SPORT. Odense styrker nu indsatsen for byens største idrætstalenter. Kommunen og Team Danmark har netop forlænget deres samarbejde med en ny aftale, der løber fra 2026 til 2029. Aftalen skal sikre endnu bedre rammer for unge udøvere, der drømmer om at nå hele vejen til toppen – ligesom banerytteren Rasmus Lund Pedersen, der allerede har hentet medaljer ved EM, VM og OL.
Rådmand Søren Windell og Team Danmarks direktør Peter Fabrin har sat deres underskrift på aftalen, der blandt andet betyder mere morgentræning og øget støtte til overgangen fra talent til seniorelite.
Søren Windell glæder sig over, at Odense fortsætter samarbejdet med Team Danmark. Han siger »I Odense har vi et bredt og velfungerende idrætsliv, hvor unge mennesker kan udvikle sig til at gå hele vejen i gode trygge fællesskaber omkring idræt. Et bredt udsnit af klubber har en lang tradition for at kunne udvikle udøvere til allerhøjeste nationale og internationale niveau, og vi glæder os hver gang, vi ønsker lokale idrætsfolk tillykke med flotte resultater – og undertiden også medaljer« og fortsætter »Derfor er det helt naturligt for Odense Kommune at fortsætte det tætte og velfungerende samarbejde med Team Danmark.«
For Team Danmark åbner aftalen nye muligheder for at styrke talentmiljøerne yderligere.
»Odense har et stærkt og bæredygtigt miljø, hvor unge atleter kan kombinere sport og uddannelse. Den nye aftale giver mulighed for yderligere at styrke talent- og elitemiljøerne – særligt overgangen til seniorelite. Det er en vigtig investering i de unge talenter i Odense og i dansk eliteidræt« siger direktør Peter Fabrin.
Aftalen betyder også en økonomisk opgradering. Odense Kommune øger sit årlige bidrag fra 800.000 kroner til 1,15 millioner kroner. Samtidig fordobler Team Danmark sit tilskud til aflønning af en elitekoordinator til 150.000 kroner.
Hos Odense Håndbold Akademi ser man frem til, at de nye midler kan mærkes direkte hos de unge spillere. Talentchef Søren Rosager Hestbek siger »Samarbejdsaftalen giver os mulighed for at tilbyde U17- og U19-spillere et ekstra fokus og supplement til deres daglige træning, hvis de tager deres ungdomsuddannelse på en af uddannelsesinstitutionerne i samarbejdet. Den nye aftale giver os endnu bedre økonomi til at ansætte trænere, og de daglige trænere har en kæmpe værdi i forhold til spillernes udvikling.«
Aftalen sætter særligt fokus på tre områder: • At styrke tilbud om morgentræning • At sikre en bedre overgang fra talent til senioratlet • At udbygge ekspertbistand i lokale talentmiljøer
Samarbejdet skal på sigt være med til at udvikle flere senioratleter på højeste internationale niveau. Odense Kommune og Team Danmark nedsætter desuden næste år et rådgivende organ, der skal styrke talentudviklingen yderligere.
Den røde tråd i arbejdet har allerede hjulpet profiler som Rasmus Lund Pedersen, der har fulgt eliteidrætslinjen hele vejen fra ungdomsuddannelse til universitet – og nu kombinerer medicinstudiet på SDU med en olympisk satsning.
KRIMI. En bred politisk aftale sikrer nu en markant styrkelse af politiet og anklagemyndigheden frem mod 2030. Aftalen, som regeringen og en lang række partier i Folketinget står bag, giver et økonomisk løft på knap 1,5 milliarder kroner og øremærker mere end 1 milliard til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet alene.
Med aftalen udvides politistyrken til omkring 12.000 ansatte, og en ny treårig politiuddannelse bliver etableret. Der kommer også en ny efterforskeruddannelse med særligt fokus på økonomisk og digital kriminalitet. Samtidig indføres løn under en større del af politiuddannelsen for at tiltrække flere ansøgere.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger »Jeg er glad for, at vi har landet en bred flerårsaftale, der sikrer et milliardløft af politiets og anklagemyndighedens økonomi frem mod 2030. Det betyder flere betjente på gaden, og det betyder en markant styrkelse af indsatsen mod økonomisk kriminalitet med mere end 1 mia. kr. over fem år.«
Også Venstre fremhæver behovet for styrkelse af indsatsen på området. Preben Bang Henriksen siger »Nu får politiet et stort løft. Det har været tiltrængt. Med den voldsomme stigning i økonomisk kriminalitet har politiet desværre måtte prioritere i alt for stort omfang.«
Aftalen retter sig også mod styrket hjælp til ofre for vold, styrkelse af nærpolitiet, hurtigere sagsbehandling og bedre beredskab til håndtering af sikkerhedssituationer.
Flere partier fremhæver deres egne mærkesager: Nanna Gotfredsen (M) betoner behovet for flere politifolk og bredere faglighed. Betina Kastberg (DD) glæder sig over mere lokalpoliti og nye efterforskningsmetoder som ansigtsgenkendelse. Karina Lorentzen (SF) peger på en styrket indsats mod partnerdrab, stalking og miljøkriminalitet. Mette Abildgaard (K) fremhæver flere digitale efterforskere og en stærkere indsats mod naturkriminalitet. Rosa Lund (EL) glæder sig over højere bøder til økonomiske svindlere og flere ansatte til at bekæmpe arbejdskriminalitet. Mette Thiesen (DF) understreger behovet for et politi, der kan løse kerneopgaven og skabe tryghed. Zenia Stampe (RV) fremhæver aftalens betydning for forebyggelse og indsatsen mod vold i hjemmet. Bjørn Brandenborg (S) siger »Med den her aftale styrker vi politiet med et milliardløft, der giver bedre vilkår og stærkere redskaber. Vi tager et vigtigt skridt i kampen mod økonomisk kriminalitet.«
Aftalen markerer et fælles politisk ønske om et mere robust og moderne politi, der kan håndtere både traditionelle forbrydelser og den stigende digitale og økonomiske kriminalitet, som rammer borgere og virksomheder over hele landet.
En ny erhvervsbog om ADP og Fredericia Havn er netop landet fra trykkeriet. Porten til vækst og udvikling, skrevet af Andreas Andreassen og Karsten Merrald Sørensen, samler for første gang en lang række stemmer fra mennesker, der gennem flere årtier har stået tæt på havnen, selskabet og de forandringer, der har præget området.
Bogen bygger på et omfattende interviewmateriale, hvor tidligere og nuværende direktører, medarbejdere, politikere, samarbejdspartnere og andre nøglepersoner fortæller åbent om beslutninger, omstillinger, konflikter, muligheder – og om de milepæle, der har været med til at forme ADP til den virksomhed, den er i dag.
En fortælling gennem mennesker
I stedet for en traditionel kronologisk erhvervshistorie vælger bogen et mere menneskeligt og nærværende spor: at lade udviklingen træde frem gennem dem, der har båret den.
Det giver et sjældent indblik i, hvordan strategier blev til virkelighed, hvordan udfordringer blev løst i praksis, og hvordan medarbejdere og ledelse har oplevet forandringerne indefra. Fortællingerne kredser om både store strukturelle beslutninger og de mindre, hverdagsnære historier, som tilsammen udgør havnens og ADP’s identitet.
Historisk perspektiv
Interviewbogen er krydret med to historiske artikler skrevet af Karsten Merrald Sørensen. Artiklerne placerer ADP ind i en større fortælling om Fredericia Havn og byens erhvervsmæssige udvikling over tid. Det historiske afsnit folder udviklingen ud i et bredere perspektiv og binder fortid og nutid sammen.
Samlet fremstår bogen som både et erhvervsportræt, et stykke lokalhistorie og et indblik i et område af Fredericia, som har haft markant betydning for byens vækst og identitet.
Tak til bidragyderne
Forfatterne fremhæver, at bogen kun er blevet mulig på grund af den store opbakning fra de mange personer, der har stillet op til interviews. Flere har bidraget med tid, viden og fortællinger, som ikke tidligere har været formidlet offentligt i samlet form.
»Uden de mange stemmer og deres villighed til at fortælle deres historie var projektet aldrig blevet til noget,« lyder det fra Andreas Andreassen.
Bogens udgivelser og muligheder
Bogen kan købes enkeltvis for 250 kroner, men den udkommer også i to kombinationspakker:
• Bog + 4 udgaver af Fredericia Magasinet 2026: 500 kroner • Bog + AVISEN støttepakke (inkl. AVISEN-kop og støtte til uafhængig lokal journalistik): 1.000 kroner
Porten til vækst og udvikling er ikke en bog om bygninger eller maskiner, men om mennesker, beslutninger og udvikling. Den giver læseren mulighed for at komme tættere på de fortællinger, der har formet ADP’s rejse – og dermed en vigtig del af Fredericias nyere erhvervshistorie.
Ryes Kaserne i Fredericia står over for en større udvidelse i de kommende år. Kasernen skal fremover kunne rumme både mere materiel og et stigende antal værnepligtige og fastansatte, og det kræver markante ændringer af de eksisterende rammer. Derfor arbejdes der nu på konkrete planer om både udbygning og ombygning af området.
Som led i processen inviterer Forsvaret kasernens nærmeste naboer til orienteringsmøder den 8. december 2025, hvor de vil få præsenteret de kommende byggerier og de praktiske konsekvenser heraf.
Orienteringen finder sted mandag den 8. december klokken 12.30 på Ryes Kaserne. Oplægget varer cirka en time, og deltagerne vil få mulighed for at stille spørgsmål til de ansvarlige parter. Deltagelse forudsætter dog, at medierne ikke offentliggør informationer fra mødet, før den sidste naboorientering er afsluttet senere samme dag.
Tilmelding er nødvendig og skal ske senest fredag den 5. december klokken 13.30. Alle deltagere skal ved tilmelding oplyse fulde navne og medbringe gyldigt billed-ID for at få adgang til kasernen på dagen.
Udbygningen markerer et nyt kapitel for Ryes Kaserne, der gennem de senere år har fået tildelt flere operative opgaver og dermed står over for et øget aktivitetsniveau. Flere detaljer om projektet forventes præsenteret i forbindelse med orienteringsmøderne.
Der findes interviews, hvor ordene står skarpere efter 16 minutter end ved begyndelsen. Og så findes der interviews som det, vi fik med Lasse Schmücker fra Enhedslisten. Et interview, hvor hukommelsen forsvinder hurtigere, end spørgsmålene kan stilles, og hvor grin, undvigelser og tåge erstatter politisk ansvar.
Schmücker beskrives af flere kilder som en central aktør i forløbet omkring partihoppet, der væltede flertallet og gav Middelfart en ny borgmester. Ja, han har tilmed selv stået flere gange og talt med Middelfart AVISENs journalist på stedet om kuppet og, hvad der skete, men nu er alt glemt. Han skulle efter alt at dømme have indledt samtalerne, mødt Ulla Sørensen, talt med hende både på valgaftenen og dagen derpå. Han har selv tidligere bekræftet mødet på McDonald’s.
Nu husker han intet.
»Det er helt væk. Fuldstændig væk« siger han. »Jeg kan ikke huske det«. »Jeg ved det ikke«.
Det sker med et grin, som om et kommunalt magtskifte er en sketch fra et ungdomsteater.
Forklaringen, siger han, er hash i ungdommen.
Problemet er ikke, at et menneske har haft et svært årti. Problemet er, at hukommelsen svigter præcis dér, hvor den politiske forklaring burde stå stærkest. Og at den vender tilbage med kirurgisk præcision, når noget er belejligt at huske. For når spørgsmålet handler om, hvorvidt han pegede på Anders Møllegård som borgmester, er hukommelsen pludselig krystalklar: »Jeg er en del af at pege på Anders som borgmester. Selvfølgelig er jeg det.«
Det er selektiv hukommelse i sin reneste form. Og det er en farlig måde at udøve politik på.
Men Schmückers interview er kun toppen af isbjerget. For det virkelige problem i Middelfart er ikke hans hukommelse. Det er tavsheden hos dem, der burde tale.
Vi har ringet til samtlige Venstre-medlemmer i det nye flertal. Ikke én ønskede at stille op til interview om den største politiske historie i Middelfarts nyere tid. Vi har ringet for at gøre borgerne klogere på deres tanker, deres moral, deres forståelse af demokrati. Vi har ringet for at give flertallet mulighed for at forklare, hvorfor byen fik en ny borgmester 24 timer efter valget.
Ingen svarer.
Det eneste menneske, vi fik i tale, var Ulla Sørensens samlever, der tog hendes telefon. Hans besked var kort: Hun vil ikke tale. Ikke nu. Ikke senere.
Det er ikke bare tavshed. Det er flyverskjul.
Der findes et øjeblik i dansk politisk historie, der passer bemærkelsesværdigt godt til det, vi ser i Middelfart. Da Fremskridtspartiet brød sammen, udvandede Kristen Poulsgaard rasende af et gruppemøde og råbte »tøsedrenge!« efter sine kolleger, fordi de ikke turde stå ved deres egne beslutninger. Det var råt, det var ubarmhjertigt, men det var ærligt.
I Middelfart er scenen den samme, bare uden råbet. Her råber ingen. Her siger ingen noget som helst. Her er ingen Poulsgaard. Her er kun stilheden. Tavse telefoner. Politikere, der henviser til »det må Ulla svare på«. Et flertal, der har taget magten, men ikke tør forklare, hvordan eller hvorfor.
Hvis ordet »tøsedrenge« nogensinde har haft aktualitet, så er det nu.
For hvad er politisk ledelse værd, hvis den ikke tåler spørgsmål Hvad er gennemsigtighed værd, hvis den forsvinder dagen efter valget Hvad er demokrati værd, hvis dem, der tager magten, ikke vil tale med dem, der giver den
Middelfart står tilbage med et flertal, der bygger på tavshed, tåger og undvigelser. Et flertal, der hverken vil forklare partihoppet, forløbet eller beslutningerne. Et flertal, hvor den ene centrale aktør ikke kan huske, og de andre nægter at tale.
Det er ikke arbejdsro. Det er ikke ansvar. Det er ikke ordentlighed.
Det er en kommunal udgave af mørkelægning.
Og når politikerne forsøger at tie sig igennem det største magtskifte i byens nyere historie, er det ikke blot en hån mod pressen. Det er en hån mod vælgerne.
Der findes meget, man kan koge ned på 16 minutters interview. Men Middelfart står tilbage med én klar konklusion: De, der har skabt kaosset, har travlt med at gemme sig fra det.
I aften tørner FC Fredericia og OB sammen på Monjasa Park i en vigtig runde af 3F Superligaen — og slutspurten på efterårssæsonen handler ikke kun om point, men om moral, momentum og position før vinterpausen.
Fredericia gik ind i ugen presset efter otte nederlag i træk, men mandagens sejr på udebane mod Brøndby ændrede billedet markant. Efter 3-1 i vestegnen er optimismen vendt tilbage, og for første gang siden august mærker spillerne igen følelsen af et ligaopgør, der falder ud til deres fordel. Den seneste Superligasejr før Brøndby-kampen skal findes tilbage den 24. august mod Randers, og derfor kom triumfen efter måneder med modgang og frustration.
Mod Brøndby var der tydelige tegn på, at Fredericia ikke bare slap heldigt af sted. Holdet stod taktisk solidt, leverede disciplineret forsvarsspil – og slog til, når mulighederne opstod. Selv om efteråret har været tungt, bar præstationen i mandags ikke præg af et hold i opløsning. Tværtimod lignede det et kollektiv, der stadig tror på projektet og på, at resultaterne kan vendes.
Opgøret mod OB får derfor en særlig klang. Fredericia har fem point op til Silkeborg på den anden side af nedrykningsstregen, og en sejr her kan vise sig at være afgørende, når sæsonen går ind i sin anden halvdel. Det handler både om point og tabellen – men i lige så høj grad om troværdighed. Om at vise, at sejren mandag ikke var en tilfældighed.
Historikken mellem klubberne viser tætte opgør. OB står med et lille overtag målt på sejre, men forskellen er marginal. Kampene har ofte været åbne og med scoringer i begge ender, og meget tyder på, at aftenen kan blive endnu et intensivt kapitel mellem de to.
For OB er kampen en mulighed for at lukke efteråret med stabilitet og ro. For Fredericia er den en chance for at bevise, at holdet stadig har greb om Superligaen, selv efter et langt dyk. Med hjemmebane, frisk selvtillid og en sjælden positiv følelse i kroppen kan de gå på banen med noget, de ikke har haft længe: momentum.
Og derfor føles denne kamp større end en almindelig runde. Den sætter punktum på et hårdt efterår, hvor nederlagene har slidt, men hvor håbet blussede op igen i mandags. Nu er spørgsmålet, om FC Fredericia kan løfte sig én gang til – denne gang foran eget publikum.
Hvis Fredericia skal bygge videre på momentum, bliver det afgørende at finde løsninger mod Alexander Zornigers aggressive og genkendelige “overfaldsfodbold”, som OB har taget til sig. Det indebærer et højt pres, hurtige jagtsekvenser og en konstant trang til at stresse modstanderen til fejl, og derfor kræver opgaven i aften mod og præcision i opspillet. Spillere som Felix Winther, Andreas Pyndt og Gustav Marcussen viste i mandags i Brøndby, at de kan holde fast i bolden under pres, vende sig ud af presset og finde næste løsning med ro i fødderne. Den evne skal genskabes her: boldfasthed, mod til at spille igennem presset og en koncentreret teknisk base – for kan Fredericia spille udenom OB’s tempo og genpres, åbner der sig rum og muligheder, som kan tippe kampen i deres favør.
Kampens ramme er sat, forudsætningerne kendt, og forventningerne mærkbare. Fredericia går ind til den med fornyet styrke, OB med et intenst udtryk og et system, der presser hårdt fra første fløjt. Hvem der sætter sig igennem, afgøres i aften under projektørerne ved Lillebælt, når bolden ruller på Monjasa Park kl. 19.
Et døgn fyldt med indbrud i private hjem, flere sigtelser for euforiserende stoffer, vold mod en parkeringsvagt og uretmæssige hævninger på bankkort præger Fyns Politis nyeste rapport, der viser et bredt spektrum af hændelser fra Middelfart til Svendborg.
Indbrudsbølge rammer Fyn og flere sigtes for narkokørsel og vold hændelser fra Middelfart til Svendborg præger døgnrapporten. Fyns Politi melder om et travlt døgn med talrige indbrud i private hjem, flere sigtelser for euforiserende stoffer samt både voldssager og færdselsuheld. Døgnrapporten for torsdag den 4. december og natten til fredag viser en bred vifte af hændelser på tværs af politikredsen.
I Middelfart blev der onsdag anmeldt et indbrud på Havevænget, hvor gerningsmanden er kommet ind gennem et opbrudt vindue. Der er endnu ikke overblik over, hvad der måtte være stjålet.
I Ringe blev en 46-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune sigtet torsdag klokken 21.42 for at køre bil påvirket af euforiserende stoffer. Han blev samtidig sigtet for at køre i frakendelsestiden.
Kerteminde blev ramt af to indbrud torsdag eftermiddag. På I.A. Larsens Vej skete indbruddet gennem en knust rude, og gerningsmanden slap af sted med cigaretter og smykker. På Chr. Hansens Vej er en ulåst dør formentlig brugt som adgangsvej, og her blev der stjålet smykker og kontanter.
I Nyborg forsøgte tre maskerede mænd at bryde ind på en adresse på Grejsdalen. En rude blev knust, men ingen kom ind i huset. Overvågningsmateriale viser tre maskerede personer ved adressen. I Ørbæk blev en borger udsat for misbrug af et tabt bankkort, der efterfølgende blev brugt til uretmæssige hævninger.
Odense blev hårdt ramt af indbrud i flere bydele. På Lupinvej i Odense NV er adgangen sket via et opbrudt vindue. På Solgårdsvej blev en gerningskvinde overrasket af forurettede, da hun havde stjålet smykker fra en kommode. Ifølge forurettede talte hun »volapyk«, før hun forsvandt fra stedet. På Allerup Bygade og Kirsebærgrenen i Odense SØ blev der begået indbrud via henholdsvis knust rude og opbrudt vindue. På Kirsebærgrenen blev der stjålet smykker, en taske og alle julegaver.
I Odense C blev der anmeldt hærværk på en personbil, der var blevet ridset på bagsmækken. På Faaborgvej sigtes en 19-årig mand for besiddelse af euforiserende stoffer, og på Ørbækvej sigtes en 19-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune for både euforiserende stoffer og overtrædelse af våbenloven, da han var i besiddelse af peberspray.
I Svendborg blev en parkeringsvagt torsdag eftermiddag skubbet hårdt i brystet af en 28-årig mand, der blev vred, da forurettede observerede hans bil. Bilen havde ikke betalt p-afgift, og konfrontationen endte i vold.
Senere i Stenstrup blev to bilister involveret i et færdselsuheld i krydset mellem Hovedvejen og Bobjergvej. Part 01 overholdt ikke den ubetingede vigepligt ved udmundingen og blev ramt af en sydkørende bil. Begge bilister blev kørt til observation på OUH.
I Søndersø på Nordfyn blev en gerningskvinde overrasket af både anmelder og naboer efter et indbrud, der blev opdaget via indendørs videoovervågning. Hun stak af, og et nøglebundt med blandt andet hoveddørsnøgle og bilnøgle blev senere konstateret stjålet.
I Bogense fik en borger stjålet sin taske under en indkøbstur. Bankkortet blev efterfølgende brugt til uretmæssige hævninger.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport fredag den 5. december 2025.
Sydøstjyllands Politi kunne fredag morgen fortælle om flere indbrud i Skærbæk samt en sag om kvalificeret vold på en natklub i det centrale Kolding. Politikommissær Arno Rindahl Petersen gennemgik døgnets hændelser, som spænder fra opbrudte vinduer til flaskekast på en bar i nattelivet.
I Skærbæk blev der torsdag mellem klokken 14.45 og 17.45 begået indbrud i en villa på Skærbæk Møllevej. Gerningsmanden er kommet ind gennem et vindue, der ifølge politiet er opbrudt med et 28 millimeter værktøj, formentlig et stemmejern. Der er stjålet en mindre mængde kontanter og smykker i guld.
Senere, klokken 22.56, blev endnu et indbrud anmeldt, denne gang på Skolevej i Skærbæk. Her er der enten anvendt en ulåst dør eller et vindue til at komme ind i boligen. Der er stjålet smykker, blandt andet en vielsesring og en perlehalskæde med vedhæng og guldlås. Politiet kan se, at gerningsmanden har bevæget sig rundt i hele huset.
Natten bød også på en voldsom sag i centrum af Kolding. Fredag klokken 01.51 blev politiet tilkaldt til Rabalderbar på Jernbanegade, hvor en 41-årig mand fra Frederikshavn blev ramt i hovedet af en flaske kastet på kort afstand.
Politiet arbejder ud fra oplysninger om, at der muligvis har været et skænderi op til episoden. Overvågningsvideo og vidnebeskrivelser er nu i centrum for efterforskningen. Gerningsmanden beskrives som en ung mand mellem 18 og 25 år, lys hud, lyst hår og iført hættetrøje.
Forurettede fik en flænge i ansigtet som følge af slaget fra flasken.
»Vi har videoovervågning og beskrivelse af gerningsmanden, så vi skal nu have fundet frem til hans identitet, så vi kan sigte og afhøre ham,« siger Arno Rindahl Petersen.
Politiet standsede torsdag klokken 21.19 en bil på Suomivej i Kolding, hvor føreren blev kontrolleret og sigtet. Der er tale om en 18-årig mand fra Kolding, som ifølge politiet kørte med stoffer i blodet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing fredag morgen klokken 09.00.
Dansk økonomi går bedre og overrasker i positiv retning, hvilket giver god mulighed for at støtte et demokratisk land imod et aggressivt autokrati og dermed være med til at sikre Danmarks socialliberale demokrati.
Folkeskolerne ser ud til at være uharmoniske, og flere børn ender med skolevægring eller vold. Lærerne siger op, hvilket medfører lærermangel, grundet i dårlige og uharmoniske arbejdsforhold. En lærergerning er ikke et 8 til 16 arbejde, men det er et engagement, der ikke ser ud til at have plads i den nuværende folkeskole, der siden socialdemokraten Christine Antorinis folkeskolereform 7. maj 2015 er blevet til en fabrik, hvor børnene kommen ind i den ene ende og ud som systemborgere i den anden ende. Lærerne står ved samlebåndet indtil de får stress af ikke at kunne udføre den gerning, de brænder for. De brænder for at lære børnene at kunne gebærde sig i livet, og de ved, at det er børnenes engagement, der åbner for aktiv læring, og de ved, at børn netop ikke er mekaniske båndoptagere. Desværre ser vi alt for mange lærere med udslukkede øjne, men de har ikke mod og overskud til at sige op.
De senere årtier har Danmark indrette ”velfærdssamfundet”, således at der bliver flere og flere børn, der økonomisk betaler gildet resulterende i, at alt for mange børn lever under fattigdomsgrænsen med frygt for den sociale arv, der tilsiger, at de også kommer til at leve på den sociale skyggeside.
En central styring af et land eller en kommune og for så vidt en folkeskole er ikke en positiv mulighed, da man ikke på mange km’s afstand kan se, hvorledes en kommune styres bedst, og det samme gælder en skole. Det kræver nærhed og lokalt indsigt, hvilket blev ødelagt med skattereformen, hvor alle skattepenge går til staten, hvorefter de uddeles til kommunerne. Den økonomiske udligning mellem kommunerne er positiv, da nogle kommuner ikke har mulighed for at få de samme økonomiske forhold, som de rige kommuner. Men at en kommune skal straffes økonomisk af staten, hvis den anvender for mange penge på børn og skoler, er en negativ skråplan.
Vi har et andet alvorligt problem med aggression og vold i folkeskolerne, hvilket til dels skyldes ovenstående, men det skyldes også lokaladministrationens adfærd overfor borgerne, hvilket ofte medfører et skisma mellem kommune og borger. Det kan videre resultere i, at borgerne/forældrene kommer til at se folkeskolen som en del af kommunen, hvilket også kan medføre et skisma overført fra forældre til børnene, der så igen konfronteres med læreren, der er repræsentant for kommunen.
Der skal igen her påpeges, at Fredericia Kommune efter al sandsynlighed vil have mulighed for med den nu valgte kommunalbestyrelse at søge om særlige vilkår, hvorved man kan reformere folkeskolen, således at diverse erfaringer kan inkorporeres i Fredericia Kommunes egne lokalereform, der sandsynligvis vil kunne betragtes som forsøg og afprøvning for landet som helhed.
Hermed opfordres det nye børne- og skoleudvalg og andre relaterede udvalg til at gå i gang med et sådant projekt samtidig med sikring af, at alle børn har ordentlige økonomiske og sociale forhold, så de kan udvikles optimalt. Vurderingen er, at de nye udvalg har kapacitet til en sådanigangsætning og udvikling, og dermed harmonere Danmarks økonomi med positiv socialliberal udvikling i folkeskolen til det bedste for alles fremtid.
Fredericia ligger markant over landsgennemsnittet i børnefattigdom, og Venstres Pernelle Jensen kalder tallene både bekymrende og velkendte. Hun peger på beskæftigelsesreformen som en af årsagerne og mener, at vejen til lavere fattigdom går gennem job til forældrene og et socialudvalg, der tænker hele mennesket – ikke kun økonomi.
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har skabt uro i en række danske kommuner. På landsplan lever 4,3 procent af alle børn i relativ fattigdom. Men Fredericia ligger betydeligt højere. Ifølge tallene fra Danmarks Statistik vokser 6,5 procent af kommunens børn op i familier, hvor både indkomst og formue ligger under halvdelen af medianen.
På papiret er forskellen blot 0,1 procentpoint fra året før, men bag tallene gemmer sig et mere markant billede: Fredericia ligger igen over landsgennemsnittet og over flere nabokommuner. Tallene bekræfter en social udfordring, som kommunen har levet med længe.
For Venstres Pernelle Jensen, der er formand for Unge- og Uddannelsesudvalget, er analysens resultater ikke overraskende, men de er bekymrende.
»Jeg synes jo, det er nogle meget bekymrende oplysninger. Og det er noget, vi har været bevidste om i længere tid. Men derfor er tallene jo ikke mindre alvorlige« siger hun.
Fredericia som “en storby uden at være det”
Når man spørger hende, hvorfor Fredericia ligger så markant over landsgennemsnittet, går hun et skridt tilbage og ser på byens sociale udvikling gennem længere tid.
»Det er jo sådan, det har været i lang tid. Vi har nogle gange sagt, at Fredericia er lidt som en storby uden at være det. Og det betyder også, at vi har en del børn, der har det rigtig svært. Det er et billede, vi har kendt, og som vi nu får bekræftet i tallene« siger hun.
Analysen fra AE viser netop, at Sydjylland og flere kommuner med en tung industrifortid har højere forekomster af fattigdom. Fredericia passer ind i det mønster – både i forhold til befolkningssammensætning, uddannelsesniveau og det historiske arbejdsmarked.
Beskæftigelsesreformen rammer også lokalt
Pernelle Jensen peger på, at udviklingen i 2024 også hænger sammen med ændringer i de økonomiske rammevilkår, som kommunerne ikke selv har indflydelse på. Særligt beskæftigelsesreformen og kontanthjælpssystemet har haft betydning.
»Jeg tror, vi ser en stigning, fordi beskæftigelsesreformen rammer nogle familier. Ikke så mange som man frygtede, men den rammer nogle. Der er kommet familier, der lige pludselig har færre penge at gøre godt med« siger hun.
Ifølge AE er det dog færre end forventet, der er faldet til mindstesatsen i kontanthjælpssystemet. Men for de familier, der er ramt, slår det hårdt. Det genkender hun.
»Det er nogle rammer, vi er pålagt fra statens side. Og de rammer betyder bare, at nogle børn får et hårdere år økonomisk« siger hun.
Har Fredericia gjort nok
Når analysen viser, at Fredericia fortsat ligger højt, melder det oplagte spørgsmål sig: Har kommunen gjort nok for at bryde udviklingen?
Pernelle Jensen trækker på erfaringerne fra ungeområdet, hvor hun mener, at Venstre og det øvrige byråd har opnået konkrete resultater.
»Det er svært at sige, om vi som kommune har gjort nok, for fattigdom handler om mange ting. Men jeg kan sige, at på ungeområdet har vi haft fokus på at få unge ud af uddannelseshjælp og videre i job eller uddannelse. Der får vi faktisk flere ud, end der kommer ind, og vi har reduceret tiden på uddannelseshjælp med 25 procent. Det er nogle gode resultater« siger hun.
Hun understreger dog, at indsatsen for voksne borgere ligger i et andet udvalg, og at hun derfor ikke udtaler sig om den del af arbejdet.
Men sammenhængen er klar nok.
»Fattigdom handler også om beskæftigelse. Hvis man står uden job, uden uddannelse og med børn i hjemmet, så bliver økonomien jo presset. Og jo længere tid man står der, jo sværere bliver det« siger hun.
Job til forældrene er nøglen
Hvor hendes kolleger i SF og DF taler om henholdsvis reformernes skadevirkninger og behovet for specialiseret støtte, er Venstre-profilens fokus mere entydigt:
Forældrene skal i arbejde.
»Jeg tænker, at det vigtigste er, at vi får mor og far i job. Det er det, der giver flere penge mellem hænderne. Og ja, det kan være svært for nogle på grund af personlige omstændigheder, men så er det jo der, vi skal arbejde med barriererne. For når forældrene kommer i job, så får børnene også et bedre udgangspunkt« siger hun.
Hun understreger samtidig, at arbejdet ikke kun handler om beskæftigelse.
»I det nye socialudvalg kommer man til at arbejde med hele livscyklussen. Det gælder både børn og voksne. Det giver mulighed for at tænke hele mennesket, ligesom vi har gjort på ungeområdet. Hvis der er barrierer, der forhindrer voksne i at komme i job, så skal vi forstå dem og løse dem« siger hun.
En mere helhedsorienteret indsats
En af de store ændringer i Fredericia Kommunes politiske organisering er dannelsen af et nyt socialudvalg, der skal arbejde bredere end tidligere. Det ser Pernelle Jensen som en klar fordel.
»Jeg tror, vi kan skabe bedre sammenhæng, når vi arbejder på tværs. Det gælder både børn, unge og voksne. Mange af problemerne hænger jo sammen, så det er helt rigtigt, at vi tænker området mere samlet« siger hun.
Kan Fredericia komme ned på landsgennemsnittet?
Fredericias tal er 6,5 procent. Landsgennemsnittet er 4,3.
Kan det lade sig gøre at lukke det gab inden for et år?
Pernelle Jensen tøver ikke længe.
»Jeg ved ikke, om vi kan rykke os så meget på et år. Det tror jeg faktisk ikke. Men vi skal jo gå den rigtige vej og have bedre tal end dem, vi har i dag. Det skal være vores mål« siger hun.
Hun mener, at kommunen i det nye udvalg bør fastsætte en realistisk strategi og årshorisont for, hvordan man kommer under landsgennemsnittet.
»Det må da være ambitionen. Og lad os være ærlige: Landsgennemsnittet er jo heller ikke prangende. Der er også børn, der har det svært dér. Så det handler om at tage godt hånd om alle« siger hun.
Et mål, en retning og en forventning
Pernelle Jensen ser ikke AE-analysen som et nederlag, men som en påmindelse om, at arbejdet fortsætter – og intensiveres.
»Det vigtigste er, at vi peger i den rigtige retning. At vi får færre børn i fattigdom, og at vi hjælper de familier, der kæmper. Og så må vi lave en realistisk plan for, hvor hurtigt vi kan nå derned, hvor vi gerne vil være« siger hun.
Hendes budskab er både pragmatisk og principfast: Fredericia skal gøre det bedre, men det kræver både politisk tålmodighed og konkret handling.
»Der er ingen hurtige løsninger på det her. Men der er en vej. Og det er vores ansvar at finde den« siger hun.
