Halv milliard i spil: Byrådet skal i aften sige ja til TVIS uden fuldt overblik over projekterne

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia Byråd skal i aften tage stilling til, om TVIS må forlænge og omdirigere en låneramme på 534 mio. kr. og samtidig fastlægge fjernvarmens strategiske kurs helt frem til 2045. Beslutningen træffes, selv om flere oprindelige projekter er udgået, og nye endnu ikke er fuldt konkretiseret.

Fredericia Byråd står tirsdag aften over for en beslutning, der rækker langt ud over den nuværende byrådsperiode – og langt ind i borgernes varmeregninger. På dagsordenen er to centrale punkter om TVIS, Trekantområdets Varme Transmissionsselskab: en justering af en låneramme på 534 mio. kr. og en politisk tilkendegivelse af selskabets strategiske retning frem til 2045.

Formelt er sagerne adskilt. I praksis hænger de tæt sammen.

Låneramme fastholdes – men projekterne ændres

I 2022 godkendte ejerkommunerne, herunder Fredericia, at stille garanti for et lån på 534 mio. kr. i Kommunekredit til TVIS. Lånet skulle bruges til konkrete projekter, der skulle udfase fossile brændsler, udnytte overskudsvarme og styrke forsyningssikkerheden.

Tre år senere er billedet ændret markant.

Ifølge sagsmaterialet er der i dag kun realiseret eller disponeret projekter for 194 mio. kr., mens projekter for 175 mio. kr. er udgået. TVIS beder derfor nu ejerkommunerne om lov til at bruge midlerne på andre projekter, primært akkumuleringstanke, elkedler og ny udnyttelse af industriel overskudsvarme – og samtidig forlænge muligheden for låneoptag helt frem til 31. december 2029.

Forvaltningen vurderer, at de nye projekter ligger inden for den oprindelige låneramme. Men realiteten er, at byrådet i aften tager stilling til en halv milliard kroner i gæld, uden at kende den endelige projektliste.

Fredericia hæfter mest

TVIS er et §60-selskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. Fredericia er den største ejer med 31,68 procent og udpeger tre medlemmer til bestyrelsen.

Ved fuld udnyttelse af lånerammen betyder det, at Fredericia Kommune årligt opkræver en garantiprovision på omkring 930.000 kr. – og i sidste ende hæfter for en tilsvarende andel af risikoen.

Samtidig er Fredericia blandt de kommuner, hvor fjernvarmen fylder mest: Ni ud af ti boliger er fjernvarmeforsynede, og både Fredericia Fjernvarme og EWII Varme er afhængige af TVIS’ transmissionssystem.

Strategi til 2045 – uden krav om godkendelse

Det andet punkt på dagsordenen er endnu mere vidtrækkende.

TVIS beder ejerkommunerne om at tilkendegive opbakning til selskabets strategiske retning for perioden 2025–2045. Formelt er strategien ikke godkendelsespligtig, men TVIS ønsker alligevel kommunernes accept.

Strategien peger entydigt på, at fjernvarmen i Trekantområdet fremover skal baseres på el og overskudsvarme, kombineret med varmelagre, elkedler og varmepumper. Aftaler med Ørsted og Energnist fortsætter frem til 2037, mens biomasse og affald spiller en mindre rolle på sigt.

Ifølge TVIS er scenariet både konkurrencedygtigt, bæredygtigt og forsyningssikkert. Kritisk set betyder strategien også, at ejerkommunerne låser sig fast på én teknologisk og økonomisk retning i 20 år, mens energimarkedet fortsat er under hastig forandring.

Politisk accept – uden offentlig debat

Begge sager er allerede anbefalet i Klima-, Energi- og Miljøudvalget og i Økonomi- og Erhvervsudvalget. I aften lander de i byrådet.

Der har ikke været nogen bred offentlig debat om hverken lånerammen eller strategien, og sagerne er teknisk komplekse. Alligevel træffes beslutningen nu – samlet og på én aften.

For Fredericia Byråd handler det derfor ikke kun om at sikre stabil varmeforsyning. Det handler også om tempo, gennemsigtighed og politisk ansvar, når beslutninger med milliardperspektiv og årtiers konsekvenser træffes.

Byrådet siger i aften ja eller nej.
Konsekvenserne rækker til 2045.

Overfald, indbrud og hærværk fra Middelfart til Svendborg

Af
Andreas Andreassen
-
0

En lang række indbrud, et alvorligt overfald i Odense, hærværk mod biler og postkasser samt flere sager om vold og uroligheder præger Fyns Politis døgnrapport, der dækker stort set hele politikredsen.

Fyns Politis døgnrapport frem mod tirsdag den 17. december tegner et billede af et døgn præget af mange indbrud, voldelige episoder og omfattende hærværk på tværs af hele politikredsen.

I Middelfart Kommune blev der anmeldt indbrud på Vejrøvænget, hvor gerningspersoner har skaffet sig adgang gennem et opbrudt vindue. Politiet har endnu ikke overblik over, hvad der eventuelt er stjålet. Derudover er der registreret et tidligere indbrud på samme adresse, ligesom en personbil på Fynsvej har fået stjålet begge nummerplader.

Assens Kommune melder både om indbrud, indbrudsforsøg og groft hærværk. På Årøvænget blev der to gange anmeldt forsøg på indbrud, hvor gerningspersonen forsøgte at bryde et vindue op uden at komme ind. På Adelgade blev en bil udsat for alvorligt hærværk, da det viste sig, at der var boret hul i benzintanken, efter at ejeren uventet var løbet tør for benzin. I Aarup blev et indbrud anmeldt, hvor to kvinder blev overrasket i entreen og forlod stedet via en ulåst hoveddør. Her blev der stjålet smykker.

I Faaborg-Midtfyn Kommune har politiet registreret både indbrud og hærværk. I Ryslinge blev der stjålet elektronik og smykker efter indbrud gennem et opbrækket vindue, mens der i Broby blev begået hærværk mod en personbil, som blev ridset og påført graffiti med sort tusch. Flere adresser i Faaborg og Ringe har været udsat for indbrud eller indbrudsforsøg, hvor gerningspersoner blandt andet har fået adgang gennem ulåste døre og opbrudte vinduer.

Kerteminde Kommune meldte om både indbrud, et sprængt postkasseanlæg og et færdselsuheld i Langeskov. Her skete der et harmonikalignende sammenstød i forbindelse med kødannelse ved vejarbejde, men uden personskade. I samme kommune blev en postkasse på Odensevej sprængt i stykker, formentlig med fyrværkeri.

I Nyborg Kommune blev der anmeldt flere indbrud på villaveje, hvor adgangen typisk er sket gennem opbrudte vinduer. På Banegårdsalleen blev en passager i et tog sigtet for både besiddelse af euforiserende stoffer og overtrædelse af knivloven. Derudover blev tre personer sigtet for overtrædelse af restaurationsloven efter uroligheder foran en beværtning.

Odense Kommune tegner sig for en stor del af døgnets alvorlige hændelser. I Odense NV blev en person fundet på gaden med friske skader efter et overfald og røveri, hvor forurettede var blevet frarøvet sit tøj og havde hukommelsestab om selve overfaldet. I Odense C blev flere personer sigtet for vold, ordensforstyrrelser og hærværk, herunder en sag hvor en mand kastede genstande og slog på ruder, samt flere sager med overfald i nattelivet. En 28-årig mand blev sigtet for kvalificeret vold efter at have brugt peberspray mod to personer.

Indbruddene i Odense spænder bredt geografisk og omfatter blandt andet Rosenørnsvej, Østparken, Præstegårdsvænget, Lupinvej, Solhaven og Lærkeparken. Her er der stjålet smykker, kontanter, elektronik og medicin.

I Svendborg Kommune blev der anmeldt flere indbrud og tyverier fra tasker, ligesom en bilist blev sigtet for spirituskørsel efter at have påkørt et lyssignal. Derudover blev der stjålet genstande fra et skur, herunder en påhængsmotor og haveredskaber.

Nordfyns Kommune meldte om både indbrud og hærværk, herunder en voldsom episode i Skamby, hvor en mand kastede møbler ud fra tredje sal og ned gennem en trappeopgang. På Ærø blev endnu en postkasse sprængt i stykker, formentlig med fyrværkeri.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport modtaget tirsdag den 17. december 2025.

Millionoverskridelse i Fredericia: Byrådet skal i aften finde pengene – cykelstier udskydes

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia Byråd skal i aften tage stilling til en markant økonomisk udfordring i anlægsprojektet Infrastruktur Danmark C, Taulov, som er blevet væsentligt dyrere end forudsat. Projektet har et merforbrug på 17,2 millioner kroner, og forvaltningen foreslår nu, at regningen betales ved at omprioritere midler fra andre projekter i Danmark C – herunder ved at udskyde planlagte cykelstier.

Sagen handler om et samlet infrastrukturprojekt, der skal fremtidssikre fremkommeligheden omkring erhvervsområdet Danmark C og dækker blandt andet ombygning af rundkørslen ved Hejse Kro, nye signalanlæg ved Vejle Landevej og Baronessens Kvarter, forlægning af Nordensvej samt ombygning af tilslutningsanlæg 61 (TSA 61).

Ledningsomlægninger driver regningen op

Ifølge forvaltningen skyldes overskridelsen primært ændringer i TSA 61-projektet. Især projektbetalte ledningsomlægninger har vist sig langt dyrere end forudsat i budgettet fra 2022. Alene her er der tale om et merforbrug på omkring 10 millioner kroner.

Derudover er projektet blevet udvidet som følge af en ændring af hastighedsgrænsen fra 40 til 50 km/t, hvilket har krævet et større anlæg. Samtidig har udfordringer med afvanding betydet ekstraarbejde, fordi det eksisterende afvandingssystem flere steder har skullet udbedres. Af praktiske hensyn er der også udlagt mere slidlag end oprindeligt antaget.

Cykelstier sendes tilbage i bunken

For at finansiere merforbruget foreslår forvaltningen, at midler omprioriteres inden for anlægsrammen. Det betyder konkret, at cykelstiprojektet ved Stakkesvang og Børupvænget, som ellers var planlagt og bevilget med samlet 14,5 millioner kroner i årene 2027 og 2028, udskydes.

Konsekvensen er, at anlæggelsestidspunktet for cykelstierne ikke længere er fastlagt. I realiteten sendes projektet tilbage i kategorien af projekter, der hverken er finansieret eller tidsfastsat, og som først kan komme i spil igen i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger for 2027–2030.

Kanalbyen bidrager – men kun midlertidigt

En del af finansieringen foreslås også hentet fra Kanalbyen, hvor midler omprioriteres til Danmark C-projektet. Forvaltningen vurderer dog, at konsekvensen for Kanalbyen er begrænset, fordi udviklingstempoet aktuelt er lavt, og de resterende midler fortsat er tilstrækkelige til at varetage vejmyndighedens opgaver i området.

Efter omprioriteringen vil der være 3,4 millioner kroner tilbage til Kanalbyen i 2026, og fra 2027 og frem er der afsat 2,251 millioner kroner årligt.

Politisk uenighed – men flertal for løsningen

Sagen har allerede været behandlet politisk. I Teknisk Udvalg anbefalede et flertal, at cykelstien ved Stakkesvang udgik for at frigøre midler til Danmark C-projektet. Palle Dahl (Danmarksdemokraterne) stemte imod og ønskede, at cykelstiprojektet blev bevaret.

Udvalget bad samtidig om, at der blev undersøgt andre finansieringsmuligheder end Kanalbyen. Alligevel er det denne model, som nu ligger til grund for indstillingen.

I Økonomi- og Erhvervsudvalget blev forslaget anbefalet med den bemærkning, at behovet for cykelstier ved Stakkesvang fortsat vurderes som stort – og at det vil være højt prioriteret at finde finansiering i de kommende budgetforhandlinger.

Et valg mellem infrastruktur og bløde trafikanter

Når byrådet mødes i aften, står det dermed over for et klassisk prioriteringsvalg: Skal et dyrt og forsinket vejprojekt reddes her og nu – også selv om det betyder, at cykelstier må vente på ubestemt tid?

Forvaltningen vurderer, at de ekstra 17,2 millioner kroner er nødvendige for at færdiggøre Infrastruktur Danmark C, Taulov. Spørgsmålet er, om byrådet er villigt til at betale prisen – og hvem der i sidste ende kommer til at vente længst.

Strømafbrydelse ramte centrale og nordlige Fredericia onsdag formiddag

Af
Andreas Andreassen
-
0

Onsdag den 17. december blev dele af Fredericia ramt af en uventet strømafbrydelse. Ifølge AVISENs oplysninger gik strømmen omkring kl. 9.40 i både det centrale og nordlige Fredericia.

Kort før kl. 10.02 udsendte TREFOR Elnet en melding via deres driftsovervågning, hvor de oplyste, at der var tale om en uventet afbrydelse i elnettet.

Ifølge TREFOR var omkring 1.300 kunder berørt af strømafbrydelsen.

»Der er en uventet strømafbrydelse i elnettet i dele af Fredericia. Vi er i gang med at finde årsagen. Vi har ca. 1.300 afbrudte kunder og forventer normal forsyning omkring kl. 11.00,« oplyste TREFOR.

De berørte kunder er blevet varslet direkte, og TREFOR beklager de gener, som afbrydelsen har medført.

Årsagen til strømafbrydelsen er endnu ikke offentliggjort. TREFOR forventer ifølge meldingen, at normal elforsyning er genoprettet omkring kl. 11.00.

AVISEN følger sagen og opdaterer, hvis der kommer nye oplysninger.

FC Fredericias sidste kampe i grundspillet er fastlagt

Af
Andreas Andreassen
-
0

Superligaens grundspil går ind i sin afsluttende fase, og FC Fredericia kender nu programmet for de sidste fire kampe inden opdelingen af ligaen. Kampene spilles i februar og begyndelsen af marts og ser således ud:

Runde 19
Mandag den 9. februar kl. 19.00
Vejle Boldklub – FC Fredericia

Runde 20
Søndag den 15. februar kl. 14.00
FC Fredericia – AGF

Runde 21
Søndag den 22. februar kl. 14.00
Randers FC – FC Fredericia

Runde 22
Søndag den 1. marts kl. 17.00
FC Fredericia – Silkeborg IF

Når grundspillet er afsluttet, opdeles Superligaen, og herefter fastlægges de resterende kampe i sæsonen, når den endelige placering er kendt. FC Fredericia fortsætter sæsonen i nedrykningsspillet, hvor programmet offentliggøres efter grundspillets afslutning.

Låge 17 i SOSU-skolens julekalender: Marlene gik to veje for at finde den rette

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Marlene Borg Baagøe Christensen er 27 år og færdiguddannet. Hendes vej ind i velfærdsfagene er lidt anderledes end de flestes, for hun har både uddannelsen som pædagogisk assistent og som social- og sundhedsassistent.

Det giver hende et bredt blik på arbejdet. Med erfaring fra både det pædagogiske og det sundhedsfaglige område kan Marlene trække på begge verdener. »Jeg er nok lidt speciel inden for SOSU, fordi jeg har begge uddannelser,« siger hun. »Der er ikke så mange, der har det.«

Marlene begyndte som pædagogisk assistent. Hun ville arbejde med børn, og uddannelsen var forholdsvis ny, da hun startede. Det gjorde det vanskeligt at finde arbejde, fortæller hun, fordi mange endnu ikke vidste, hvad uddannelsen kunne bruges til.

Hun arbejdede i flere år, holdt øje med jobmulighederne og søgte, hvor hun kunne. Men efterhånden opstod tanken om at bygge videre. »Min uddannelsesvejleder på skolen sagde, at det kunne være en god idé at læse videre til social- og sundhedsassistent, fordi der var mange, der gerne ville have én med en pædagogisk tilgang.«

Det gav mening. Hun havde allerede det pædagogiske med sig og valgte derfor at tage næste skridt.

Arbejdet tæt på mennesker

Som social- og sundhedsassistent arbejdede Marlene blandt andet udkørende. Hun beskriver det som stille og roligt og som noget, der kunne noget andet end arbejdet på plejecenter. »Det er noget særligt at komme hjem til folk, hvor de bor. De er ofte mere friske, og man skal både være gæst i deres hjem og samtidig have det som sin arbejdsplads.«

Det kræver respekt, fornemmelse og relationel forståelse. Netop det, hun havde med fra sin pædagogiske uddannelse. »Med de ældre har det givet mig en følelse af, at jeg kan give noget tilbage til mennesker, der har bygget det samfund, jeg selv lever i. Især i den sidste fase af deres liv.«

Omsorg, nærvær og livsglæde går igen i hendes fortælling, uanset om hun taler om arbejdet med ældre eller med børn.

Nu tilbage i det pædagogiske

I oktober blev Marlene ansat i en privat daginstitution. Dermed har hun taget skridtet tilbage til det pædagogiske arbejde – denne gang med erfaringerne fra SOSU-området i ryggen.

Hun er glad for skiftet og ser det ikke som et fravalg, men som en naturlig bevægelse. »Jeg synes, begge uddannelser kan noget. Og jeg har brugt min pædagogiske uddannelse hele tiden, også mens jeg arbejdede som social- og sundhedsassistent.«

For hende hænger relationer, omsorg og menneskeligt nærvær sammen uanset målgruppen.

Marlenes juleønske færre tabuer og mere respekt

Når hun bliver spurgt om sit juleønske for faget, er Marlene ikke i tvivl. »Jeg ønsker virkelig, at der bliver brudt ned med tabuer, og at der ikke bliver set så meget ned på at arbejde som social- og sundhedsassistent.«

Hun oplever, at faget ofte bliver talt ned som noget, ”alle kan blive”, selv om virkeligheden er en anden. »Det er svært at blive social- og sundhedsassistent. Det kræver noget. Og det er et vanvittigt givende fag.«

Netop derfor står hun også helt fast på sit eget valg. Marlene har aldrig været i tvivl om, at hun skulle arbejde med mennesker. »Jeg har altid vidst, at jeg skulle arbejde med mennesker. Det har været naturligt for mig.«

Hun kan ikke forestille sig at lave noget andet. For hende handler arbejdet ikke kun om en uddannelse eller en titel, men om relationer, ansvar og følelsen af at gøre en forskel. Det er ikke bare et job, det er en del af, hvem hun er.

Brand i container, fyrværkeri på gaden og tyveriforsøg fra smykkebutik – døgnrapport fra Fredericia og Kolding

Af
Andreas Andreassen
-
0

Sydøstjyllands Politi havde onsdag morgen et forholdsvis roligt døgn i Fredericia, men både brand, fyrværkeri og et tyveriforsøg i Kolding trak politiet ud. Det fortæller Casper Christensen fra Sydøstjyllands Politi.

I Fredericia indløb der tirsdag klokken 23.39 en anmeldelse om en alarm på Den Kreative Skole i Kongensgade. Det viste sig dog hurtigt, at der ikke var tale om indbrud.

To personer på 24 og 25 år befandt sig stadig i bygningen og var ikke nået ud, inden alarmen blev aktiveret. Politiet foretog sig derfor ikke yderligere i sagen.

Natten til onsdag klokken 01.31 rykkede brandvæsen og politi ud til Bjergegade i Fredericia, hvor der var opstået brand i en container, der stod i et skur. Den ene container blev udbrændt, mens en anden nåede at tage skade. Branden udviklede røg, som spredte sig til skuret, men ikke videre derfra.

I Kolding modtog politiet i løbet af tirsdagen tre anmeldelser om unge mennesker i alderen 14 til 18 år, der affyrede fyrværkeri forskellige steder i byen. Fire unge blev sigtet for at affyre romerlys uden for den tilladte periode.

På Enghavevej blev der affyret fyrværkeri direkte på gaden, hvilket medførte sigtelser for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. De involverede erkendte forholdene, og sagerne blev derfor afsluttet med sigtelser. De øvrige anmeldelser om fyrværkeri kom fra forskellige adresser i byen.

Tirsdag eftermiddag klokken 15.59 rykkede politiet også ud til Jernbanegade i Kolding efter anmeldelse om et tyveriforsøg fra en smykkebutik. To mænd kørte rundt på en el-scooter af typen handicapscooter, da den ene sprang af og forsøgte at stjæle en montre fra butikken.

En person løb efter gerningsmanden og fik stoppet ham, hvorefter montren blev tabt. Politiet anholdt senere begge mænd kortvarigt. Alt blev returneret til butikken, og begge personer er nu sigtet i sagen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport onsdag morgen.

Millioner til turisme måtte flyttes: To projekter strandede – nu skal pengene bruges andre steder

Af
Andreas Andreassen
-
0

Over halvanden million kroner i fondsmidler til turismeudvikling i Fredericia skal nu finde nye projekter at lande i. Det står klart, efter flere af de projekter, som byrådet tidligere har sat i gang med støtte fra Erhvervsfremmebestyrelsen, er løbet ind i juridiske og planmæssige stopklodser.

Byrådet skal i aften derfor tage stilling til en omfordeling af midlerne, så pengene ikke går tabt, men i stedet bruges på andre turismefremmende initiativer, der kan realiseres inden for tidsfristen.

Baggrunden er en beslutning fra februar 2024, hvor Fredericia – sammen med Middelfart og Kolding – fik del i en større pulje til udvikling af turismeområder i Naturpark Lillebælt. Midlerne skal som udgangspunkt være brugt senest i 2026.

Projekter ved Snoghøj og Bøgeskov strand løb ind i muren

To af de projekter, som Fredericia Kommune havde planlagt at gennemføre, kan ikke realiseres inden for tidsrammen.

Det gælder først og fremmest etablering af shelters ved Snoghøjgaardparken, hvor Kystdirektoratet har meddelt afslag. Afgørelsen er påklaget, og dermed er projektet reelt sat på pause uden udsigt til rettidig gennemførelse.

Også projektet om et madpakkehus ved Bøgeskov strand er strandet. Her kræver projektet både ændring eller aflysning af en eksisterende lokalplan samt tilladelse fra Kystdirektoratet. Det betyder, at midlerne ikke kan nå at blive udnyttet – og heller ikke et kommunalt bidrag, der ellers var afsat til formålet.

Samlet set betyder det, at en væsentlig del af de oprindeligt planlagte projekter ikke kan gennemføres inden for den fastsatte tidsramme.

Nu peger pilen på Gl. Havn, Hyby Strand og Kringsminde

For at sikre, at midlerne ikke går tabt, foreslår forvaltningen, at fondsmidlerne i stedet omfordeles til andre projekter, der enten allerede er i gang eller vurderes realistiske at gennemføre inden udgangen af 2026.

Her er der politisk enighed om en prioritering, hvor pengene først og fremmest skal bruges på Gl. Havn, derefter Hyby Strand og som tredje prioritet Kringsminde.

I alt vurderes det, at der er omkring 1,5 millioner kroner i fondsmidler, som nu kan omfordeles.

Et konkret forslag er etablering af nye fortøjningspæle i Gl. Havn, som kan gøre havnen mere attraktiv for sejlende turister. Samtidig undersøges muligheden for at etablere faciliteter til kajakker og krabbefiskeri i den indre del af havnen.

Kringsminde: Ambitioner større end økonomien

Samtidig spiller Museumsgaarden Kringsminde fortsat en central rolle i turismepakken. Flere delprojekter er allerede i gang, men det samlede projekt mangler fortsat betydelig medfinansiering.

Der mangler fortsat flere millioner kroner for at realisere hele projektet, og selvom fundraising fortsætter, har flere fonde givet afslag. Alligevel vurderer forvaltningen, at det giver mening at kanalisere yderligere fondsmidler til Kringsminde, fordi projektet allerede er i gang og dermed kan leve op til tidskravene.

Tidspres styrer prioriteringerne

Ifølge sagsfremstillingen er det afgørende hensyn ikke længere, hvilke projekter der er mest visionære – men hvilke der faktisk kan realiseres i tide.

Fondsmidlerne skal være brugt senest i 2026, og derfor anbefaler forvaltningen, at pengene samles om projekter, der allerede er i gang, eller som hurtigt kan sættes i gang.

Et politisk valg – også om retning

Sagen handler dermed ikke kun om teknik og tidsfrister, men også om politisk prioritering. Fredericia Kommune står i en situation, hvor ambitiøse planer for kyst, natur og rekreation er blevet bremset af lovgivning og myndighedsafgørelser.

Nu er spørgsmålet, om byrådet vil fastholde fokus på færre, men gennemførlige projekter – eller om der på længere sigt skal tænkes anderledes, når nye turismeprojekter sættes i søen.

Byrådet skal tage endelig stilling til omfordelingen af fondsmidlerne og samtidig give forvaltningen bemyndigelse til at justere budgettet, når det fulde overblik over forbruget foreligger.

NATO-job sender regimentschef videre i en tid med oprustning og pres på forsvaret

Af
Erik Schwensen
-
0

Når oberst Henrik Graven Nielsen ved årsskiftet forlader Fredericia og posten som chef for Føringsstøtteregimentet, sker det ikke som et punktum, men som et skifte ind i en endnu større sikkerhedspolitisk sammenhæng. Fra 1. januar tiltræder han en central stilling i NATO i Tyskland og udnævnes samtidig til brigadegeneral. Afgangen markerer både et personligt karriereskridt og et symbol på den transformation, dansk forsvar står midt i – lokalt såvel som internationalt.

Oberst Henrik Graven Nielsen fortæller: »Det, der sker helt konkret, det er, at jeg skal til en NATO-enhed i Tyskland. First German Netherland Corps, som er et landoperativt hovedkvarter, der får et operativt ansvar for det baltiske område i Estland og Letland. Og der har jeg fået et job som på dansk kan kaldes Planlægnings- og Uddannelseschef.«

Den nye arbejdsplads ligger i Münster, et NATO-hovedkvarter oprettet i 1995. Münster ligger i den nordvestlige del af Tyskland over mod den hollandske grænse. Münster er cirka på størrelse med Aarhus.

Et job med geopolitisk tyngde

Skiftet sker i en tid, hvor Europas sikkerhedsarkitektur er under massivt pres. Krigen i Ukraine og NATO’s styrkede fokus på Baltikum danner bagtæppe for den nye stilling, der netop handler om planlægning og uddannelse af multinationale styrker. Oberst Henrik Graven Nielsen påpeger: » Ja, så vi står jo i en sikkerhedspolitisk udfordrende tid. Og det vil sige, at det handler for mig og for den enhed, jeg kommer til, om operativ planlægning og uddannelse af multinationale enheder. Og der er 15 lande repræsenteret i korpset med en tyngde af tyske og hollandske enheder. Der skal derudover bygges en dansk enhed op, og det ser jeg frem til at være med i.«

Udenlandske NATO-udstationeringer er som udgangspunkt treårige, og også denne gang er der tale om et længerevarende ophold: »Jeg er befalet for tre år. Det er normalt for udenlands NATO-poster.«

Et regiment i fuld drift

Efter knap seks år som regimentschef efterlader Henrik Graven Nielsen et Føringsstøtteregiment, der er dybt engageret i internationale missioner og i opbygningen af et styrket dansk forsvar: »Jeg synes, at regimentet står et godt sted. Jeg synes, at der bliver løst rigtig mange gode opgaver.«

Soldater fra regimentet er i disse år udsendt flere steder, herunder Tyskland, Irak og Letland, og obersten fortsætter: »Der er lige kommet mere end 30 soldater hjem fra Riga, eller fra Adazi i Letland. Derudover er der en stor portion, som er faststationeret i Adazi i Letland.«

Under en større øvelse i Letland i oktober måned blev regimentets rolle tydelig, idet obersten uddyber: »Jeg havde lejlighed til at besøge en større øvelse i Letland her i starten af oktober måned, som faktisk meget godt viste den gode opgaveløsning, der var i rammen af Multinational Division Nord og med 1. Brigade. Faktisk bidrog alle regimentets enheder med at lave CIS-løsninger, IT og kommunikation.«

Flere soldater, mere materiel, flere værnepligtige

Parallelt med de operative opgaver gennemgår regimentet – og hele Forsvaret – en historisk udvidelse.

Når Obersten skal sætte et par ord på regimentets situation netop nu peger obersten på: »Flere soldater. Mere materiel. Flere værnepligtige.«

Udviklingen kan allerede ses fysisk på kasernen i Fredericia og vil accelerere i de kommende år. Det indebærer både byggeri, skærpede sikkerhedsforanstaltninger, forberedelser til ny værnepligt og øget aktivitet, hvilket også får konsekvenser for lokalområdet. Og obersten fortsætter: »Det ikke nogen hemmelighed, at det kræver meget, at bygge et stærkere forsvar op. Og det kræver så også noget af os, at bygge stærkere regimenter. Og det er klart, at det, at vi skal bruge flere soldater, det betyder, at der skal flere mødre og fædre, der skal aflevere deres sønner og døtre, som skal i trøjen, hvis man kan sige det sådan. Og det, at vi skal udvide i kaserne, betyder, at det har nogle ulemper for nogen. Det, at vi skal se på et større øvelsesterræn, har også nogle ulemper. Men det er simpelthen for at kunne stå sammen om og løse den opgave, der hedder Sikkerhed for Danmark.«

Tre overskrifter over seks år

Ser Henrik Graven Nielsen tilbage på sin tid som regimentschef, så samler han perioden i tre markante kapitler. Obersten ser tilbage på tre hovedperioder: »Der er sådan tre overskrifter. Hvor den ene den hedder: en tid med Corona og støtte til samfundet på en særlig måde. Den anden hovedoverskrift er: de russiske angreb på Ukraine i 2022. Og så den tredje hovedoverskrift er et nyt og stærkere forsvar, i virkeligheden symboliseret ved: køb, køb, køb – udtrykket.«

Især tiden efter invasionen af Ukraine satte tempo på opgaverne.

»Det gjorde jo, i den midterste periode – med det påbegyndte russiske angreb, at regimentet inden for en måned sendte mere end 100 soldater til Adazi i Letland«, udtaler obersten.

Samtidig har fokus på fastholdelse af personel været centralt i en tid med hård konkurrence om arbejdskraft og obersten tilføjer: »Jeg er meget tilfreds med, at vi er godt i stand til at holde på gode medarbejdere, og at vores medarbejdere og ansatte godt kan lide at være her på arbejdspladsen. Fordi det er det, det er. Det er også en arbejdsplads, hvor man skal kunne se sig selv være. Og der er en rigtig god ånd og tone. Og det afspejler, hvad jeg lige vil sige, ældste til yngste. Alle skal føle sig som en del af det hold, som man er en del af her ved regimentsorganisationen.«

Historien forpligter

Som garnisonskommandant har Henrik Graven Nielsen også haft en tydelig rolle i samspillet mellem kaserne og by, ikke mindst omkring 5. og 6. juli-markeringerne.

»Jeg er jo den opfattelse, at historien forpligter. Jeg forstår det på den måde, at vi bærer noget af Danmarks historie her i Fredericia, som vi skal bidrage til og holde fast i. Og det prøver vi så at gøre ved deltagelse sammen med byen i byen «: udtaler obersten. Også under Corona-årene blev samarbejdet sat på prøve, og obersten fortsætter: »Her var det jo det, der i det militære sprog hedder føring.« i forbindelse med ændringerne i gennemførelsen med meget kort varsel.

Et signal til omverdenen

Afgangen fra Fredericia er ikke blot et chefskifte, men også et spejl af en bredere bevægelse. Danmark investerer massivt i forsvar, personale og internationale forpligtelser. At en regimentschef rykker direkte ind i en central NATO-stilling understreger, hvordan nationale og internationale interesser flettes tættere sammen.

Oberst Henrik Graven Nielsen runder interviewet af med: »Jeg vil sige tak for opbakningen til Fredericia, til byråd og borgerne. Tiderne skifter. Og det gør de nu igen, som i virkeligheden er en alvorlig ting for Danmark og danskerne. Og der håber jeg, at vi kan stå sammen, også når det bliver svært.«

Fredericia AVISEN ønsker obersten – snart brigadegeneral Henrik Graven Nielsen alt held og lykke med det nye job og tusind tak for tiden i Fredericia, som Garnisonskommandant og Chef for Føringsstøtteregimentet.

Kommandooverdragelsen finder sted d. 17. december 2025 på Ryes Kaserne, kl. 14.

Baggrundsinfo: Forfatteren af denne artikel har i knap 40 år været ansat i Forsvaret, blandt andet som regimentschef i Fredericia Garnison fra 2011-2013.

Læs desuden interviewet med oberst Henrik Graven Nielsen udgivet i Fredericia AVISEN d. 14. juni 2024 her: https://ddig.dk/foeringsstoetteregimentet-fremtid-og-175-aars-fejring/

God pleje er der sker i dag og man tør tro på i morgen

Af
Poul Rand
-
0

OPINION. Min opsummering og konklusion på rapporten om brugertilfredshed på plejehjem i Fredericia (indsamlet jan–jun 2025, rapport nov 2025) er:

  • Fredericia leverer meget, der er ordentligt og menneskeligt, især på mad, respekt og den daglige hjælp. Kommunen skal have styr på det, der gør kvalitet robust: Færre skiftende hænder, mere tryghed for ekstra hjælp, og langt bedre information om valgmuligheder.
  • Det, der halter mest, kan siges i tre ord: Kontinuitet. Kontinuitet. Kontinuitet. Mange beboere oplever, at det ofte er forskellige ansigter, der kommer ind ad døren. Er man afhængig af hjælp, er det ikke bare irriterende – det er utrygt. Man skal ikke føle, at man bor på et plejehjem, hvor personalelisten skifter hurtigere end menukortet.

Selvbestemmelse: Godt – men ikke skarpt nok. Beboerne oplever generelt, at hjælpen passer rimeligt til deres behov – og at de har indflydelse. Men Fredericia har stadig et forbedringsrum i at løfte det fra “det går nok” til “det er sådan, vi vil have det”. Især når det handler om at støtte beboerne i at kunne klare små ting selv – det betyder mere for værdighed, end mange politikere aner.

Rand-konklusionen er: Fredericia leverer en plejehjemshverdag, der på mange områder er ordentlig og menneskelig – med stærk mad, respekt og godt samarbejde med pårørende. Men hvis vi vil være blandt de bedste, skal vi stoppe med at være tilfredse med “næsten”.

Vi skal have mere faste teams, mere forudsigelig hjælp, større tryghed for ekstra hjælp, og frit valg, der bliver forklaret som til mennesker – ikke som til sagsmapper.

Der er flere tydelige opmærksomhedspunkter, som bør være et fælles fokus for det kommende byråd, Ældresagen og Seniorrådet. Skulle nogen af de 3 parter glemme det, så er jeg fortsat vagthunden, der både holder øje – og bider fra sig.

Rapporten findes på ældreministeriets hjemmeside.

1...201202203...961Side 202 af 961