Låge 18: Galleri Umage: Kunst, håndværk og jul i øjenhøjde

0

December i Middelfart er noget særligt. Byen falder ikke helt til ro i årets sidste måned – tværtimod. Der bliver hilst lidt mere på hinanden, tempoet dæmpes en anelse, og mange søger steder, hvor man kan gå på opdagelse, finde noget unikt og mærke, at julen ikke kun handler om gaver, men også om stemning og nærvær.

I Middelfart AVISENs julekalender besøger vi hver dag en lokal butik eller aktør, der på sin egen måde er med til at forme december i byen. I dag åbner vi låge 18 hos Galleri Umage, hvor Ann Hedahl og Michael Bruun siden 1. maj har skabt et galleri og en livsstilsbutik med dansk kunst og kunsthåndværk i centrum.

Galleri Umage er drevet af Ann og Michael, der også er ægtefæller. Ingen af dem har en klassisk uddannelsesbaggrund i kunsthistorie eller galleridrift, men interessen har været der hele tiden.

Ann fortæller, at hun til daglig arbejder som tekstforfatter, mens deres fælles virksomhed med smykker – blandt andet øreringe – blev indgangen til galleriet. Da muligheden for at åbne i Algade opstod, valgte de at gribe chancen.

Interessen for kunst og design har de delt, siden de mødte hinanden. Sammen har de besøgt gallerier, museer og kunstnere i både ind- og udland, og den erfaring har de taget med sig ind i Galleri Umage.

I dag rummer galleriet værker fra omkring 20 forskellige kunstnere og kunsthåndværkere fra hele landet. Alt er danskproduceret.

Ann siger det selv meget præcist: Danmark er lokalt. Nogle kunstnere er fra nærområdet, andre fra resten af landet, men det hele hører hjemme samme sted.

Butikken åbnede 1. maj, og modtagelsen har ifølge både Ann og Michael været overvældende positiv.

De fortæller, at de dagligt møder kunder, der siger, at Middelfart har manglet netop sådan en butik. Og kundekredsen rækker langt ud over byens grænser. Der kommer gæster fra Kolding, Vejle, Fredericia og Odense, som ikke nødvendigvis kører efter Galleri Umage alene, men efter Middelfart som handelsby.

Michael peger på noget, de ofte hører fra besøgende udefra: en misundelse over byens handelsliv. Hvor mange byer kæmper med tomme lokaler, har Middelfart ifølge dem kun én tom butik. Det, mener de, siger meget om byen – og om det fællesskab, der er mellem butikkerne og handelsstandsforeningen.

December har været en måned, de både har set frem til og haft respekt for. Julen er naturligt en god måned i et galleri, fordi mange leder efter særlige gaver, men det er også den første jul for Galleri Umage.

Indtil videre er det gået rigtig godt. Ann fortæller, at der er mange besøgende hver dag, og at gaveindpakningen er blevet en fast del af hverdagen.

Galleriet er pyntet op til jul, men på en måde, der glider naturligt ind i udstillingen. Meget af det, der pynter, er også noget, man kan købe. Juletræer i kunstneriske fortolkninger, små objekter og værker, der passer ind i sæsonen.

Michael forklarer, at de bevidst har valgt ikke at opdele galleriet efter kunstnere, men i stedet indrette det, som hvis det var et hjem. Kunst, keramik, lamper og julepynt står side om side, så man kan forestille sig, hvordan det vil se ud derhjemme.

Ann supplerer, at målet er at skabe en stemning, hvor man kan sige: Det her kunne være hjemme hos mig. Mange kommer også bare ind for at mærke rummet og atmosfæren – uden nødvendigvis at skulle købe noget med det samme.

Når snakken falder på julegavehits, er det sværere at pege på én enkelt ting. Udvalget er bredt, og kunderne vælger meget forskelligt. Alligevel er der nogle gengangere.

Ann nævner kopperne fra Kajs og Fidler. De er håndlavede og findes i et hav af forskellige glasurer, og netop dét gør dem populære.

Ingen kop er ens, og mange kunder køber kopper fra forskellige kunstnere for at samle deres egen personlige samling. Kopperne er både brugskunst og kunsthåndværk – en gave, der bliver brugt hver dag.

Derudover er de kunstneriske juletræer også blandt de ting, mange stopper op ved. Små værker, der kan stå fremme år efter år og blive en del af julens faste inventar.

Galleri Umage er et sted, hvor julen ikke bliver larmende eller overpyntet. Den bliver rolig, sanselig og fuld af detaljer. Her er plads til at gå på opdagelse, til at finde gaver med omtanke – og til bare at være i et rum, hvor kunst og håndværk får lov at fylde.

Det er også dét, der gør Galleri Umage til en naturlig del af Middelfarts december. Et sted, hvor man ikke kun køber en gave, men tager en stemning med sig videre ud i vintermørket.

I morgen åbner en ny låge i Middelfart AVISENs julekalender.
En ny butik.
En ny fortælling.
En ny del af byens jul.

Tak til

Annonce
Annonce
Annonce

Læs også

Endnu en tidligere Fredericia-direktør stopper: Nu er det Tønder

0

Der tegner sig et opsigtsvækkende mønster omkring tidligere topchefer med rødder i Fredericia.

Onsdag blev kommunaldirektør Camilla Nowak fritaget for tjeneste i Næstved Kommune. Torsdag kom næste melding: Tønder Kommune har besluttet at afslutte samarbejdet med Michael Holst, direktør for Teknik & Miljø samt Service & Beskæftigelse.

Begge har tidligere haft centrale roller i Fredericia Kommune.

Tønder Kommune oplyser i en pressemeddelelse, at beslutningen om at stoppe samarbejdet med Michael Holst blev truffet den 17. december 2025 efter gensidig aftale. Sagen blev behandlet i Økonomiudvalget og efterfølgende godkendt i Kommunalbestyrelsen torsdag den 18. december.

»Da der er tale om en personalsag, har Tønder Kommune ikke yderligere kommentarer,« lyder det i meddelelsen.

Michael Holst har tidligere været en del af den øverste administrative ledelse i Fredericia Kommune, hvor han var kommunaldirektør i en periode præget af store forandringer og interne omstillinger. Senere fortsatte han sin kommunale karriere i Tønder, hvor han stod i spidsen for et bredt direktørområde med ansvar for både teknik, miljø, service og beskæftigelse.

Efter afskeden overtager kommunaldirektør Lars Møldrup midlertidigt ledelsen af direktørområdet.

»Der ligger en stor opgave forude, og sammen med direktionen, chefer, ledere og medarbejdere vil vi gøre vores bedste for at bringe organisationen videre,« udtaler Lars Møldrup.

Tønder Kommune ønsker af hensyn til personalesagen ikke at kommentere yderligere på baggrunden for beslutningen.

Direktørstoppet kommer blot et døgn efter, at Næstved Kommune meldte ud, at kommunaldirektør Camilla Nowak var blevet fritaget for tjeneste. Også hun har tidligere været kommunaldirektør i Fredericia.

To markante direktørstop inden for 24 timer – begge med tydelige forbindelser til Fredericia – rejser spørgsmål om, hvorvidt der er tale om rene tilfældigheder, eller om en generation af kommunale topchefer med fælles fortid nu møder et mere turbulent punkt i deres karriereforløb.

Der er foreløbig ingen dokumenteret sammenhæng mellem de to sager. Men timingen er bemærkelsesværdig.

Ny cheftræner i Vejle Boldklub frem til 2028

0

Vejle Boldklub har ansat 46-årige Claus Nørgaard som ny cheftræner for klubbens 3F Superliga-hold. Han tiltræder officielt den 5. januar, når spillertruppen vender tilbage fra vinterpause, og har underskrevet en kontrakt, der løber frem til sommeren 2028.

Claus Nørgaard er et velkendt navn i Nørreskoven. Han kom første gang til Vejle Boldklub i 2004 og har gennem årene haft flere trænerroller i klubben – både omkring førsteholdet og på VB Akademiet. Senest har han været en del af trænerstaben i Brentford FC under Thomas Frank i Premier League.

Sportsdirektør Mikkel Hemmersam ser ansættelsen som et ideelt match mellem klub og træner.

»I sine tidligere ansættelser i Vejle Boldklub, i DBU som ungdomslandstræner og i Brentford FC under Thomas Frank har Claus vist sig utrolig kompetent i de kriterier, vi har for en cheftræner i Vejle Boldklub. Vi har både en kortsigtet opgave i foråret og en langsigtet strategi, der er tydeligt beskrevet, og Claus kommer med den klarhed, som både spillerne og projektet har brug for,« siger Mikkel Hemmersam.

Ifølge sportsdirektøren har relationen mellem Claus Nørgaard og den nuværende trænerstab også spillet en væsentlig rolle.

»Det er ingen hemmelighed, at Claus Nørgaard og Steffen Kielstrup har en tæt relation. Muligheden for at kunne samle dem igen har været et ønskescenarie for alle parter. Samtalerne med Claus siden afskedigelsen af Ivan Prelec har været afgørende,« siger Mikkel Hemmersam og tilføjer, at Claus Nørgaard havde tilbud fra større adresser, men valgte Vejle.

»VB er noget særligt – både for Claus personligt og på grund af det langsigtede perspektiv i den transformation, vi har sat i gang.«

For Claus Nørgaard selv er ansættelsen kulminationen på et langt forhold til klubben.

»Cheftrænerposten i Vejle Boldklub er i bund og grund et drømmejob for mig. Klubben har været en vigtig del af min udvikling som fodboldmenneske, og nu er der gang i et spændende projekt med et stærkt dansk ejerskab og en klar retning,« siger han.

Efter tiden i Brentford valgte Claus Nørgaard bevidst at tage en pause fra fodbolden for at finde det rette næste skridt.

»Det er ikke et projekt på to-fire måneder. Ting tager tid, og den ro, der er internt i klubben, viser mig, at man er klar til det lange seje træk. Jeg kommer med et nyt blik på spillertruppen, men først og fremmest med tydelighed – omkring opgaven, retningen og den enkelte spillers rolle,« siger han.

Målsætningen er klar, understreger han.

»Er vi dygtige nok til at overleve i 3F Superliga, så er det, fordi vi har den kvalitet, som missionen kræver. Nu handler det om at få den forløst.«

Steffen Kielstrup og Morten Bisgaard fortsætter som assistenttrænere, når Vejle Boldklub tager hul på forårets forberedelser den 5. januar 2026.

Ved Kanalen: Et alrum ved vandet med brasserie-retter og gode vine

0

Et nyt restaurantkoncept er på vej i Kanalbyen, hvor Restaurant ene skifter navn til Ved Kanalen og bevæger sig fra fine dining mod et mere åbent, uformelt bistro- og vinbarsunivers med fokus på hverdagsmad, nærvær og udsigten til Frederiks Kanal.

Ved Kanalen bliver navnet på et nyt gastronomisk kapitel i Kanalbyen. Udsigten til Frederiks Kanal bliver, men farver, møbler og idéen om, hvad stedet skal være, skifter. Her skal man kunne droppe ind til kaffe, vin og ærlig bistro-mad lavet fra bunden. Et klubhus ved vandet, hvor hverdagen kan lande, og byen kan mødes.

Vi sidder i et rum, der allerede kender sin egen udsigt.

Udenfor ligger Frederiks Kanal som en rolig nerve i Kanalbyen. Vandet trækker dagen igennem området med en stille autoritet, som om det ikke blot er et stykke byudvikling, men en ny måde at være i byen på. Sivene står som en diskret kant mellem beton og natur, og når vinden tager fat, får kanalens overflade det lette, metalliske skær, der automatisk får stemmen til at falde et niveau.

Indenfor står møblerne endnu med en lille tøven i kroppen. Nogle bliver. Andre ryger ud. Farverne er på vej til at skifte, og der hænger et løfte i luften om, at rummet snart bliver mere varmt, mere blødt, mere bistro. Men udsigten forbliver. Den er ikke til forhandling. Det er den luksus, der ikke behøver at være dyr, fordi den allerede er der.

Det er også her, navnet falder på plads.

Malthe Bruun Nielsen glæder sig til slutningen af januar, når det nye sted åbner.

Ved Kanalen.

Et navn, der både er retning og invitation. I sin enkelhed en slags programerklæring. Ikke en fortælling om at være noget for nogen – men et løfte om at være et sted.

Indtil nu har adressen været kendt som Restaurant ene. Et projekt, der gastronomisk begejstrede mange. Fine dining, ambition og præcision. Men også et koncept, der ifølge folkene bag ikke kunne holde i længden – ikke i den form, ikke i Kanalbyen, ikke sådan som hverdagen i en by faktisk fungerer, når den ikke er sat op som en særlig anledning.

»Vi gik ind i Restaurant ene for et par år siden og havde egentlig regnet med at skulle være silent partners, men blev super aktive. Og det har vi kunnet konstatere, at med mindre man selv står hernede og svinger taktstokken, så mister man følingen og fodfæstet,« siger Per Baun Helios.

Der er noget næsten klassisk over erkendelsen. Når et sted lever af detaljen, kræver det også nærvær. Ikke kun i køkkenet, men i mødet med gæsterne. I fornemmelsen for, hvad et lokale kan bære på en tirsdag – og hvad der kræver en lørdag. Ene var på mange måder en succes på tallerkenen, men konceptet var for smalt til at blive et hverdagssted. Et sted, man går til uden at skulle gøre sig klar til det.

Ved Kanalen vil det modsatte.

Det skal være et klubhus. Et alrum. Et sted, man kan falde ind i.

»Der mangler et sted i byen, som er let tilgængeligt. Hvor der er god stemning, du kan få noget lækkert mad, men også bare kan sætte dig ned og få noget at drikke,« siger Malthe Bruun Nielsen, der får en central rolle i køkkenet og i stedets nye udtryk.

Han taler om tilgængelighed på en måde, der ikke handler om at skrue ned for kvaliteten, men om at skrue ned for forpligtelsen. Et sted kan godt være gennemført og samtidig uformelt. Det er den balance, Ved Kanalen går efter.

»Vi vil hellere bruge tid på at koge og bygge smag op fra bunden end at stå med en pincet og en rand. Det handler om kærligheden til maden. Lokale råvarer. Ærlig mad,« siger Per.

Og Malthe supplerer med den sætning, der i virkeligheden rummer hele ideen:

»Comfort food. Mad, folk genkender. Som man måske selv laver derhjemme – men gjort lidt bedre.«

Det er her, Ved Kanalen trækker en tydelig linje fra fine dining-ambitionen til noget mere hverdagsnært, uden at give køb på håndværket. Brasserie-retter er ikke nemme, bare fordi de er velkendte. De kræver tid, disciplin og respekt for råvaren. De kræver, at man tør lade noget passe sig selv, at man tør bygge smag op frem for at pynte den på.

Der bliver fisk – det giver sig selv tæt på vandet. Der bliver langtidsbraiserede retter, der signalerer, at køkkenet ikke vil skynde sig, selv om gæsten gerne må.

Og så bliver der en frihed i måden, man spiser på.

»Du kommer ind og får én ret. Måske en dessert. Måske en forret først. Men det er uformelt. Du bestemmer selv. Vi har ikke låst det fast i tre eller fem retter,« siger Malthe.

Den frihed er ikke kun gastronomisk. Den er strategisk. Den gør stedet anvendeligt på flere måder: en kop kaffe og udsigt. Et glas vin og lidt snacks. En hurtig ret, fordi man ikke orker at lave mad. Eller en længere aften, hvis man har lyst.

Prislejet skal være klassisk bistro. Ikke et sted, hvor man skal psyke sig selv op – og ikke et sted, hvor man bagefter føler, man har været i en økonomisk undtagelsestilstand.

»Det skal være sådan, at man en onsdag kan sige: Skal vi ikke bare gå ned og spise? Uden at det vælter budgettet,« siger Per.

Annonce

Her bliver Kanalbyen mere end et postkort.

For Kanalbyen er stadig under dannelse. Der bor mange mennesker, men det erhvervsmæssige liv er endnu ikke fulgt helt med. Området opleves stadig som en slags skjult juvel – lidt bag byens naturlige tyngdepunkt.

»Kanalbyen har brug for et sted, hvor man kan gå hen uden at føle, at man skal blive længe og bruge mange penge. Et mere urbant sted, hvor man bare er der, fordi det giver mening,« siger Per og understreger ønsket om at trække Kanalbyen tættere ind i Fredericia by.

Ved Kanalen vil ikke leve af destinationsturisme. Det vil leve af nærhed. Af at være en daglig mulighed.

Udsigten er en del af konceptet – ikke som pynt, men som stemning.

På en god sommerdag ligger solen direkte ind. Man kan sidde her med sin laptop, tage en kaffe og arbejde i ro. En anden ro end den på torvet. Eller man kan sidde med et glas vin og mærke, at byen findes i flere rytmer end den klassiske fredag eftermiddag.

Foran restauranten kommer loungemøblerne. Det er her, navnet for alvor giver mening. Ved Kanalen. Med kroppen tæt på vandets langsomme bevægelse. Et sted, hvor man kan blive hængende uden at have bestilt en hel aften.

Årshjulet begynder også at tage form.

Ved Kanalen vil lave arrangementer – ikke som show-off, men som liv. Fællesspisning. Langbordsmiddage. Social dining. Intime koncerter. Vinsmagninger uden at være højtidelige. Søndagsfrokoster med mange små retter på bordet, hvor man deler og bliver siddende.

»Man skal bare kunne komme ned, smage noget godt, være sammen og lære lidt undervejs,« siger Per.

De første events kan komme allerede fra februar. Det giver mening. Vinteren har brug for varme rum og fælles borde. Et sted, hvor man kan komme ned på en kold aften og spise sammen – til en fornuftig pris.

Det lyder næsten som en tilbagevenden til noget, byerne har mistet. Et fælles rum uden medlemskab. Et forsamlingshus uden den gamle sal – men med samme idé.

Ved Kanalen bliver ikke fine dining. Men det bliver heller ikke et sted, der gør sig umage halvt. Det er et skifte fra gastronomi, der kræver planlægning, til gastronomi, der kan bære hverdagen.

I køkkenet bliver skiftet tydeligt. Mindre forudprepareret. Mere levende. Mad, der bliver til, mens man venter. Brasserie-retter, der får lov at passe sig selv – og andre retter, der opstår i øjeblikket.

Malthe bliver et tydeligt ansigt i rummet. Ikke kun gennem maden, men i måden stedet vil fungere på. Ambitionen er en nærhed, hvor gæsterne mærker, at der bliver lavet mad til mennesker – ikke til et koncept.

På længere sigt kan der komme mere bar og flere greb. Men først skal stedet finde sin rytme. Først skal det blive det klubhus, de taler om.

Farvellet til ene sker uden bitterhed. Som en læring.

Fine dining var det, de købte ind i. Men Kanalbyen har brug for et sted, hvor man dropper ind. Et sted, hvor man ikke skal bestille bord uger i forvejen. Der vil stadig kunne holdes fester og arrangementer. Men det bliver ikke DNA’et.

Når man sidder her og kigger ud på kanalen, forstår man hvorfor.

Vand gør noget ved mennesker. Ved samtalen. Ved tiden.

Måske er det netop det, Ved Kanalen vil tilbyde: en ny type hverdagsluksus. Ikke det ekstreme. Men det ordentlige. I et rum, hvor man kan trække vejret.

Om 12 måneder drømmer Per om, at Ved Kanalen bliver omtalt som et sted, man mødes. Med venner. Familie. Gæster.

En beskeden ambition i formen. En stor ambition i betydningen.

For hvis Kanalbyen skal være et sted, man ikke bare bor, men lever, kræver det steder, der kan bære hverdagen.

Og måske ligger det hele i navnet.

Ved Kanalen.

Et sted, der ikke lover alt – men lover at være der.

Champagneproppen skyder nytåret i gang i Nørre Aaby

0

Når kalenderen rammer den 31. december klokken 10.30, bliver det igen med løbesko, nytårshatte og raketstart, når motionsløbet Champagneproppen samler børn, familier og løbere i alle aldre i Nørre Aaby.

Bag arrangementet står Nørre Aaby Båring Håndbold, som i mange år har stået for det traditionsrige nytårsløb, der kombinerer motion, fællesskab og en festlig afslutning på året.

På nuværende tidspunkt er omkring 200 deltagere tilmeldt, fortæller klubbens formand, Sisse Grøngaard Frankfurth. Det er færre end rekordårene før corona, men stadig et solidt felt.

»Vi plejer at ligge på omkring 300–350 deltagere, og lige før corona var vi helt oppe omkring 400. Men vi kan mærke, at det langsomt er på vej op igen, både sidste år og allerede i år,« siger hun.

Champagneproppen er et familieløb og motionsløb for alle med ruter på 3, 5 og 10 kilometer. Den korteste rute på tre kilometer blev indført i forbindelse med løbets 10-års jubilæum for at gøre det nemmere for mindre børn og familier at være med.

»Det betyder, at hele familien kan deltage. Der er medaljer til alle børn, og præmier til de voksne – og også lidt større præmier til de større børn,« fortæller formanden.

Løbet starter og slutter ved Vestbyens Kultur- og Idrætscenter, og ruten er tydeligt afmærket med frivillige placeret hele vejen rundt, så ingen risikerer at løbe forkert.

Stemningen er ifølge arrangørerne lige så vigtig som tider og kilometer.

»Det er meget afslappet og glad stemning. Nogle kommer i nytårshatte, og løbet bliver sat i gang med raketter som startskud. Der er fælles opvarmning med klubbens maskot, så alle kommer godt i gang,« siger Sisse Grøngaard Frankfurth.

Når alle er kommet i mål, rundes løbet af på klassisk Champagneproppen-manér.

»Så slutter vi af med et glas champagne og lidt kage, hvor vi ønsker hinanden godt nytår. Det er også et sted, hvor mange mødes én gang om året og får sagt hej,« fortæller hun.

Løbet drives af frivillige kræfter fra håndboldklubben og med stor lokal opbakning. Deltagerne kommer ikke kun fra Nørre Aaby, men også fra nabokommuner – og nogle løbeklubber har endda løbet som fast del af deres kontingent.

»Vi ser også familier, der vender tilbage år efter år. Der er børn, som først kom med i klapvogn og nu selv løber med. Det er en fantastisk tradition,« siger formanden.

Champagneproppen afvikles onsdag den 31. december med start klokken 10.30.

Byrådets sidste åbne sager endte med lokalplan og farvel fra Bente Ankersen

0

Byrådet nikkede til omfordeling af fondsmidler, vedtog lokalplanen for Hertugens Kvarter med Enhedslisten imod og SF undladende, og rundede den åbne dagsorden af med et farvel fra socialdemokraten Bente Ankersen, der advarede om, at næste byråd hurtigt møder virkeligheden med et administrativt sparekatalog.

Aftenens sidste åbne punkter i byrådssalen i Fredericia endte med to meget forskellige stemninger. Først en række hurtige beslutninger om penge og planlægning, derefter et farvel fra et af byrådets længst siddende medlemmer, socialdemokraten Bente Ankersen, som ikke forlod salen med et rent festtale-smil, men med en påmindelse om, hvad der venter, når valgets konfetti er fejet væk.

Efter principvedtagelsen af omlægningsplanen for Lillebælt Jylland gik byrådet videre til omfordeling af fondsmidler fra Erhvervsfremmebestyrelsen. Her forklarede Tommy Rachlitz Nielsen (C), at Fredericia var nødt til at flytte penge, fordi flere projekter ikke kan nå at blive gennemført inden for tidsrammen. Han lagde især vægt på, at Kystdirektoratets afslag og processer har gjort det umuligt at nå i mål med blandt andet shelters og madpakkehus, og at byrådet derfor i stedet forsøger at sikre, at midlerne ikke går tabt.

»Det er jo faktisk en sag om noget, vi ikke nåede,« sagde Tommy Rachlitz Nielsen og tilføjede, at det i hans optik er ansvarligt at sørge for, at »de her gode gratis penge, vi får med her, de får liv andre steder.«

Borgmester Christian Bro samlede det op med en kort konklusion og konstaterede, at en sag, der kunne have været en dårlig historie, nu blev gjort til en god, fordi pengene omdirigeres og udnyttes andetsteds. Byrådet nikkede til indstillingen.

Den sidste sag på den åbne dagsorden blev den endelige vedtagelse af lokalplanen for Hertugens Kvarter i Danmark C-området. John Nyborg fremlagde sagen og betonede, at lokalplanen har været længe undervejs, været i høring i otte uger og fulgt reglerne.

Cecilie Roed Schultz (Ø) forklarede, at Enhedslisten i udgangspunktet godt kunne have stemt for, fordi området er udlagt til industri, og fordi der er tale om en afvejning af fordele og ulemper. Men hun pegede på, at der var kommet mange høringssvar, og at modstanden og bekymringerne særligt omkring rideskolen havde vægt, og at hun derfor stemte imod.

»Det, der får vægten til at tippe, det er altså den modstand og den uro, der er, de bekymringer, der er. Særligt omkring den her rideskole,« sagde hun og bad om, at mindretalsudtalelsen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget også blev videreført i byrådet.

SF’s Malene Søgaard-Andersen sagde, at partiet kunne have ønsket en pause og mere dialog om støj og trafik, men valgte at undlade at stemme, blandt andet fordi hun var kommet sent ind i sagen. Tommy Rachlitz Nielsen (C) argumenterede for, at borgerinddragelse er vigtig, men også at man skal huske, hvad en høring kan og ikke kan afgøre, og pegede på, at det i sidste ende er lodsejeren, der kan træffe beslutninger om egen ejendom. Efter debat konkluderede Christian Bro, at Enhedslisten stemte imod, SF undlod at stemme, og at resten af byrådet stemte for lokalplanen.

Så skiftede aftenen karakter.

Før byrådet gik til spørgetiden, bad Bente Ankersen om ordet til en sidste bemærkning. Borgmesteren sagde det selv i salen: Når Bente beder om ordet uden for dagsordenen, så lytter man.

Og hun gjorde det til et farvel, der både rummede humor og alvor. Hun fortalte om et børnebarn, der spurgte, om hun stadig kunne stå på hovedet, og om gamle billeder i avisen, der var vendt forkert. Men hun brugte det også som billede på sit byrådsarbejde.

»Jeg synes, jeg har gjort mit bedste for at stå på hovedet i alle de mange år. For en by, hvor jeg og min familie har været altid, og i den politik, jeg altid har troet på,« sagde hun.

Hun sagde, at beslutningen om at stoppe var taget for fire år siden, og at hun ikke ser sine 32 år i byrådet som en byrde. Tværtimod stillede hun sit eget spørgsmål: Hvornår har man opbrugt sin borgerpligt.

»Det har man faktisk aldrig i min terminologi. Man har altid overpligt, både til at yde og byde, hvis man vil nyde,« sagde hun.

Men farvellet blev ikke kun et tilbageblik. Bente Ankersen sendte også et budskab ind i det, der kommer efter valget. Hun mindede om, at der har været politisk uro gennem årene, og at ingen partier kan sige sig fri, når det strammer til. Og hun pegede på, at de nye valgte meget snart vil møde virkeligheden.

»Efter to års gaveuddelinger, skål og takketaler, så kommer hverdagen. Og man kalder det virkeligheden,« sagde hun og løftede samtidig sløret for noget, der ikke lød som fest og fanfarer.

»Der ligger allerede nu en beslutning om, at der i den kommende budgetforhandling skal udfærdes et administrativt sparekatalog. Ja, I hørte rigtigt. Et sparekatalog. Så velkommen til den virkelige verden,« sagde hun.

Hun sluttede med at fortælle om de mange oplevelser, byrådsarbejdet har givet hende, og de mennesker, hun har mødt, inden borgmesteren takkede for hendes indsats og konstaterede, at det var et sceneskift, før spørgetiden kunne begynde.

Sådan sluttede den åbne del af byrådsmødet: Med et flertal, der nikkede til de sidste indstillinger, en lokalplan, der delte partierne, og et farvel fra en socialdemokrat, der på sin sidste aften i salen mindede alle om, at økonomi og prioriteringer snart bliver den politiske hovedret, uanset hvem der sidder for bordenden.

Drama, da byrådet vedtog plan

0

Det begyndte som en af de sager, der plejer at glide igennem, og endte som et af aftenens store opgør i byrådssalen. Da Fredericia Byråd onsdag aften behandlede beslutningssagen om Infrastruktur Danmark C, Taulov, var alle enige om én ting. Sagen var træls. Og den handlede om penge, der ikke længere rakte.

Formand for Teknisk Udvalg, John Nyborg, lagde ud med at kalde det en ærgerlig sag, hvor kommunen var kommet i underskud og derfor måtte finde finansiering på en anden måde. Han forklarede, at løsningen i indstillingen var, at cykelstien ved Stakkesvang udgår af finansieringspakken her og nu, selv om behovet fortsat er stort.

»AVISEN Premium sikrer journalistik, der holder øje med magten dér, hvor du faktisk lever dit liv.«

»Vi foreslår faktisk, at Stakkesvang og cykelstien er den udskydende måde. Men samtidig med, så ser vi faktisk, at behovet for cykelstien er fortsat stort, og det er tydeligt markeret, at den skal have høj prioritet i de kommende budgetforhandlinger,« sagde John Nyborg. Han pegede samtidig på, at finansieringen i stedet skulle findes ved at opskrive forventede salgsindtægter i Danmark C.

Men hurtigt blev debatten mere principiel end teknisk. Palle Dahl gik hårdt til sagen og mente, at kommunen nu igen svigtede borgerne i Taulov og Skærbæk, der ifølge ham i årevis har ventet på en sikker cykelløsning ved Stakkesvang.

»Det var direkte livsfarligt at færdes der som cyklist,« sagde Palle Dahl og mindede om, at cykelstien gennem flere år har været lovet, også med henvisning til tidligere udtalelser om, at den skulle etableres, når TSA 61 var færdig.

Han kaldte det hån mod borgerne at love igen og igen, men udskyde, når det skulle realiseres. SF’s Malene Søgaard-Andersen kaldte også sagen ærgerlig og pegede på, at hele idéen i den samlede finansiering oprindeligt var at sikre både trafikale løsninger ved afkørsel 61 og sikkerhed ved Stakkesvang.

»Det er farligt at cykle der, og der er rigtig meget tung trafik,« sagde hun og forklarede, at SF gerne ville have stemt imod, men ikke kunne anvise de millioner, der mangler, hvis indstillingen skulle forkastes.

»Vi har ikke et sted, hvor vi så kunne finde de her mange millioner, der mangler,« sagde hun, men understregede, at SF vil arbejde for finansiering i kommende budgetforhandlinger. Enhedslistens Cecilie Roed Schultz var markant utilfreds med, at pengene ikke rakte til cykelstien, som hun beskrev som et af de vigtigste elementer i projektet.

»Det kan man bare ikke kritisere nok. Det er vi møgtrætte af i Enhedslisten,« sagde hun og kaldte det dybt utilfredsstillende, at midler, som politikerne havde afsat til cykelstien, nu var brugt på noget andet. Hun pegede samtidig på, at det ikke er et lille beløb, der skal findes.

»Det er næsten 20 millioner, der skal findes. Det er ikke bare sådan lige,« sagde Cecilie Roed Schultz og forklarede, at store dele af anlægsbudgettet allerede er bundet, blandt andet til ny skole. Cecilie Roed Schultz understregede, at udtrykket udskudt på ubestemt tid ikke er det samme som annulleret, men at der ikke kan sættes årstal på, før pengene er fundet.

Tommy Rachlitz Nielsen (C) kaldte situationen røvtræls, men gik direkte i rette med Palle Dahl og anklagede ham for populisme, hvis han ikke kunne pege på konkrete penge. »Så længe du bare kan stå og sige nej, men ikke anvise, hvor pengene skal komme fra, så er det ikke andet end rendyrket populisme,« sagde gruppeformanden for (C) og gentog, at cykelstien fortsat står øverst i cykelstikataloget, men er taget ud af denne konkrete finansieringspakke, fordi pengene er brugt.

Peder Tind pegede på, at sagen også burde være en lærestreg frem mod de næste store projekter. »Det er jo derfor, vi står her, hvor vi står. Hvor hurtigt man har brugt rigtig mange penge og skudt forkert på det budget,« sagde Peder Tind og efterlyste tættere styring med store anlægsprojekter, så økonomien ikke stikker af. Susanne Eilersen advarede desuden mod at komme i økonomiske problemer.

»I Dansk Folkeparti ønsker vi i hvert fald ikke, at Fredericia kommer under administration fra regeringen. Og slet ikke på grund af en cykelsti,« sagde hun og understregede, at realismen må råde, når pengene ikke er der.

Til sidst stod Palle Dahl alene. Borgmester Christian Bro spurgte direkte, om han fastholdt sin modstand, og det gjorde han. Resten af byrådet stemte for indstillingen.

Efter Infrastruktur-sagen fortsatte byrådet med punkt 14 om principvedtagelse af omlægningsplanen for Lillebælt Jylland, den lokale grønne trepart. Her var tonen en anden.

Tommy Rachlitz Nielsen (C) roste forvaltningen usædvanligt kraftigt og kaldte arbejdet med den grønne trepart noget af det vigtigste udvalg har leveret i perioden.

Cecilie Roed Schultz kaldte det realpolitik med mærkbare forandringer og glædede sig over at have fulgt processen så langt, før hun stopper i miljøarbejdet.

Malene Søgaard-Andersen pegede på SF’s initiativ om borgermøde og fremhævede, at dialogen med borgere og interessenter har været afgørende for processen.

Byrådet vedtog principplanen. Inden da havde byrådet også behandlet punkt 11 om gebyr for brugerbetaling for miljøgodkendelser og miljøtilsyn, som følger ny lovgivning fra 1. januar 2026. Tommy Rachlitz Nielsen forklarede, at det er lovbestemt, og byrådet godkendte ændringen. Punkt 12 om prislisten for 2026 for Fredericia Spildevand og Energi A/S blev ligeledes godkendt.

Samlet set blev aftenen et tydeligt billede af to sider af lokalpolitik. Først et anlægsprojekt, hvor økonomien ikke holdt, og hvor cykelstien ved Stakkesvang igen bliver et spørgsmål om løfter og prioriteringer. Dernæst en grøn plan, hvor byrådet for en sjælden gangs skyld kunne klappe sig selv på skulderen uden forbehold.

20-årig aftale om Café Strandparken splitter byrådet i Fredericia

0

Der var bred opbakning – men også markant kritik – da Fredericia Byråd onsdag aften behandlede sagen om Café Strandparken i Skærbæk. Sagen handlede om en 20-årig brugsretsaftale mellem kommunen og lokale aktører, som fremover skal drive caféen og fylde området med aktiviteter.

Aftalen er uopsigelig for begge parter i hele perioden, medmindre der sker misligholdelse. Netop den lange binding blev det centrale stridspunkt i byrådssalen.

»AVISEN Premium sikrer journalistik, der holder øje med magten dér, hvor du faktisk lever dit liv.«

Formand for Teknisk Udvalg, John Nyborg, anbefalede aftalen og pegede på samarbejdet mellem borgere, politikere og forvaltning som afgørende for, at projektet nu er lykkedes.

»Her kan man faktisk se, at vores samarbejde har fungeret rigtig godt – også i forhold til helhedsplanen og Naturpark Lillebælt. Det er et spændende tiltag, og jeg ser meget frem til at følge det,« sagde John Nyborg og opfordrede samtidig til, at flere tager turen til Strandparken.

Fra Venstre var det Niels Martin Vind (V), der tog ordet. Han udtrykte klar opbakning til aftalen og fremhævede det lokale engagement som en afgørende styrke.

»Vi synes, det er fantastisk at kunne stille rammer til rådighed og så lade lokale fylde stedet med aktiviteter og fællesskaber. Det giver et helt andet ejerskab, end hvis det kun var kommunen, der stod for det hele,« sagde Niels Martin Vind.

Han pegede samtidig på, at aftalen indeholder en vigtig sikkerhed for kommunen.

»Hvis de mister momentum eller ikke længere kan leve op til det, der står i kontrakten, så er det jo misligholdelse. Og så kan aftalen opsiges. Det betrygger os i Venstre,« sagde han.

Også Enhedslisten bakkede op om aftalen. Cecilie Roed Schultz (Ø) beskrev Café Strandparken som et eksempel på, hvordan kommunale bygninger kan blive levende samlingssteder.

»Det er et virkelig fedt sted, man har fået skabt derude. Flot istandsatte bygninger med en fantastisk beliggenhed, som de lokale kan fylde med aktiviteter. Det er sådan noget, der burde være i alle landsbyer,« sagde hun.

Hun fremhævede samtidig, at aftalen også giver en økonomisk gevinst for kommunen.

»Der er driftopgaver – blandt andet omkring toiletterne – som kommunen ikke længere skal udføre. Så vi sparer faktisk penge, samtidig med at vi får mere liv i området,« sagde Cecilie Roed Schultz.

Den klareste modstand kom fra Det Konservative Folkeparti (C).

Gruppeformand Tommy Rachlitz Nielsen (C) understregede, at partiet ikke er imod projektet som sådan, men imod aftalens konstruktion.

»Café Strandparken er helt fantastisk. Det har vi selv set. Det, vi stemmer imod, er alene den 20-årige uopsigelige aftale,« sagde han.

Ifølge Tommy Rachlitz Nielsen er det problematisk, at byrådet binder sig langt ind i fremtiden.

»Vi disponerer fem byrådsperioder frem. Det synes vi er grænsen til at være uanstændigt, når vi stiller noget gratis til rådighed og samtidig fraskriver os dispositionsretten i 20 år,« sagde han og kaldte aftalen usædvanlig.

Trods kritikken fastholdt flertallet, at tillid til de lokale aktører er en forudsætning for projektets succes, og at misligholdelsesklausulen giver kommunen den nødvendige sikkerhed.

Efter debatten konstaterede borgmester Christian Bro, at Det Konservative Folkeparti stemte imod, mens resten af byrådet stemte for aftalen. Dermed blev brugsretsaftalen for Café Strandparken vedtaget – med bred opbakning, men også med en klar politisk uenighed om, hvor langt et byråd bør binde fremtidige beslutninger.

Byrådet sagde ja til forlænget TVIS-låneramme og ny varmestrategi frem mod 2045

0

To sager om TVIS – Trekantområdets Varme Transmissionsselskab var på dagsordenen, da Fredericia Byråd onsdag den 17. december behandlede en række større økonomiske og strategiske beslutninger.

Den første sag handlede om en tilretning af den eksisterende låneramme til udfasning af fossil opvarmning i Trekantområdet. TVIS ejes af Fredericia, Kolding, Vejle og Middelfart Kommuner, og Fredericia har den største ejerandel i selskabet.

TVIS anmodede ejerkommunerne om at fastholde den samlede låneramme på 534 millioner kroner, men samtidig forlænge perioden for gennemførelse af låneoptaget. I stedet for den oprindelige tidsplan forventes lånerammen nu først fuldt udnyttet frem mod udgangen af 2029.

Borgmester Christian Bro spurgte herefter, om byrådet kunne tiltræde indstillingen. Det gjorde byrådet uden bemærkninger.

Herefter behandlede byrådet den strategiske retning for TVIS for perioden 2025–2045, en sag som allerede havde været behandlet i Klima-, Energi- og Miljøudvalget. Derfor gav borgmesteren ordet til Tommy Rachlitz Nielsen (C), gruppeformand og medlem af udvalget.

Han beskrev strategien som et eksempel på rettidig omhu i en branche, hvor rammevilkår og energikilder er under hastig forandring.

Ifølge Tommy Rachlitz Nielsen er det kendt, at der på sigt vil ske ændringer i den overskudsvarme, som TVIS i dag er afhængig af – blandt andet som følge af ændrede planer hos Ørsted. Samtidig er det usikkert, præcis hvordan og hvornår disse ændringer slår igennem.

Netop derfor vurderede han det som både nødvendigt og ansvarligt, at TVIS allerede nu arbejder med langsigtede scenarier og alternative løsninger.

Han pegede blandt andet på nye muligheder for overskudsvarme fra datacentre, yderligere bidrag fra Crossbridge samt potentielle nye virksomheder i og omkring raffinaderiet og andre erhvervsområder i kommunen.

Tommy Rachlitz Nielsen roste TVIS for at tænke langsigtet og for at arbejde strategisk med forsyningssikkerhed og omstilling.

Klima-, Energi- og Miljøudvalget havde forud for byrådsmødet afgivet en varm anbefaling af den strategiske retning, og byrådet tiltrådte herefter også denne sag.

Med beslutningerne sagde byrådet dermed ja til både at give TVIS længere tid til at realisere investeringer for en halv milliard kroner – og til en samlet strategisk kurs for varmeforsyningen i Trekantområdet frem mod 2045.

En enkelt debutant i Nikolaj Jacobsens EM-trup

0

Landstræner Nikolaj Jacobsen har sat navn på de 19 spillere, der skal forsøge at spille Danmark til EM-guld på hjemmebane i januar. Truppen tæller stort set alle de vante profiler – og kun én debutant.

Der blev ikke plads til FHKs Martin Bisgaard. Han var udtaget i bruttotruppen, men er ikke blandt de 19 spillere, der skal spille EM på hjemmebane. Dog får den 23-årige playmaker Mads Svane fra Bjerringbro-Silkeborg, chancen for at trække den rød-hvide trøje over hovedet til sit første seniormesterskab.

EM i herrehåndbold spilles i januar, og Jyske Bank Boxen i Herning danner rammen om store dele af turneringen. Danmark går ind til mesterskabet som både regerende verdensmestre og olympiske mestre – og med et klart mål.

»Jeg synes, det er en meget stærk trup. Det er klart, der mangler Thomas Arnoldsen og Emil Madsen, som helt sikkert også ville have været med, hvis ikke de var skadet. Men overordnet set er det en virkelig stærk trup,« siger Nikolaj Jacobsen.

Debutant får chancen

Udtagelsen af Mads Svane er bemærkelsesværdig, fordi han endnu har sin første seniorlandskamp til gode. Alligevel har landstræneren valgt at tage ham med til EM.

»Mads er med af flere årsager. Han har haft et par virkelig stærke måneder i Bjerringbro-Silkeborg og taget masser af ansvar. Samtidig føler vi os bedre dækket ind med en ekstra spilstyrer, når både Rasmus Lauge og Lasse Andersson har døjet med skader,« forklarer landstræneren.

Svane er dermed den eneste egentlige debutant i truppen, som ellers består af rutinerede profiler med mange slutrunder på cv’et.

Ekstra specialist på fløjen

En anden markant beslutning i udtagelsen er, at Frederik Bo Andersen fra HSV Hamburg er med som ekstra højrefløj. Under VM blev positionen primært dækket af Johan Hansen, mens Niclas Kirkeløkke også kunne bruges der.

»Vi vil gerne have to specialister med, så det ikke kun er Johan, der er decideret højrefløj. Det giver os flere valgmuligheder,« siger Nikolaj Jacobsen.

Dermed har landstræneren prioriteret bredde og fleksibilitet på fløjene, samtidig med at bagkæden fortsat er spækket med internationale stjerner.

Målet er guld

Ambitionerne er til at tage og føle på. Danmark går ikke ind til EM for at gemme sig.

»Vores målsætning er at vinde EM. Det er ingen hemmelighed. Det ville også være mærkeligt andet som olympiske mestre og verdensmestre. Men vores første fokus er at spille god håndbold – for når vi gør det, er vi også svære at slå,« siger Nikolaj Jacobsen.

Flere af Danmarks kampe under EM nærmer sig allerede udsolgt, og forventningerne til endnu en dansk triumf er store.

Danmarks trup til EM 2026

Målvogtere
Emil Nielsen, FC Barcelona
Kevin Møller, SG Flensburg-Handewitt

Fløjspillere
Emil Jakobsen, SG Flensburg-Handewitt
Magnus Landin, THW Kiel
Johan P. Hansen, Skanderborg AGF Håndbold
Niclas Kirkeløkke, SG Flensburg-Handewitt
Frederik Bo Andersen, HSV Hamburg

Stregspillere
Magnus Saugstrup, SC Magdeburg
Lukas Jørgensen, SG Flensburg-Handewitt
Simon Hald, Aalborg Håndbold
Emil Bergholt, Skjern Håndbold

Bagspillere
Mathias Gidsel, Füchse Berlin
Mads Hoxer, Aalborg Håndbold
Simon Pytlick, SG Flensburg-Handewitt
Rasmus Lauge, Bjerringbro-Silkeborg
Lasse Andersson, Füchse Berlin
Lasse Møller, SG Flensburg-Handewitt
Mads Mensah, Skjern Håndbold
Mads Svane, Bjerringbro-Silkeborg