Skærbæk får nøglerne: Café Strandparken på vej i hænderne på lokal forening

0

Fredericia Kommune vil overdrage driften af Café Strandparken til en lokal forening i en aftale, der binder begge parter i 20 år. Et bredt flertal bakker op – men Det Konservative Folkeparti stemmer imod.

Der er noget næsten symbolsk ved, at et af kommunens mest naturskønne steder – stranden, skoven og den lille café i Skærbæk – nu er på vej til at blive et projekt drevet af dem, der bor tættest på det. Café Strandparken, som i årevis har været et yndet udflugtsmål og servicested for besøgende, skal fremover drives af foreningen Café Strandparkens Venner. Foreningen får eksklusiv brugsret til bygningerne, til gengæld overtager den hele ansvaret for drift, vedligeholdelse og udvikling af stedet.

Det er resultatet af en brugsretsaftale, som Teknisk Udvalg og Økonomi- og Erhvervsudvalget nu har anbefalet, og som byrådet snart skal tage endelig stilling til. Aftalen er klar i sin intention: Caféen og området omkring skal have et lokalt hjerte og et lokalt ejerskab, og kommunen ønsker ikke længere at være driftsansvarlig.

Men der er også en tyngde i aftalen, der har skabt politisk debat – særligt om dens længde. Brugsretten løber fra 2026 til 2045 og kan kun bringes til ophør, hvis en af parterne misligholder aftalen. Det Konservative Folkeparti stemte derfor imod med den begrundelse, at en uopsigelig periode på 20 år er for lang og for bindende.

For foreningen betyder aftalen, at de fremover skal løfte alle de opgaver, der følger med driften af to historiske bygninger og et naturområde, som benyttes af både lokale, sommergæster og besøgende i Naturpark Lillebælt. De skal holde caféen i gang, arrangere aktiviteter, sikre renholdelse og naturpleje, sørge for affaldshåndtering og holde både toiletter og arealer åbne for offentligheden – året rundt.

Strandparkens offentlige toiletter er et særligt ansvar, som aftalen beskriver detaljeret. Foreningen skal sikre adgang for alle – også om aftenen og i nattetimerne, hvor sheltergæster og vinterbadere ofte har brug for faciliteterne. Opgaven er praktisk, men også symbolsk: Caféen skal være et åbent og imødekommende sted i et område, hvor natur, friluftsliv og lokale fællesskaber smelter sammen.

Og netop fællesskabet er bærende for aftalen. Foreningen skal drive caféen, men også bidrage til naturformidling og samarbejde med Naturpark Lillebælt. Derudover skal den arbejde sammen med de øvrige foreninger i Børupsande Fællesforening, så Skærbæk Strandpark fortsat fremstår levende, vedligeholdt og attraktiv.

For kommunen er fordelene økonomiske såvel som organisatoriske. De årlige driftsudgifter på omkring 200.000 kroner bortfalder, og Fredericia Kommune slipper for både vedligeholdelse og løbende drift. Kun bygningsforsikringen – en beskeden post – bliver liggende hos kommunen. Til gengæld skal foreningen fremover bære alle de omkostninger, som følger med både hverdagens drift og større vedligeholdelsesopgaver.

Især den ældre, bevaringsværdige bygning fra 1860 forpligter. Foreningen får frihed til at ombygge og udvikle, men skal samtidig sikre, at bygningens kulturhistoriske udtryk respekteres, og at alle ændringer godkendes efter gældende regler. Det er en balancegang, som både kræver engagement og indsigt – og som vidner om den tillid, kommunen lægger i lokale hænder.

Forvaltningen vurderer, at aftalen lever op til udvalgets beslutninger og samtidig styrker foreningslivet og bosætningsmulighederne i området. Og blandt beboerne i Skærbæk er forventningen, at det lokale ejerskab kan skabe ny energi på stedet. En café drevet af frivillige kræfter, tæt på naturen og tæt på lokalsamfundet, passer til områdets ånd – også selvom opgaven bliver stor.

Næste skridt er byrådets endelige godkendelse på onsdag. Og i takt med at politikerne gør sig klar til at stemme, står én ting klart: Hvis aftalen vedtages, får Skærbæk ikke blot en café. De får en forpligtelse, et fælles projekt og en lokal forankring, der rækker mange år ud i fremtiden.

Bliv støttemedlem på AVISEN. Læs mere her

Fra isbod til café: Nyt liv på Algade – også uden for sommersæsonen

0

Efter fem år som sæsonlukket isbutik har indehaver Samir Salhani forvandlet Den Italienske Isbutik på Algade til en café. Siden 5. december har dørene været åbne hele vinteren – med kaffe, varme drikke og stadig masser af is.

Efter fem år som klassisk sæsonbutik har Den Italienske Isbutik på Algade 71 i Middelfart taget et markant skridt. Siden den 5. december har isbutikken været forvandlet til en café – og dermed holdt åbent i en periode, hvor dørene tidligere var lukket.

Bag beslutningen står indehaver Samir Salhani, som har drevet butikken i omkring fem år og selv stået i spidsen for den de seneste tre.

Indehaver Samir Salhani har forvandlet Den Italienske Isbutik på Algade 71 til en café og holder nu åbent hele vinteren.

»Vi har altid haft lukket om vinteren. Faktisk i alle fem år. Men jeg havde ikke rigtig lyst til at holde så lang pause længere, og derfor besluttede jeg mig for at prøve noget nyt,« fortæller han.

Det nye blev en café.

Nyt udtryk – samme is

Ombygningen har ikke været symbolsk. Lokalerne har fået nyt gulv, vægge er opdateret, og indretningen er justeret, så stemningen i dag er mere cafépræget end isbod.

»Jeg har forsøgt at skabe en anden atmosfære. Noget mere hyggeligt, hvor man har lyst til at sætte sig ned og blive lidt,« siger Samir Salhani.

Selvom rammen er ny, er fundamentet det samme. Isen – og opskrifterne – er fortsat dem, kunderne kender.

»Man kan stadig få sin favorit-is. Det har været vigtigt for mig, at vi ikke ændrer det, folk allerede er glade for.«

Udvidet menukort med varme drikke

Til gengæld er menukortet blevet markant udvidet. Hvor der tidligere primært var is og enkelte kaffetyper, rummer caféen nu et bredere udvalg af varme drikke og små serveringer.

Kunderne kan blandt andet vælge mellem cappuccino, latte, cortado, flat white, varm kakao og te – og der er også kommet kager og snacks på disken.

»Alt det varme er nyt. Det er jo det, der gør, at man kan holde åbent om vinteren,« siger han.

Rolig start – som forventet

Den nye café har kun haft åbent i kort tid, men ifølge ejeren har modtagelsen været præcis, som han havde håbet.

»Det er faktisk gået rigtig fint. Hverken mere eller mindre end forventet. Folk tager godt imod det, og det gør mig glad,« siger Samir Salhani.

Han oplever både gengangere, der kender isbutikken fra sommerhalvåret, og nye kunder, som ikke tidligere har lagt vejen forbi.

»Der kommer også folk ind, som ikke vidste, at der havde været en isbutik her. De går forbi, ser caféen og kigger ind. Det er positivt.«

Helårsåbent – med realistiske forventninger

Caféen holder åbent hver dag fra kl. 10 til 18 – også i weekenderne. I sommerhalvåret vender de længere åbningstider tilbage, når is-sæsonen topper.

Samir Salhani har realistiske forventninger til den kommende tid.

»Det bliver ikke som om sommeren. Det ved jeg godt. Det næste års tid bliver nok mere stille og roligt, mens folk vænner sig til, at det er blevet en café. Men jeg tror på det.«

For Middelfarts bymidte betyder forvandlingen endnu en butik, der holder liv i gaden – også uden for højsæsonen.

»Jeg er glad for at kunne holde åbent hele året. Det føles som det rigtige skridt,« siger han.

Trinity giver demensfællesskabet frivillige kræfter, renovering og julefrokost til 118 mennesker

0

Trinity Hotel & Konference har indført en ny politik, hvor alle medarbejdere skal yde 15 timers frivilligt arbejde om året. Det førte til en uventet stor juleindsats: renovering af Demensfællesskabets lokaler og en gratis julefrokost for hele 118 deltagere – en oplevelse, der gjorde indtryk på både gæster og ansatte.

For Thomas Lund, Head of Operation hos Trinity Hotel & Konference, står dagen ikke på kontorarbejde. Da AVISEN fanger ham, står han med en malerpensel i hånden i Demensfællesskabets lokaler på Vendersgade 43. Rundt om ham er kolleger i fuld gang med at male, rydde op og forberede det, der skulle vise sig at blive en julehjælp i helt usædvanligt format.

Trinity har nemlig truffet en virksomhedspolitisk beslutning: Alle medarbejdere skal hvert år bruge 15 timer på frivilligt arbejde.

Det lyder enkelt – men det har udviklet sig til noget langt større.

»Vi har været ude og samle et ton skrald tidligere på året, vi har været ude og rense vandløb for at skabe bedre økosystemer, og nu står vi her. Det begyndte egentlig med, at vores direktør faldt i snak med en frivillig i Demensfællesskabet, som spurgte, om vi måske kunne hjælpe med at male lidt, rydde op og lave noget mad til en lille julefrokost,« fortæller Thomas Lund.

Men sådan blev det ikke.

Fra 40 deltagere til 118 – og et helt køkken i sving

Det, der skulle have været mad til 40 mennesker, voksede hurtigt.

»Vi sagde, at selvfølgelig kunne vi hjælpe – og at vi også kunne lave mere, hvis der var behov. Og så blev det pludselig 118 mennesker,« siger Thomas Lund med et grin.

Hele Trinitys køkkenteam gik i gang, og arrangørerne måtte konstatere, at De kan hverken spise os eller drikke os ud af huset, som Thomas formulerer det. Køkkenchefen endte endda med at få flere kram fra deltagere, der var rørte over indsatsen.

En renovering, der også blev en relation

Malerarbejdet og oprydningen blev starten på en helt anden oplevelse: mødet mellem Trinitys medarbejdere og demensramte borgere og deres pårørende.

»Det var så fedt at se så mange glade mennesker. Det var det hele værd,« siger Thomas Lund.

Han beskriver en aften, hvor nogle af medarbejderne sad med ved bordene for at holde samtaler i gang og give selskab til mennesker, der ellers ofte kan føle sig alene.

»Mange af vores medarbejdere sagde bagefter, at det var noget af det mest meningsfulde, de nogensinde har gjort i arbejdstiden. Det ramte os alle sammen.«

Frivillighed som en del af virksomhedens kultur

Med 54 ansatte bliver Trinitys model til mange hundrede frivillige timer hvert år. Og ledelsen ønsker at fastholde ordningen.

»Det her var en klar succes. Om vi skal være her igen næste år, eller hjælpe et andet sted, det må vi se. Men 15 timer om året er kommet for at blive,« siger Thomas Lund.

Han understreger, at den kultur, det skaber, er lige så vigtig som resultatet:

»At arbejde et sted, hvor man prioriterer frivillighed, gør noget ved mennesker. Det er ikke noget, man gør for syns skyld – det er noget, der betyder noget.«

For Demensfællesskabet blev Trinitys indsats en stor håndsrækning. For medarbejderne blev det et fællesskab, som gav noget igen. Og for byen blev det et eksempel på, hvordan lokale virksomheder kan løfte sociale fællesskaber, når de træder ind dér, hvor behovet er.

Thomas Lund opsummerer det enkelt:

»Alle blev glade. Dem vi hjalp, og dem der hjalp. Så er det en god dag.«

Møbler, smykker og nummerplader stjålet i Middelfart

0

Indbrud i boliger og biler, spirituskørsel, narkokørsel, voldelige episoder i nattelivet og hærværk mod både postkasser og private hjem prægede Fyns Politis døgnrapport frem mod mandag den 15. december. Politiet har modtaget anmeldelser i stort set alle kommuner i kredsen.

Middelfart Kommune melder om flere indbrud i weekenden.
På Endelavevej blev der lørdag mellem klokken 12.00 og 13.00 stjålet smykker og kontanter, efter indbrud gennem et vindue. På Vejrøvænget er et vindue brudt op, men der mangler endnu et fuldt overblik over tyvekosterne.

På Scharlingsvej er både en rude knust og en dør brudt op, og her blev der stjålet møbler. På Fynsvej er begge nummerplader fjernet fra en personbil. Derudover blev en 33-årig mand fra Middelfart sigtet for spirituskørsel på Aulbyvej lørdag aften.

Assens: Indbrud gennem kattelem og flere sigtelser

I Assens blev der anmeldt indbrud på Kløvervænget, hvor adgang er sket gennem en kattelem. Hvad der er stjålet, er endnu uklart. På Aborgvej er et vindue brudt op, men umiddelbart intet stjålet. I Glamsbjerg blev en 49-årig mand sigtet for spirituskørsel på Odensevej.

Derudover blev der anmeldt indbrud på Egevej og Gl. Skolevej, hvor adgang var skaffet via opbrudte vinduer.

Faaborg-Midtfyn: Tyveri af smykker, værktøj og kontanter

I Ringe og det omkringliggende område blev flere hjem ramt af indbrud.
På Langekrog er der stjålet kontanter og smykker, mens der på Harevænget er taget smykker. Carl Nielsensvej, Linde Allé og Åvangen blev også ramt – i én sag er maling og værktøj stjålet, i andre er smykker forsvundet.

I Faaborg blev der stjålet smykker og kontanter på Jens Birkholmsvej og Assensvej. En sten blev kastet gennem et vindue i Ringparken i en sag om hærværk.

En 54-årig mand fra Faaborg-Midtfyn blev sigtet for narkokørsel på Rolighedsvej.

Nyborg: Indbrud og passager med stoffer og kniv

Nyborg havde også flere anmeldelser.
På Naurvænget blev to indbrud anmeldt med kun få minutters mellemrum, begge via opbrudte vinduer. Det samme skete på Enebærvænget og Risvej, hvor tyvene slap af sted med smykker, kontanter og en lampe.

På Banegårdsalleen blev en 26-årig mand fra Odense sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer i toget – og for overtrædelse af knivloven.

Tre personer blev sigtet for restaurationsloven efter tumult foran en beværtning på Vestervoldgade.

Odense: Vold, røveri, indbrud og hærværk

Odense-området tegner sig – som ofte – for den tungeste del af rapporten.
En 28-årig mand er sigtet for kvalificeret vold efter at have brugt peberspray mod to personer på Vestergade. På Kochsgade blev en 24-årig mand sigtet for hærværk, da han ødelagde en dør.

I Fisketorvet slog en 55-årig mand en anden person i hovedet med knyttet hånd og blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. I Overgade blev en 23-årig mand sigtet for voldelig adfærd mod en dørmand, mens en 26-årig kvinde i Nørregade slog en dørmand to gange i ansigtet og blev sigtet.

En række borgere er desuden anmeldt som ofre for vold i Vintapperstræde og Klingenberg, hvor personer blev tildelt knytnæveslag i ansigtet.

Indbruddene er omfattende:
– På Rosenørnsvej, Hørkrogen, Østparken, Westermannsvej, Jupitervænget, Hjallesevej og Moltkesvej brød gerningspersoner ind gennem vinduer og døre.
– Der er stjålet smykker, kontanter, lamper, elektronik og medicin.
– På Niels Bohrs Allé blev nummerplader stjålet.
– På Præstegårdsvænget og Rørsangervænget er der stjålet smykker og ure.

Derudover blev tre bilister sigtet for spirituskørsel, en for narkokørsel og en 22-årig mand for spirituskørsel på el-løbehjul på Sdr. Boulevard.

Svendborg: Indbrud og spirituskørsel – og en bil der ramte lyssignal

I Svendborg blev flere boliger ramt af indbrud – blandt andet på H.C. Andersens Vej og Hostrupsvænge. Der er stjålet smykker, parfume og kontanter.

På Sundbrovej ramte en personbil et lyssignal efter usikker kørsel. Føreren – en 49-årig kvinde – blev sigtet for spirituskørsel. En 20-årig mand fra Faaborg-Midtfyn kørte i grøften på Fåborgvej og blev ligeledes sigtet for spirituskørsel.

På Kullinggade blev en 30-årig mand sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, og en 19-årig mand sigtet for spirituskørsel på Toldbodvej.

Nordfyn: Indbrud og omfattende hærværk

I Otterup blev der anmeldt indbrud på Vibevej, og på Strandvejen blev der begået voldsomt hærværk i en privat have, hvor en ukendt gerningsperson smed haveredskaber og krukker rundt og knuste glas i et drivhus. Der blev også væltet skraldespande på vejen.

Verdenspremiere i Danmark: Én pris for el – samme beløb hver måned

0

Med et nyt navn og en markant ny prismodel udfordrer ENLY den måde, elmarkedet hidtil har fungeret på. Selskabet lancerer nu verdens første elaftale med fast månedlig pris – et produkt, som skal skabe ro, forudsigelighed og tillid hos danske forbrugere. ENLY har hovedkontor i Fredericia.

Det danske energimarked får nu et nyt navn og et nyt produkt, der bryder markant med branchens traditioner. Grøn Elforsyning ændrer navn til ENLY, og samtidig introducerer selskabet det, de kalder verdens første elaftale med fast månedlig pris – uanset forbrugsmønster.

Produktet betyder, at kunder fremover kan betale ét fast beløb for el hver måned. 389 kr. for lejligheder og 789 kr. for huse, uafhængigt af hvornår på døgnet strømmen bruges.

Ifølge ENLY’s CEO Helal Jan er det netop den forudsigelighed, mange forbrugere længe har efterspurgt.

»Det er en verdenspremiere på et produkt, som elkunder har skreget på i årevis. En elaftale med en fast månedlig pris – samme beløb hver måned, uanset om man vasker tøj kl. 18 eller 04 eller oplader bilen morgen, middag eller nat,« siger han.

Udfordrer en branche præget af udsving

Navneskiftet markerer ifølge selskabet et strategisk skifte. ENLY positionerer sig nu som et energiselskab, der vil udfordre den måde, elmarkedet traditionelt har fungeret på – især i en tid, hvor mange elkunder oplever store udsving i prisen fra time til time.

»Vi har turdet gøre tingene anderledes, og nu gør vi noget, som ingen andre tidligere har gjort,« siger Helal Jan.

Den faste månedspris betyder, at risikoen for prisudsving flyttes væk fra forbrugeren og over på selskabet, hvilket gør modellen bemærkelsesværdig i et marked styret af volatile spotpriser og stigende efterspørgsel efter fleksibelt forbrug.

Navneskifte markerer nyt niveau

Grøn Elforsynings skifte til navnet ENLY kommer efter fem år på markedet, hvor selskabet mener at have etableret sig solidt nok til at tage næste skridt.

»Vi har brugt fem år på at etablere os, få organisationen på plads og opbygge tillid. Nu er vi klar til næste niveau. Navneskiftet symboliserer, at ENLY skal være et brand, der giver kunderne en positiv association til et energiselskab. Nemt, forståeligt og lige efter bogen,« siger Helal Jan.

Selskabet vil fremover arbejde videre inden for flere energiprodukter, blandt andet naturgas, ladestandere og håndtering af overskudsstrøm fra private solcelleanlæg.

Et nyt produkt på et marked under forandring

Den faste elaftale lander i en periode, hvor energipriser, fleksibilitet, lagring og forbrugerbeskyttelse fylder i debatten – og hvor energiselskaberne i stigende grad forsøger at differentiere sig gennem nye modeller og digitale løsninger.

Det bliver derfor interessant at se, om ENLYs nye model får konkurrenterne til at reagere, og om danske forbrugere vil omfavne en betalingstype, der flytter risikoen fra forbruger til leverandør.

ENLYs nye aftale og navneskiftet er trådt i kraft, og mere information om produkterne fremgår på selskabets hjemmeside.

Over 250 millioner kroner skal løfte unge med psykiske udfordringer ind i job og uddannelse

0

Kommunerne får nu et markant økonomisk løft i indsatsen for at hjælpe unge videre i livet. Mere end 250 millioner kroner bliver over de næste tre år fordelt til landets kommuner med et mål om at få flere udsatte unge – særligt dem med psykiske lidelser – i beskæftigelse eller uddannelse.

Pengene går til to beskæftigelsesrettede indsatser, Flere unge skal med og IPS – Individuelt Planlagt job med Støtte. IPS-modellen bygger på et tæt samarbejde mellem psykiatrien og jobcentrene, hvor unge med psykiske vanskeligheder får individuelt tilpasset støtte. Erfaringerne viser, at netop denne målrettede tilgang øger chancen for, at unge både kan fastholde job og påbegynde uddannelse, selvom deres mentale helbred gør det svært at navigere i almindelige forløb.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek mener, at midlerne er afgørende for at sikre, at flere unge får mulighed for at træde ind i fællesskabet.

»Flere unge skal være en del af fællesskabet. Vi skal gøre endnu mere for at hjælpe udsatte unge med at finde et arbejde, som passer til deres behov. Jeg håber, at hjælpen vil være med til, at langt flere unge kan vokse og få fodfæste i samfundet igennem job eller uddannelse,« siger ministeren.

Midlerne stammer fra forårets brede politiske aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen. Her blev regeringen (S, V og M) sammen med Liberal Alliance, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre enige om en styrket indsats målrettet unge, der står længst væk fra arbejdsmarkedet.

Kommunerne får nu mulighed for at skrue op for individuelle forløb, hjemkørende støtte, uddannelsesrettede indsatser og jobskabelse i samarbejde med lokale virksomheder og psykiatriske afdelinger. Flere kommuner har allerede anvendt IPS-forløb i mindre skala, men med de nye midler bliver det muligt at rulle metoden bredere ud og sikre større kapacitet.

Fordelingen af midlerne mellem kommunerne offentliggøres nu, men kan justeres, hvis nogle kommuner vælger at takke nej. Endelige tilsagn ventes i januar.

Beløbet kommer oveni de 519 millioner kroner, som kommunerne tidligere på året har modtaget gennem Ungeløftet – en langsigtet aftale, hvor i alt 2,3 milliarder kroner frem mod 2035 er afsat til at løfte unge i mistrivsel og sikre, at færre ender uden job, uddannelse eller stabile voksne i deres liv.

Den nye pulje betyder, at kommunerne fremover står med både ressourcerne og redskaberne til at skræddersy langt mere fleksible og målrettede forløb – netop til de unge, der ofte falder mellem to stole i både psykiatrien og beskæftigelsessystemet.

Tillykke med 375-års fødselsdag til fæstningsbyen Fredericia

Købstadsprivilegierne af 15. december 1650 skulle tiltrække handel og borgere til den nyanlagte fæstningsby ved at lokke med blandt andet told- og skattefrihed i 50 år. 

Det er således udstedelsen af købstadsprivilegierne, der er blevet valgt som byens fødselsdag på trods af, at der på dette tidspunkt, hverken eksisterede en by eller fæstningsvold.  

Før fæstningsbyen

Trediveårskrigen i Europa (1618-1648), også kaldet Kejserkrigen, nåede i efteråret 1627 til Jylland. Jylland blev her besat og udplyndret af kejserlige tropper, og det endte efterfølgende med en fredsslutning i 1829. Det stod allerede dengang klart for den danske konge, Christian 4., at Danmark, og især Jylland, manglede et forsvar. 

Det første sted der var i spil til byggeriet af en fæstningsby, var Hovens Odde ved Gudsø Vig. Herefter havde man kig på Emmernæs på den anden side af vigen, sydvest for Skærbæk. Begge steder blev forkastet og først et årti senere dukkede Lyngsodde ved Snoghøj op som en mulighed. Her blev der i begyndelse af 1640’erne etableret en større fæstningslejr, som dog led den skæbne at blive erobret to år senere under Torstenssonkrigen i 1844. Svenskerne etablerede i den forbindelse en skanse på Bersodde, hvor Kastellet ligger i dag, som efterfølgende blev erobret af den danske rigsmarsk, Anders Bille. Dermed var den første jord opkastet til det senere kastel i fæstningsbyen Fredericia.      

Projektering af en fæstningsby

I vinteren 1646/47 var placeringen af en fæstningsby ved Lillebælt blevet udpeget. Der blev efterfølgende udfærdiget principtegninger for befæstningen ved fæstningsingeniørerne GeorgHoffmann og Peter Bysser. I 1650 blev Hoffmann atter beordret til Bersodde af kongen, Frederik 3., for at udfærdige et nyt kort, der skulle kortlægge området og indtegne de projekterede fæstningsværker. Anlægsarbejdet gik først i gang det følgende år.

Det sted der i dag udgør krydset Oldenborggade/Kongensgade, blev centrum for fæstningsbyens geometriske opbygning og dermed punktet for Hofmanns ”store passer”. Dette sted blev således udgangspunkt for voldens cirkelslag. Punktet betegnes i dag som Kongens Punkt, der refererer til bygherren, Frederik 3.  

Selve voldens opbygning skulle følge hovedprincipperne fra Adam Freitags lærebog, Architectura Militaris, fra 1625 (ældre nederlandsk fæstningssystem) i en version tilpasset Georg Hoffmann.

Der blev udstukket et cirkeludsnit på 120 grader med ca. 1070 meter (dengang målt i rhinlandske roder) ud til de oprindeligt ni bastioners spidser (Saillant), der dermed ligger med en indbyrdes afstand af 15 grader fra centrum. Fæstningsanlægget mod landsiden blev således i hele sin udformning stramt opbygget med tanke på et stærkt forsvar.

Fæstningsanlægget mod land blev omkranset af voldgrave og der blev kun etableret tre indgange til byen, således den oprindelige Kongens Port for enden af Kongensgade, en åbning ved den nuværende Prinsens Port og tilsvarende for enden af Oldenborggade, dengang Slesvigsgade, nemlig Søbjerg Port. Hertil kom et svagere forsvar langs Østervold og Søndervold samt kastellet på Bersodde. Kastellet skulle yde et sidste forsvar og organiseret retræte af mandskab og materiel til Fyn i tilfælde af, at byen blev erobret.

Fæstningsbyens gadenet blev ligeledes dannet med udgangspunkt i krydset i det nuværende Oldenborggade/Kongensgade, som udgjorde en 90 graders vinkel med Kongens Punkt som centrum. Herudfra opbyggedes gadenettet mindre stramt efter praktiske hensyn og pragmatiske principper, der formede de ulige store karréer, som også tegner Fredericia i dag.

Blå cirkel er Kongens Punkt, hvorfra Oldenborggade og Kongensgade danner en 90 graders vinkel (grøn). De tre gule cirkler markerer de oprindelige indgange til byen gennem fæstningsanlægget. Prinsens Port er således i dag den eneste oprindelige portåbning, da Søbjerg Port blev sløjfet og Kongens Port flyttet til sin nuværende placering under genopbygningsfasen i 1660’erne. Kortet er dateret til 1657.
Kort: Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn.

Den nye fæstningsby angribes, besættes og ødelægges

Den kun syv år gamle og ufærdige fæstning og by, Frederiksodde, blev i 1657 angrebet og erobret af den svenske konge, Karl 10. Gustav. En senere generobring af hjælpetropper sydfra forarmede blot fæstningsbyen yderligere.   

Efter 1660, da krigen var forbi, påbegyndtes et stort opbygnings- og genopbygningsarbejde. 

Med dette fulgte tillige en række kongelige privilegier, som skulle få gang i byen. Foruden de tidligere omtalte købstadsprivilegier tilføjedes nu også asylret og trosfrihed. Dette resulterede i, at byen ud over protestanter samt soldater med katolsk baggrund også snart kom til at huse reformerte (huguenotter) samt jøder – heraf navnet Fredericia Fristad!

Henvisning: Dahl, W., B., 2010: Tiden indtil 1700. I: Fredericia Fæstnings Historie, Bind 1. Landskomitéen til renovering af Fredericia Vold. Lokalhistorisk Forlag, Fredericia.

Fredericia leverede – og denne profil fik sin gave

0

Mads Kjeldgaard fik præcis den gave, han havde ønsket sig, da han stod op søndag morgen. To point.

Efter Fredericia Håndboldklubs 33-26-sejr over Nordsjælland kunne bagspilleren fejre sin 29-års fødselsdag med det, han selv havde udpeget som det vigtigste.

»Det var sgu rart. Det var virkelig dejligt. Jeg sagde til min kone, da jeg stod op i morges, at det, jeg ønskede mig mest i dag, det var to point. Og det fik jeg, så det var dejligt,« siger Mads Kjeldgaard.

Set over 60 minutter er han tilfreds med Fredericias indsats.

»Jeg synes, at det gik veldig fint. Jeg synes, at vi spiller en flot kamp hele vejen igennem.«

Han lægger dog ikke skjul på, at hans egen kamp fik et knæk efter pausen.

»Det kommer desværre personligt selv rigtig dårligt ud til anden halvleg. Men udover det, så synes jeg, at vi spiller en god angrebskamp.«

Ifølge Kjeldgaard lykkedes Fredericia med det, der havde været et stort fokuspunkt op til kampen.

»Vi laver få tekniske fejl og scorer på vores chancer. Så synes jeg, at vi finder et dejligt, aggressivt forsvar. Så kan Francis gå op på målet inde bagved. Så det var dejligt.«

Netop defensiven har været et gennemgående tema i sæsonen, erkender han.

»Det er jo ikke nogen hemmelighed. Vi kan godt kigge på, hvor mange mål vi har lukket ind i snit i løbet af sæsonen og generelt set. Så der er ingen tvivl om, at vi har haft rigtig meget fokus på vores forsvarsspil.«

Forberedelserne var også målrettet mod Nordsjællands måde at spille på.

»Vi ved, at Nordsjælland spiller noget forvirrende håndbold en gang imellem, og de spiller meget 7 mod 6. Så der er ingen tvivl om, at vi har forberedt os rigtig godt og grundigt på det, og det bar frugt i dag.«

Overgangen til et mere fladt forsvar stiller samtidig nye krav.

»Det har det jo. Det er jo et andet forslag, en anden kritik og andre regler. Så der er ingen tvivl om, at vi lige skal vænne os til at stå lidt mere fladt, end vi gjorde under kubben.«

Han peger samtidig på, at spillertyperne i truppen har ændret sig.

»Vi har også nogle andre spilletyper nu, end hvad vi havde tidligere. Så jeg tror, at det, vi spiller med nu, passer os bedre end det udtryk, vi havde før.«

Når blikket rettes fremad, er tilgangen nøgtern.

»Vi bliver nødt til at tage én kamp ad gangen, og så må vi se, når vi er færdige, om det rækker til slutspillet. Jeg synes, vi har kvaliteten til det på holdet.«

Fokus er især rettet mod den kommende periode.

»Lige nu skal vi bare have fokus på én kamp ad gangen og komme godt hen over januar og bruge den sindssygt godt, så vi kan være klar til den sidste del.«

På lørdag venter næste opgave mod GOG. Det er den sidste kamp inden, at der venter en pause helt frem til februar.

»Vi skal have fuld fokus på den kamp og lære af de ting, vi gjorde sidst mod GOG herhjemme. Vi havde en fantastisk kamp hjemme mod GOG, så hvorfor skulle vi ikke også kunne gøre det igen?«

26-årig iværksætter redder ikonisk brudekjolehus: Panayotis genopstår efter konkurs

0

Da det traditionsrige brudekjolehus Panayotis gik konkurs den 11. november 2025, så det ud til, at et 57 år langt kapitel i dansk modehistorie var slut. Men blot ti dage senere blev historien vendt på hovedet.

En 26-årig tidligere medarbejder, Sara Beadle Kops, trådte frem, vandt budrunden på konkursboet og overtog virksomheden med støtte fra en ny kreds af investorer. Den 22. november genåbnede Panayotis – denne gang under navnet Panayotis – House of Dreams.

Sara Beadle Kops er i dag CEO og medejer og dermed en af branchens yngste kvindelige topchefer.

»Jeg vil gerne vise unge mennesker – og især unge kvinder – at man godt kan løfte noget stort, selvom man er ung. Nu handler det om at bygge Panayotis op igen, endnu stærkere,« siger hun.

Overtagelsen var ikke uden risiko. Ifølge den nye ejer investerede hun alt, hvad hun ejer, for at redde virksomheden. Konkursen ramte hende selv økonomisk, da hun som ansat ikke fik sin løn udbetalt. Alligevel valgte hun at stille sig i spidsen for redningen.

Formålet var blandt andet at sikre:

– 55 arbejdspladser
– fortsat drift af de to ikoniske butikker i Vejle og Kgs. Lyngby
– bevarelsen af et dansk brand med stor betydning i Norden
– fortsatte oplevelser for kommende brude og konfirmander

»Panayotis er ikke bare et brand. Det er drømme, traditioner og livsøjeblikke. Det må ikke forsvinde,« siger Sara Beadle Kops.

Ny ejerkreds – nyt selskab

Panayotis er nu opkøbt af selskabet House of Dreams ApS, som står bag det nye navn Panayotis – House of Dreams. Ifølge virksomheden har den nye ejerkreds ingen relation til det tidligere Panayotis. Butikkerne i Vejle og Kgs. Lyngby fortsætter med brudekjoler, konfirmationskjoler, festkjoler og skrædderi på begge lokationer.

Målet er ikke blot at videreføre virksomheden, men at styrke dens position.

»Vi vil genskabe – og forbedre – Panayotis’ rolle som Danmarks førende destination for livets største øjeblikke,« lyder det fra den nye ledelse.

Redningen af Panayotis beskrives af virksomheden selv som et lille julemirakel – og historien står som et markant eksempel på generationsskifte, iværksætteri og viljen til at tage ansvar i en presset situation.

Panayotis er tilbage. Og ifølge den nye ejer er det kun begyndelsen.

Dødsfald Kolding uge 49-50

0

Hanne Sebelius
1946 – 2025

Steen Friis Timmermann
1950 – 2025

Finn Jensen
1939 – 2025

Fritz Verner Hymøller
1952 – 2025

Inga Kjærsgaard Larsen
1936 – 2025

John Julian Christensen
1942 – 2025

Irene Kofoed
1933 – 2025

Tage Bruun Nielsen
1941 – 2025

Lissi Doris Jensen
1936 – 2025

Christian Mathisen Hansen
1935 – 2025