Seks nye vådområder på vej skal løfte vandmiljøet i fjord og bælt

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Kolding Kommune tager nu næste skridt i arbejdet med Grøn Trepart. Omlægningsplanen er endeligt godkendt af byrådet, og dermed er vejen banet for konkrete projekter, der skal reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Allerede nu er seks nye vådområdeprojekter på vej, herunder et projekt ved Hejls Nor.

Godkendelsen markerer afslutningen på en længere proces, hvor planen har været forbi både de lokale treparter for Lillebælt og Vadehavet, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø samt udvalget Natur-, Miljø- og Klima. Med byrådets ja kan arbejdet med at føre planens intentioner ud i livet for alvor gå i gang.

Borgmester Knud Erik Langhoff fremhæver det brede samarbejde som afgørende for, at planen nu er klar.
»Arbejdet med at lave omlægningsplanen har været en kraftpræstation, og jeg vil gerne takke de mange samarbejdspartnere, der har bidraget til arbejdet: lodsejere, landbrugets organisationer, BlueKolding, Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen og flere andre. Alle har arbejdet konstruktivt for sagen, og det har været afgørende for at lykkedes med at nå i mål med en opgave af denne kaliber,« siger borgmesteren.

De seks vådområder skal etableres ved Midtskov–Seljum Bæk, Hejls Nor, Dons, Istok Mose, Stallerup Sø og Lunderskov. Fire af projekterne indledes med forundersøgelser, mens to allerede er klar til at blive gennemført. Vådområderne spiller en central rolle i Grøn Trepart, fordi de kan tilbageholde og omsætte kvælstof, som ellers risikerer at ende i fjorde og bælter og bidrage til iltsvind og fedtemøg.

Staten har bevilget knap 5,4 millioner kroner til projekterne, der samlet dækker omkring 300 hektar. Samtidig skaber indsatsen mulighed for ny natur på et areal svarende til cirka 600 fodboldbaner og forventes at reducere kvælstofudledningen med omkring 20 tons om året.

Formand for udvalget Natur-, Miljø- og Klima, Jørn Chemnitz, glæder sig over, at kommunen allerede er i gang.
»Det er fantastisk, at vi allerede nu er godt i gang med de første Grøn Trepart-projekter takket være lodsejere, der har tilbudt deres arealer,« siger han og peger på, at interessen fra lodsejere er så stor, at kalenderne allerede er fyldt med frivillige omlægningsprojekter i både 2026 og 2027.

Grøn Trepart handler dog ikke kun om arealomlægning og vådområder. Spildevand er også en vigtig del af aftalen, og her er der skærpede krav på vej. Landets forsyningsselskaber skal forbedre rensningen på renseanlæggene og fortsætte arbejdet med at begrænse overløb.

Hos BlueKolding er arbejdet allerede i gang, fortæller bestyrelsesformand Tobias Jørgensen.
»Vi ved, at spildevand er ansvarligt for en mindre del af den samlede mængde kvælstof, der ender i vores vandmiljø, men vi skal naturligvis også arbejde med denne del i Grøn Trepart. Derfor investerer BlueKolding i disse år mange millioner kroner i at udvide kapaciteten og mindske belastningen af både renseanlæggene og kloaksystemet. Det gør vi blandt andet ved at sanere, og i nogle tilfælde separere, kloakkerne og lægge større rør, som kan rumme mere vand. Vi bygger også flere bassiner, som kan holde vandet tilbage under længevarende voldsom regn, så systemet ikke bliver så hårdt belastet,« siger han.

Med byrådets godkendelse er Grøn Trepart nu rykket fra plan til praksis i Kolding Kommune, og de første synlige resultater i landskabet kan ventes i de kommende år.

Konkurrencerådet får Apple til at lempe grebet om iPhone-reparationer

Af
Mille Dyhrberg
-
0

FORBRUGER. Reparation af iPhones i Danmark kan blive både billigere og nemmere i fremtiden. Konkurrencerådet har godkendt et tilsagn fra Apple, som betyder, at selskabet fremover ikke må lægge kunstige hindringer i vejen for reparationer af iPhones, uanset hvem der udfører dem, og hvilke reservedele der bruges.

Sagen handler om Apples tidligere praksis, hvor visse funktioner på iPhones holdt op med at virke, hvis telefonen blev repareret med skærm, batteri eller kamera fra andre end Apples egne systemer. Samtidig kunne telefonen vise beskeder om, at der var anvendt en ukendt reservedel, hvilket ifølge myndighederne kunne presse forbrugerne til at købe en ny telefon frem for at få den gamle repareret.

Konkurrencerådets formand Christian Schultz vurderer, at Apples tilsagn vil få stor betydning for markedet i Danmark.
»Vi vurderer, at Apples tilsagn får væsentlig betydning for konkurrencen om reparation af iPhones i Danmark. For forbrugere og virksomheder, hvis medarbejdere benytter iPhones, kan reparationspriserne derfor blive lavere end ellers, og de kan få flere valgmuligheder, hvis iPhonen ikke virker, som den skal. Samtidig skaber tilsagnet nye forretningsmuligheder for gruppen af reparatører, der ikke umiddelbart har en tilknytning til Apple i dag.«

Han peger samtidig på, at Apples adfærd kan have haft klare konsekvenser for både priser og forbrugernes valg.
»Vores umiddelbare vurdering er, at Apples adfærd kan have givet Apple mulighed for at sætte højere priser på Apple-reservedele til iPhones. Samtidig kan adfærden have påvirket slutkunderne til at købe nye iPhones i stedet for at reparere de gamle, ligesom den kan have hindret reparatører uden tilknytning til Apple i at reparere telefonerne, så de var fuldt funktionelle.«

Med tilsagnet forpligter Apple sig blandt andet til ikke at indføre kunstige hindringer for reparationer, uanset om der anvendes nye, brugte, originale eller uoriginale reservedele, og uanset hvilken reparatør der står for arbejdet. Samtidig skal reservedele kunne opnå den fulde funktionalitet, som delen tillader, og Apple må kun vise objektive og faktuelle reparationsmeddelelser på telefonen efter en reparation.

Ifølge Konkurrencerådet vil det styrke uafhængige reparatørers adgang til markedet og trække i retning af lavere reparationspriser. Det kan samtidig gøre det mere attraktivt for forbrugerne at få repareret deres iPhone frem for at investere i en ny.

Konkurrencerådet har ikke taget stilling til, om Apple konkret har overtrådt konkurrencereglerne, men vurderer, at tilsagnet fjerner de betænkeligheder, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen havde rejst om mulig misbrug af en dominerende stilling.

Sager mod techgiganter som Apple behandles ofte på EU-niveau, men i dette tilfælde har de danske myndigheder valgt selv at gribe ind. Det hænger blandt andet sammen med, at iPhones er mere udbredt i Danmark end i mange andre europæiske lande.

Regeringen vil forbyde mæglingsråd i kampen mod parallelsamfund

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Justitsminister Peter Hummelgaard sender nu et nyt lovforslag i høring, der skal styrke indsatsen mod parallelsamfund og negativ social kontrol. Et centralt element i forslaget er, at selvbestaltede mæglingsråd fremover kan blive gjort strafbare, hvis de bruges til at holde alvorlige strafbare forhold væk fra politiet og domstolene.

Ifølge regeringen er der set eksempler på, at sådanne mæglingsråd – blandt andet i religiøse miljøer – fungerer som parallelle retssystemer uden demokratisk eller retlig legitimitet. Her bliver konflikter og forbrydelser håndteret uden om det danske retssystem, hvilket ifølge justitsministeren undergraver både retsstaten og borgernes frihed.

Lovforslaget lægger op til, at det skal være strafbart at indgå i et mæglingsråd med det formål at unddrage strafbare handlinger fra politiet, anklagemyndigheden og domstolene. Overtrædelser skal kunne straffes med op til fire års fængsel.

Justitsminister Peter Hummelgaard lægger ikke skjul på alvoren i sagen.
»Vi skal ikke have parallelsamfund, hvor dansk lov og ret er sat ud af spil, og hvor religiøse dogmer og blodpenge bruges til at lægge låg på kriminelle forhold. Det har ingen plads i et retssamfund som det danske, og derfor foreslår vi nu at kriminalisere den slags primitive forsøg på aktivt at undergrave vores værdier og vores retssamfund. Med lovforslaget styrker vi indsatsen mod parallelsamfund og negativ social kontrol for at værne om retssamfundet, det enkelte menneskes frihed og sammenhængskraften i samfundet,« siger han.

Bag lovforslaget ligger et ønske om at slå fast, at alvorlig kriminalitet skal håndteres af de retshåndhævende myndigheder inden for rammerne af det strafferetlige system – og ikke i uformelle fora, der kan presse ofre til tavshed eller forlig.

Ud over kriminalisering af mæglingsråd indeholder lovforslaget også andre markante initiativer. Der lægges op til skærpede straffe for æresrelaterede forbrydelser, hvor et æresmotiv fremover som udgangspunkt skal tælle som en skærpende omstændighed ved strafudmålingen. Samtidig foreslås det, at det nuværende tildækningsforbud udvides, så det ikke kun gælder på offentlige steder, men også på uddannelsesinstitutioner.

Lovforslaget forventes fremsat i Folketinget i februar 2026. Indtil da sendes det i høring, så relevante parter kan komme med bemærkninger, inden regeringen tager næste skridt i lovgivningsprocessen.

Region Syddanmark udvider Egely med nabogrund for at styrke tilbuddet til udsatte unge

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Region Syddanmark har taget et afgørende skridt mod at forbedre rammerne for de unge på Egely, en sikret institution i Nørre Aaby, der huser sårbare og udsatte unge. På mødet den 15. december 2025 godkendte regionsrådet køb af en nabogrund, der skal bruges til at udvide institutionen og forbedre både beboernes og medarbejdernes vilkår.

Egely er hjem for unge i alderen 12-17 år, der kæmper med komplekse problematikker som kriminalitet, misbrug og psykiske udfordringer. De nuværende bygninger er nedslidte og opfylder ikke de krav, der stilles til et moderne og velfungerende tilbud til unge med sådanne behov. Derfor har regionen besluttet at bygge Nyt Egely, som skal opfylde både de unges behov og sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejderne.

Købet af nabogrunden er første skridt

Som en del af planen har regionsrådet afsat 7 millioner kroner til køb af nabogrunden samt tilslutningsafgifter. Samtidig godkendte rådet et idéoplæg, der beskriver, hvordan den nuværende institution kan om- og udbygges. Den nye nabogrund giver plads til at udvide institutionen, så den kan rumme flere funktioner og tilbyde bedre og mere tidssvarende rammer for de unge.

Karsten Uno Petersen (S), formand for Region Syddanmarks udvalg for byggeri, indkøb og grøn omstilling, understreger nødvendigheden af ombygningen:
»Der er større og større søgning til Egely. Samtidig ser vi, at de unge på Egely kommer med mere og mere komplekse udfordringer. Vi har svært ved at give et ordentligt tilbud i de nuværende bygninger. Det gør vi noget ved nu med en omfattende ombygning og udbygning, så vi kan tilbyde de unge ordentlige og tidssvarende rammer, og så vi kan sørge for et ordentligt arbejdsmiljø for vores medarbejdere.«

En omfattende ombygning og nybyggeri

Ifølge idéoplægget vil projektet omfatte både en ombygning af de eksisterende afdelinger og nybyggeri på nabogrunden. Egely vil fortsat have plads til 20 unge, men det samlede areal udvides fra omkring 3000 m² til cirka 4200 m². Det samlede budget for ombygning og nybyggeri er estimere til at være omkring 100 millioner kroner.

Tidsplanen for projektet er sat til, at Nyt Egely kan tages i brug om fire til fem år. Der er dog stadig usikkerhed omkring både tidsramme og omkostninger, da projektet befinder sig i den tidlige planlægningsfase.

Regionsrådet forventer at tage stilling til den endelige plan og budget i sommeren 2026, hvorefter de konkrete byggearbejder kan sættes i gang.

Plejehjemsbeboere i Kolding blandt landets mest tilfredse

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Beboerne på Kolding Kommunes plejehjem er markant mere tilfredse end gennemsnittet i resten af landet. Det viser en ny landsdækkende undersøgelse fra Ældreministeriet, hvor hele 97 procent af beboerne på de kommunale plejehjem i Kolding svarer, at de samlet set er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de får. På landsplan ligger tallet på 91 procent.

Særligt blandt de ældste beboere er tilfredsheden høj. I gruppen af borgere over 90 år svarer samtlige adspurgte i Kolding Kommune, at de er tilfredse med deres hverdag og den støtte, de modtager.

En af dem er 93-årige Inger Marie Hansen, som har boet på plejehjem i kommunen i tre et halvt år.
»Jeg er så glad for at være her. Jeg kan selv vælge, hvad jeg vil klare på egen hånd, og hvad jeg får hjælp til. Det bekymrede mig faktisk, inden jeg flyttede ind, om medarbejderne ville gøre det hele for mig. Det betyder nemlig meget for mig, at jeg holder mig i gang og gør det, jeg kan, selv. Jeg kan ikke helt så meget som for tre år siden. Derfor er det rart, at personalet altid står klar til at hjælpe mig, når jeg har brug for det,« fortæller hun.

For hende spiller aktiviteterne på plejehjemmet også en stor rolle for trivslen.
»De er rigtig gode til at lave aktiviteter for os. Der sker altid noget. Jeg er særligt glad for stolegymnastik og sang og musik. Det er jeg med til hver eneste uge.«

På samme plejehjem bor 94-årige Knud Dam, som flyttede ind efter mange år i egen bolig. Han beskriver plejehjemmet som et trygt sted for både ham selv og familien.
»Det er det bedste sted. Mine sønner er glade for, at jeg bor på plejehjemmet, så ved de, at jeg bliver passet 100 procent, når jeg er her. Jeg sørger stadig selv for at stå op, men jeg kan nemt få hjælp til for eksempel at få støttestrømper på. Og jeg kan stadig gøre det, jeg har lyst til i min hverdag. For eksempel er jeg glad for at sidde i min stol og følge med i sport på TV.«

Også maden får ros fra beboeren.
»Medarbejderne spørger os indimellem, hvad vi godt kunne tænke os at få. Og vi får så meget forskelligt at spise: bøf med løg, kålruller og alt muligt. Det er dejligt.«

Undersøgelsen viser samtidig, at Kolding Kommune skiller sig positivt ud, når det gælder beboernes indflydelse på hverdagen. 61 procent af beboerne oplever i høj grad at have indflydelse på den hjælp, de får, mod 44 procent på landsplan. Derudover oplever 82 procent, at personalet er gode til at inddrage både beboere og pårørende.

Formand for udvalget Senior, Søren Rasmussen, glæder sig over resultaterne og peger på medarbejdernes indsats som afgørende.
»Når beboerne fortæller, at de får hjælp på en måde, der passer dem, og at personalet tager sig tid til at lytte og inddrage, så er det præcis kernen i den kvalitet, vi ønsker på vores plejehjem. Vores mål er ikke procenttal, det er en tryg og værdig tilværelse for den enkelte beboer. Og undersøgelsen peger på, at vores mange dygtige medarbejdere lykkes med netop det. Undersøgelsen flotte resultat er medarbejdernes fortjeneste, og jeg er virkelig stolt af dem.«

Undersøgelsen er gennemført af Danmarks Statistik for Ældreministeriet og bygger på personlige interviews med plejehjemsbeboere. I Kolding Kommune har 229 beboere deltaget, og svarprocenten ligger på 44 procent, hvilket er højere end landsgennemsnittet.

Tandlægeklinik udvider ind i biblioteket i Kolding

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KOLDING. Et nyt samarbejde mellem Kolding Kommune, Koldingbibliotekerne og ORIS Tandlægerne betyder, at tandlægeklinikken fremover kommer til at fylde mere i byens centrale bygningskompleks ved Banegårdspladsen. Klinikken rykker ind i et hjørne af biblioteket, hvor Bæredygtighedshuset i dag har til huse.

ORIS Tandlægerne og Koldingbibliotekerne ligger allerede side om side i komplekset mellem Banegårdspladsen og Slotssøen, som også rummer Hotel Kolding. Med den nye aftale breder tandlægeklinikken sig til det bagerste, østlige hjørne af biblioteket, mens bibliotekets funktioner flyttes rundt uden at noget forsvinder.

Ifølge borgmester Knud Erik Langhoff handler aftalen både om bedre pladsudnyttelse og om at styrke livet i bymidten.
»Vi har indgået en aftale med ORIS Tandlægerne, som indebærer, at vi udnytter pladsen bedre. Vi kommer til at flytte rundt på nogle funktioner på biblioteket, men der forsvinder ikke noget. Samtidig gør vi bedre plads til en sundhedsaktør, som tager imod mange klienter hver eneste dag lige midt i hjertet af Kolding. Det er vigtigt at have centralt placerede sundhedsaktører, både fordi det er lettere for klienterne af komme dertil, og fordi de er med til at skabe liv i bymidten,« siger borgmesteren.

Han peger samtidig på, at projektet flugter med kommunens generelle ambitioner om at udnytte de kommunale kvadratmeter mere bæredygtigt.

Tandlægeklinikken lejer et område på 93 kvadratmeter, som giver mulighed for at udvide med reception, kontor og personalerum. Ventetiden kan patienterne tilbringe i et åbent fællesområde på biblioteket, der indrettes, så det også kan bruges af bibliotekets øvrige gæster.

Hos ORIS Tandlægerne ser man samarbejdet som en naturlig udvikling i takt med stigende patienttal.
»Gennem årene har vi oplevet en stigende tilgang af patienter, og i den forbindelse er vi glade for, at Kolding Kommune og Koldingbibliotekerne har været åbne for et samarbejde, som skaber nye rammer for vores klinik. Samarbejdet giver os mulighed for at indrette flere behandlingspladser og samtidig gøre vores venteområde til en integreret del af biblioteket. Det betyder, at patienter kan kombinere deres besøg hos tandlægen med ro, inspiration og oplevelser fra bibliotekets miljø,« fortæller Maj-Britt Maasbüll, der er en af de tre klinikejere.

Kolding Kommune ejer biblioteksbygningen, men det er ORIS Tandlægerne, der betaler for den ombygning, som udvidelsen kræver. Bæredygtighedshuset flyttes til et andet hjørne af biblioteket, hvor der i dag er mødelokaler. Mødelokalerne genetableres på 1. sal, og der indrettes samtidig studiepladser i kælderen.

Projektet er godkendt af Jens Holms Biblioteksfond, som er medejer af Koldingbibliotekerne. Planen er, at både Bæredygtighedshuset og tandlægeklinikken er på plads i de nye rammer i forsommeren 2026.

Nyt samarbejde giver bedre støtte til borgere i livskrise

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Kolding Kommune har indledt et nyt samarbejde, der skal styrke hjælpen til mennesker, som står midt i livets sværeste perioder. Samarbejdet sker med et lokalt, tværfagligt initiativ, der samler læger og præster om en fælles indsats for borgere i krise.

Initiativet blev oprindeligt taget i 2016 af praktiserende læge Inger Uldall Juhl og sognepræst Lone Vesterdal, som begge har solid lokal forankring i Kolding. Udgangspunktet var et fælles ønske om at hjælpe mennesker i situationer, hvor hverken medicinsk behandling eller samtaler alene er tilstrækkelige.

Ifølge sognepræst Lone Vesterdal møder både læger og præster mennesker, når livet gør allermest ondt.
»Vi møder mennesker, når livet brænder på. Det kan være, når lægen har måttet give en svær besked, eller når sorgen river benene væk under én. I fællesskab kan vi tage fat i det, der ikke kan måles i blodprøver. Det, der handler om håb, mening og det at kunne holde tilværelsen ud og holde ved, selv når man er allermest skrøbelig,« forklarer hun.

Læge Inger Uldall Juhl peger på, at sundhed ikke kun handler om diagnoser og behandlinger, men også om omsorg og menneskelig støtte.
»Den videnskabelige tilgang kan ikke stå alene. Omsorgen for andre mennesker er det, vi læger har tilfælles med præsterne. Med ’Læge-præste Samarbejdet’ kan vi mødes på tværs af fagligheder og styrke den helhedsorienterede støtte til mennesker i krise. Vores håb er, at samarbejdet med Kolding Kommune kan udbrede kendskabet til samarbejdet og give flere mulighed for at få hjælp, også til de personer, der deltager i kommunens sundhedstilbud,« siger hun.

Det frivillige netværk i Kolding Kommune gør det lettere for læger at henvise patienter til præster, når der er behov for samtaler om livets store spørgsmål eller støtte i svære perioder. Omvendt kan præster nemmere opfordre borgere til at søge lægehjælp, hvis der opstår bekymringer om helbred eller tegn på sygdom. Fokus i samarbejdet er på det menneskelige og eksistentielle frem for religion og trosretninger.

Samarbejdet ligger i forlængelse af Kolding Kommunes sundhedspolitik, som blev vedtaget sidste år, og som netop lægger vægt på at se borgeren som et helt menneske.
»Når sygdom rammer, kan det være svært at finde fodfæste. Mange oplever angst, sorg eller magtesløshed. Følelser, der ikke nødvendigvis kræver behandling, men som kræver, at nogen griber én. Med samarbejdet ønsker vi at give borgerne et stærkere sikkerhedsnet, så de bliver mødt som hele mennesker og får støtte til at genvinde balancen, også når livet er allersværest,« siger Birgitte Kragh, udvalgsformand for Sundhed og Fritid.

Med den nye aftale er målet, at borgere i krise hurtigere får sammenhængende og koordineret hjælp. Som en del af samarbejdet indgår kommunens sundhedschef, Anders Seekjær, i netværkets bestyrelse sammen med repræsentanter for både læger, præster og menighedsråd.

Michael Aagaard Seeberg skal rådgive socialministeren om social udsathed

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. En markant stemme fra det sociale arbejde i Kolding får nu plads helt tæt på Christiansborg. Udviklingschef og stedfortrædende generalsekretær i KFUM’s Sociale Arbejde, Michael Aagaard Seeberg, er blevet personligt udpeget af social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen til at indgå i Rådet for Socialt Udsatte.

Rådet har til opgave at rådgive regering og Folketing om, hvordan social udsathed kan forebygges og afhjælpes, og udpegningen vækker glæde hos Michael Aagaard Seeberg.

»Jeg glæder mig til at kunne bidrage til udviklingsdynamik og social innovation, som kan fylde sprækkerne i velfærdssamfundet. Nytænkning er vigtig, for velfærdssamfundet er presset, og der er behov for, at vi bedre forebygger og afhjælper, at mennesker kommer i socialt udsatte livssituationer. Det er også afgørende, at kommuner og regioner etablerer endnu tættere, langsigtede samarbejder med civilsamfundsorganisationer som for eksempel KFUM’s Sociale Arbejde«, siger han.

Michael Aagaard Seeberg har gennem hele sit arbejdsliv haft fokus på fællesskaber og social sammenhængskraft. Han er rundet af spejderbevægelsen og har i mange år arbejdet for, at flere mennesker får mulighed for at blive en del af forpligtende fællesskaber, hvor alle har noget at bidrage med.

Som landsformand for KFUM-Spejderne i Danmark fra 2014 til 2017 var han drivkraften bag en markant udvikling i bevægelsen. Her var han blandt andet med til at stifte foreningen Spejderne, erhverve Middelgrundsfortet og skabe Ungdomsøen som en ny platform for partnerskaber og fællesskab.

Siden 2019 har han været udviklingschef i KFUM’s Sociale Arbejde. Forud for det arbejdede han i otte år med forskning, vejledning og undervisning inden for politisk og social udvikling med særligt fokus på civilsamfundsorganisationer i det globale syd. Han har tidligere været lektor ved Syddansk Universitet og har en ph.d.-grad i statskundskab fra Aarhus Universitet.

Med over 230 institutioner og sociale tilbud, mere end 1.200 ansatte og 2.650 frivillige er KFUM’s Sociale Arbejde en af landets største sociale, diakonale organisationer. Det giver ifølge Michael Aagaard Seeberg en særlig indsigt i de udfordringer, mange mennesker lever med – også dem, der ofte ikke bliver set.

»Det er glædeligt, at socialministeren kalder på os i rådet, så vi kan være talerør for mennesker i udsathed«, siger han.

Han er blandt andet en af drivkræfterne bag Social Drive Out, der siden corona-nedlukningen i 2020 har uddelt mere end 200.000 gratis måltider. Indsatsen har haft base i KFUM’s Sociale Arbejdes herberger, væresteder og sociale caféer og har sammen med følgeforskning været med til at afdække en mere skjult form for udsathed, særligt i landdistrikterne.

Michael Aagaard Seeberg er 42 år og bor i Kolding med sin hustru og deres fem børn. I fritiden løber han i skoven og er aktiv i bestyrelserne for blandt andet Fonden Ungdomsøen, SUS Socialt Udviklingscenter og Defactums fagligt strategiske råd.

Forbedringer på vej i det nye bybussystem og borgere inviteres med i processen

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Allerede få uger efter at det nye bybussystem trådte i kraft i Kolding, lægger de konstituerende partier til det kommende byråd op til markante justeringer. Målet er at rette op på de udfordringer, som mange borgere har givet udtryk for i forbindelse med omlægningen af busbetjeningen, der blev indført den 14. december 2025.

Ifølge partierne er der blevet lyttet til de mange henvendelser og bekymringer, der har været rejst gennem de seneste måneder, og derfor sættes der allerede fra starten af det nye år gang i en række konkrete forbedringer.

Tre ændringer er i fokus i løbet af 2026. I Bramdrupdam lægges der op til, at den nuværende flexrute erstattes af fast bybusbetjening fra april. Det skal give en mere stabil og forudsigelig service til blandt andet Skovæblevej, Bramdrupskovvej med Kirsebærhaven og området omkring Sjællandsvej.

Samtidig skal busbetjeningen ved Kolding Sygehus styrkes. Fra april opprioriteres betjeningen foran hovedindgangen med to afgange i timen som supplement til den eksisterende A-rute på Skovvangen. Også Petersbjerggård får forbedret adgang til den kollektive trafik, hvor der inden for en måned etableres indkørsel i retning ud af Kolding, mens indkørsel mod Kolding ventes klar senest i april.

Tiltagene kræver ekstra finansiering, som ifølge konstitueringskredsen delvist forventes at kunne findes gennem et mindreforbrug fra 2025. Hvis det ikke rækker, er der opbakning til at udvide budgettet.

Samtidig lægges der op til en bred borgerinddragelse. Fra 1. januar til 31. marts 2026 åbnes en digital portal, hvor borgere, foreninger og andre interesserede kan indsende forslag og bemærkninger til den nye buskøreplan. De indkomne input vil løbende blive vurderet, og relevante justeringer kan blive forelagt Plan- og Teknikudvalget med henblik på ændringer allerede fra sommeren. Yderligere forslag ventes drøftet i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2027.

Chauffører og brugergrupper vil desuden blive inddraget løbende i processen i løbet af første kvartal af det nye år.

Parallelt med de planlagte ændringer arbejdes der også med en række mere praktiske forbedringer. En ny vendeplads ved Nørregyden i Bramdrupdam er under etablering og forventes færdig medio januar. Løsningen har været omdiskuteret, men vurderes nødvendig blandt andet af hensyn til arbejdsmiljøkrav. Derudover er en midlertidig rundkørsel i Munkeboområdet allerede etableret og bliver gjort permanent i takt med områdets videre omdannelse.

Med de varslede justeringer er ambitionen at skabe et bybussystem, der i højere grad matcher borgernes behov og samtidig sikrer en stærk og velfungerende kollektiv trafik i Kolding.

Danmarks første hjerneplan er syddansk og sender millioner til neurologien

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SUNDHED. Syddanmark går forrest på det neurologiske område med Danmarks første samlede hjerneplan. Et enigt regionsråd har netop godkendt planen, der skal give patienter med neurologiske sygdomme hurtigere udredning, bedre behandling og mere sammenhængende forløb. Samtidig følger der markante investeringer med, når regionen afsætter samlet over 28 mio. kr. til området de kommende år.

Hjerneplanen retter sig mod patienter med blandt andet demens, epilepsi, multipel sklerose, Parkinsons sygdom, hovedpinesygdomme og følger efter hjernerystelse. Ambitionen er at skabe mere ensartede tilbud på tværs af regionen og sikre, at patienterne oplever et sundhedsvæsen, der hænger bedre sammen fra start til slut.

Formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark, Mette With Hagensen (S), peger på, at neurologiske sygdomme ofte har vidtrækkende konsekvenser for både patienter og deres familier.

»Når man rammes af en neurologisk sygdom, påvirker det hele livet – og ofte hele familien. Med hjerneplanen vil vi give både patienter og pårørende mere tryghed og bedre støtte gennem et sygdomsforløb, der kan være både komplekst og langvarigt. Planen skal sikre hurtigere hjælp, bedre sammenhæng og et sundhedsvæsen, som er mere til stede for de mennesker, det handler om.«

Planen har seks klare fokusområder, herunder demens, epilepsi, multipel sklerose, Parkinsons sygdom, hovedpine og rehabilitering efter hjernerystelse. I alt rummer hjerneplanen over 30 konkrete initiativer, som blandt andet har fokus på hurtigere udredning, behandling tættere på patienternes hjem og bedre koordination mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger.

Arbejdet med planen har været bredt forankret. I høringsfasen har 31 syddanske kommuner, patientforeninger og faglige organisationer bidraget med input, som har sat tydelige spor i den endelige plan.

Samtidig med godkendelsen har regionsrådet afsat 13,7 mio. kr. i 2026-2027 og yderligere 14,4 mio. kr. fra 2028 og frem til at øge kapaciteten på det neurologiske område. Omkring halvdelen af midlerne er målrettet demensområdet.

Ifølge Mette With Hagensen er det afgørende, at planen følges op af konkrete ressourcer.

»Det har været afgørende for os, at hjerneplanen er mere end ord på papir, men følges af midler, så vi kan sætte handling bag ambitionerne med det samme. Investeringen betyder blandt andet, at vi kan styrke bemandingen på de neurologiske afdelinger og på demensklinikkerne og dermed give patienter og pårørende bedre støtte og mere nærvær i deres forløb.«

Midlerne skal blandt andet bruges til at styrke samarbejdet med kommuner og praktiserende læger, forbedre rehabiliteringen for patienter med multipel sklerose, udvikle nye tilbud til patienter med hovedpine og sikre hurtigere adgang til specialistrådgivning. Derudover skal ny teknologi som hjemmemonitorering tages i brug for patienter med epilepsi og Parkinsons sygdom.

Implementeringen af hjerneplanen begynder i starten af 2026, og flere initiativer kan sættes i gang med det samme. En særlig implementeringsgruppe under ledelse af en lægefaglig direktør får ansvaret for at prioritere og koordinere indsatserne, så planen omsættes til konkrete forbedringer for syddanske patienter.

1...199200201...961Side 200 af 961