Malene Søgaard-Andersen: »Jeg vil være en borgmester, der lytter og samarbejder«

Af
Erik Schwensen
-
0

Fredericia AVISEN havde tirsdag d. 11. november 2025 besøg af Socialistisk Folkepartis Borgmesterkandidat i Fredericia, Malene Søgaard-Andersen. Det blev til en længere samtale om mennesket bag politikeren, den politiske status for hende og Socialistisk Folkeparti netop nu, ligesom nogle af valgkampens vigtigste temaer og borgmesterkandidaturet fik ord med på vejen. Nedenfor kommer et fyldigt resumé af Tv-interviewet, som du kan se i sin helhed nederst i artiklen.

SF’s borgmesterkandidat i Fredericia, Malene Søgaard-Andersen, vil skabe en kommune præget af dialog, velfærd, grøn udvikling og fælles ansvar. Med fødderne solidt plantet i Thy og erfaring fra både skole, ledelse og Folketing, stiller hun op med et klart mål: Fredericia skal have en borgmester, der samler – ikke splitter.

Læreren, lederen og mennesket bag politikeren

Den 44-årige borgmesterkandidat bor i Erritsø med sin mand Allan og deres søn Sebastian på 18 år. Hun er uddannet lærer, har arbejdet 16 år i Fredericia Kommune og siden som skoleleder i Kolding. De rødder, hun har med sig fra Thy, præger hende stadig.

»Mennesket bag politikeren er, altså til daglig, så er jeg jo, som jeg plejer at sige til de mennesker, jeg møder i mit arbejde, da er jeg jo bare forældre, når jeg kommer hjem fra arbejde. Jeg er mor til en nu 18-årig dreng og er gift med Allan. Vi bor ude i Erritsø. Jeg er født og opvokset oppe i Thy i det nordvestlige i Jylland.«

Hun beskriver sine værdier som formet af sin opvækst i Thy.

»Når man kommer fra den del af Danmark, så er man fødderne solidt plantet på jorden, og ben i næsen, og et godt gåpåmod. Og man er forholdsvis afbalanceret i, at det skal være ret godt, før man er tilfreds med nogle ting. Og det er nogle af de værdier, jeg tager med mig i både mit arbejde, men også i mit privatliv, og også når jeg arbejder i politik.«

Malene Søgaard-Andersen beskriver sig selv som et menneske, der holder af at se resultaterne af sit arbejde – hvad enten det gælder politik, undervisning eller noget så konkret som havearbejde og strikning.

»Jeg holder rigtig meget af at se, at der kommer noget ud af det arbejde, vi laver. Jeg strikker rigtig meget, og jeg har faktisk en af mine egne kreationer på i dag. Det betyder noget for mig at kunne se, at der sker noget,« siger hun med et smil.

Vejen ind i politik

»Jeg læste til lærer i Aarhus fra 2001 til 2005. Og det var jo lige midt i en opbrydningstid, sådan internationalt. […] Og det satte et eller andet i gang i den unge Malene. Jeg tror på det tidspunkt, der har været 22 år eller sådan noget. Og det synes jeg bare var fuldstændig grundlæggende uretfærdigt.«

Det var dér, hun fandt SF.

»Jeg bliver medlem af SF og bliver sådan ret hurtigt aktiv, der handler det primært omkring det her med, at vi gerne vil fred i stedet for krig. […] Men rimelig hurtigt får jeg også øje på, at der er noget nationalt i forhold til, hvordan vi har skruet vores samfund sammen, og hvordan vi forstår hinanden og den måde, vi samarbejder om vores fælles ansvar.«

Hun kom siden i Folketinget som suppleant for Jesper Pedersen, udtaler blandt andet:

» Og jeg havde overhovedet ikke brug for betænkningstid. Jeg vidste bare, at det var en kæmpe mulighed […] Jeg fik lov til at have ansvaret for nogle ret store ordførerposter. Jeg har blandt andet været skatteordfører og arbejdet med boligbeskatning.«

Samarbejde og resultater

Malene Søgaard-Andersen peger på samarbejde som en rød tråd i sin politik.

»Jeg tager det med mig, at vi har set, hvor vigtigt det er, at vi samarbejder og læner os hen over bordet mod hinanden. I stedet for at trække os væk fra hinanden og bekrige hinanden.«

Hun fremhæver SF’s mærkesager i den forgangne periode:

»Vi har kæmpet for at få nogle ting i forhold til børneskoleområdet, og vi har med de sidste to budgetforlig sammen med de andre forligspartier fået sænket klasseloftet, prioriteret midler til tolærerordning, sikret, at der er flere ressourcer til pædagoger i indskolingen.«

Hun tilføjer:
»Der er jo ikke nogen tvivl om, at der er lang vej igen, hvis vi skal have nogle lærere og pædagoger i folkeskolen, der tænker, at nu er vi kommet i mål med, at vi faktisk kan løse vores opgave på en god måde. […] Men vi er på vej, og lærerne og pædagogerne i folkeskolen er glade hver gang, vi prioriterer den.«

Mærkesager: børn, velfærd og grøn udvikling

Malene Søgaard-Andersen peger på daginstitutioner, folkeskoler og ungdomstilbud som afgørende mærkesager for SF.

»Hvis man finder mig rundt omkring i lygtepælen, eller i hvert fald et billede af mig på en plakat, så kan man se, at der står en lille tekst, hvor der står, at vi bygger det gode børneliv op igen. Og det mener vi helt bogstaveligt.«

»Vi skal bygge det gode børneliv op igennem daginstitutioner med minimumsnormeringer, gennem en prioritering af folkeskolen og stærke ungdomstilbud, så de unge også føler, at de har noget at lave i deres fritid,« siger hun.

Og hun mener, at Fredericia skal være grøn i handling – ikke kun i visioner og påpeger, »Vi vil rigtig gerne arbejde for, at vi reelt bliver grøn i verdensklasse. Lige nu er det jo en af vores visioner. Og vi har bare svært ved at se, at der bliver arbejdet med andet end pyntegrønt.«

Partiet har også haft markante resultater med grønne initiativer som gratis bybusser.

»Vi er stolte af, at vi har fået mere grøn trafik med de gratis bybusser. Det har været en mærkesag for os i mange år, og vi kan se, at det har stor betydning for borgerne,« fortæller hun.

Men det grønne skal videreudvikles.

»Vi vil have, at Fredericia bliver grøn i verdensklasse. Det kræver konkrete tiltag – ikke bare pyntegrønt. Vi skal skabe flere grønne områder og en grøn trafikplan, der gør det nemmere at tage bus og cykel.«

»Fredericia har brug for en ny borgmester«

»Vi mener i SF, at Fredericia har brug for en ny borgmester. Og det mener vi, at vi har, fordi vi skal have en borgmester, der vil sætte sig for bordenden og invitere til et samarbejde. En borgmester, der vil være optaget af, at vi skal skabe en udvikling til gavn for vores kommune, hvor alle kan bidrage og være med. Og en borgmester, der er optaget af, at vi skal have en god dialog, både politisk, men også sammen med vores borgere.« siger Malene Søgaard-Andersen.

Malene Søgaard-Andersen er klar til at tage ansvaret, hvis vælgerne vil give hende nøglerne til borgmesterkontoret i Fredericia. Hun mener, tiden er inde til et nyt samarbejdende lederskab, hvor borgerne og byrådet bliver inddraget på en anden måde, end det sker i dag.

»Jeg vil være optaget af, at vi skal have en god dialog om, hvordan vi løser de udfordringer, vi står overfor som kommune. Jeg vil være tæt på, let tilgængelig og åben for dialog, ligegyldigt om man er forvaltningschef, politiker eller lærer eller pædagog.«

En borgmester med værdier og blik for mennesker

»Som menneske er jeg meget værdibaseret, så jeg tænker, at vi bliver nødt til at have nogle gode dialoger om, hvordan vi skal nå vores målsætninger. […] Når man bedriver ledelse, så er man ikke noget i sig selv. En leder er ikke noget uden alle de mennesker, der hjælper en til at lykkes i hverdagen.«

Hun lover at være en borgmester, der lytter og samler.
»Jeg vil være sådan en borgmester, der står på nogle værdier, om at vi skal være nysgerrige på, hvordan vi kan gøre tingene endnu bedre i vores kommune. Og jeg vil være optaget af at være tæt på og let tilgængelig og være åben for dialog, ligegyldigt om man er forvaltningschef, politiker eller lærer eller pædagog.«

»De gode dialoger skal fortsætte«

Valgkampen nærmer sig sin afslutning, og Malene Søgaard-Andersen er optimistisk.

»Vi har været rundt til nogle spændende debatter, og vi skal også have nogle stykker, blandt andet en i morgen, sammen med jer ude i Messe C […] og det er simpelthen så rart at opleve, at der er mange borgere, der er optaget af, hvordan vi skal lykkes med vores opgave. […] Jeg synes, der har været nogle rigtig gode dialoger, og dem er jeg sikker på, der fortsætter både resten af valgkampen, men også ind i den nye byrådsperiode. Det vil jeg i hvert fald rigtig gerne tage ansvaret for.«

Se og lyt til hele interviewet her:

Tv-interview m. Malene Søgaard-Andersen d. 11. november 2025 om sig selv og KV25

Efter 57 år lukker Panayotis Brudekjoler – en æra i dansk mode slutter

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

Et stykke dansk modehistorie går nu på hæld. Efter 57 år i Vejle har Panayotis Brudekjoler – kendt som landets førende brudekjolehus – drejet nøglen om. Det sker, selv om butikkerne aldrig har haft bedre driftstal, fortæller Michael Panayotis, der i dag leder familievirksomheden.

»Det føles paradoksalt, at Gældsstyrelsen tirsdag formiddag havde indkaldt os til møde i Skifteretten i Kolding, for butikkerne har aldrig driftet bedre,« skriver Michael Panayotis i et opslag på Facebook.

Han peger på, at eftervirkningerne fra coronapandemien i sidste ende blev for store:
»Jeg må desværre se i øjnene, at en uoverskuelig gæld fra corona-tiden har indhentet os. De to år med nedlukninger gav en kort opblomstring i 2022, men så fulgte senfølgerne af færre dates, færre forelskelser, færre frierier og i sidste ende færre bryllupper.«

Trods konkursen er der stadig håb om, at Panayotis-navnet vil leve videre. Michael Panayotis oplyser, at interesserede købere arbejder på at videreføre virksomheden.

Fra skrædderi til nationalt modeikon

Historien om Panayotis begynder i 1968, da den græske skrædder Panayotis Diakovasilis åbnede sin første butik i små lokaler på Gormsgade i Vejle. Brudeindustrien var dengang presset, og den unge skrædder måtte supplere med alt fra oplægning af bukser til kostumer til et lokalt cirkus for at få økonomien til at hænge sammen.

I 1970’erne blev Panayotis et landskendt navn, ikke mindst for sine banebrydende designs. Han brød med traditionerne og designede brudekjoler i alt fra grøn silke til hotpants – og i 1971 vakte han international opsigt, da han skabte en sort brudekjole, der blev omtalt verden over.

Virksomheden voksede, og Panayotis blev kendt for sin håndværksmæssige kvalitet og for at holde fast i de klassiske skræddertraditioner. »Det vigtigste er, at man har hjertet med, når man driver sin virksomhed – uanset hvad man laver,« har han tidligere fortalt om virksomhedens filosofi.

En familie og et brand med generationer bag sig

I 2005 blev næste generation for alvor en del af historien, da Michael Panayotis – søn af grundlæggeren – giftede sig med Gitte Panayotis, og parret overtog driften. Siden har butikken udviklet sig fra et klassisk atelier til et moderne brudekjolehus.

Panayotis har i de senere år modtaget flere priser, blandt andet titlen som Årets Brudebutik 2017 og den prestigefyldte Danish Retail Award 2019, som den eneste brudekjoleforretning nogensinde.

I 2018 blev Panayotis også kendt for tv-serien Say Yes to the Dress på Kanal 4, hvor danske brude kunne opleve butikken indefra.

En institution i dansk bryllupskultur

Med sin historie, sine designs og sin kompromisløse tilgang til håndværket har Panayotis gennem fem årtier sat sit præg på dansk bryllupskultur.

»Mange tror, at det er en glamourøs branche, hvor der kun er glade kunder, men bag hver tilfreds brud ligger der et enormt stykke arbejde. Når man ser en glad brud, der har fået sin drømmekjole, ved man, hvorfor man gør det,« sagde Panayotis Diakovasilis i forbindelse med virksomhedens jubilæum.

Nu lukker atelieret i Vejle, men fortællingen om Panayotis lever videre – i tusindvis af brudekjoler, billeder og minder fra generationer af brudepar, som begyndte deres store dag i butikken på Gormsgade.

Enhedslisten Fredericia fastlægger 25 krav før valget – »Vi går til valg på en mere retfærdig, grøn og demokratisk kommune«

Af
Redaktionen
-
0

Enhedslisten går til kommunalvalget i Fredericia med et klart signal: Partiet peger ikke på Socialdemokratiet og den nuværende borgmester Christian Bro, men på sig selv og en ny politisk retning for kommunen. På et medlems- og bestyrelsesmøde tirsdag den 11. november – blot en uge før valget – har Enhedslisten vedtaget et omfattende forhandlingsgrundlag, der indeholder 25 konkrete krav til den kommende valgperiode. Listen danner grundlag for partiets deltagelse i konstitueringsforhandlingerne og for Enhedslistens politiske arbejde i byrådet fra 2026 til 2029.

I pressemeddelelsen, der er sendt ud tirsdag aften af partiets borgmesterkandidat Cecilie Roed Schultz, skriver Enhedslisten, at man går til valg på at skabe »en mere retfærdig, grøn og demokratisk kommune«.

»Lykkes det Enhedslisten at få borgmesterposten, vil vi bruge den til at skabe forandringer, der kan mærkes i fredericianernes hverdag. Hvis vi ikke selv opnår borgmesterposten, vil vi støtte den kandidat, der bedst kan garantere resultater i tråd med vores prioriteringer,« skriver Cecilie Roed Schultz.

De 25 punkter spænder fra social- og velfærdspolitik til klima, transport og borgerinddragelse – og skal fungere som et konkret forhandlingsmandat for partiets konstitueringsgruppe.

Blandt de centrale krav er:
– Folkeskolen skal løftes med mindst 50 millioner kroner i valgperioden for at styrke trivsel, faglighed og fællesskab.
– Minimumsnormeringer i alle daginstitutioner i alle åbningstimer året rundt.
– Gratis skolemad og mellemmåltider i daginstitutionerne skal gøres permanente, hvis evalueringerne viser gode resultater.
– En samlet plan for renovering af skoler og institutioner for at sikre gode rammer for børn og ansatte.
– Et nyt Ungeråd Fredericia med beslutningskompetence og eget budget.
– Ingen lukning af skoler eller daginstitutioner i landsbyer.

Derudover ønsker partiet at annullere besparelsen på konkurrenceudsættelser, så der skabes tryghed for kommunens ansatte, og at dækningsafgiften genindføres, så erhvervslivet bidrager mere til fællesskabet.

Enhedslisten lægger samtidig op til en markant grøn omstilling i kommunen. Partiet vil have solceller på alle egnede kommunale bygninger og sikre, at bæredygtighed bliver en fast del af al nybyggeri og renovering.

Kommunens natur skal bindes sammen af grønne korridorer og vilde levesteder, og der skal anlægges en sammenhængende natursti hele vejen rundt om Fredericia.

Også byudviklingen i Kanalbyen skal ifølge partiet gentænkes:
»Kanalbyen skal være en grøn, folkelig og levende bydel med blandede boligformer, fællesskaber, kultur og natur,« fremgår det af udmeldingen.

Enhedslisten vil styrke den kollektive trafik, så de gratis gule busser får flere afgange, og de blå busser bliver gratis inden for kommunegrænsen. På længere sigt skal der arbejdes for gratis busforbindelser til nabokommunerne.

Samtidig foreslår partiet en kommunal handleplan mod børnefattigdom, en strategi mod social ulighed i sundhed og minimumsbemanding på plejehjem og bosteder.

I pressemeddelelsen lægger Cecilie Roed Schultz vægt på, at kommunens ansatte skal have et bedre arbejdsmiljø og lavere sygefravær. Enhedslisten ønsker, at myndighederne følger anbefalingerne for sagsmængder pr. sagsbehandler, og at borgerne får større indflydelse gennem borgerforslag, lokale budgetter og årlige møder, hvor politikere og borgere sammen prioriterer udviklingen i kommunen.

Med vedtagelsen af de 25 punkter stiller Enhedslisten sig klar som et selvstændigt politisk alternativ, der både søger indflydelse og forandring.

»Vi ønsker et Fredericia, hvor fællesskab, klima og velfærd prioriteres over kortsigtede løsninger. Vi stiller os til rådighed for forandring – og for fredericianerne,« skriver borgmesterkandidat Cecilie Roed Schultz.

Konstitueringsforhandlingerne i Fredericia begynder umiddelbart efter kommunalvalget den 18. november.

Socialudvalgsformand: Plejehjemmets huslejer skal give mening

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Ældre borgere oplever markante huslejestigninger, når de flytter i plejebolig – selvom boligen bliver mindre. Nu vil udvalgsformand David Gulløv (S) se nærmere på sagen.

En borgers mor flyttede på plejehjem i Fredericia, faldt kvadratmeterne drastisk – men huslejen steg med 2.800 kroner. Med baggrund i borgerens offentlige opslag kræver politikere en afklaring af, hvorfor demente borgere skal betale for fællesarealer som om de boede i et privat lejeboligbyggeri. Det kan virke som et paradoks: En ældre borger flytter fra sin egen bolig til en plejebolig på et kommunalt plejehjem – og oplever alligevel en kraftig stigning i huslejen. For formanden for Senior- og Socialudvalget i Fredericia, David Gulløv (S), kalder situationen både uforståelig og uholdbar.

I opslaget på Facebook, der i weekenden blev delt vidt og bredt, beskriver borgeren, som AVISEN også talt med, hvordan borgerens mor efter flytningen til det kommunale plejehjem Hybyhus nu betaler 5.261 kroner i husleje for 39 kvadratmeter – næsten 3.000 kroner mere end i hendes tidligere almene bolig på 65 kvadratmeter.

Samtidig går 4.411 kroner til kost, hvilket betyder, at hun efter regningerne har 1.578 kroner tilbage af sin pension på 11.250 kroner. Når forsikring, TV og øvrige faste udgifter er betalt, resterer der 1.212 kroner om måneden til personlige fornøjelser, medicin og pleje.

»Det virker urimeligt, hvorfor man som patient skal betale alle fællesarealer til en plejeinstitution,« skriver borgeren og opfordrer byrådspolitikerne til at forklare rimeligheden.

Reglerne ligger ikke i kommunen

De markant højere huslejer har sat gang i en debat i Fredericia, efter at pårørende til ældre har delt historier om voldsomme stigninger ved flytning til kommunale plejecentre. Mange undrer sig over, hvorfor beboerne skal betale for fællesarealer gennem huslejen – selvom de bor i en kommunal plejebolig.

Ifølge David Gulløv ligger forklaringen i lovgivningen.

»Det kan virke meget mærkeligt. Jeg kan sagtens se udfordringen i det. Jeg synes, det skal give mening, og det skal være forståeligt på en eller anden måde. Det kommer også an på, hvordan plejehjemmet er opført. Der ligger jo nogle regler, og det er jo regler, som vi egentlig ikke selv afgør – de er afgjort et helt andet sted i forhold til lejeloven. Vi kan diskutere rimeligt eller ej, men det er jo ikke noget, vi kan gøre noget ved,« siger han.

Han understreger, at kommunen ikke må dække udgifter, som efter loven skal betales af beboerne selv.

»Det må ikke være en del af kommunens drift,« siger han.

»Det gør mig frygtelig ondt«

Alligevel gør sagen indtryk på udvalgsformanden.

»Jeg kan sagtens forstå, at det er uforståeligt for borgerne. Det gør mig frygtelig ondt, når jeg hører, at nogle ældre stort set ingen penge har tilbage sidst på måneden. Jeg tror, de fleste mennesker på et eller andet tidspunkt har prøvet at stå i sådan en situation – men det er noget helt andet, når man er gammel og ikke længere kan løbe hurtigere for at få det til at hænge sammen,« siger han.

Ifølge Gulløv er det et spørgsmål om værdighed.

»Det gør mig ondt, uanset hvem man er, at man knap nok har til dagen og vejen, når de første udgifter er betalt. Det gør mig rigtig ondt,« siger han.

Vil tage sagen op allerede i denne uge

David Gulløv fortæller, at sagen allerede er på hans radar – og at udvalget vil drøfte den snarest.

»Vi kigger på det. Og det begynder jeg på allerede i løbet af den her uge,« siger han. »Lige nu sidder jeg som formand for Senior- og Socialudvalget, så jeg har en opgave. Forhåbentlig kan jeg få lov til at følge opgaven til dørs efter valget.«

Han lægger ikke skjul på, at det bliver en vanskelig proces.

»Det er svært at sige, om vi overhovedet kan gøre noget ved det. Men hvis der er noget, vi kan gøre noget ved, så synes jeg, vi skylder hinanden som politikere at kigge ind i det. Og det gør vi. Det er helt klart mit mål,« siger han.

Hvor går grænsen?

På spørgsmålet om, hvor grænsen går for, hvad ældre selv skal betale for, tøver han et øjeblik.

»Jeg ved ikke, om der på den måde er nogle grænser. De ældre sidder jo også alt efter, hvem de er, og hvad de har som formål. Så sidder de jo med forskellige kroner på lommen og forskellige muligheder for at betale,« siger han.

Han tilføjer:

»Det handler om, at tingene skal give mening. Nogle ting kan vi måske gøre noget ved – og det er mit mål: at gøre noget ved det, vi kan gøre noget ved.«

En debat om værdighed og rimelighed

Sagen i Fredericia føjer sig ind i en landsdækkende debat om, hvorvidt ældre borgere skal betale husleje og fællesudgifter på linje med almindelige lejere – selv når de flytter i kommunale plejeboliger.

For David Gulløv handler det i sidste ende om respekt for borgernes livssituation:

»Vi skal kunne forklare, hvorfor tingene er, som de er. Og når vi ikke kan det, må vi se, om reglerne er rimelige. Det skylder vi de ældre,« siger han.

Steffen Daugaard – ”Vi skal tage hånd om de ældre, styrke demensområdet og have politiet tilbage”

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Dansk Folkepartis spidskandidat i Middelfart, Steffen Daugaard, går til valg på tre klare mærkesager: ældreområdet, tidligere skolestart og genetablering af lokalt politi.

»Jeg går til valg på at gøre en forskel for de ældre, styrke demensområdet og få politiet tilbage i lokalsamfundet. Det er de tre ting, jeg mener, vi skal tage fat på først,« siger Steffen Daugaard.

Han mener, at plejehjem i Middelfart er blevet for dyre, og at mange ældre oplever et økonomisk pres, når den ene part flytter på plejehjem. »Hvis den ene flytter på plejehjem, mens den anden bliver boende i huset, så ender de med to huslejer. Det er ikke rimeligt. Vi skal sikre billigere alternativer, så ældre ikke betaler prisen for at blive gamle.«

Samtidig ønsker han at styrke demensområdet med flere demensrådgivere og bedre aktivitetscentre. »Der er mange typer demens og mange grader af sygdommen, og vi bliver flere ældre i fremtiden. Vi skal have ressourcer til både den ramte og den pårørende. Når den demensramte er på aktivitetscenter, får ægtefællen et frirum, og det betyder enormt meget for livskvaliteten i begge ender.«

Et andet centralt fokus for Steffen Daugaard er overgangen fra hospital til hjem. »Der er for mange, der falder igennem, når de bliver udskrevet. Man bliver sendt hjem, men der er ikke mad i køleskabet eller hjælp til at klare sig. Det er uacceptabelt. Vi skal have bedre koordinering mellem sygehuset og kommunen, så ingen efterlades på perronen.«

Han vender sig også mod reformen om tidligere skolestart, som han mener, presser børnene unødigt. »Der er ingen børn, der tager skade af at være børn lidt længere. Jo længere tid, de har trygge rammer i børnehaven, jo bedre forudsætninger får de senere.«

Endelig ønsker Steffen Daugaard, at lokalpolitiet vender tilbage til Middelfart. »Der findes kriminalitet overalt, også her. Det nytter ikke, at vi lukker øjnene. Vi skal have en lokal politistation og synlige betjente, der kender byen og borgerne. Det handler om tryghed.«

For Steffen Daugaard er en sund politisk kultur i byrådet afgørende. »Jeg tror på samarbejde og kompromiser. Nogle gange får man ret, nogle gange får andre ret – sådan fungerer demokrati. Men vi skal stoppe med at tale alt ned og i stedet fokusere på alt det, der faktisk fungerer.«

Han vil også have fokus på billigere boliger, bosætning og ansvarlig erhvervsudvikling: »Vi skal skabe vækst, men vi skal gøre det ansvarligt. Når vi udvikler erhvervsområder, skal der være plads til natur, vandhuller og grønne områder. Det handler om at skabe balance mellem vækst og ansvar.«

Steffen Daugaards budskab er klart: »Vi skal tage hånd om vores ældre, styrke trygheden i kommunen og passe på vores børn – det er grundlæggende DF-politik, og det er det, jeg står for i Middelfart.«

Valgaften samler Brenderup om fællesskab, flæsk og politik

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Når Brenderup Realskole åbner dørene onsdag aften, er det med duften af persillesovs, lyden af samtale og en stærk tro på fællesskabet. For tredje gang inviterer Brenderup & Omegns Erhvervsforening til valgaften – et lokalt initiativ med både valgflæsk, debat og lokalt sammenhold.

Der bliver liv i hallen på Brenderup Realskole onsdag den 12. november klokken 18.00. Her samles byens borgere, politikere og erhvervsdrivende til en aften, der både handler om mad, meninger og mennesker.

»Vi vil gerne vise, at vi i erhvervsforeningen er med til at gøre byen bred på de forskellige parametre i kommunens kommende byråd,« siger Tina Berg, formand for Brenderup & Omegns Erhvervsforening.

Fællesskab ved langbordene

På menuen står der valgflæsk ad libitum, kartofler, persillesovs – og for 120 kroner følger der også en øl eller sodavand, kaffe og småkager. Men det vigtigste er ikke maden, understreger Tina Berg.

»Fællesskab er nøgleordet for hele vores forening. Vi vil gerne skabe en aften, hvor man både kan mødes, stille spørgsmål og føle, at man bliver hørt,« siger hun.

Det bliver tredje gang, erhvervsforeningen afholder valgaften, og arrangementet har været en succes de foregående år.

»Der er opbakning. Folk har lyst til at være med. Vi kan mærke, at Brenderup står sammen, når vi gør noget for byen,« fortæller Tina Berg.

Billetterne kan købes i Brugsen, og selvom der stadig er nogle tilbage, melder arrangørerne allerede om pæn interesse.

Politik og persillesovs hånd i hånd

Alle partier er inviteret til at deltage, og aftenen vil byde på både forberedte spørgsmål og en åben debat, hvor publikum får ordet.

»Vi starter med nogle spørgsmål oppe foran, men derefter bliver der mulighed for dialog. Folk skal kunne stille spørgsmål direkte til kandidaterne – også til dem, man måske ikke møder så tit,« siger Tina Berg.

Debatten bliver styret med fast hånd, men med plads til både grin og engagement.

»Vi har en ordstyrer på, der sørger for, at det hele kører ordentligt. Det skal være seriøst, men også hyggeligt. Det er jo Brenderup,« siger hun med et smil.

Når yderbyen tager sagen i egen hånd

For Tina Berg handler aftenen også om at skabe synlighed for Brenderup og lokalområdet i en kommune, hvor mange føler, at de bor lidt på kanten af kortet.

»Brenderup føler sig nogle gange som en yderby i kommunen. Derfor tager vi nogle initiativer selv for at skabe fokus herude. Vi vil gerne vise, at vi både kan og vil,« siger hun.

Arrangementet er et konkret eksempel på den energi, der præger byen – hvor foreninger, frivillige og erhvervsdrivende trækker på samme hammel.

»Når vi i erhvervsforeningen laver noget som det her, så gør vi det, fordi vi tror på, at engagement smitter. Når folk mødes, sker der noget godt,« siger hun.

En aften med mening

Stemningen til de tidligere valgaftener har været præget af latter, livlig debat og en følelse af, at demokratiet bliver lidt mere håndgribeligt, når man sidder over for politikerne ved langbordet med flæsk på tallerkenen.

»Det handler om at skabe dialog og forståelse. Det er ikke altid, man lige får fat i de lokale kandidater til hverdag. Her har man chancen,« siger Tina Berg.

Hun håber, at folk går hjem fra aftenen med mere end bare mæt mave.

»Jeg håber, de tager fællesskabet med sig. Og følelsen af, at det nytter at møde op – at Brenderup betyder noget, også i den store kommunale sammenhæng,« siger hun.

Et levende lokalsamfund

Valgaftenen på Brenderup Realskole er ifølge arrangørerne et eksempel på, hvordan et stærkt lokalt fællesskab kan skabe engagement og sammenhængskraft i en tid, hvor mange føler afstand til politik.

»Vi skal holde fast i det nære. Det, hvor man mødes, ser hinanden i øjnene og taler sammen. Det er sådan, vi holder vores by levende,« siger Tina Berg.

Og når duften af stegt flæsk breder sig i hallen onsdag aften, bliver Brenderup igen et sted, hvor politik, mad og sammenhold smelter sammen – sådan som kun en rigtig lokal by kan gøre det.

Giv børnene ro på – det haster….

Af
Lars Olesen
-
0

OPINION. Folkeskolen er fantastisk og helt sikkert langt bedre end dens rygte, men den er udfordret og de seneste trivselsmålinger viser desværre et lidt dystert billede for Fredericias folkeskoler. Helt basalt er der for mange børn der ikke trives.

Som folkeskolelærer på 20. år kender jeg til nogle af udfodringerne. De mange elever der desværre taber kontakten til folkeskolen og rammes af hverdagens mange krav og forviklinger. Dem hvor den sociale rygsæk er lidt for fyldt med dårlige oplevelser og penalhuset sjældent er blevet fyldt hjemmefra. Men den største gruppe er de elever der rammes af et skoleliv der bliver mere og mere komplekst. Flere faglige forventninger, flere velmente projekter og afbrydelser i hverdagen, flere stressede voksne, mere skærm og urealistiske krav fra en omverden og et tempo som alt for ofte er for højt.

Det mest effektive middel er ikke krav og symbolpolitiske markering, men helt fundamentalt mere nærvær, anerkendelse og rum til forskellighed.

Først og fremmest skal vi sikre mere nærvær til børnene og de unge. For de mindste skolebørn handler det om, at de ikke presses for hurtigt i skole, at klassekvotienterne er lave og at der er plads til rum og samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen. Når vi når lidt længere op handler det om tid og plads til CO-teaching og pædagogiske ressourcer til de små, men vigtige samtaler om dagligdagens udfordringer.

Børnene skal have mere ro på, men det skal de professionelle i den grad også. Lad os få et ”projektstop” fra kommunens side. Sætte en solid stopklods op for nye spændende pædagogiske projekter og snuptagsløsninger, som måske virker i en teoribog eller i en powerpoint, men alt for sjældent skaber reel forandring i praksis. Lad os i stedet bringe ressourcerne tættere på praksis så den pædagogiske vejledning og støtte tager udgangspunkt i det der er brug for på den enkelte skole. De fagligt dygtige lærere, pædagoger og ledere i folkeskolen har helt sikkert kompetencer og viden til at ændre det der skal ændres, men en lille hånd i ryggen.

Ny teknologi i prøverummet: Wunderwear i Fredericia scanner sig frem til den perfekte bh-størrelse

Af
Mille Dyhrberg
-
0

BUSINESS. Hos Wunderwear i Fredericia er en ny teknologi flyttet ind i prøverummet. Her kan kunderne nu få hjælp til at finde den helt rigtige bh-størrelse med en digital scanning, der på få sekunder måler kroppen og giver forslag til den bedste pasform.

Den nye scanner, kaldet Bra Size Scan, er sat op i samarbejde med undertøjsleverandøren Van de Velde, og den er allerede blevet et populært indslag i butikken på Gothersgade.

»Personalet og jeg har selv leget lidt med scanneren, og jeg må bare sige, at jeg er blæst bagover i forhold til, hvor præcis den er. Den scanner i punktform og laver en personlig størrelsesprofil, hvorefter den guider til de modeller, der passer bedst og er på vores lager,« fortæller indehaver Anne-Mette Itzke.

Ifølge hende har kunderne taget godt imod den nye teknologi. Mange synes, det er både sjovt og imponerende at se, hvordan den virker. »Vi har allerede haft en del kunder igennem den, og de fleste synes, det er sjovt at prøve. Det er spændende at se, hvordan det virker, og kunderne synes, at det er virkelig smart,« siger hun.

Selvom scanneren kan give forslag til størrelse og modeller, betyder det dog ikke, at de ansatte bliver mindre vigtige. Tværtimod ser Anne-Mette Itzke teknologien som et supplement til den personlige rådgivning.

»Hvis man er i tvivl om sin størrelse, kan det være rigtig fint at få scanningen med ind over også – det er en ekstra sikkerhed og et superfint supplement til vores arbejde i butikken. Men jeg føler ikke, at mit arbejde er truet af den – den fungerer klart bedst i samspil med os, der arbejder i butikken. Den personlige samtale med kunden er stadig vigtig og noget, maskinen dog ikke kan klare,« siger hun.

Med den nye scanner bliver det altså både lettere og lidt mere high-tech at finde den perfekte bh i Fredericia.

Fredericia kan spare millioner – hvis vi tør slippe kontrollen, og have mere tillid

Af
Helene Lykke
-
0

OPINION. Fredericia Kommune kan spare mellem 58 og 72 millioner kroner på administrationen jf. Cepos’ analyse fra sidste år. Det er mange penge, og de kunne bruges langt bedre på kernevelfærd end på det overflødige bureaukrati.

Et af de tydelige eksempler er den måde, kommunen kontrollerer de private børnepassere på. Hvert kvartal skal både forældre og børnepassere indsende dokumentation for, at betalingen er sket – selvom der allerede findes en underskrevet kontrakt. Det betyder, at hver børnepasser bruger omkring en time på papirarbejde hvert kvartal. Oven i det kommer kommunens egen administration, som også bruger tid og ressourcer på at tjekke dokumenterne – og det er dyrt.

Jeg har talt med flere af børnepasserne, som peger på, at det her ikke bare er besværligt, det er direkte meningsløst. For naturligvis skal der være orden i tingene, men vi må også have tillid til, at voksne mennesker godt kan finde ud af at betale og sige til, hvis noget ikke stemmer.

Da jeg kontaktede både Vejle og Middelfart Kommune for at høre, hvordan de håndterer det, var svaret enkelt: De kræver kun, at der ligger en kontrakt mellem forældre og børnepasser. De oplever ikke snyd – og de bruger derfor ressourcerne langt mere fornuftigt.

Fredericia behøver ikke være den kommune, der altid skal være “duks” og overimplementere kontrolsystemer. Tværtimod burde vi lære af vores nabokommuner, hvor tilliden til borgerne stadig spiller en rolle.

Derfor mener jeg, at vi skal turde rydde ud i det unødvendige bureaukrati og bruge pengene dér, hvor de gør en forskel – på børn, ældre og velfærd. Det er på tide, at vi stopper med at kontrollere borgerne i hoved og bagdel, og i stedet begynder at stole på fredericianerne.

Troværdighed og usandheder i Fredericia

Af
Erik Møller Jørgensen
-
0

Ved sidste folketingsvalg så man, hvor lidt troværdigt Venstre var. Her i Fredericia har vi Peder Tind som et eksempel på det.

I 2024 erfarede jeg, hvor dårlig en tilstand de tre kunstværker med tebreve i byrådssalen var i. Derfor donerede jeg seks malerier, hvis der skulle ske en udskiftning. Ved et besøg af Kulturudvalget i mit atelier blev man enig om, at de skulle ses i byrådssalen. Samtidig blev det aftalt, at hvis de ikke passede, ville min donation stadig være gældende, og kommunen kunne hænge dem op i andre lokaler.

Efterfølgende fik jeg et brev med et dokument, hvor man bekræftede at modtage min donation. Det skulle underskrives af både borgmesteren og mig. For cirka en måned siden fik jeg så en mail fra en Kasper Findal, hvor man alligevel ikke ønskede en prøveophængning i byrådssalen.

Jeg henvendte mig derfor til formanden, Peder Tind. Hans svar var, at det var et enigt udvalg, der ikke ønskede prøveophængningen. Jeg har derefter skrevet til udvalgets medlemmer – de oplyste, at der ikke havde været nogen afstemning, og de havde derfor ikke stemt nej. Der var også nedsat et andet udvalg, hvor jeg talte med et par af medlemmerne. Her fik jeg at vide, at sagen heller ikke havde været på tale, så de havde heller ikke stemt nej.

Sagen med teposer og malerier er en lille sag, der efter over et år afsluttes med en usandhed. Hvad så, hvis Peder Tind bliver borgmester? Hvad vil der så ske, når de store sager kommer på bordet? Beslutningsprocessen i Fredericia Kommune er i forvejen skandaløst ringe.

Så tænk jer godt om, hvis der skulle ske en flertalsændring. Med blå blok som vinder er der et par andre, jeg hellere så som borgmester.

1...285286287...982Side 286 af 982