANNELSE. På toppen af Social- og Sundhedsskolen i Vejle har noget helt nyt fået rødder. Velfærdshaven, et grønt undervisnings- og læringsmiljø, er blevet indviet som et levende symbol på, hvordan natur, uddannelse og velfærd kan flettes sammen. Haven er en del af projektet Care Outside, der arbejder for at bringe naturen ind i social- og sundhedsuddannelserne for at styrke både læring og trivsel.

Tirsdag formiddag stod elever, medarbejdere og samarbejdspartnere samlet i efterårsblæsten, mens byens borgmester, Jens Ejner Christensen, og skolens direktør, Jacob Bro, satte ord på den betydning, som både haven og tanken bag rummer.

Direktør Jacob Bro bød velkommen med stolthed i stemmen. For ham handler projektet ikke kun om en ny bygning eller et grønt tag. Det handler om en ny måde at tænke uddannelse og velfærd på.

»Hvor er det en stor glæde at byde jer velkommen i dag til åbningen af vores nye udendørs læringsrum på taget af Social- og Sundhedsskolen. Det er et lille stykke Danmarks historie, der er vokset frem her på toppen af byen. For det, vi står i i dag, er Danmarks første udendørs læringsrum bygget oven på en uddannelsesinstitution midt i en travl by,« sagde han.

Med lyden af regn på tagfladen og vinden, der trak i håret, talte han om den særlige forbindelse mellem natur og læring. En forbindelse, som for mange børn er en selvfølge, men som ofte forsvinder, når man bliver ældre.

»Vi skal have læringen ud i naturen, og vi skal have naturen ind i læringsrummet. Ingen af os ville vælge en børnehave til vores børn, hvor de ikke måtte komme udenfor. I grundskolen bakker vi også op om, at børnene skal ud. Vi har set glæden, de røde kinder og den gode træthed efter en dag i frisk luft. Det kender vi også for os selv. Når vi går en tur, arbejder i haven eller bare opholder os udenfor, så sker der noget både i kroppen og i sindet. Vi bliver lettere, roligere og mere fokuserede. Og når trivsel og glæde er på plads, så åbner vi op for at lære noget nyt,« sagde han.

Netop det er grundtanken bag Care Outside. Projektet skal vise, hvordan naturen kan blive en aktiv del af undervisningen og samtidig styrke elevernes trivsel og robusthed.

»For os virker det helt forkert, at naturen ikke også er en naturlig del af ungdomsuddannelserne. Her er naturen ofte ikke en del af hverdagen, og det vil vi gerne være med til at ændre. Det er netop det, som projektet Care Outside handler om – at flytte mennesker, undervisning og omsorg ud i naturen og bringe naturen ind i læringen,« forklarede han.

Projektet udspringer af et samarbejde med Vejle Kommune, og netop det samarbejde roste Jacob Bro som en af grundene til, at idéen kunne blive til virkelighed.

»Dialogen begyndte ved Sundhedsgården, hvor vi sammen med kommunen drøftede, hvordan vi kunne styrke borgernes muligheder for at komme mere ud, og hvordan både medarbejdere og elever kunne bruge naturen som en aktiv del af deres hverdag. Samarbejdet passer perfekt ind i kommunens strategi, hvor der allerede er fokus på at bruge natur og uderum som en del af hverdagen på plejecentre, bosteder, i hjemmeplejen og i psykiatrien. Naturen er der jo allerede – lige uden for vinduet,« sagde han.

For Jacob Bro handler haven om mere end pædagogik. Den har også et miljømæssigt aftryk. Grønne tage bidrager til biodiversitet og bæredygtighed.

»Det udendørs læringsrum er ikke kun et sted for læring. Det bidrager også til biodiversitet og miljøet. Grønne tage gør en stor forskel i en by som Vejle. De optager regnvandet, dæmper varmen, skaber levesteder for insekter og fugle og gør vores by mere modstandsdygtig og bæredygtig. Når vi står her i dag, er det ikke kun en have for eleverne, det er også et grønt åndehul for byen og et symbol på, at uddannelse, miljø og velfærd kan tænkes sammen,« sagde han.

Han rettede derefter en varm tak til de mange, der har gjort projektet muligt.

»En stor tak til A.P. Møller Fonden for at se projektet som et relevant og nytænkende bidrag, der kan styrke velfærdsuddannelserne og sektoren. Tak til Vejle Kommune for mod og innovation, til Københavns Universitet for forskning og evaluering, og til Vega Landskab for at omsætte tanker til virkelighed og skabe en have, der fungerer både æstetisk og praktisk. Tak til entreprenørerne, til vores medarbejdere og elever, der har haft modet til at tænke nyt. Vi ved, at hverdagen er travl, men alligevel har I været nysgerrige og åbne over for at tænke anderledes,« sagde han og tilføjede, at projektet fortsætter helt frem til 2028.

»Vi skal nu have flyttet undervisningen rigtigt udenfor – på regnfulde dage som i dag, på kolde februarmorgener og på lyse forårsdage i maj. Vi skal sikre, at eleverne møder naturen i deres oplæring, og at vi også giver nuværende velfærdsmedarbejdere kompetencer til at bruge naturen i plejen af borgere. Fremtiden spirer her,« sagde han.

Herefter tog borgmester Jens Ejner Christensen ordet. Han mindede om, at idéen om at tænke naturen ind i velfærd og sundhed har rødder langt tilbage i Vejle.

»For os i Vejle Kommune begyndte det her for otte-ti år siden. Dengang talte vi politisk om, at naturen nok ville få mere og mere betydning. Vi købte kommunens skov og skabte Sundhedsgården. Det var noget af det, der trak tråde herind til jer på jeres skole,« sagde han.

Borgmesteren pegede på, hvordan coronatiden gjorde behovet for naturen endnu tydeligere.

»Det, der dengang var tanker om, at naturen kunne få større betydning, har i høj grad vist sig at holde stik. Når vi måler i dag, er det faktisk naturen, som danskerne oftest forbinder med Vejle,« sagde han.

Han glædede sig over, at de grønne tanker nu vokser midt i byen.

»Nu er det ikke længere kun for dem, der bor uden for byen, men også herinde, hvor grønne lommer begynder at spire. Det skal I have tak for. Velfærdshaven er et sted, hvor vinden gerne må trække i håret, og hvor læring også er noget, man mærker i kroppen. Det er ikke bare en idé, men et bevis på, at hvis man kan placere en have heroppe, så kan man faktisk gøre meget andet også,« sagde han.

Borgmesteren kaldte haven et unikt rum og et udtryk for en ny måde at tænke læring og natur sammen på.

»Vi har skabt en have, der både kan og vil udvikle sig over tid. Den vil skabe nye rum for oplevelser og undervisning. Det bliver et sted, hvor inspiration kan finde sted for både elever og medarbejdere,« sagde han og fremhævede, hvordan det passer til skolens rolle i velfærden.

»Det er jo ikke uvæsentligt, at det netop er her hos jer, på social- og sundhedsuddannelserne, at velfærdshaven er blevet plantet. Jeres faglighed er fundamentet under vores velfærd. Jeg tror, haven kan være med til at tiltrække flere studerende. Den gør uddannelsen meningsfuld og praksisnær, og det kan give en ekstra motivation. Den lægger en ny dimension oven på en faglighed, som i forvejen er vigtig,« sagde han.

Til slut rettede borgmesteren en tak til de mange, der har bygget, tegnet og drømt haven frem.

»Tak til alle, der har rullet banen ud, bygget bro og haft modet til at tænke nyt. Det er et enestående resultat, og jeg glæder mig til at følge de erfaringer, haven vil bringe i de kommende år. Et stort tillykke,« sagde Jens Ejner Christensen.

Da talerne var slut, gik forsamlingen op ad trapperne til skolens tag. Her ventede både kaffe, kage og et kig ud over Vejle – og midt i efterårsluften stod de første planter allerede klar til at vokse.

Velfærdshaven er mere end et grønt tag. Den er et billede på en bevægelse, hvor naturen igen bliver en del af læringens rum og menneskers trivsel. På toppen af Social- og Sundhedsskolen er fremtiden begyndt at spire.

EHF bekræfter stor reform af håndboldens klubturneringer – Champions League udvides til 24 hold

0

SPORT. Det europæiske håndboldforbund EHF har på et møde i Wien tirsdag vedtaget en markant ændring af strukturen i de to største klubturneringer for mænd. Fra sæsonen 2026/27 bliver Champions League udvidet til 24 hold, mens European League fremover får 32 deltagere og begynder direkte med et gruppespil.

Dermed står europæisk klubhåndbold over for den største reform i mere end et årti. Formålet er at skabe mere konkurrence, større synlighed og bedre sammenhæng i kalenderen for både klubber, fans og medier.

EHF’s præsident Michael Wiederer kalder beslutningen kulminationen på et langt og grundigt arbejde.
»Reformen af EHF Champions League og EHF European League er resultatet af en dybdegående proces, hvor klubber, ligaer og forbund i hele Europa har været involveret. Den afspejler vores motto fra den seneste kongres, Next Level. Every Game – for det er netop det, vi stræber efter,« siger han.

Ifølge EHF har drøftelserne stået på siden foråret, hvor forbundet indkaldte til møder med repræsentanter fra både herre- og kvindehåndbolden. Gennem sommeren blev input samlet fra Forum Club Handball og fra møder med spillernes egne repræsentanter. Alt sammen med det formål at finde et format, der både respekterer den internationale kalender og samtidig udvikler produktet.

Wiederer lægger vægt på, at kvaliteten blandt de europæiske klubber er så høj, at begge turneringer bliver mere attraktive.
»Niveauet i europæisk klubhåndbold er ekstremt højt, og det vil gøre begge ligaer endnu mere konkurrencedygtige. Det vil øge interessen blandt fans, medier og partnere og placere to endnu stærkere produkter på markedet,« siger han.

Den nye EHF Champions League får et format med seks grupper á fire hold. Efter gruppespillet går de to bedste fra hver pulje videre til en hovedrunde, mens de to nederste fortsætter i European League.

I hovedrunden bliver de tolv kvalificerede hold delt i to grupper med seks hold i hver. Her spiller man igen ude og hjemme. De fire bedste i hver gruppe går videre til kvartfinalerne, hvorfra vinderne kvalificerer sig til den traditionsrige EHF FINAL4 i Köln.

De to femmerhold fra hovedrunden får også en ny chance, da de automatisk kvalificerer sig til ottendedelsfinalen i European League.

Den nye EHF European League kommer samtidig til at bestå af 32 hold fordelt på otte grupper med fire hold i hver. Turneringen starter direkte med gruppespillet – kvalifikationsrunden bliver fjernet.

De to bedste fra hver gruppe går videre til playoff-runden, som spilles ude og hjemme. Her støder de tolv hold til, som blev nummer tre og fire i Champions Leagues gruppespil. De 14 vindere fra playoff-runden suppleres af de to femmerhold fra Champions League, og tilsammen udgør de 16 mandskaber i ottendedelsfinalen, hvorfra turneringen fortsætter frem mod EHF Finals.

Michael Wiederer understreger, at reformen både skal modernisere og forenkle turneringerne.
»Målet har været at forbedre produktet, men samtidig bevare det bedste fra de nuværende formater. Vi udvider deltagerantallet, men de største klubber spiller stadig samme antal hjemmekampe mod andre tophold. Der bliver én runde mindre i et forår, der i forvejen er tæt pakket, og vi styrker European League med hold, der kommer direkte fra Champions League,« siger han.

Placeringerne og fordelingen af pladser til de enkelte lande bliver først endeligt besluttet i december, når EHF’s Executive Committee mødes igen. Her vil man også fastlægge de sidste detaljer i det nye system.

Samtidig bekræfter EHF, at en tilsvarende reform af kvindernes klubturneringer er på vej og forventes at træde i kraft til sæsonen 2027/28.

Med den nye struktur vil europæisk håndbold få to tæt forbundne turneringer, hvor kvalitet, synlighed og konkurrence er nøgleordene. For klubberne betyder det nye muligheder og nye udfordringer – og for tilskuerne flere store kampe at se frem til.

Visit Fredericia og Business Fredericia samles i ny fælles indsats – turismen får ét samlet afsæt

0

BUSINESS. Når man fremover besøger Fredericia, møder man en by, hvor fortællingen om erhverv, turisme, kultur og bosætning bliver tænkt som én helhed. Fra den 1. oktober er Visit Fredericia blevet en del af Business Fredericia, og det markerer begyndelsen på et nyt kapitel for byens turismeindsats.

Sammenlægningen betyder, at både fritidsturismen og erhvervsturismen nu arbejder side om side under ét tag. Det sker med Visit Fredericia og Experience Fredericia som to stærke ben i den samlede strategi for at løfte Fredericia som destination – ikke blot for besøgende, men også for dem, der overvejer at slå sig ned her.

Arkivfoto: Kristian Bendix Drejer.

»Vi er utroligt glade for at have fået Visit Fredericia med på holdet. Deres kompetencer og erfaring bliver en stor styrke for turismen i Fredericia. Vi står samtidig over for en udfordring med færre ressourcer, men også med en unik mulighed for at tænke på tværs og skabe stærke synergier mellem erhvervsturisme, fritidsturisme, shopping og bosætning,« siger erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer.

Foreningen mellem Business Fredericia og Visit Fredericia er ikke kun en organisatorisk beslutning. Den er et strategisk skridt i retning af en ny måde at tænke byudvikling på, hvor det ikke længere handler om at skelne mellem, hvem der kommer for at holde ferie, og hvem der kommer for at arbejde. I stedet handler det om at få alle, der besøger byen, til at mærke, at Fredericia har noget særligt at byde på – og måske få lyst til at blive lidt længere.

I årevis har Visit Fredericia haft fingeren på pulsen i forhold til byens oplevelser, natur og kultur. De har sat byens historie på kortet, været i tæt dialog med lokale aktører og givet tusindvis af gæster et indblik i Fredericias særlige karakter som fæstningsby, kystby og kulturby.

Kristian Bendix Drejer lægger ikke skjul på, at netop det engagement er en af de store gevinster ved sammenlægningen.
»Vi får nogle virkelig dygtige kollegaer med ombord – folk med stor faglighed, stærke netværk og en vigtig historik i at fortælle Fredericias historie ud i verden. Det er et kæmpe plus for os alle, og noget vi glæder os meget til at bygge videre på,« siger han.

Medarbejderne fra Visit Fredericia bliver derfor en naturlig del af den samlede indsats i Business Fredericia. De skal fortsat formidle byens oplevelser, men i tæt samspil med de erhvervsmæssige initiativer og den større fortælling om, hvordan Fredericia skal udvikle sig som destination.

Det nye samarbejde samler kræfterne i en tid, hvor konkurrencen om både gæster og bosætning er blevet skærpet. Flere danske byer arbejder målrettet med at kombinere erhverv, turisme og kultur i én samlet strategi, og det er netop denne tankegang, der nu foldes ud i Fredericia.

For Fredericia betyder det, at de mange kvaliteter, byen allerede rummer – fra bymidte og handel til natur og konferencefaciliteter – fremover bliver en del af samme fortælling. Fredericia er i forvejen en stærk spiller inden for erhvervsturisme med sine hoteller, mødefaciliteter og en placering midt i Danmark. Med Visit Fredericia integreret i indsatsen styrkes båndet mellem byens erhvervsliv, oplevelser og kultur, så gæsterne får et mere samlet indtryk af byen.

Samtidig bliver det lettere at skabe sammenhæng på tværs af initiativerne. Når Business Fredericia arbejder med tiltrækning af konferencer og events, kan Visit Fredericias viden om byens seværdigheder, natur og kultur give oplevelserne et ekstra lag. Når der arbejdes med bosætning og tilflytning, bliver fortællingen om byen som levende og attraktiv destination et naturligt argument for at vælge Fredericia til.

Kristian Bendix Drejer ser frem til, at det fælles arbejde også vil kunne mærkes blandt de lokale aktører – fra erhvervsliv til kulturinstitutioner og foreninger.
»Vi står et sted, hvor vi kan skabe et helt nyt momentum. Ved at samle kræfterne kan vi bruge vores ressourcer klogere, tænke mere strategisk og styrke både turismen og byens image. Vi skal fortælle historien om Fredericia på en måde, der både inspirerer gæster, investorer og borgere,« siger han.

Visit Fredericia og Experience Fredericia kommer fremover til at spille tæt sammen. Hvor Visit Fredericia har den brede formidling og den lokale forankring, vil Experience Fredericia fortsat arbejde målrettet med at udvikle koncepter, events og synlighed. Målet er at gøre Fredericia til en helårsby med aktiviteter og oplevelser, der rækker ud over sommermånederne.

Med sammenlægningen står Fredericia stærkere rustet til fremtiden. Byen har allerede et solidt fundament, men den nye organisering giver mulighed for at løfte blikket og fortælle den samlede historie – om erhverv og oplevelser, om kultur og natur, om hverdagsliv og gæstfrihed.

Fredericia vil ikke blot være et sted, man besøger. Den vil være et sted, man husker.

Kvinde overrasket midt i natten – og flere sigtet for narkobesiddelse på Fyn

0

DØGNRAPPORT. Fyns Politi har i døgnrapporten for mandag den 20. oktober registreret flere sager – blandt andet et forsøg på tricktyveri i Haarby, hvor en kvinde trængte ind i et hjem midt om natten, samt en række sigtelser for besiddelse af euforiserende stoffer og hærværk på biler.

En anmelder på Jonsgaardsvej i Haarby blev mandag klokken 13.42 vækket, da hun hørte en lyd fra et af rummene i sit hus. Da hun gik ud i køkkenet, så hun en fremmed kvinde stå i rummet.

Kvinden, der beskrives som 160 cm høj, spinkel, med mørkt hår til halsen og iført en sort poncho, bad om vand og trak en mindre flaske op af sin taske.

»Anmelderen bad kvinden om at skrubbe af, og hun forlod stedet til fods. Der er umiddelbart ikke stjålet noget,« lyder det fra Fyns Politi.

Politiet har i løbet af mandagen sigtet flere personer for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.
I Grønlandsgade i Odense C blev en 16-årig mand sigtet for besiddelse af stoffer, mens en 20-årig mand i Hjallese blev sigtet for at føre bil under påvirkning af euforiserende stoffer.

Senere på aftenen, klokken 21.30, blev en 23-årig mand fra Odense sigtet på Åsumvej, og en 22-årig mand blev sigtet på Fynske Motorvej for besiddelse af stoffer.

I Svendborg blev en 52-årig mand sigtet for at være i besiddelse af euforiserende stoffer på Grusvig.

I Munkebo blev der anmeldt indbrud på Fjordvej, hvor en gerningsmand havde knust glasset i en dør og stjålet værktøj.
Derudover har der været flere anmeldelser om tyveri af nummerplader – blandt andet fra en knallert i Ringe, en trailer i Odense og en varebil i Blommenslyst.

På Havnepladsen i Rudkøbing blev en personbil ridset på hele passagersiden, og på Havnegade i Odense C blev en varebil udsat for en tydelig ridse i lakken.

Politiet efterforsker nu sagerne og opfordrer borgere, der måtte have set noget mistænkeligt, til at kontakte Fyns Politi på telefon 114.

To sigtet for spirituskørsel i Kolding – 74-årig på knallert og 47-årig bilist

0

DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi standsede mandag aften to spirituspåvirkede trafikanter i Kolding. Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Patruljecenter Syd.

Første sag fandt sted klokken 18.30 på Jernbanegade, hvor en knallert blev standset af en patrulje.

»Føreren, en 74-årig mand, havde en promille over det tilladte og blev sigtet for spirituskørsel,« fortæller Arno Rindal Petersen.

Senere på aftenen, klokken 20.51, blev en bilist standset i Kolding.

»Her viste alkometertesten også en promille over det tilladte. Føreren – en 47-årig mand – blev sigtet for spirituskørsel,« oplyser vicepolitiinspektøren.