Møbler, smykker og nummerplader stjålet i Middelfart

Af
Redaktionen
-
0

Indbrud i boliger og biler, spirituskørsel, narkokørsel, voldelige episoder i nattelivet og hærværk mod både postkasser og private hjem prægede Fyns Politis døgnrapport frem mod mandag den 15. december. Politiet har modtaget anmeldelser i stort set alle kommuner i kredsen.

Middelfart Kommune melder om flere indbrud i weekenden.
På Endelavevej blev der lørdag mellem klokken 12.00 og 13.00 stjålet smykker og kontanter, efter indbrud gennem et vindue. På Vejrøvænget er et vindue brudt op, men der mangler endnu et fuldt overblik over tyvekosterne.

På Scharlingsvej er både en rude knust og en dør brudt op, og her blev der stjålet møbler. På Fynsvej er begge nummerplader fjernet fra en personbil. Derudover blev en 33-årig mand fra Middelfart sigtet for spirituskørsel på Aulbyvej lørdag aften.

Assens: Indbrud gennem kattelem og flere sigtelser

I Assens blev der anmeldt indbrud på Kløvervænget, hvor adgang er sket gennem en kattelem. Hvad der er stjålet, er endnu uklart. På Aborgvej er et vindue brudt op, men umiddelbart intet stjålet. I Glamsbjerg blev en 49-årig mand sigtet for spirituskørsel på Odensevej.

Derudover blev der anmeldt indbrud på Egevej og Gl. Skolevej, hvor adgang var skaffet via opbrudte vinduer.

Faaborg-Midtfyn: Tyveri af smykker, værktøj og kontanter

I Ringe og det omkringliggende område blev flere hjem ramt af indbrud.
På Langekrog er der stjålet kontanter og smykker, mens der på Harevænget er taget smykker. Carl Nielsensvej, Linde Allé og Åvangen blev også ramt – i én sag er maling og værktøj stjålet, i andre er smykker forsvundet.

I Faaborg blev der stjålet smykker og kontanter på Jens Birkholmsvej og Assensvej. En sten blev kastet gennem et vindue i Ringparken i en sag om hærværk.

En 54-årig mand fra Faaborg-Midtfyn blev sigtet for narkokørsel på Rolighedsvej.

Nyborg: Indbrud og passager med stoffer og kniv

Nyborg havde også flere anmeldelser.
På Naurvænget blev to indbrud anmeldt med kun få minutters mellemrum, begge via opbrudte vinduer. Det samme skete på Enebærvænget og Risvej, hvor tyvene slap af sted med smykker, kontanter og en lampe.

På Banegårdsalleen blev en 26-årig mand fra Odense sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer i toget – og for overtrædelse af knivloven.

Tre personer blev sigtet for restaurationsloven efter tumult foran en beværtning på Vestervoldgade.

Odense: Vold, røveri, indbrud og hærværk

Odense-området tegner sig – som ofte – for den tungeste del af rapporten.
En 28-årig mand er sigtet for kvalificeret vold efter at have brugt peberspray mod to personer på Vestergade. På Kochsgade blev en 24-årig mand sigtet for hærværk, da han ødelagde en dør.

I Fisketorvet slog en 55-årig mand en anden person i hovedet med knyttet hånd og blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. I Overgade blev en 23-årig mand sigtet for voldelig adfærd mod en dørmand, mens en 26-årig kvinde i Nørregade slog en dørmand to gange i ansigtet og blev sigtet.

En række borgere er desuden anmeldt som ofre for vold i Vintapperstræde og Klingenberg, hvor personer blev tildelt knytnæveslag i ansigtet.

Indbruddene er omfattende:
– På Rosenørnsvej, Hørkrogen, Østparken, Westermannsvej, Jupitervænget, Hjallesevej og Moltkesvej brød gerningspersoner ind gennem vinduer og døre.
– Der er stjålet smykker, kontanter, lamper, elektronik og medicin.
– På Niels Bohrs Allé blev nummerplader stjålet.
– På Præstegårdsvænget og Rørsangervænget er der stjålet smykker og ure.

Derudover blev tre bilister sigtet for spirituskørsel, en for narkokørsel og en 22-årig mand for spirituskørsel på el-løbehjul på Sdr. Boulevard.

Svendborg: Indbrud og spirituskørsel – og en bil der ramte lyssignal

I Svendborg blev flere boliger ramt af indbrud – blandt andet på H.C. Andersens Vej og Hostrupsvænge. Der er stjålet smykker, parfume og kontanter.

På Sundbrovej ramte en personbil et lyssignal efter usikker kørsel. Føreren – en 49-årig kvinde – blev sigtet for spirituskørsel. En 20-årig mand fra Faaborg-Midtfyn kørte i grøften på Fåborgvej og blev ligeledes sigtet for spirituskørsel.

På Kullinggade blev en 30-årig mand sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, og en 19-årig mand sigtet for spirituskørsel på Toldbodvej.

Nordfyn: Indbrud og omfattende hærværk

I Otterup blev der anmeldt indbrud på Vibevej, og på Strandvejen blev der begået voldsomt hærværk i en privat have, hvor en ukendt gerningsperson smed haveredskaber og krukker rundt og knuste glas i et drivhus. Der blev også væltet skraldespande på vejen.

Verdenspremiere i Danmark: Én pris for el – samme beløb hver måned

Af
Andreas Andreassen
-
0

Med et nyt navn og en markant ny prismodel udfordrer ENLY den måde, elmarkedet hidtil har fungeret på. Selskabet lancerer nu verdens første elaftale med fast månedlig pris – et produkt, som skal skabe ro, forudsigelighed og tillid hos danske forbrugere. ENLY har hovedkontor i Fredericia.

Det danske energimarked får nu et nyt navn og et nyt produkt, der bryder markant med branchens traditioner. Grøn Elforsyning ændrer navn til ENLY, og samtidig introducerer selskabet det, de kalder verdens første elaftale med fast månedlig pris – uanset forbrugsmønster.

Produktet betyder, at kunder fremover kan betale ét fast beløb for el hver måned. 389 kr. for lejligheder og 789 kr. for huse, uafhængigt af hvornår på døgnet strømmen bruges.

Ifølge ENLY’s CEO Helal Jan er det netop den forudsigelighed, mange forbrugere længe har efterspurgt.

»Det er en verdenspremiere på et produkt, som elkunder har skreget på i årevis. En elaftale med en fast månedlig pris – samme beløb hver måned, uanset om man vasker tøj kl. 18 eller 04 eller oplader bilen morgen, middag eller nat,« siger han.

Udfordrer en branche præget af udsving

Navneskiftet markerer ifølge selskabet et strategisk skifte. ENLY positionerer sig nu som et energiselskab, der vil udfordre den måde, elmarkedet traditionelt har fungeret på – især i en tid, hvor mange elkunder oplever store udsving i prisen fra time til time.

»Vi har turdet gøre tingene anderledes, og nu gør vi noget, som ingen andre tidligere har gjort,« siger Helal Jan.

Den faste månedspris betyder, at risikoen for prisudsving flyttes væk fra forbrugeren og over på selskabet, hvilket gør modellen bemærkelsesværdig i et marked styret af volatile spotpriser og stigende efterspørgsel efter fleksibelt forbrug.

Navneskifte markerer nyt niveau

Grøn Elforsynings skifte til navnet ENLY kommer efter fem år på markedet, hvor selskabet mener at have etableret sig solidt nok til at tage næste skridt.

»Vi har brugt fem år på at etablere os, få organisationen på plads og opbygge tillid. Nu er vi klar til næste niveau. Navneskiftet symboliserer, at ENLY skal være et brand, der giver kunderne en positiv association til et energiselskab. Nemt, forståeligt og lige efter bogen,« siger Helal Jan.

Selskabet vil fremover arbejde videre inden for flere energiprodukter, blandt andet naturgas, ladestandere og håndtering af overskudsstrøm fra private solcelleanlæg.

Et nyt produkt på et marked under forandring

Den faste elaftale lander i en periode, hvor energipriser, fleksibilitet, lagring og forbrugerbeskyttelse fylder i debatten – og hvor energiselskaberne i stigende grad forsøger at differentiere sig gennem nye modeller og digitale løsninger.

Det bliver derfor interessant at se, om ENLYs nye model får konkurrenterne til at reagere, og om danske forbrugere vil omfavne en betalingstype, der flytter risikoen fra forbruger til leverandør.

ENLYs nye aftale og navneskiftet er trådt i kraft, og mere information om produkterne fremgår på selskabets hjemmeside.

Over 250 millioner kroner skal løfte unge med psykiske udfordringer ind i job og uddannelse

Af
Andreas Andreassen
-
0

Kommunerne får nu et markant økonomisk løft i indsatsen for at hjælpe unge videre i livet. Mere end 250 millioner kroner bliver over de næste tre år fordelt til landets kommuner med et mål om at få flere udsatte unge – særligt dem med psykiske lidelser – i beskæftigelse eller uddannelse.

Pengene går til to beskæftigelsesrettede indsatser, Flere unge skal med og IPS – Individuelt Planlagt job med Støtte. IPS-modellen bygger på et tæt samarbejde mellem psykiatrien og jobcentrene, hvor unge med psykiske vanskeligheder får individuelt tilpasset støtte. Erfaringerne viser, at netop denne målrettede tilgang øger chancen for, at unge både kan fastholde job og påbegynde uddannelse, selvom deres mentale helbred gør det svært at navigere i almindelige forløb.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek mener, at midlerne er afgørende for at sikre, at flere unge får mulighed for at træde ind i fællesskabet.

»Flere unge skal være en del af fællesskabet. Vi skal gøre endnu mere for at hjælpe udsatte unge med at finde et arbejde, som passer til deres behov. Jeg håber, at hjælpen vil være med til, at langt flere unge kan vokse og få fodfæste i samfundet igennem job eller uddannelse,« siger ministeren.

Midlerne stammer fra forårets brede politiske aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen. Her blev regeringen (S, V og M) sammen med Liberal Alliance, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre enige om en styrket indsats målrettet unge, der står længst væk fra arbejdsmarkedet.

Kommunerne får nu mulighed for at skrue op for individuelle forløb, hjemkørende støtte, uddannelsesrettede indsatser og jobskabelse i samarbejde med lokale virksomheder og psykiatriske afdelinger. Flere kommuner har allerede anvendt IPS-forløb i mindre skala, men med de nye midler bliver det muligt at rulle metoden bredere ud og sikre større kapacitet.

Fordelingen af midlerne mellem kommunerne offentliggøres nu, men kan justeres, hvis nogle kommuner vælger at takke nej. Endelige tilsagn ventes i januar.

Beløbet kommer oveni de 519 millioner kroner, som kommunerne tidligere på året har modtaget gennem Ungeløftet – en langsigtet aftale, hvor i alt 2,3 milliarder kroner frem mod 2035 er afsat til at løfte unge i mistrivsel og sikre, at færre ender uden job, uddannelse eller stabile voksne i deres liv.

Den nye pulje betyder, at kommunerne fremover står med både ressourcerne og redskaberne til at skræddersy langt mere fleksible og målrettede forløb – netop til de unge, der ofte falder mellem to stole i både psykiatrien og beskæftigelsessystemet.

Tillykke med 375-års fødselsdag til fæstningsbyen Fredericia

Af
Mikael Holdgaard Nielsen | Kulturarvsinspektør | Museum Fredericia
-
0

Købstadsprivilegierne af 15. december 1650 skulle tiltrække handel og borgere til den nyanlagte fæstningsby ved at lokke med blandt andet told- og skattefrihed i 50 år. 

Det er således udstedelsen af købstadsprivilegierne, der er blevet valgt som byens fødselsdag på trods af, at der på dette tidspunkt, hverken eksisterede en by eller fæstningsvold.  

Før fæstningsbyen

Trediveårskrigen i Europa (1618-1648), også kaldet Kejserkrigen, nåede i efteråret 1627 til Jylland. Jylland blev her besat og udplyndret af kejserlige tropper, og det endte efterfølgende med en fredsslutning i 1829. Det stod allerede dengang klart for den danske konge, Christian 4., at Danmark, og især Jylland, manglede et forsvar. 

Det første sted der var i spil til byggeriet af en fæstningsby, var Hovens Odde ved Gudsø Vig. Herefter havde man kig på Emmernæs på den anden side af vigen, sydvest for Skærbæk. Begge steder blev forkastet og først et årti senere dukkede Lyngsodde ved Snoghøj op som en mulighed. Her blev der i begyndelse af 1640’erne etableret en større fæstningslejr, som dog led den skæbne at blive erobret to år senere under Torstenssonkrigen i 1844. Svenskerne etablerede i den forbindelse en skanse på Bersodde, hvor Kastellet ligger i dag, som efterfølgende blev erobret af den danske rigsmarsk, Anders Bille. Dermed var den første jord opkastet til det senere kastel i fæstningsbyen Fredericia.      

Projektering af en fæstningsby

I vinteren 1646/47 var placeringen af en fæstningsby ved Lillebælt blevet udpeget. Der blev efterfølgende udfærdiget principtegninger for befæstningen ved fæstningsingeniørerne GeorgHoffmann og Peter Bysser. I 1650 blev Hoffmann atter beordret til Bersodde af kongen, Frederik 3., for at udfærdige et nyt kort, der skulle kortlægge området og indtegne de projekterede fæstningsværker. Anlægsarbejdet gik først i gang det følgende år.

Det sted der i dag udgør krydset Oldenborggade/Kongensgade, blev centrum for fæstningsbyens geometriske opbygning og dermed punktet for Hofmanns ”store passer”. Dette sted blev således udgangspunkt for voldens cirkelslag. Punktet betegnes i dag som Kongens Punkt, der refererer til bygherren, Frederik 3.  

Selve voldens opbygning skulle følge hovedprincipperne fra Adam Freitags lærebog, Architectura Militaris, fra 1625 (ældre nederlandsk fæstningssystem) i en version tilpasset Georg Hoffmann.

Der blev udstukket et cirkeludsnit på 120 grader med ca. 1070 meter (dengang målt i rhinlandske roder) ud til de oprindeligt ni bastioners spidser (Saillant), der dermed ligger med en indbyrdes afstand af 15 grader fra centrum. Fæstningsanlægget mod landsiden blev således i hele sin udformning stramt opbygget med tanke på et stærkt forsvar.

Fæstningsanlægget mod land blev omkranset af voldgrave og der blev kun etableret tre indgange til byen, således den oprindelige Kongens Port for enden af Kongensgade, en åbning ved den nuværende Prinsens Port og tilsvarende for enden af Oldenborggade, dengang Slesvigsgade, nemlig Søbjerg Port. Hertil kom et svagere forsvar langs Østervold og Søndervold samt kastellet på Bersodde. Kastellet skulle yde et sidste forsvar og organiseret retræte af mandskab og materiel til Fyn i tilfælde af, at byen blev erobret.

Fæstningsbyens gadenet blev ligeledes dannet med udgangspunkt i krydset i det nuværende Oldenborggade/Kongensgade, som udgjorde en 90 graders vinkel med Kongens Punkt som centrum. Herudfra opbyggedes gadenettet mindre stramt efter praktiske hensyn og pragmatiske principper, der formede de ulige store karréer, som også tegner Fredericia i dag.

Blå cirkel er Kongens Punkt, hvorfra Oldenborggade og Kongensgade danner en 90 graders vinkel (grøn). De tre gule cirkler markerer de oprindelige indgange til byen gennem fæstningsanlægget. Prinsens Port er således i dag den eneste oprindelige portåbning, da Søbjerg Port blev sløjfet og Kongens Port flyttet til sin nuværende placering under genopbygningsfasen i 1660’erne. Kortet er dateret til 1657.
Kort: Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn.

Den nye fæstningsby angribes, besættes og ødelægges

Den kun syv år gamle og ufærdige fæstning og by, Frederiksodde, blev i 1657 angrebet og erobret af den svenske konge, Karl 10. Gustav. En senere generobring af hjælpetropper sydfra forarmede blot fæstningsbyen yderligere.   

Efter 1660, da krigen var forbi, påbegyndtes et stort opbygnings- og genopbygningsarbejde. 

Med dette fulgte tillige en række kongelige privilegier, som skulle få gang i byen. Foruden de tidligere omtalte købstadsprivilegier tilføjedes nu også asylret og trosfrihed. Dette resulterede i, at byen ud over protestanter samt soldater med katolsk baggrund også snart kom til at huse reformerte (huguenotter) samt jøder – heraf navnet Fredericia Fristad!

Henvisning: Dahl, W., B., 2010: Tiden indtil 1700. I: Fredericia Fæstnings Historie, Bind 1. Landskomitéen til renovering af Fredericia Vold. Lokalhistorisk Forlag, Fredericia.

Fredericia leverede – og denne profil fik sin gave

Af
Patrick Viborg
-
0

Mads Kjeldgaard fik præcis den gave, han havde ønsket sig, da han stod op søndag morgen. To point.

Efter Fredericia Håndboldklubs 33-26-sejr over Nordsjælland kunne bagspilleren fejre sin 29-års fødselsdag med det, han selv havde udpeget som det vigtigste.

»Det var sgu rart. Det var virkelig dejligt. Jeg sagde til min kone, da jeg stod op i morges, at det, jeg ønskede mig mest i dag, det var to point. Og det fik jeg, så det var dejligt,« siger Mads Kjeldgaard.

Set over 60 minutter er han tilfreds med Fredericias indsats.

»Jeg synes, at det gik veldig fint. Jeg synes, at vi spiller en flot kamp hele vejen igennem.«

Han lægger dog ikke skjul på, at hans egen kamp fik et knæk efter pausen.

»Det kommer desværre personligt selv rigtig dårligt ud til anden halvleg. Men udover det, så synes jeg, at vi spiller en god angrebskamp.«

Ifølge Kjeldgaard lykkedes Fredericia med det, der havde været et stort fokuspunkt op til kampen.

»Vi laver få tekniske fejl og scorer på vores chancer. Så synes jeg, at vi finder et dejligt, aggressivt forsvar. Så kan Francis gå op på målet inde bagved. Så det var dejligt.«

Netop defensiven har været et gennemgående tema i sæsonen, erkender han.

»Det er jo ikke nogen hemmelighed. Vi kan godt kigge på, hvor mange mål vi har lukket ind i snit i løbet af sæsonen og generelt set. Så der er ingen tvivl om, at vi har haft rigtig meget fokus på vores forsvarsspil.«

Forberedelserne var også målrettet mod Nordsjællands måde at spille på.

»Vi ved, at Nordsjælland spiller noget forvirrende håndbold en gang imellem, og de spiller meget 7 mod 6. Så der er ingen tvivl om, at vi har forberedt os rigtig godt og grundigt på det, og det bar frugt i dag.«

Overgangen til et mere fladt forsvar stiller samtidig nye krav.

»Det har det jo. Det er jo et andet forslag, en anden kritik og andre regler. Så der er ingen tvivl om, at vi lige skal vænne os til at stå lidt mere fladt, end vi gjorde under kubben.«

Han peger samtidig på, at spillertyperne i truppen har ændret sig.

»Vi har også nogle andre spilletyper nu, end hvad vi havde tidligere. Så jeg tror, at det, vi spiller med nu, passer os bedre end det udtryk, vi havde før.«

Når blikket rettes fremad, er tilgangen nøgtern.

»Vi bliver nødt til at tage én kamp ad gangen, og så må vi se, når vi er færdige, om det rækker til slutspillet. Jeg synes, vi har kvaliteten til det på holdet.«

Fokus er især rettet mod den kommende periode.

»Lige nu skal vi bare have fokus på én kamp ad gangen og komme godt hen over januar og bruge den sindssygt godt, så vi kan være klar til den sidste del.«

På lørdag venter næste opgave mod GOG. Det er den sidste kamp inden, at der venter en pause helt frem til februar.

»Vi skal have fuld fokus på den kamp og lære af de ting, vi gjorde sidst mod GOG herhjemme. Vi havde en fantastisk kamp hjemme mod GOG, så hvorfor skulle vi ikke også kunne gøre det igen?«

26-årig iværksætter redder ikonisk brudekjolehus: Panayotis genopstår efter konkurs

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

Da det traditionsrige brudekjolehus Panayotis gik konkurs den 11. november 2025, så det ud til, at et 57 år langt kapitel i dansk modehistorie var slut. Men blot ti dage senere blev historien vendt på hovedet.

En 26-årig tidligere medarbejder, Sara Beadle Kops, trådte frem, vandt budrunden på konkursboet og overtog virksomheden med støtte fra en ny kreds af investorer. Den 22. november genåbnede Panayotis – denne gang under navnet Panayotis – House of Dreams.

Sara Beadle Kops er i dag CEO og medejer og dermed en af branchens yngste kvindelige topchefer.

»Jeg vil gerne vise unge mennesker – og især unge kvinder – at man godt kan løfte noget stort, selvom man er ung. Nu handler det om at bygge Panayotis op igen, endnu stærkere,« siger hun.

Overtagelsen var ikke uden risiko. Ifølge den nye ejer investerede hun alt, hvad hun ejer, for at redde virksomheden. Konkursen ramte hende selv økonomisk, da hun som ansat ikke fik sin løn udbetalt. Alligevel valgte hun at stille sig i spidsen for redningen.

Formålet var blandt andet at sikre:

– 55 arbejdspladser
– fortsat drift af de to ikoniske butikker i Vejle og Kgs. Lyngby
– bevarelsen af et dansk brand med stor betydning i Norden
– fortsatte oplevelser for kommende brude og konfirmander

»Panayotis er ikke bare et brand. Det er drømme, traditioner og livsøjeblikke. Det må ikke forsvinde,« siger Sara Beadle Kops.

Ny ejerkreds – nyt selskab

Panayotis er nu opkøbt af selskabet House of Dreams ApS, som står bag det nye navn Panayotis – House of Dreams. Ifølge virksomheden har den nye ejerkreds ingen relation til det tidligere Panayotis. Butikkerne i Vejle og Kgs. Lyngby fortsætter med brudekjoler, konfirmationskjoler, festkjoler og skrædderi på begge lokationer.

Målet er ikke blot at videreføre virksomheden, men at styrke dens position.

»Vi vil genskabe – og forbedre – Panayotis’ rolle som Danmarks førende destination for livets største øjeblikke,« lyder det fra den nye ledelse.

Redningen af Panayotis beskrives af virksomheden selv som et lille julemirakel – og historien står som et markant eksempel på generationsskifte, iværksætteri og viljen til at tage ansvar i en presset situation.

Panayotis er tilbage. Og ifølge den nye ejer er det kun begyndelsen.

Dødsfald Kolding uge 49-50

Af
Redaktionen
-
0

Hanne Sebelius
1946 – 2025

Steen Friis Timmermann
1950 – 2025

Finn Jensen
1939 – 2025

Fritz Verner Hymøller
1952 – 2025

Inga Kjærsgaard Larsen
1936 – 2025

John Julian Christensen
1942 – 2025

Irene Kofoed
1933 – 2025

Tage Bruun Nielsen
1941 – 2025

Lissi Doris Jensen
1936 – 2025

Christian Mathisen Hansen
1935 – 2025

Dødsfald Fredericia uge 49-50

Af
Redaktionen
-
0

Erik Mogensen Larsen
1951 – 2025

Ninna Tornager Svendsen
1930 – 2025

Siegfried Møller
1945 – 2025

Dødsfald Middelfart uge 49-50

Af
Redaktionen
-
0

Erling Andersen
1942 – 2025

Jens Peter Larsen
1950 – 2025

Christian Bruhn
1929 – 2025

Dick Bernbom
1937 – 2025

Analyse: FHK steppede op på vitale parametre

Af
Patrick Viborg
-
0

Sejren over Nordsjælland blev ikke skabt af ét taktisk greb eller en enkelt individuel præstation, men af at Fredericia Håndboldklub ramte et markant højere niveau på flere af de parametre, der har været sårbare tidligere i sæsonen. Kampen viste et hold, der leverede bedre, når det gjaldt mest, og som især tog et skridt frem på tre afgørende områder: målmandsspillet, aggressiviteten i defensiven og effektiviteten i de bærende offensive roller.

Det begyndte i målet. Sebastian Frandsen kom godt fra start, og den indledning satte en tydelig ramme for resten af kampen. Undervejs pillede han tre straffekast og sluttede med en redningsprocent på 31, hvilket var et klart skridt op på et vitalt parameter for et hold, der i perioder har manglet netop den sikkerhed. Redningerne skabte ikke bare stop på tavlen, men gav forsvarsspillerne mod til at stå højere, være mere aggressive og tage flere initiativer i duellerne. Hvor udtrykket mod Skanderborg AGF var passivt, fremstod Fredericia denne gang langt mere kontante i deres defensive arbejde, og den sammenhæng mellem målmand og forsvar var en afgørende forskel.

Offensivt steppede FHK op i relationerne mellem bagspillerne og i udnyttelsen af chancerne. Der var en tydelig fornemmelse af timing og forståelse, hvor bolden ofte blev sat “lige i røven” på den næste mand. Anders Kragh Martinussen leverede en kamp med maksimal effektivitet: fire mål på fire afslutninger og fire assists. Adam Ljungquist fulgte op med ni mål på 11 forsøg og var konstant en trussel, både når han selv gik i gennembrud, og når han trak opmærksomhed til sig. Samtidig var Martin Bisgaard klinisk fra fløjen med seks mål på seks afslutninger, hvilket gav Fredericia en bredde i angrebsspillet, som tvang Nordsjælland til at forholde sig til flere trusler på samme tid.

Mads Kjeldgaard bidrog også væsentligt med syv mål på 12 forsøg og var længe på vej mod en rigtig god kamp. Hans gennembrud og tempo var med til at strække Nordsjællands defensiv, men starten af anden halvleg trak helhedsindtrykket en smule ned. Tre dumme aktioner i træk og brændte chancer kostede rytme og gav kortvarigt gæsterne mulighed for at komme tættere på. Det ændrede dog ikke ved, at Fredericia samlet set leverede langt bedre offensiv kvalitet end i de foregående kampe.

Sejren gav også et vigtigt perspektiv frem mod resten af sæsonen. Med 33-26 er Fredericia nu bedre indbyrdes end Nordsjælland, og i et bundfelt kan netop den detalje blive afgørende. På trods af en sæson, der flere gange har været tæt på at udvikle sig katastrofalt, har FHK nu kun tre point op til Sønderjyske på ottendepladsen. Set i det lys er udgangspunktet før de sidste ni kampe, hvoraf de otte spilles efter EM-pausen, bedre end tabellen umiddelbart kan give indtryk af. Kampen mod Nordsjælland viste, at Fredericia – når de stepper op på de vitale parametre – har et niveau, der kan bære dem videre i sæsonen.

1...203204205...960Side 204 af 960