Nyt millionbyggeri styrker luftfragten i Billund Lufthavn

Af
Andreas Andreassen
-
0

Billund Lufthavn og HT Transport investerer 80 millioner kroner i et nyt og markant anlæg til luftfragt og logistik. Byggeriet går i gang i foråret 2026 og skal styrke Billund Lufthavns position som et af Nordeuropas vigtigste knudepunkter for luftfragt – i en periode, hvor passagertrafikken har været under pres.

Det nye byggeri opføres i forlængelse af de eksisterende fragtbygninger i Billund Lufthavn og kommer til at rumme cross-docking-terminal, langgodshal, sikret lager og nye administrationsfaciliteter. Anlægget bliver samtidig fremtidig base for HT Transports aktiviteter i Billund.

»Vi har haft endnu et stærkt år for luftfragt med mængder på niveau med rekordåret 2024. De nye faciliteter understreger vores rolle som en af Nordeuropas vigtigste porte for luftfragt, og vi forventer, at de forstærker vores position yderligere i 2026,« siger Jan Hessellund, administrerende direktør i Billund Lufthavn.

Luftfragt på rekordniveau

Siden 2019 er fragtmængderne i Billund Lufthavn steget med godt 20 procent, og lufthavnen står nu for omkring 20 procent af Danmarks samlede luftfragt.

I december 2025 blev der fragtet 6.743 tons luftfragt, og for hele året landede tallet på 86.458 tons – tæt på rekordåret 2024, hvor knap 90.000 tons passerede gennem lufthavnen.

Med det nye byggeri bliver kapaciteten og effektiviteten i overgangen mellem lastbil og fly styrket markant. Anlægget etableres på et grundareal på 26.000 kvadratmeter og rummer blandt andet 54 lastbilramper i et cross-docking-setup, som sikrer ekstremt korte procestider mellem vejtransport og cargofly.

»Når fragten vokser, skal faciliteterne følge med. Det nye byggeri giver et bedre flow, kortere håndteringstid og en mere robust drift – til gavn for speditører, afskibere og hele værdikæden,« siger Jørgen Poulsen, bestyrelsesformand i HT Transport.

HT Transport er en familieejet logistikvirksomhed med rødder tilbage til 1973 og har hovedsæde i Billund.

Et markant anderledes år

Mens luftfragten har holdt et højt niveau, blev 2025 et markant anderledes år for passagertrafikken i Billund Lufthavn. Ryanair lukkede sin base i Billund og stoppede flyvningerne med udgangen af marts – blandt andet som følge af den nye danske passagerafgift.

»Vi stod til at miste omkring en tredjedel af vores samlede antal passagerer fordelt på 25 ruter, da Ryanair forlod os. Det skabte turbulens – ikke kun i lufthavnen, men i hele vores optageområde. Hoteller, turistattraktioner, erhvervsliv og rejsende fra nord, syd, øst og vest blev påvirket,« siger Jan Hessellund.

I hele 2025 rejste 3.058.981 passagerer gennem Billund Lufthavn, hvilket svarer til et fald på 22 procent sammenlignet med 2024.

Til gengæld voksede netværksselskaber som KLM, Lufthansa og Air France med 11 procent, mens øvrige selskaber – herunder Norwegian og Wizz Air – voksede med 34 procent. Flyene havde i gennemsnit en belægningsprocent lige under 80, og mere end hver tredje passager var erhvervsrejsende.

Forventninger til 2026

Billund Lufthavn går ind i 2026 med ambitionen om at genvinde en stor del af den tabte passagertrafik. Norwegian har allerede annonceret 10 nye ruter fra Billund med åbning i foråret 2026.

»Vi forventer at have hentet omkring 800.000 af de cirka 1,3 millioner tabte passagerer tilbage ved udgangen af 2026. Det vil give en vækst på mellem 5 og 10 procent sammenlignet med 2025,« siger Jan Hessellund.

Samtidig fortsætter investeringerne i luftfragt og logistik, hvor det nye byggeri bliver en central del af Billund Lufthavns Airport City-strategi. Strategien har fokus på at udvikle arealerne omkring lufthavnen, tiltrække virksomheder og skabe arbejdspladser.

Med kombinationen af stærk luftfragt, nye investeringer og udsigt til genopretning af passagertrafikken står Billund Lufthavn ved indgangen til 2026 med både robuste forretningsben og et klart blik rettet mod fremtiden.

Mette Frederiksen har ikke lært af sin egen lektie

Af
Poul Rand
-
0

Hvis regeringen vil hjælpe folk, så hæv bundfradraget – ikke bureaukratiet.

I sin nytårstale erkender Mette Frederiksen, at regeringen “ikke har gjort nok” ved de høje fødevarepriser. Løsningen? En ny fødevarecheck og mulig momslempelse på udvalgte varer. Det lyder omsorgsfuldt. 

MEN, men, men: Problemet er bare, at vi har prøvet modellen før – og den daværende socialdemokratiske étpartiregering fejlede spektakulært. Varme check-politikken i 2022 kostede 147 mio. kr. i fejl og ramte helt forkert. 

I 2022 indførte regeringen varmechecken: 6.000 kr. skattefrit, automatisk udbetalt til omkring 400.000 husstande. Ordningen byggede på BBR-data og indkomstoplysninger fra 2020. Resultatet var administrativt kaos og social skævhed. Kollegiebeboere, rockerborge mv. fik penge uden at være berettiget, fordi hele bygninger var registreret forkert. Husstande uden gasfyr modtog støtte, fordi registrene ikke var opdateret. 

13.800 husstande med for høj indkomst fik alligevel checken på grund af beregningsfejl. Samlet set blev der ifølge efterfølgende opgørelser udbetalt omkring 147 millioner kroner forkert. Pengene kunne ikke kræves tilbage. Fejlene var statens. Tilliden røg.

Det er den lektie, regeringen burde have lært er: Særchecks, der baserer sig på hastelovgivning, rammer forkert, koster dyr administration og skaber vilkårlig ulighed. Det er politisk déjà vu.

Hvis regeringen reelt vil hjælpe dem med færrest penge, findes der en langt enklere og mere fair løsning: Hæv bundfradraget – eller sænk skatten permanent. Hjælpen kommer automatisk, hver måned, til alle – og især til dem, der har mindst. At foreslå mere af det samme efter varmecheck-fiaskoen, er enten politisk hukommelsestab – bevidst symbolpolitik fra Christiansborg eller politisk déjà vu af værste skuffe.

Jeg gentager: Hæv bundfradraget – ikke bureaukratiet.

Snebyger, frost og risiko for glatte veje i hele landet

Af
Andreas Andreassen
-
0

Vintervejret holder fortsat sit greb om Danmark. Ifølge den seneste vejrudsigt, der gælder frem til søndag morgen og er udsendt lørdag klokken 07.45, er der udsigt til snebyger over store dele af landet – men også perioder med sol, særligt først på dagen i den sydvestlige del af landet.

Temperaturen ligger i dag mellem fem graders frost og frysepunktet. Mod sydvest ventes det tørt vejr i morgentimerne med nogen eller en del sol, men i løbet af eftermiddagen bliver det også her mere skyet med snebyger.

I aften og i nat bliver vejret letskyet til skyet med snebyger mange steder. Temperaturen falder til mellem én og otte graders frost, lokalt helt ned omkring ti graders frost. Vinden er svag til jævn fra nord og vest, men ved kysterne kan der stedvis forekomme frisk til hård vind.

Der er samtidig risiko for sne-, rim- og isglatte veje i hele landet.

Den kommende tid byder på egentligt vintervejr med isdøgn og snebyger. Fredag gjorde sneen sit indtog flere steder, især i Nordjylland og Nordsjælland. I Nordjylland er der indtil nu faldet mest sne, med fem til ti centimeter mange steder og lokalt op til omkring 15 centimeter.

Udviklingen fortsætter lørdag, hvor snebyger især rammer Nordjylland, Djursland og Sjælland. I den sydvestlige del af landet bliver der først på dagen mulighed for sol, men også her ventes mere skyet vejr og snebyger senere på dagen.

Sneen falder i bygeform, hvilket betyder, at der kan være store lokale forskelle. Nogle steder kan få betydelige mængder sne, mens andre stort set går fri. Lokalt kan der falde op mod 15 til 20 centimeter sne dér, hvor bygerne er kraftigst.

De fleste vil dog i løbet af weekenden opleve snebyger. For nogle giver det mulighed for vinterhygge med kælketure, snemandebygning og sneboldkampe. For trafikanter kan det samtidig betyde udfordringer, da der flere steder er risiko for sne- og isglatte veje.

Den kolde luft, som i øjeblikket strømmer ned over Danmark fra nord, betyder desuden lave temperaturer i nattetimerne. Mange steder ventes nattefrost på mellem fem og ti grader. Dagtemperaturen når kun op mellem fem graders frost og frysepunktet.

Dermed vil langt de fleste opleve såkaldte isdøgn, hvor temperaturen ikke kommer op på frysepunktet eller derover.

30-årig mand anholdt for drab på 77-årig

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fyns Politi har fredag den 2. januar 2026 klokken 16.46 anholdt en 30-årig mand fra Odense Kommune og sigtet ham for drab efter straffelovens § 237. Det oplyser politiet fredag aften.

Drabssagen knytter sig til fundet af en 77-årig mand fra Svendborg Kommune, som den 30. december 2025 blev fundet død i et skur i tilknytning til sin bopæl på Sandalsvej i Svendborg.

Siden fundet af den dræbte har Fyns Politi gennemført en intensiv efterforskning, som nu har ført til anholdelsen af den 30-årige mistænkte.

Den anholdte mand vil blive fremstillet i grundlovsforhør lørdag den 3. januar 2026 ved Retten i Svendborg. Det præcise tidspunkt for grundlovsforhøret er endnu ikke fastlagt, men vil blive oplyst i en separat pressemeddelelse lørdag morgen.

Anklagemyndigheden ved Fyns Politi vil af hensyn til den videre efterforskning anmode om, at grundlovsforhøret afholdes for lukkede døre.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis pressemeddelelse offentliggjort på X fredag den 2. januar 2026 klokken 20.53.

Stak mand i brystet – kvinde fremstilles i retten

Af
Andreas Andreassen
-
0

En 44-årig kvinde fremstilles i grundlovsforhør efter knivstik i Grindsted

En 44-årig kvinde med bopæl i Billund Kommune bliver fredag klokken 13.30 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Kvinden er sigtet for grov vold ved at have stukket en mand i brystregionen med en kniv. Hændelsen fandt sted fredag morgen omkring klokken 05 på en adresse i Grindsted.

Ifølge politiet pådrog manden sig skader og blev bragt til behandling. Han er ikke alvorligt tilskadekommet.

Anklagemyndigheden forventer at anmode om dørlukning ved grundlovsforhøret.

Opdatering kl. 14.57:

Sydøstjyllands Politi oplyser, at kvinden i forlængelse af grundlovsforhøret er blevet varetægtsfængslet i surrogat i fire uger. Grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre, og kvinden har taget forbehold for at kære rettens afgørelse.

Advarsel om glatte veje i weekenden

Af
Andreas Andreassen
-
0

Bilister bør være ekstra opmærksomme i weekenden. Ifølge Vejdirektoratet er der risiko for glatte veje flere steder i landet fredag og i løbet af weekenden.

Temperaturen ventes at falde samtidig med, at der kan komme sne. Det kan give glatte vejbaner, og trafikanter opfordres derfor til at tilpasse hastigheden efter forholdene, holde god afstand og være særligt opmærksomme på udsatte strækninger.

Ifølge Vejdirektoratet gælder risikoen især:

  • skovstrækninger
  • lavtliggende områder
  • broer og vejstrækninger på og under broer

På Vejdirektoratets trafikkort fremgår der fredag formiddag meldinger om pletvis isglatte veje flere steder i landet. I blandt andet dele af Jylland og på Fyn meldes der om glat føre på udsatte strækninger, mens vejforholdene generelt kan ændre sig hurtigt i takt med temperaturfaldet.

Vejdirektoratet oplyser, at der saltes på statsvejene efter behov, mens kommunerne håndterer de kommunale vejnet. Bilister opfordres til løbende at holde sig orienteret om vej- og føreudsigter.

Færre offentligt forsørgede i Kolding – men kommunen ligger fortsat over landsgennemsnittet

Af
Andreas Andreassen
-
0

Danmark har historisk få borgere på offentlig forsørgelse, men udviklingen er ujævnt fordelt. I Kolding Kommune er andelen faldet svagt over de seneste ti år, viser en ny analyse – men kommunen befinder sig fortsat i den del af landet, hvor forsørgelsesbyrden er relativt høj.

Andelen af danskere i den arbejdsdygtige alder, der modtager offentlig forsørgelse, er faldet til det laveste niveau siden 1976. Det er hovedkonklusionen i en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som har gennemgået udviklingen i alle landets kommuner fra 2015 til 2025.

På landsplan er andelen faldet til 15,5 procent, og der er i dag omkring 82.000 færre borgere på offentlig forsørgelse end for ti år siden. Men bag det samlede, positive billede gemmer sig store geografiske forskelle – og her placerer Kolding Kommune sig midt i spændingsfeltet.

Svagt fald i Kolding

I 2015 var 19,7 procent af Koldings borgere i alderen 16–66 år på offentlig forsørgelse. I 2025 er andelen faldet til 19,1 procent. Det svarer til et fald på 0,5 procentpoint over ti år.

Udviklingen går dermed i den rigtige retning, men Kolding ligger fortsat klart over landsgennemsnittet. Kommunen befinder sig i en gruppe, hvor forsørgelsesandelen er lavere end i de mest belastede yderkommuner, men højere end i de større bykommuner, der har oplevet markante fald.

Til sammenligning ligger Gentofte Kommune på 9,3 procent, mens Lolland Kommune topper med 32,4 procent offentligt forsørgede. Kolding placerer sig således i den øvre del af midterfeltet.

Et tydeligt geografisk mønster

Analysen peger på et klart skel mellem by og land. Store bykommuner som København, Odense og Aarhus har haft betydelige fald i andelen af offentligt forsørgede, mens mange land- og yderkommuner har oplevet stigninger.

Kolding deler karakteristika med begge grupper. Kommunen har oplevet erhvervsudvikling og vækst, men ligger samtidig i et område, hvor flere omkringliggende kommuner kæmper med stigende forsørgelsesandele. Det betyder, at Kolding – trods et fald – fortsat står med en relativt tung opgave sammenlignet med de største byer.

Konsekvenser for kommunens økonomi

Når en relativt stor del af befolkningen er på offentlig forsørgelse, har det direkte betydning for kommunens økonomi. Skatteindtægterne bliver lavere, mens udgifterne til overførselsindkomster stiger.

Det kommunale udligningssystem udjævner noget af forskellen, men ifølge analysen kun delvist. Efter det første år på offentlig forsørgelse er det i høj grad kommunerne selv, der skal betale hovedparten af udgifterne.

For Kolding betyder det, at selv et beskedent fald i andelen af offentligt forsørgede kan have positiv betydning for det økonomiske råderum – men også at kommunen fortsat er mere sårbar end kommuner med lavere andel.

Boligmarked og flytninger spiller ind

Analysen peger på, at boligmarkedet er en væsentlig forklaring på de geografiske forskelle. De høje boligpriser i de største byer betyder, at borgere på overførselsindkomst i stigende grad søger mod kommuner, hvor det er billigere at bo.

Samtidig flytter mange ressourcestærke borgere mod storbyerne, hvor jobmulighederne er flere. Det forstærker forskellene mellem kommunerne og gør det vanskeligere for kommuner som Kolding at trække andelen af offentligt forsørgede markant ned.

Færre på kontanthjælp – flere i fleksjob

Selvom andelen af offentligt forsørgede samlet set er faldet i Kolding, er sammensætningen af ydelser ændret markant.

På landsplan er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet kraftigt, ligesom efterlønnen er blevet udfaset for mange. Til gengæld er der kommet flere borgere i fleksjob, som for mange fungerer som et skridt tættere på arbejdsmarkedet – om end med nedsat arbejdstid.

Udviklingen afspejler et stærkt arbejdsmarked, men også en voksende gruppe borgere med helbredsmæssige eller sociale udfordringer, som gør fuld beskæftigelse vanskelig.

National fremgang – lokale udfordringer

At Danmark samlet set har historisk få borgere på offentlig forsørgelse, er bemærkelsesværdigt – ikke mindst i en tid, hvor befolkningen bliver ældre, og flere befinder sig i den sene del af arbejdslivet.

Men analysen viser også, at fremgangen er ulige fordelt. For Kolding Kommune betyder det, at man kan notere et mindre fald i andelen af offentligt forsørgede, men samtidig må forholde sig til, at kommunen fortsat ligger over landsgennemsnittet.

Udviklingen rejser spørgsmål om, hvorvidt det nuværende udligningssystem i tilstrækkelig grad håndterer de voksende forskelle mellem kommunerne. En reform er på vej, men forventes først at få fuld virkning fra 2029.

Indtil da står Kolding – ligesom mange andre kommuner uden for de største byer – med opgaven at fastholde den positive udvikling og samtidig håndtere de strukturelle udfordringer, der følger med en fortsat relativt høj andel af borgere på offentlig forsørgelse.

Færre offentligt forsørgede i Middelfart – men udviklingen er ujævnt fordelt

Af
Andreas Andreassen
-
0

Mens Danmark samlet set har historisk få borgere på offentlig forsørgelse, viser en ny analyse, at udviklingen ikke er ens over hele landet. I Middelfart Kommune er andelen faldet de seneste ti år, men kommunen befinder sig fortsat i et landskab præget af tydelige geografiske forskelle.

Andelen af danskere i den arbejdsdygtige alder, der modtager offentlig forsørgelse, er faldet til det laveste niveau siden 1976. Det er det overordnede billede i en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som kortlægger udviklingen i alle landets kommuner fra 2015 til 2025.

På landsplan er andelen af offentligt forsørgede faldet til 15,5 procent, og der er i dag omkring 82.000 færre borgere på overførselsindkomst end for ti år siden. Men bag den positive nationale udvikling gemmer sig store lokale forskelle.

I Middelfart Kommune er udviklingen samlet set gået i den rigtige retning. I 2015 var 20,7 procent af kommunens borgere i alderen 16–66 år på offentlig forsørgelse. I 2025 er andelen faldet til 19,7 procent. Det svarer til et fald på 1,0 procentpoint over ti år.

Midt i det geografiske skel

Middelfart placerer sig dermed blandt de kommuner, hvor andelen af offentligt forsørgede er faldet – i modsætning til hver tredje kommune på landsplan, hvor andelen er steget. Alligevel ligger kommunen fortsat over landsgennemsnittet, og analysen viser, at forskellene mellem kommunerne er blevet mere markante.

Bykommuner som København, Odense og Aarhus har haft store fald i andelen af borgere på offentlig forsørgelse, mens mange land- og yderkommuner har oplevet stigninger. Middelfart befinder sig i et mellemrum mellem de to grupper: en kommune, der har oplevet fremgang, men som fortsat deler vilkår med kommuner, hvor forsørgelsesbyrden er tungere.

Det betyder, at Middelfart – trods et fald i andelen – fortsat står med en større opgave end kommuner med lavere andel af borgere uden for arbejdsmarkedet.

Betydning for kommunens økonomi

Når en relativt stor del af befolkningen er på offentlig forsørgelse, påvirker det kommunens økonomi. Skatteindtægterne bliver lavere, mens udgifterne til overførselsindkomster stiger. Samtidig kompenserer det kommunale udligningssystem kun delvist for forskellene mellem kommunerne.

Efter det første år på offentlig forsørgelse er det i høj grad kommunerne selv, der skal betale hovedparten af udgifterne. Det betyder, at selv mindre ændringer i andelen af offentligt forsørgede kan få betydning for det økonomiske råderum.

For Middelfart betyder faldet på 1,0 procentpoint, at presset er lettet en smule i forhold til for ti år siden. Men kommunen er fortsat mere udfordret end de kommuner, hvor andelen ligger markant under gennemsnittet.

Boligmarked og flyttemønstre

Analysen peger på, at boligmarkedet spiller en central rolle i den geografiske udvikling. De høje boligpriser i de større byer betyder, at borgere på overførselsindkomst i stigende grad søger mod kommuner, hvor det er billigere at bo.

Samtidig flytter mange ressourcestærke borgere mod de største byer, hvor jobmulighederne er flere. Det forstærker forskellene mellem kommunerne og kan gøre det vanskeligt for kommuner som Middelfart at trække andelen af offentligt forsørgede længere ned.

Ændret sammensætning af ydelser

Selvom andelen af offentligt forsørgede samlet set er faldet i Middelfart, er sammensætningen af ydelser ændret markant over det seneste årti.

På landsplan er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet kraftigt, ligesom efterlønnen er på vej ud. Til gengæld er der kommet flere borgere i fleksjob. For mange er fleksjob et skridt tættere på arbejdsmarkedet, selvom arbejdstiden er nedsat.

Udviklingen afspejler både et stærkt arbejdsmarked og en voksende gruppe borgere med helbredsmæssige eller sociale udfordringer, som gør fuld beskæftigelse vanskelig.

National fremgang – lokale udfordringer

At Danmark i dag har historisk få borgere på offentlig forsørgelse, er bemærkelsesværdigt – især i en tid, hvor befolkningen bliver ældre, og flere befinder sig i den sene del af arbejdslivet.

Men analysen viser også, at fremgangen er ulige fordelt. For Middelfart Kommune betyder det, at man kan notere et fald i andelen af offentligt forsørgede, men samtidig må forholde sig til, at kommunen fortsat ligger over landsgennemsnittet.

Udviklingen rejser spørgsmål om, hvorvidt det nuværende udligningssystem i tilstrækkelig grad håndterer de voksende forskelle mellem kommunerne. En reform er på vej, men forventes først at få fuld virkning fra 2029.

Indtil da står Middelfart – ligesom mange andre kommuner uden for de største byer – med opgaven at fastholde fremgangen og samtidig håndtere de strukturelle udfordringer, der følger med en fortsat relativt høj andel af borgere på offentlig forsørgelse.

Flere offentligt forsørgede i Fredericia – trods historisk lavt niveau på landsplan

Af
Andreas Andreassen
-
0

Historisk få danskere er i dag på offentlig forsørgelse. Men i Fredericia er andelen steget svagt over de seneste ti år. En ny analyse viser, at byen befinder sig midt i den geografiske skævhed, hvor især land- og yderkommuner oplever et stigende pres.

Andelen af danskere i den arbejdsdygtige alder, der modtager offentlig forsørgelse, er faldet til det laveste niveau siden 1976. Alligevel dækker den positive nationale udvikling over markante forskelle fra kommune til kommune.

Det fremgår af en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som kortlægger udviklingen i andelen af offentligt forsørgede i alderen 16-66 år fra 2015 til 2025.

På landsplan er andelen faldet til 15,5 procent, og der er i dag 82.000 færre offentligt forsørgede end for ti år siden. Men udviklingen er langt fra ensartet. I hver tredje kommune er andelen steget – og Fredericia Kommune er blandt dem.

Svag stigning i Fredericia

I Fredericia var 22,7 procent af de 16-66-årige på offentlig forsørgelse i 2015. I 2025 er andelen steget til 22,8 procent. Det svarer til en stigning på 0,2 procentpoint over ti år.

Stigningen er relativt beskeden sammenlignet med flere andre kommuner, men placerer fortsat Fredericia i den gruppe af kommuner, hvor andelen af offentligt forsørgede er højere end landsgennemsnittet.

Til sammenligning ligger Gentofte Kommune på 9,3 procent, mens Lolland Kommune topper med 32,4 procent. Fredericia befinder sig dermed i midterfeltet, men tættere på de kommuner, der kæmper med et tungere forsørgelsesansvar.

Et tydeligt skel mellem land og by

Analysen peger på et klart geografisk mønster. Bykommuner som København, Odense og Aarhus har oplevet markante fald i andelen af offentligt forsørgede, mens mange land- og yderkommuner har set stigninger.

Fredericia placerer sig i et grænseland mellem de to grupper. Byen har oplevet vækst og erhvervsudvikling, men deler samtidig udfordringer med flere omkringliggende kommuner, hvor andelen af borgere uden for arbejdsmarkedet fortsat er høj.

Udviklingen betyder, at kommuner som Fredericia står med en tungere opgave, når det gælder finansiering af velfærd. En højere andel borgere på offentlig forsørgelse betyder lavere skatteindtægter og højere udgifter til overførselsindkomster.

Økonomisk pres på kommunen

Når flere borgere står uden for arbejdsmarkedet, bliver det vanskeligere at drive kommune. Udgifterne stiger, mens indtægterne falder. Samtidig kompenserer det kommunale udligningssystem kun delvist for forskellene mellem kommunerne.

Efter det første år på offentlig forsørgelse skal kommunerne selv betale hovedparten af udgifterne, hvilket rammer hårdest i kommuner med mange borgere på overførselsindkomst.

For Fredericia betyder det, at selv små udsving i andelen af offentligt forsørgede kan få betydning for kommunens økonomiske råderum – særligt i en tid, hvor der også er pres på velfærdsområder som børn, ældre og sundhed.

Boligmarked og flyttemønstre

En del af forklaringen på udviklingen skal ifølge analysen findes i boligmarkedet. De høje boligpriser i de større byer betyder, at borgere på overførselsindkomst i stigende grad søger mod kommuner, hvor det er billigere at bo.

Samtidig flytter mange ressourcestærke borgere fra mindre byer og landkommuner mod de større byer, hvor jobmulighederne er flere. Det forstærker forskellene mellem kommunerne og gør det sværere for kommuner som Fredericia at løfte sig markant fra landsgennemsnittet.

Færre på kontanthjælp – flere i fleksjob

Selvom andelen af offentligt forsørgede samlet set er steget svagt i Fredericia, er sammensætningen af ydelser ændret markant.

På landsplan er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet kraftigt, ligesom efterlønnen er på vej ud. Til gengæld er der kommet flere i fleksjob, som for mange fungerer som et skridt tættere på arbejdsmarkedet – om end med nedsat arbejdstid.

Udviklingen afspejler et generelt stærkt arbejdsmarked, men også at en større gruppe borgere har komplekse udfordringer, som gør fuld beskæftigelse vanskelig.

Et billede med to sider

At Danmark i dag har historisk få offentligt forsørgede, er i sig selv bemærkelsesværdigt – ikke mindst i en tid, hvor befolkningen bliver ældre, og flere befinder sig i den sene del af arbejdslivet.

Men analysen viser samtidig, at fremgangen ikke er ligeligt fordelt. For Fredericia betyder det, at kommunen fortsat står med en relativt høj andel borgere på offentlig forsørgelse – og dermed en større opgave end mange bykommuner.

Udviklingen rejser også spørgsmål om, hvorvidt det nuværende udligningssystem i tilstrækkelig grad håndterer de voksende forskelle mellem kommunerne. En reform er på vej, men forventes først at få fuld virkning fra 2029.

Indtil da er Fredericia – ligesom mange andre kommuner uden for de største byer – fanget i et spænd mellem national fremgang og lokale udfordringer.

Flere offentligt forsørgede i hver tredje kommune – trods historisk lavt niveau

Af
Andreas Andreassen
-
0

Historisk få danskere er i dag på offentlig forsørgelse, men udviklingen dækker over markante geografiske forskelle. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at andelen af offentligt forsørgede er steget i hver tredje kommune – især i landkommuner – mens de store byer har trukket det samlede niveau ned.

Andelen af danskere i den arbejdsdygtige alder, der modtager offentlig forsørgelse, er faldet til det laveste niveau siden 1976. I 2024 var 15,5 procent af de 16-64-årige på en offentlig ydelse. Det er kulminationen på en udvikling, hvor der over de seneste ti år er blevet 82.000 færre offentligt forsørgede i Danmark.

Men bag det samlede, positive billede gemmer sig store geografiske forskelle. I hver tredje kommune er andelen af personer på offentlig forsørgelse steget siden 2015. Udviklingen tegner et tydeligt skel mellem land og by, hvor især bykommuner har haft fremgang, mens mange landkommuner er blevet hårdere ramt.

Analysen peger på et paradoks: Selvom dansk økonomi har haft fremgang, og der samlet set er historisk få på offentlig forsørgelse, er presset vokset i en stor del af landet. Det har bidraget til at forstærke de geografiske forskelle, som har udviklet sig over det seneste årti.

Udviklingen er særlig tydelig i kommuner, der i forvejen havde en høj andel borgere på offentlig forsørgelse. Her er andelen ofte steget yderligere. Lolland Kommune ligger øverst med 32,4 procent af de 16-66-årige på offentlig forsørgelse i 2025, mens Gentofte Kommune ligger i bunden med 9,3 procent.

Den største stigning er sket i Lemvig Kommune, hvor andelen er vokset med 3,0 procentpoint fra 2015 til 2025. Også kommuner som Langeland, Norddjurs og Frederikshavn har oplevet markante stigninger. Omvendt har flere bykommuner haft betydelige fald i andelen af offentligt forsørgede, herunder København, Odense og Brøndby.

Udviklingen har direkte betydning for kommunernes økonomi. Når en større del af befolkningen ikke er i arbejde, falder skatteindtægterne, samtidig med at udgifterne til overførselsindkomster stiger. Det gør det vanskeligere at drive kommune i områder med mange offentligt forsørgede, mens kommuner med høj beskæftigelse får et stærkere økonomisk udgangspunkt.

Det kommunale udligningssystem kompenserer kun delvist for forskellene. Efter det første år på offentlig forsørgelse skal kommunerne selv betale hovedparten af udgifterne, hvilket forstærker presset i de kommuner, hvor andelen er høj.

Ifølge analysen hænger udviklingen også tæt sammen med boligmarkedet og flyttemønstre. De høje boligpriser i de større byer betyder, at mange på overførselsindkomst søger mod de kommuner, hvor det er billigere at bo. Samtidig flytter ressourcestærke borgere fra landkommunerne mod byerne, hvor jobmulighederne er flere.

Resultatet er en selvforstærkende udvikling, hvor kommuner med svagere økonomisk udgangspunkt får stadig større udfordringer med at finansiere velfærden, mens de stærke kommuner får endnu bedre vilkår.

Ser man på sammensætningen af ydelser, er billedet dog mere nuanceret. Antallet af kontanthjælpsmodtagere i alderen 16-64 år er faldet med omkring 69.000 siden 2015. Samtidig er antallet af personer på efterløn faldet med cirka 72.000.

Til gengæld er der kommet knap 36.000 flere personer i fleksjob. For mange er fleksjob et skridt væk fra passiv forsørgelse og tættere på arbejdsmarkedet, selvom arbejdstiden er nedsat.

Den samlede udvikling afspejler både et stærkt arbejdsmarked, høj beskæftigelse og effekten af tidligere reformer, herunder udfasningen af efterlønnen.

At andelen af offentligt forsørgede i dag er historisk lav, er bemærkelsesværdigt – ikke mindst fordi befolkningen samtidig er blevet ældre. En større del af de 16-64-årige befinder sig i den sene del af arbejdslivet, hvor risikoen for offentlig forsørgelse traditionelt er højere.

Samtidig peger analysen på, at udviklingen er skrøbelig. Når konjunkturerne vender, bliver det afgørende at fastholde de personer, der er kommet tættere på arbejdsmarkedet.

Udviklingen rejser også spørgsmål om, hvorvidt det nuværende udligningssystem i tilstrækkelig grad håndterer de voksende forskelle mellem kommunerne. En reform er på vej, men forventes først at få fuld virkning fra 2029.

Indtil da står mange kommuner med en tungere opgave end for ti år siden – selv i en tid, hvor Danmark som helhed har historisk få borgere på offentlig forsørgelse.

1...292293294...1.075Side 293 af 1.075