De første beboere fik nøglerne til Middelfarts nye seniorbofællesskab

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Det nye seniorbofællesskab i Middelfart blev i går taget i brug, da de første beboere modtog nøglerne. Interessen har været overvældende – over 100 stod på venteliste til de 25 boliger.

Der var stor glæde i Middelfart, da de første beboere i går fik udleveret nøglerne til det nye seniorbofællesskab. Projektet har været længe ventet – og efterspørgslen taler sit tydelige sprog.

»Det har været meget populært, så der har været langt over 100 på venteliste til 25 seniorboliger,« fortæller borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S).

Han kalder det et vigtigt skridt i kommunens arbejde for at skabe flere trygge og fællesskabsorienterede boliger til ældre.

Stor lokal opbakning

Det nye bofællesskab er et af de projekter, der er blevet til i samarbejde mellem Middelfart Kommune, ældreorganisationer og boligaktører, og ifølge borgmesteren har borgerne taget rigtig godt imod initiativet.

»Borgerne har taget rigtig godt imod det,« siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Han beskriver projektet som en succes både arkitektonisk og socialt:

»Det er blevet så godt, og vi får brug for mange flere seniorboliger i fremtiden. Vi regner med at skulle bygge 2.000 seniorboliger frem mod 2045,« siger han.

Et startskud for fremtiden

Seniorbofællesskabet markerer begyndelsen på en ny udviklingsretning for Middelfart, hvor kommunen har fokus på at skabe moderne og bæredygtige rammer for seniorlivet.

»Det her er bare startskuddet,« siger borgmesteren.

Kommunen forventer, at behovet for seniorboliger vil stige markant i takt med, at befolkningen ældes. Derfor ser Lundsfryd Jensen projektet som et pejlemærke for, hvordan fremtidens seniorboliger skal indrettes – med plads til både fællesskab, privatliv og tryghed.

Ældrerådet: »Det kan vi godt være tilfredse med«

Selvom borgmesteren ikke selv talte direkte med de nye beboere ved nøgleoverrækkelsen, var han i tæt dialog med repræsentanter fra Ældrerådet, som har fulgt projektet tæt.

»Vi snakkede faktisk ikke med beboerne, men jeg snakkede med Ældrerådet. De har været tæt involveret i arbejdet, og de var meget tilfredse med det, de så. Det var godt. Og de kan bare gerne have mere,« siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Ældrerådet har løbende været inddraget i udformningen af projektet, som skal sikre, at de ældres perspektiv og behov bliver tænkt ind fra begyndelsen.

En tilfreds bygherre

Bofællesskabet er opført af Sinica, som også er tilfreds med forløbet.

»Jeg talte med Sinica, som har bygget, og som har været tilfredse med processen,« fortæller borgmesteren.

Projektet er blevet til i et tæt samarbejde mellem kommunen, bygherre og lokale interessenter, og borgmesteren fremhæver processen som et eksempel på, hvordan offentligt og privat samarbejde kan føre til resultater, der mærkes lokalt.

En investering i livskvalitet

Ifølge Lundsfryd Jensen handler seniorbofællesskaber ikke kun om at bygge boliger – men om at investere i livskvalitet og fællesskab.

Han ser udviklingen som en nødvendig del af Middelfarts langsigtede boligpolitik, hvor både demografi og trivsel er i fokus.

»Det er blevet så godt,« siger han igen og understreger, at det nye bofællesskab kun er begyndelsen på noget større.

Et fællesskab med fremtid

Interessen for seniorbofællesskaber er stigende i hele landet, og Middelfart er blandt de kommuner, der tidligt har satset strategisk på boligformen. De 25 nye boliger er allerede udlejet, og ventelisten vidner om et klart behov.

»Vi får brug for mange flere seniorboliger i fremtiden,« gentager Johannes Lundsfryd Jensen.

Med nøglerne nu i hænderne på de første beboere har Middelfart taget endnu et skridt mod sin vision om at skabe »Danmarks bedste seniorliv«.

Vibe Dyhrberg: »Jeg er bare Vibe fra Fredericia – men jeg vil gerne gøre en forskel«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Når man møder Vibe Dyhrberg, møder man ikke en politiker med store armbevægelser. Man møder et menneske, der taler om sit liv med ro og eftertanke.

»Jeg synes jo bare, at jeg er ligesom de fleste andre på min alder. Jeg er bare Vibe fra Fredericia,« siger hun med et smil.

Hun er født og opvokset i byen og stiller nu igen op for Socialdemokratiet til kommunalvalget i Fredericia. For hende handler politik om nærhed – om de mennesker, der får hverdagen til at hænge sammen.

»Jeg tager det med i politik på den måde, at jeg er meget bevidst om, at det er for hele kommunen, vi gør noget for. Det er hele min kommune, jeg gerne vil gøre en forskel for.«

Rødder og retning

Fredericia er ikke bare en by for Vibe Dyhrberg. Det er hjem.

»Så snart vi kører over sådan et Fredericia-skilt, så har jeg det sådan – okay, nu er vi hjemme.«

Den lokale forankring er kernen i hendes engagement. Ikke som en floskel, men som et konkret udgangspunkt for hendes politiske arbejde.

Da hun første gang stillede op i 2021, spurgte hendes ældste datter:
»Mor, hvorfor gør du egentlig det her? Hvad driver dig?«

Svaret kom prompte:
»Jeg vil gerne gøre noget for de familier, der virkelig, virkelig har det svært – og for de familier, der nogle gange går lidt under radaren.«

En vej med omveje

Vibe Dyhrbergs egen vej har været alt andet end lige. Hun gik ud af 10. klasse og troede, hun skulle være dekoratør. Men retningen ændrede sig.

Efter en tid på produktionsskolen fandt hun ud af, at hun havde talent for det nære og menneskelige arbejde. Det førte hende ind i social- og sundhedssektoren.

»Jeg fik øjnene op for, at jeg faktisk kunne noget. Jeg havde en forståelse for mennesker – uanset om de var gamle og på vej hjem, eller havde demens og skulle tackles på en helt særlig måde.«

Som social- og sundhedsassistent mærkede hun den faglige stolthed – men også belastningen.
»Det var et job, der ramte mig på den måde, at jeg tog det med hjem. Jeg begyndte at bekymre mig for meget. Og så endte jeg med stress. Jeg vidste godt, jeg skulle noget andet.«

At starte forfra

Efter sygemelding og med tre børn alene tog hun en beslutning.

»Jeg ringede ude på HF og spurgte: Hvor mange timer skal man egentlig have for at gå i skole? De sagde, at der var en ledig plads, hvis jeg kunne betale for mit enkeltfag i dag. Så gjorde jeg det.«

Hun tog sin HF, videreuddannede sig og fandt gradvist tilbage til sig selv – og til et nyt engagement.

»Når jeg sidder med sager, har jeg billeder i hovedet af mennesker. Det er ikke bare et plejehjem. Det er den kollega, den borger. Jeg er meget bevidst om, at vi skal have dem med i baghovedet, når vi træffer beslutninger.«

Politik i øjenhøjde

For Vibe Dyhrberg handler politik om at skabe hverdage, der fungerer.

»Det er helt klart børnefamilierne. En hverdag skal fungere, uanset om man er én forælder eller to, eller har ét barn eller mange. Alle beslutninger, der påvirker børnefamilier, er jeg meget opmærksom på.«

Men hun glemmer heller ikke de ældre – området, hvor hun selv har haft sine største erfaringer.

»Jeg tænker stadig på de borgere, jeg har arbejdet med. Og på min far, da han blev syg og skulle på plejehjem. Den oplevelse gjorde indtryk.«

De erfaringer har givet hende et blik for, hvordan velfærdspolitik mærkes i praksis. Ikke i tal og tabeller, men i menneskers liv.

Byen som fællesskab

Som politiker ser hun ikke kun Fredericia som en kommune, men som et fællesskab, der hænger sammen på tværs af alder, erhverv og kultur.

»Noget af det, der er vokset for mig, er det her med, at vi skal holde vores by lige. Det gælder midtbyen, erhvervslivet, teateret. Hver gang der kommer teatergæster til byen, lægger de mange penge i byen. Det skal vi værne om.«

Hun taler varmt om stoltheden over byen.
»Folk, der besøger os, siger tit: Det er et fantastisk sted, I har her. Og det er det jo. Vi skal bare huske det selv.«

En stille styrke

Når man spørger, hvorfor hun stiller op igen, kommer svaret uden tøven:

»Jeg har lyst til at fortsætte. Ikke fordi jeg drømmer om store overskrifter, men fordi jeg tror, jeg kan være med til at gøre en forskel – for nogle af dem, der sjældent bliver hørt.«

Der ligger en særlig ro i måden, hun siger det på. Ikke kampgejst, men overbevisning.

»Jeg er bare Vibe fra Fredericia. Men jeg ved, hvordan det føles, når systemet enten virker – eller ikke gør. Og det er derfor, jeg er her.«

Hun smiler, og i det øjeblik forstår man, hvorfor hun stadig stiller op. Ikke for magten. Men for menneskene.

Et juleeventyr i Madsby Legepark

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Når november bliver mørk og dagen slutter, før man egentlig er klar til det, tænder Madsby Legepark sine lys. Over gangbroen blafrer de første lyskæder, og man kan allerede høre den svage klirren af kaffekopper og børnelatter, der blander sig med lyden af toget, der tøffer afsted rundt i parken.

»Vi har et julemarked med et par 20 boder, der kommer og sælger alt fra juledekorationer til brændte mandler og andet mad,« fortæller Nanna Urhøj Barth, som står midt i forberedelserne til årets julemarked. Hun er eventkoordinatorelev i Fredericia Kommune og skal for første gang være med til at åbne portene til det, hun kalder »en rigtig god aktivitet for hele familien«.

Når Madsby Legepark forvandler sig til juleland, er det ikke bare et par lyskæder og et grantræ. Det er et helt landskab af stemning. Julemanden flytter ind i parken, og de mindste kan både synge, danse og høre hans historier.

»Så har vi besøg af julemanden, hvor børnene kan komme ned og synge og danse om juletræet og høre historier,« siger Nanna, og stemmen får et smil i sig, som om hun selv allerede kan høre sangene.

Omkring den lille sø kører juletoget, der puster damp ud i den kolde luft og fragter glade familier rundt blandt boderne. Og imellem det hele – en spejdergruppe, et gulv, en lille café, og selvfølgelig: legeparken, som er åben hele dagen.

»Det bliver da bare mega hyggeligt,« siger hun. »En god aktivitet for hele familien. Der er både noget for børn og voksne.«

Gratis adgang, ægte jul

Det praktiske er enkelt: Markedet finder sted lørdag den 15. og søndag den 16. november, og igen lørdag den 22. og søndag den 23. november, hver dag fra klokken 11 til 17.
Og prisen? »Det er gratis,« siger Nanna. »Det er gratis.«

Det er netop den tilgængelige glæde, hun håber, vil få folk til at komme forbi – også bare for at trække vejret lidt dybere, sætte tempoet ned og mærke, hvordan kulden føles venlig, når den blandes med duften af kakao og gran.

»Det fokuserer jo meget på børn, og det er en familieaktivitet,« siger hun.

Hjemstavn og højtider

Fredericia er en by, hvor mange kører forbi – mellem bro og bane. Men Madsby Legepark har altid været et sted, man stopper op. Og måske er det netop derfor, at julemarkedet føles som en særlig slags lokal magi: det binder byen sammen på en måde, der ikke handler om handel, men om samvær.

Forældrene finder kaffe og varme hænder ved bålpladsen. Børnene løber efter nissen, der fodrer gederne. En spejder viser, hvordan man binder en kogleranke, mens en bedstemor sætter sig med et tæppe over benene og ser det hele udfolde sig – år efter år.

Nanna Urhøj Barth har ikke selv været med til julemarkedet før, men hun har allerede mærket, hvor meget det betyder for byen.

»Jeg har ikke været med til det før,« siger hun, »men det bliver spændende.«

Der ligger en umiddelbarhed i hendes stemme – den slags oprigtighed, der gør, at man tror på, hun selv vil stå dér på dagen, måske med en kop kaffe i hånden, og se børnene synge rundt om træet.

En glød i mørket

Julemarkedet i Madsby Legepark er ikke stort på den larmende måde. Det er ikke et tivoli af blinkende lys og plastikposer, men snarere et åndehul i midten af vinteren. Et sted, hvor man kan mærke noget velkendt, noget, der stadig er roligt og nærværende i en travl tid.

Når mørket falder på, og toglyset bevæger sig gennem parken, føles det næsten, som om byen trækker vejret lidt langsommere.

Og måske er det netop det, julemarkedet handler om: ikke bare at sælge eller fejre, men at minde os om, at der stadig findes steder, hvor man bare kan være – midt i lysene, dampen, og duften af brændte mandler.

Når plejehjemmet koster friheden: Ældre ribbes af husleje i Fredericia

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

en borgers mor flyttede på plejehjem i Fredericia, faldt kvadratmeterne drastisk – men huslejen steg med 2.800 kroner. Med baggrund i borgerens offentlige opslag kræver politikere en afklaring af, hvorfor demente borgere skal betale for fællesarealer som om de boede i et privat lejeboligbyggeri.

»Det giver ikke ret meget mening, men det er desværre sådan lovgivningen er,« siger Susanne Eilersen (DF), medlem af Social- og Omsorgsudvalget i Fredericia.

En husleje der skærer ind til benet

I opslaget på Facebook, der i weekenden blev delt vidt og bredt, beskriver borgeren, som AVISEN også talt med, hvordan hans mor efter flytningen til det kommunale plejehjem Hybyhus nu betaler 5.261 kroner i husleje for 39 kvadratmeter – næsten 3.000 kroner mere end i hendes tidligere almene bolig på 65 kvadratmeter.

Samtidig går 4.411 kroner til kost, hvilket betyder, at hun efter regningerne har 1.578 kroner tilbage af sin pension på 11.250 kroner. Når forsikring, TV og øvrige faste udgifter er betalt, resterer der 1.212 kroner om måneden til personlige fornøjelser, medicin og pleje.

»Det virker urimeligt, hvorfor man som patient skal betale alle fællesarealer til en plejeinstitution,« skriver borgenre og opfordrer byrådspolitikerne til at forklare rimeligheden.

»Det er uhørt, at det er så dyrt«

Ifølge Susanne Eilersen skyldes konstruktionen, at beboere på plejehjem ikke juridisk set bor på en kommunal institution – men i en selvstændig lejebolig.

»Man flytter jo ind i en boligforening, hvor det er ens eget bolig. Og det er jo sådan med boliger, at man skal være med til at betale udgifterne for fællesarealer. Jeg mener, det er lovgivningsbestemt, at det skal være sådan, men det er uhørt, at det er så dyrt,« siger hun.

Hybyhus, som ejes af en boligforening og drives af kommunen, er således underlagt almindelige regler for husleje. Det betyder, at beboerne betaler til alt fra fælleskøkkener og opholdsstuer til gangarealer – uanset at de samtidig betaler for pleje, mad og service gennem kommunale takster.

»Det er jo fordi, det er boligforeninger, der oftest ejer de der plejehjem. Så er det de regler, der gør det. Og det synes jeg, der skal laves om på,« siger Eilersen.

En lovgivning med dyre konsekvenser

Eilersen peger på, at det næppe er Fredericia Kommune, der alene kan ændre praksis.

»Jeg tror ikke, at kommuner kan gøre det. Det er noget, der skal kigges på i forhold til lovgivningen, for det er ikke rimeligt, at man stort set bliver ribbet for alt, hvad man har i pension. Så har man næsten ikke engang lommepenge til at være menneske,« siger hun.

Hun kalder det »trist«, at ældre mennesker efter et langt arbejdsliv ender med så små rådighedsbeløb, at de må vælge mellem frisør, fodpleje og medicin.

»De bliver jo næsten umyndiggjort, fordi de har engang næsten lommepenge, som man har som teenager. Og stod det til mig, så ville jeg gerne finde en anden løsning, for det er simpelthen ikke ordentlighed, at vores ældre ikke engang kan give deres børnebørn en gave,« siger hun.

Skal pensionen følge inflationen?

Dansk Folkeparti har ifølge Eilersen flere gange foreslået, at folkepensionen automatisk reguleres efter inflationen, ligesom lønninger gør.

»Vi har også talt om, om man måske skulle have udbetalt sin pension skattefrit, eller om huslejetilskuddet skal hæves. For vi kan simpelthen ikke være bekendt, at vores ældre i deres sidste leveår lever for lommepenge som teenagere,« siger hun.

Hun vil nu rejse sagen i Fredericia Kommunes socialudvalg.

»Vi skal have kigget på, om det er pensionen, der skal stige, eller priserne på lejeboliger, der skal falde, eller om tilskuddene skal stige. Men vi kan simpelthen ikke være bekendt den situation, mange ældre står i,« siger hun.

En debat der rammer bredt

Sagen fra Fredericia er langt fra enestående. Lignende historier dukker op i kommuner over hele landet, hvor ældre oplever markante huslejestigninger ved flytning til plejebolig – også selvom boligen bliver mindre.

Debatten rejser et grundlæggende spørgsmål: Er plejehjemmet et hjem eller en institution?
Så længe beboerne juridisk set er lejere, skal de betale efter reglerne for almene boliger – også for fællesarealer, som de ikke kan vælge fra.

Men spørgsmålet er, om lovgivningen skal følge den virkelighed, de ældre lever i.

»Det handler om værdighed,« siger Susanne Eilersen. »Vi skal sikre, at vores ældre ikke ender som økonomiske gidsler i systemet.«

Læs også

Socialudvalgsformand: Plejehjemmets huslejer skal give mening

Pernelle Jensen: Vi må ikke glemme de mindste

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Venstres Pernelle Jensen frygter, at daginstitutioner og fritidsområdet drukner i valgkampens skoledebat. Hun vil styrke børns start på livet – og give unge et stærkere fritidsfællesskab.

Mens skoledebatten fylder det meste i valgkampen, minder Pernelle Jensen (V) om, at der findes et helt område før og efter skoletiden, som er lige så vigtigt – daginstitutionerne og fritidstilbuddene.

»Nu har vi brugt meget af valgkampen på at snakke skoler,« siger hun. »Og det har vi jo, fordi der er nogle klare udfordringer dér. Men vi må ikke glemme hele vores fritidsområde og vores daginstitutioner.«

»Et godt fundament starter i daginstitutionerne«

Ifølge Jensen er det i daginstitutionerne, at grundlaget for børns trivsel og læring bliver lagt.

»Daginstitutionerne er jo der, man former børnene og gør dem klar til at komme i skole. Hvis man har et godt afsæt i daginstitutionerne, så får man det lettere i skolen,« siger hun.

Hun fremhæver, at Venstre i mange år har kæmpet for minimumsnormeringer – altså en lavere andel af børn pr. pædagog – for at sikre mere tid, nærvær og kvalitet i hverdagen.

»Venstre har kæmpet i mange år for, at vi har minimumsnormeringer i vores daginstitutioner. Og det har været under voldsomt pres, især i de seneste år,« siger hun.

Hun understreger, at arbejdet ikke stopper dér.

»Det handler om at bygge videre på det, vi allerede har opnået. Det er jo ikke perfekt endnu, men det er et rigtig godt fundament. Og det fundament skal vi gøre endnu stærkere,« siger hun.

Fritidstilbud under pres

Men det er ikke kun daginstitutionerne, der bekymrer Venstres Pernelle Jensen. Også fritidsområdet – både SFO og ungdomstilbud – har været hårdt ramt af spareøvelser.

»Vores SFO-tilbud har været under pres i mange sparerunder, og det samme gælder vores fritidstilbud til de unge,« siger hun.

Hun mener, at det er en fejl, når man i den offentlige debat udelukkende fokuserer på skoletid og undervisning.

»Vi skal ikke glemme de to meget vigtige områder – daginstitutioner og fritidstilbud – i en valgkamp, hvor vi snakker så meget skole. For de hænger sammen. Det er jo hele børns og unges hverdag, vi taler om,« siger hun.

Vil sænke aldersgrænsen i ungdomshusene

Et konkret forslag fra Venstre er at sænke aldersgrænsen for adgang til ungdomshusene fra 15 til 13 år.

»Vi har foreslået at sætte aldersgrænsen ned til ungdomshusene fra 15 til 13 år for at skabe bedre sammenhæng mellem de forskellige fritidstilbud,« siger Jensen.

Hun kalder det »helt fjollet«, at unge ikke må opholde sig i ungdomshusene, før de fylder 15 år – selvom de allerede går i ungdomsskole.

»Det er jo helt skævt, at man kan komme i ungdomsskole, men ikke må være i ungdomshuset, før man bliver 15. Hvis vi vil have flere unge til at bruge de tilbud, skal de jo også kunne komme der, mens de stadig har lyst og overskud til det,« siger hun.

Målet er at skabe en glidende overgang mellem barndom og ungdom – i stedet for at lade de 13-14-årige falde mellem to stole.

»Vi vil gerne skabe en bedre sammenhæng mellem vores fritidstilbud. Det skal være naturligt, at man bevæger sig fra SFO og klubtilbud til ungdomshuset – uden at der er et tomrum imellem,« siger hun.

Positiv stemning i udvalget

Forslaget er allerede på vej ind i det politiske maskinrum.

»Vi har faktisk bestilt en sag på det til næste møde i Unge- og Uddannelsesudvalget,« fortæller Jensen. »Jeg kunne fornemme, at der var en positiv stemning omkring det i udvalget. Så vi når at få sagen behandlet i den her byrådsperiode – og det er jeg rigtig glad for.«

Hun mener, at der er brug for et nyt politisk fokus på børn og unges fritidsliv som en del af den samlede dannelsesrejse.

»Det er vigtigt, at vi giver børnene et godt afsæt i daginstitutionerne og fastholder de unge i sunde fællesskaber, når de bliver ældre. Det hænger sammen. Et godt fritidsliv giver ro, tryghed og trivsel – også i skolen,« siger hun.

En sammenhængende barndomspolitik

Pernelle Jensen ser daginstitutionerne og fritidstilbuddene som en del af den samme fortælling: en sammenhængende barndomspolitik, hvor børn ikke kun ses som elever, men som hele mennesker.

»Vi vil gerne skabe sammenhæng. Det handler ikke kun om undervisning, men om hele børns hverdag – fra de er små i institutionen, til de bliver unge i fritidslivet,« siger hun.

Hun ser arbejdet som et langsigtet projekt, der skal løftes politisk – ikke kun i valgkampens overskrifter.

»Daginstitutioner og fritidstilbud er ikke bare et pædagogisk spørgsmål, det er et værdipolitisk spørgsmål. Det handler om, hvilken start vi giver vores børn, og hvilket ungdomsliv vi ønsker at tilbyde,« siger Pernelle Jensen.

»Vi skal udvikle lokalområderne og skabe en rød tråd i børneområdet«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Når Alex Gren stiller op for Socialdemokratiet i Middelfart, er det med et klart mål: at styrke kommunens lokalområder, vende flytningen mod bymidten – og sikre, at børn og unge får et sammenhængende og trygt forløb fra vuggestue til folkeskole.

»Jeg går til valg på at holde det, jeg lovede ved sidste valg – nemlig at bruge min tid på at udvikle vores lokalområder. Vi skal sikre, at der fortsat er liv i byerne, at vi bevarer skolerne, indkøbsmulighederne og de fællesskaber, der binder os sammen,« siger Alex Gren.

Han peger på, at Middelfart står stærkt, men at det kræver politisk mod at sætte turbo på udviklingen uden for bycentret.
»Folk søger mod byen, og det skal vi vende. Det gør vi ved at få bygget flere boliger, udstykket nye grunde og forskønnet de lokale områder. Når vi gør det, bliver vi også mere attraktive for nye borgere,« siger han.

Han fremhæver Nørre Aaby som et forbillede på, hvad lokalt engagement kan skabe:
»Borgerne derovre har taget skeen i egen hånd – de har renoveret stationen, skabt et lille kulturhus, malet gavle og startet et svømmehalsprojekt. Det viser, at det kan lade sig gøre, når folk og politikere løfter i fællesskab,« siger Alex Gren.

Nye boliger og samarbejde med investorer

For at sætte skub i udviklingen vil han have kommunen til at samarbejde tættere med private investorer og boligforeninger.
»Vi skal investere i at få fjernet faldefærdige og tomme huse og erstatte dem med nye boliger. Det kan ske i samarbejde med private investorer eller almene boligforeninger. Vi skal simpelthen i gang med at bygge og forskønne – det er det, der får folk til at flytte ud i lokalområderne igen,« siger han.

Han afviser, at der er behov for besparelser for at gennemføre det.
»Middelfart er en velpolstret kommune. Hver gang vi får en ny tilflytter, styrker det økonomien. Derfor handler det ikke om at spare, men om at investere klogt i udvikling og boliger,« siger han.

Ved siden af lokaludviklingen står børne- og skoleområdet højt på dagsordenen. Alex Gren vil skabe en tydelig sammenhæng fra de mindste børn i vuggestuen til de ældste elever i folkeskolen.
»Vi skal have en rød tråd i vores børne- og skolepolitik. Det handler om at følge børnene tæt og støtte dem, før problemerne vokser sig store. Det kan ikke passe, at vi hvert år bruger millioner på tabt arbejdsfortjeneste, fordi børn ikke kommer i skole. Vi skylder vores børn at gøre det bedre,« siger han.

Han mener, at der ligger store muligheder i at omfordele de midler, der allerede bruges på området:
»Der er mange penge spredt ud over en masse forskellige tiltag. Hvis vi samler dem og tænker helhedsorienteret, kan vi skabe langt bedre resultater for børnene.«

Når det gælder samarbejde, mener Alex Gren, at tonen i det offentlige rum har taget en uheldig drejning.
»Jeg oplever, at vi i udvalgene arbejder godt sammen – også med partier, der står langt fra Socialdemokratiet. Men på Facebook bliver der brugt alt for meget energi på at nedgøre hinanden. Det hjælper ingen. Politik handler ikke om at profilere sig på andres bekostning, men om at løse opgaver sammen,« siger han.

Han håber, at næste byrådsperiode bliver præget af respekt, samarbejde og tillid.
»Vi skal have et byråd, hvor vi lytter til hinanden og arbejder for fælles løsninger. Det skylder vi borgerne,« siger han.

Alex Grens vision for de kommende år er et Middelfart, der udvikler sig balanceret – med stærke lokalsamfund, sammenhæng i børneområdet og grønne byrum, der binder kommunen sammen.
»De næste fire år skal vi fortsætte med at udvikle lokalområderne og skabe liv uden for bymidten. Samtidig skal vi styrke vores skoler og pasningstilbud, så børnene oplever tryghed og kontinuitet fra første dag i vuggestuen til sidste dag i folkeskolen. Vi kan ikke være andet bekendt,« siger Alex Gren.

Næsten 4,8 millioner vælgere kan stemme ved kommunal- og regionalvalget på tirsdag

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

Når danskerne går til stemmeurnerne tirsdag den 18. november 2025, får i alt 4.785.895 borgere mulighed for at afgive deres stemme ved kommunal- og regionalvalget.

Tallet omfatter også de 17-årige, der på valgdagen fylder 18 år og dermed opfylder betingelserne for at stemme.

Ifølge en opgørelse fra 11. november er 481.172 af vælgerne udenlandske statsborgere, som bor i Danmark. Heraf kommer 281.316 fra andre EU-lande, Norden eller Storbritannien.

Vælgertallet er foreløbigt og kan ændre sig frem mod valgdagen som følge af fraflytninger, dødsfald og andre ændringer i CPR.

Valget afholdes i landets 98 kommuner og 5 regioner tirsdag den 18. november.

Morgenpolitik på perronen i Middelfart

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Kaffe, rundstykker og kollektiv trafik: Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S) og minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus satte onsdag morgen fokus på jernbanens rolle for Middelfarts udvikling som arbejdsby, bosætningsby og bindeled i Danmark.

Mens pendlere strømmede til Middelfart Station onsdag morgen, stod Socialdemokratiet klar med kaffe, rundstykker – og politiske budskaber. Arrangementet, der fandt sted fra klokken 06.30 til 08.00, markerede et lokalt højdepunkt i valgkampen: en politisk morgen på perronen med borgmester Johannes Lundsfryd Jensen, transportminister Jeppe Bruus og flere lokale kandidater.

De mødte pendlerne i øjenhøjde med et klart budskab: jernbanen er ikke bare transport – den er fundamentet for Middelfarts fremtid.

»Jernbanen er en rygrad«

»Jeg vil sige, at for det første, så er jernbanen en rygrad,« siger Johannes Lundsfryd Jensen, mens de første tog ruller ind på stationen. »Vi har jo en jernbane, der går igennem kommunen, og vi har fem stationer. Det er jo relativt meget – og det er vi glade for.«

Borgmesteren beskriver, hvordan Middelfart i samarbejde med de øvrige fynske kommuner og Trekantsområdet har udviklet en fælles vision for den kollektive trafik.

»Vi har sammen med de fynske kommuner og Trekantsområdet udklækket en vision, som vi kalder for det fynske S-tog. Det skal gå frem til Kolding og Vejle og udnytte, at der er rigtig mange små stationer på strækningen mellem Svendborg og Odense, Odense og Middelfart, og Middelfart og frem til Kolding og Vejle,« siger han.

Ubrugte stationer og ny jernbane

Men mange af de lokale stationer udnyttes ikke optimalt, påpeger borgmesteren.

»Vi får ikke brugt de små stationer tilstrækkeligt. Det skyldes, at der ikke er flere afgange – og det er noget, vi kan og skal løse. Det bliver faktisk løst nu her, når vi får den vestfynske jernbane i løbet af nogle år,« siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Han peger på, at udbygningen af jernbanen vil give kommunen en langt stærkere sammenhæng både mod øst og vest.

En motor for bosætning og arbejde

For Middelfarts borgmester er jernbanen ikke kun et transportprojekt – det er et udviklingsprojekt, der rækker langt ind i kommunens hverdag.

»Det betyder noget i forhold til, om folk kan komme til og fra arbejde og uddannelse. Der er mange unge, der tager uddannelse herfra,« siger han.

Han understreger, at det handler om at gøre Middelfart til en attraktiv pendler- og bosætningskommune.

»Det er jo fint, hvis de har muligheden for at tage toget. Det gør en forskel for, om man vælger at bosætte sig her – og for om vores erhvervsliv kan tiltrække medarbejdere,« siger han.

Kollektiv trafik som klimapolitik

Selvom arrangementet var lokalt forankret, rakte samtalen også ud mod de større linjer. For Socialdemokratiet er jernbanen en central del af både klima- og mobilitetspolitikken.

»Når vi investerer i den vestfynske jernbane og i bedre udnyttelse af de små stationer, så er det også et grønt valg. Det handler om, at vi gør det lettere at vælge toget – og sværere at vælge bilen hver dag,« siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Morgen med mening

Den politiske morgen på stationen var en del af Socialdemokratiets lokale valgkampagne, hvor nærvær og dagligdags samtaler er i centrum. For mange af pendlerne blev det en uventet start på dagen – men også en mulighed for at stille spørgsmål direkte til borgmesteren og ministeren.

For Johannes Lundsfryd handler det om at møde folk dér, hvor politikken mærkes mest konkret.

»Når folk står på toget klokken seks, er det jo ikke et mødelokale eller et rådhus, de tænker på – det er deres hverdag. Og det er dér, vi skal vise, at vi som kommune og som politikere har blik for, hvordan de faktisk kommer frem og tilbage i den,« siger han.

En kommune på skinner

Middelfart har ifølge borgmesteren en særlig position i Danmark: en kommune, der ligger midt i landet – og midt i en jernbaneakse, der forbinder landsdelene.

»Vi er en kommune med mange pendlere og mange virksomheder, der har brug for, at trafikken fungerer. Derfor skal vi blive ved med at udvikle den kollektive trafik. Det er ikke bare et spørgsmål om transport – det handler om vores sammenhængskraft som kommune,« siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Og med rundstykker, morgenkaffe og varme hænder på perronen viste Middelfart denne onsdag morgen, hvordan lokalpolitik også kan handle om det helt konkrete: at toget kører, som det skal – og at byen følger med.

Pelle Dragsted: »Fredericia viser, at gratis bybusser ikke er en utopi«

Af
Janus Bang
-
0

Onsdag den 12. november lagde Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, vejen forbi Fredericia. Anledningen var det kommende kommunalvalg den 18. november, men besøget fik hurtigt karakter af en hyldest til en af byens mest omtalte succeser – de gratis bybusser.

»Jeg synes jo, det er så fantastisk,« lød det begejstret fra Dragsted, da han trådte ud foran Fredericia Banegård. »Når jeg tager rundt i landet, kommer jeg mange steder, hvor folk spørger: Kan det lade sig gøre? Og så kan jeg sige, at ja, det kan det faktisk, for det har Enhedslisten fået indført i Fredericia – med vanvittigt gode resultater.«

Ifølge Dragsted er Fredericia det første sted i landet, hvor samtlige bybusser er gratis. En bedrift, som han mener, partiets lokale frontfigur, Cecilie Roed Schultz, kan tage æren for.

»Det er jo fantastisk, at det ikke kræver, at Enhedslisten har 50 procent af stemmerne. Selvom vi er et stort parti her i byen, så er det imponerende, at Cecilie har fået det her gennemført. Det sender et vigtigt signal til resten af landet om, at den udvikling, hvor busdriften bliver dårligere og dyrere, faktisk kan vendes,« sagde han.

Pulje på 50 millioner til gratis busser

Under besøget kunne Pelle Dragsted desuden løfte sløret for et nyt nationalt initiativ, som direkte er inspireret af Fredericia.

»Inspireret af Cecilies succes her i byen med gratis busser præsenterer vi i dag et forslag om at afsætte en pulje på minimum 50 millioner kroner, så andre kommuner kan få medfinansiering,« fortalte han.

Ordningen skal give kommuner mulighed for at indføre lignende forsøg – med statslig støtte på op til 75 procent. Dragsted nævnte Horsens som et eksempel, hvor det ville koste omkring 20 millioner kroner at gøre bybusserne gratis.

»Sådan en pulje vil kunne hjælpe i hvert fald fem til ti kommuner med at indføre gratis busser. Og hvis det bliver en succes, skal vi selvfølgelig have endnu flere penge ind i puljen,« sagde han.

En håndsrækning til pressede familier

For Dragsted handler gratis kollektiv trafik ikke kun om grøn omstilling. Det handler også om social retfærdighed.

»Det er lidt af et kinderæg,« forklarede han. »Det er godt for klimaet og naturen, men det er også en direkte økonomisk håndsrækning til danskerne. Mange er presset af stigende priser og huslejer. Nu behøver man i hvert fald ikke at have ondt i maven, når man skal tage bussen – heller ikke hvis man er på kontanthjælp, folkepension eller førtidspension.«

Lokal stolthed i Fredericia

For Cecilie Roed Schultz, Enhedslistens spidskandidat i Fredericia, var besøget en anledning til at vise, at lokal politik kan gøre en mærkbar forskel.

»Jeg er virkelig glad for, at vi kan stå på et konkret eksempel på det, vi vil gøre meget mere af: skabe mærkbare forandringer, som almindelige danskere kan mærke i deres hverdag. Det er det, vi kæmper for i Enhedslisten,« sagde hun.

Schultz kunne samtidig fortælle, at partiet aftenen før havde offentliggjort sine 25 punkter til konstitueringsforhandlingerne efter valget.

»De handler udelukkende om politiske resultater – der er ikke en eneste post på listen,« fastslog hun.

»Resultater kræver tillid og hårdt arbejde«

Pelle Dragsted roste den lokale indsats og pegede på Fredericia som et eksempel til efterfølgelse:

»Det viser, at hvis man slider hårdt og vinder tillid – også på tværs af partier – så kan man skabe resultater, selvom man starter som et lille parti. Nu er Enhedslisten ikke så lille i Fredericia længere, men det er stadig et imponerende stykke arbejde.«

Om snakken om et muligt borgmesterembede for Cecilie Roed Schultz svarede Dragsted med et smil:

»Det ville være en fantastisk overraskelse – men det vigtigste er aldrig posterne. Det vigtigste er at få politisk indflydelse til fordel for helt almindelige borgere.«

»Vi skal styrke børn, fællesskaber og den lokale sammenhængskraft«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Når Jacob Bjørnskov Nielsen stiller op for Socialdemokratiet i Middelfart, er det med fokus på børn, trivsel og lokal udvikling. Han vil fortsætte linjen med investeringer i skoler og dagtilbud og samtidig bevare Middelfarts position som en attraktiv og sammenhængende kommune.

»Jeg går til valg på at styrke vores skoler og dagtilbud,« siger han. »Vi skal fortsat investere i dem, som vi har gjort hidtil. Og så handler det om, at vi fortsat har fokus på lokal udvikling – og tænker trafiksikker infrastruktur ind, når vi udbygger vores byer. Vi skal hele tiden sikre sammenhæng i infrastrukturen og tryghed for borgerne.«

En af de største udfordringer for Middelfart, som Jacob Bjørnskov Nielsen ser det, ligger ikke kun i økonomi eller udvikling, men i den politiske tone.
»Jeg synes, den største udfordring lige nu er den splittelse, vi ser. Der bliver skabt et narrativ om, at der foregår uærlige og ugennemsigtige ting i byrådet. Det skader tilliden og vores demokrati,« siger han.

Ifølge Bjørnskov Nielsen skal det ændres gennem dialog og respekt:
»Vi kan være uenige, men vi skal tale ordentligt om uenigheden. Det handler om at være konstruktive og finde løsninger – ikke om at pege fingre af hinanden eller sætte spørgsmålstegn ved andres motiver. Jeg tror på, at den eneste vej frem er samarbejde og tillid.«

Han fremhæver, at han selv arbejder for at bevare en nuanceret og dialogbaseret tilgang til det politiske arbejde:
»Jeg prøver at være saglig og konstruktiv. Når vi står med svære sager, skal vi tale os frem til løsninger, ikke grave grøfter. Jeg tror på, at Middelfart fungerer bedst, når vi løfter i fællesskab.«

Jacob Bjørnskov Nielsen mener, at kommunen har gjort det rigtige ved at prioritere skoleområdet, men at næste skridt skal være at give børn og unge mere trivsel og selvværd.
»Vi taler meget om faglige kompetencer – og det skal vi selvfølgelig blive ved med – men jeg tror også, vi skal se på de personlige kompetencer. Vi skal skabe fritids- og klubtilbud, hvor børn og unge kan udvikle sig, finde troen på sig selv og lære at indgå i fællesskaber. Det betyder meget for deres trivsel og for, hvordan de klarer sig senere i livet,« siger han.

Han peger på, at fritidsområdet har været overset siden folkeskolereformen, og at der er brug for et løft:
»Jeg tror på, at vi gennem vores fritidsområde kan styrke børn og unges trivsel og give dem bedre muligheder for at udfolde sig. Det handler ikke kun om penge, men om retning og prioritering.«

Ifølge Jacob Bjørnskov Nielsen skal Middelfart fortsætte med at vokse – men med fokus på kvalitet og sammenhæng.
»Vi er i den heldige situation, at vi har vækst og tilflytning. Det betyder flere skattekroner og flere muligheder for at investere i velfærd, uden at vi nødvendigvis skal spare andre steder. Når vi udvikler os som kommune, får vi også flere ressourcer at arbejde med,« siger han og henviser til de seneste investeringer i skoleområdet.

En kommune i balance

Hans vision for de næste fire år er en Middelfart i balance – både socialt, økonomisk og geografisk.
»Jeg ønsker, at vi fortsat skal være en kommune, som er attraktiv for borgere, erhverv og familier. Vi skal skabe sammenhæng mellem by og land og styrke vores lokale fællesskaber. Og så skal vi arbejde målrettet for, at børn og unge trives – både i skolen og i deres fritid. Det er sådan, vi bygger en stærk kommune,« siger Jacob Bjørnskov Nielsen.

1...283284285...981Side 284 af 981